Fremtidens teknologiske løsninger i folkeskolen 12. april 2012 Fagdidaktik og digitale læremidler for fremtidens samfund i fremtidens skole Lektor, ph.d.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
[indsæt selv arbejdspladsnavn og dato]
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Multimodalitet i danskfaget med hjemmesider som eksempel
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC, Læreruddannelsen i Aarhus
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Almen studieforberedelse
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
De store underviser de små ved hjælp af it.
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Tips & tricks Lærings-stile og it – den helt rigtige kobling Ny PIXI
Naja Marie Aidt Bavian.
Ungemiljø på Rosengårdskolen 13. februar 2011
IT i undervisningen.
Lærermiddelkultur(er)?
Læremiddelkultur I Folkeskolen
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Vejlederens kommunikation
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
Styrket faglighed for alle elever 4. september 2012 Fagdidaktik og it Fra ide til praksis Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Planlægning, proces og evaluering
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Anden information Delprojekt III: IT-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv Alice Nissen, VIA Birgitte Lund Nielsen, VIA & AU.
SKABELON.
Sprogbaseret læring i naturfag
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Problemstilling hvordan? Den daglige undervisning! Prøven!
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
0. Kl 2016/2017.  I bh.kl skal undervisningen tilrettelægges og udføres således at eleven får kompetencer inden for:  1)Sprog  2)Matematisk opmærksomhed.
C PRØVEN I FYSIK/KEMI 2016 Prøveform A. Formalia om prøven Eleverne kan gå op enkeltvis eller i grupper på 2-3 elever (2 er mest hensigtsmæssigt) Inden.
KOMPIS Årsmøde april 2010 Årsplaner Med udgangspunkt i situationer Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Projektopgaven.
Bachelorprojektvejledning?
Tidlig sprogstart i skolen- oplæg ved bogreception d. 14./
- Kom tættere på dit barns skolegang
Læringsuge 2017 De 17 verdensmål
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Naturfag.
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
MUNDTLIG FREMSTILLING
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
- og hvordan du undgår dem…
Tværgående vejledermøder Juni 2019
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Hvorfor lave en kommunikationsplan?
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Præsentationens transcript:

Fremtidens teknologiske løsninger i folkeskolen 12. april 2012 Fagdidaktik og digitale læremidler for fremtidens samfund i fremtidens skole Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på

Fra vision til didaktisk praksis ● Hvordan it kan anvendes til at udvikle undervisningen i fagene gennem – fornyede didaktiske praksisser, – bedre læremidler og – forøgede relationer til den omgivende verden. ● Fokus på – faldgruber, – udfordringer og – muligheder.

iPads er perfekt til læring! ● Apple iPads Education – – – It seems to open up some new door to some new knowledge! It transforms you. ● Nej det gør ej. – Lad os ikke falde i flere teknologi-fetichisme-grøfter!

Lad os gå didaktisk til værks ● Lad os spørge først: – Hvad er det for nogle mål vi gerne vil nå med vores undervisning? – Hvordan kan de enkelte fag bidrage med viden, metoder og perspektiver til at nå disse mål? – Hvad ved vi om hvordan vi udvikler kompetencer (dvs. lærer) – Hvilke undervisningspraksisser virker? ● Og så kan vi spørge: – Kan vi anvende og udvikle teknologi til at understøtte disse mål?

Et relevant spørgsmål... ● Det mest relevante spørgsmål en elev kan stille: – ”Hvad skal vi bruge det til?” ● Et gyldigt svar: – ”Du kan kan bruge det, når du skal...” ● Derfor: – Lad os tage udgangspunkt i de situationer eleverne står i og kommer til at stå i

Faser i en prototypisk situationsorienteret curriculumlogik

Didaktisk design ● Udgangspunkt i de prototypiske situationer som eleverne skal udvikle kompetencer til at deltage i – a) udpegning af hvordan aktiviteter i disse situationer kan lede til udvikling af kompetencer, – b) udpegning af hvilke artefakter der kan indgå i håndteringen af udfordringer i situationerne og – c) udpegning af hvordan faglige tilgange, metoder og viden kan bidrage til håndtering af artefakter i disse situationer

