Grønlandske efterskoleelever Langt de fleste elever har et godt efterskole ophold i Danmark Det er en stor hjælp for senere uddannelsesforløb at de har.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danmark 3.0.
Advertisements

En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Møde for bygdeskoleledere i Qaasuitsup Kommunea Ilulissat den november 2011 Midtvejsevalueringen.
Undervisningsplanlægning
Indsamlingsmetoder.
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Opgaven jeg fik stillet
Sprogpakken Forældresamarbejde.
International Linje.
Elevernes digitale dannelse
Lone Bojsen og Nicoline Misser UU-Center Sydfyn  Hvad karakteriserer vores unge?  Roller i mentorskabet.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
Skolevæsenet. Geografiske, tekniske og økonomiske udfordringer De store geografiske afstande, tekniske udfordringer med Tele´s radiokæde og sattelit forbindelsen.
Hvordan søger man om optagelse?
Evaluering Brobygning / Tilmelding. Før brobygning. Efterskoler. For dårlig vejledning af UU i 9. kl. Manglende ønsker på uddannelsesplaner.
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Om studer i udlandet v/ Glenn Kaiser 5. oktober 2011.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Red Barnet Kalundborg FRITIDSKONTOEN
Velkommen til forældremøde
Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever Oplæg ved rektor Niels Jørgen Helms Mulernes Legatskole.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Eliteidræt på HHX Herning
Jesper Lundh1 Implementering Det at bringe ny viden og færdigheder tilbage til praksis.
Velkommen til forældremøde
Forældremøde 8. klasse Orientering om Vejledning & UEA-undervisning.
Bygdeskoleledermøde Qaasuitsup Kommunia Ilulissat den november 2011.
Undervisning af alle 9. klasser i Digital Post Ved Digital Vejleder Kathrine Mørcholdt Buus og Digitaliseringskonsulent Kristinna Andersen.
Ung grønlænder i DK langt hjemmefra, mangel på sne
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Inklusion i efterskolen Fokus på tosprogede elever.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen Om inklusionstilbud og – tilskud pr. februar 2014 v. Konsulent Ole Bjerring Inklusionstilbud.
Efterskoleforeningen Kursus for nye forstandere Liselund 2014 Anette Ingemansen Vicedirektør Nye forstandere 2014.
Samarbejdet med sundhedsvæsnet i relation til rehabiliteringsteamet Lisbeth Jeritslev Souschef November 2013.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Tosprogede elever Maren Ottar Hessner, pædagogisk konsulent Efterskoleforeningen.
Den gode overgang fra modtagelsesklasse til almindelig klasse Konference om flygtningebørn gruppeoplæg 1 mandag den 23. maj 2016 Den gode overgang fra.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
VELKOMMEN TIL MELLEMTRINNET 4. KLASSE, 5. KLASSE OG 6. KLASSE.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Torben Stolten Thomsen HANSENBERG Projektleder og international koordinator Sådan forbereder vi eleverne på at rejse ud!
Vejledning af efterskoleelever fra Grønland Arbejdsdeling ml. efterskolen og Det Grønlandske Hus Uddannelse i Danmark eller Grønland Erhvervsuddannelse.
Drives af LOKK (landsorganisationen af kvindekrisecentre) Rådgivning for unge, fagfolk og forældre – alle kan være anonyme Oplæg og undervisning Hotline.
Frederikshavn Kommune 23. nov. 2016
Program for orienteringsmøde d. 19. januar 2017 kl
Kollektiv vejledning 8. klasse, første gang
Læring gennem registrering og indberetning
Nov
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
Erhvervsvejledning til Grønland
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Åbent hus Skolens navn Dato.
Optagelseskrav Stx, hhx, htx & hf Fra foråret 2019
ERHVERVSCASE Generelt
Naturfag.
Politikernes og borgernes forventninger
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Optagelseskrav Stx, hhx, htx, hf & eud Fra foråret 2019
Camilla Green Schwarzbach og Signe Rørdam Thomsen
Optagelsesprocedure og optagelseskrav for 9. og 10
Optagelsesprocedure og optagelseskrav for 9. og 10
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Elevtrivselsundersøgelsen 2018 For gymnasiale uddannelser
Frederiksberg den 15. august 2019
Præsentationens transcript:

Grønlandske efterskoleelever Langt de fleste elever har et godt efterskole ophold i Danmark Det er en stor hjælp for senere uddannelsesforløb at de har været på efterskoleophold i Danmark Dansk stadig nødvendigt at kunne i forhold til uddannelse efter folkeskolen

Hvad kan skolen gøre inden optagelse Indhent deres folkeskolekarakterer Tag en samtale med forældre og den unge Lav en forventningsafstemning Information om hvilken slags efterskole I er (kristen, sports m.m.) Skolens regler Hvad den unge forventer at få ud af opholdet HUSK at Efterskoleforeningen har informations- materiale på deres hjemmeside

Udfordringer som skolen skal være forberedt på Sproglige Kulturelle Økonomiske Sociale

Sproglige udfordringer Eleverne: kommer fra et samfund hvor de hører det danske sprog i mere eller mindre omfang Har haft danskundervisning i folkeskolen, men i meget svingende kvalitet Kan have modstand mod at bruge det danske sprog. Skolen bør overveje: Undervisning i dansk som andet sprog eller Ekstraundervisning i dansk Skolen kan søge tilskud til 2 sprogede elever

Kulturelle udfordringer Tilbageholdenhed Verbal – nonverbal kommunikation Latterliggørelse ved fejl (gør det svært at kaste sig ud i sige noget på dansk) Individorienteret - gruppeorienteret

Økonomiske udfordringer Økonomiske forskelle i Grønland: Gennemsnitsindkomst i byer: ca bygder: ca I Dk: ca Bolig og dagligvarer dyrere end i Dk. Nogle forældre har sæson arbejde/skiftende indtægt Ikke alle kommer fra hjem med PC og mangler erfaring i at bruge PC

Sociale udfordringer Mange lav indkomst familier Mange forældre uden uddannelse ud over folkeskolen (ca.65%) 44% børn lever i familier med alkoholmisbrug 43% kvinder har været udsat for seksuelleovergreb, her af 35% inden de var fyldt 18 år Stort mærketal for forskellige diagnoser, der i Dk ville være spottet i folkeskolen

Integration Utryghed kan gøre det svært for dem at blande sig med de danske elever Boddie ordning med en dansk elev kunne være en ide Kontaktlærer har en vigtig rolle om informations- og kulturformidler samt som omsorgsperson Brug Power point materiale vi har lavet til præsentation af elever og Grønland (

Kontaktfamilie Kontaktfamilien er en slags plejefamilie, men forældrene har stadig ansvaret Betingelse for økonomisk støtte at der er en kontaktfamilie Nogle elever kender ikke kontaktfamilien på forhånd Nogle har kontaktfamilier der er mindre bemidlede Nogle kontaktfamilier kan have svært ved at kommunikere på dansk

Faglige problemer Kvaliteten af undervisningen og lærersituationen meget svingende i Grønland Nogle er undervist i dansk af lærere der måske ikke er uddannede og som selv har problemer med undervise i dansk Mange klarer sig dårligt i mat., dansk og eng var det ca. 30% der ikke bestod problemregning 34% der ikke bestod eng. Mange har forældre der ikke kan hjælpe dem med lektier

Erhvervsvejledning De Grønlandske Huse holder informationsmøder med eleverne omkring ansøgning om uddannelse i Grønland Det er forældrenes ansvar i samarbejde med skolen at sikre at ansøgninger udfyldes og sendes afsted til tiden DGH-Odense, Tuperna Madsen projektansat til at hjælpe med at mindre antallet af unge der ikke starter på en uddannelse

Eksamen Det kan være hensigtsmæssigt for nogle elever at fravælge a gå op til eksamen Vurderingen foretages med elev og forældre med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan De har i forvejen afgangseksamen fra Grønland til brug for ansøgning om uddannelse