En situation ● Diskussion af klima-problemet ● Forudsætning: – Eleverne skal vide noget om klima – Eleverne skal have kendskab til positionerne i diskussionen ● Mål: – Eleverne skal blive mere nuancerede i deres holdning til klimaspørgsmålet – Eleverne skal udvikle deres kompetence til ansigtsløs kommunikation

Ide ● Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. ● Alle elever har profiler – og derigennem identitet i det virtuelle rum – og adgang til social kommunikation ● Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat

Tilrettelæggelse ● Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs). ● Der er konfliktpotentiale – Eleverne starter med at have for-imod-holdninger ● Der er klare rammer for samarbejdet – Der er grupper for og imod hvert delemne i hver klasse – Der er formuleret tids- og organisatoriske rammer for debatterne

Tilrettelæggelse ● Der debatteres efter webhøringsformen med en ordstyrer ● Der er et produktmål ● Der er et fremlæggelsesmål – Fx paneldebat med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign.

Webhøring ● Der er klare deadlines ● En forberedelse, fx i form af debatoplæg ● En ordstyrer – der ikke tildeler ordet, men samler op og lægger op til de kommende diskussioner – Hvem har sagt hvad, hvad er vi enige om, hvad er vi ikke enige om, hvad mangler vi at tale om. ● Det er meningen at deltagerne skal komme til enighed – eller være enige om at være uenige. ● Der skal produceres et fælles produkt

Faglige muligheder ● Naturfaglighed – Undersøgelser ● af CO2-kredsløbet, energiproduktion, klimaforandringer osv. – Vurdering af løsninger ● energikilders fordele og ulemper, omlægning af livsformer ● Danskfaglighed – Faglig læsning – Informationssøgning, kildekritik – Genreskrivning ● læserbrev, argumenterende tekster – Samarbejde om skrivning af policy paper ● Responsgivning, korrekturlæsning – Ansigtsløs kommunikation ● Empatisk kompetence og scenariekompetence

En ansigtsløs diskussion ● ”I skriver det som om at de mennesker der afliver kattene og hundene, nyder at pine dem inden de dør! ● Men ikke alle steder er det så slemt som det i skriver - I overreagerer!”

Og et svar... ● ”Nej vi overreagere overhovedet ikke.. Når det har været på fjernsyn er det nok rigtigt! Igår så vi også en film på nettet om dyremishandling sammen med den anden gruppe (den der er imod). Og de syntes også det var totalt synd... I kan finde det et sted på ● Og foresten er jeres ikke meget bedre, for i skriver at mink og ræve ikke kan overleve i naturen... Det kan de sagtens... Der er da mange ræve i naturen som ikke er døde... Så kom igen!!! ● Og i skriver også at de mennesker som er imod peldyravl ikke har tænkt på at de vil blive skudt i naturen... Men i har nok ikke tænkt på at dem der avler dem dræber dem på en mere smertefuld måde... Så endu en gang kom igen!!!”

Demokratisk dialog! ● ”... Og vi skriver ikke "kom igen", for vi angriber nemlig ideén og ikke menneskene.” ● ”Dette projekt handler faktisk om at finde argumeneter om sit emne, også selvom man er i en gruppe for noget, kan det jo godt være at man er imod det! ● Det lyder som om at I bare vil have ret og ikke prøver at se emnet fra en anden side! ● Tænk lige over det!”

Faglighed: Demokratisk dialog ● Fx: Udforskende samtale – All relevant information is shared – The group seeks to reach agreement – The group takes responsibility for descisions – Reasons are expected – Challenges are acceptable – Alternatives are discussed before a decision is taken – All in the group are encouraged to speak by other group members (Wegerif 2001: 123).

En situation Undersøge og formidle viden

Video og billede ● Et besøg ved en å eller et vandhul ● Eleverne tager video/billeder af dyr – i vandet, – dyr i luften, – dyr på jorden

Teknik

Finde, behandle og formidle viden ● Undersøger de fundne dyr og planter – Med USB-mikroskoper ● Læser mere om de fundne dyr på – danskedyr.dk, – denstoredanske.dk – wikipedia.dk ● Arbejder med stoffet – Hvad er vigtigst? – Hvordan hænger det sammen? – Stemmer oplysningerne?

Producerer digital fagbog ● Videoen/billedhistorien tilrettelægges – Med Filmstudiet eller Filmlinjen ● Videoen klippes – med Kino, OpenShot eller Windows Movie Maker ● Billederne sættes ind – i et dokument eller i et slideshow til en billedhistorie ● Der sættes lyd til billederne – med Audacity eller Windows Lydoptager og – de lægges ind i filmen eller slideshowet

Kommunikér autentisk!

Fagbogen LÆSES ● Eleverne går på opdagelse i hinandens fagbøger ● Elevernes bøger vises på det interaktive whiteboard for mini-venskabsklassen – Eleverne vælger noget vigtig ny viden ud, som de vil fortælle venskabsklassekammeraterne om. ● Venskabsklassen arbejder videre med emnet – Og de giver feedback ● Og bøgerne vises frem til et forældrearrangement

I forløbet indgår ● Overvejelser over modtagergruppens forudsætninger og interesser ● Valg af genre og tiltaleform. ● Informationssøgning og fokusering og problemformulering ● Naturfaglige undersøgelser og videnstilegnelse ● Skrivning og gensidig responsgivning ● Arbejde med digitale værktøjer i autentiske sammenhænge

Undersøg verden! Også den usynlige...

De store og de små ting Se alt med simulationer

Og kroppen

Faglighed ● Faglighed er – at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden ● Faglighed er – at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer ● Faglighed er – at kunne genkende noget nyt som noget kendt ● Faglighed er – at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden

Simulerér praksisfællesskaber!

At være noget ● Journalist ● Filmskaber ● Forfatter ● Rådgivende ingeniør ● Kommunikationsrådgiver ● TV-producer ● Lærer ● Virksomhedsejer ● Politiker ● Økonomichef ● Forlagsredaktør ● It-supporter ●...

Udfordringer for læreren ● Flere grupper arbejder a-synkront med forskellige faser af forskellige delopgaver – det stiller krav til ● Strukturering af arbejdsstier ● Organisering af samarbejdsgrupper ● Introduktion af faglige perspektiver, metoder og tilgange

Future City ● Future City er i problemer Bruger for meget energi fra kulkraftværker, forurener åer og søer, har mest tung industri osv. Arbejdsløshed, dårlige skoler etc. ● Eleverne er rådgivende ingeniører. ● Mål: At præsentere den bedste plan for Future City.

En ingeniørarbejdsplads...

Bliv ingeniør Eleverne uddannes som eksperter: Natur og Miljø, Energi, Infrastruktur, Produktion og Bolig og Teknik.

Innovation Eleverne arbejder i tværgrupper

Organiserer samarbejdet – og understøtter lærerens overblik

Storyline

Kompetenceorienteret undervisning ● Undervisningen har fokus på – at eleverne skal udvikle kompetencer så de kan håndtere udfordringer i situationer i deres nutid og fremtid. – Ikke at de skal kende fagets fortid. ● Undervisningen er derfor mere initierende, understøttende, vejledende, udfordrende.

Lærernes kompetencer ● Hvis vi vil forberede eleverne på en ikke mindre kompleks fremtid, er kompetenceorienteret og projektorienteret undervisning uundgåelig. ● Lærerne skal kunne svare på følgende spørgsmål: – Hvad skal eleverne lære i dette forløb og hvorfor? ● Hvordan bidrager det til udviklingen af deres kompetencer? – Hvordan understøtte eleverne i deres arbejdsproces? ● Hvilken faglig viden og hvilke metoder skal de lære? – Hvordan kan de støttes i dette? ● Hvilke faser/trin består deres arbejdsproces af? ● Hvordan kan deres samarbejde organiseres?

Et fagdidaktisk udviklingsprojekt ● Vi skal i gang med et fagdidaktisk udviklingsprojekt – Fagenes indhold og praksis skal nytænkes i lyset af nutidens og fremtidens udfordringer ● Vi skal anvende it til at understøtte progressive undervisningspraksisser – Ikke til at genindføre 50'ernes skole med ny teknologi

Tak for nu Spørgsmål og kommentarer?