Birgit Viskum Center for Kvalitet, Middelfart. Udvidet patientsikkerhedsordning 1.Loven og rammerne 2.Udfordringer og muligheder 3.Hvad betyder det for.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvordan arbejdes der med utilsigtede hændelser i Svendborg Kommune?
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Forventninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - mission og vision ved Driftschef, Else Ammitzbøll Den 6. marts
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Læring og forbedring af patientsikkerheden
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Hovedpunkterne i en ny strategi
KL´s visioner for kroniske patienter
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
AKUT TEAM ”Hvad kan sygeplejersker byde ind med for at inddrage borgere og patienter i relation til den akutte sygdom” v/Gitte Nørgaard, Chef for Sygepleje.
Ledelses overvejelser i forbindelse med implementering af forbedringstavler.
Hvad står Region Sjælland for – og hvilke muligheder har yngre læger, hvis de bliver i regionen? Yngre Lægedag den 1. juni 2013 Sundhedsfaglig chef, overlæge.
Ledelsesnetværk, områdestruktur og selvejende institutioner Samarbejds- modeller - der har vist sig at fungere i praksis.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Læringssæt om temarapporten: Dosisdispensering - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag D0sisdispensering December.
Kvalitet og Udvikling Velkommen til patientens hospital.
Hvordan inddrages praksissektoren, og hvorfor er det vigtigt? Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata.
Hvordan inddrages praksissektoren bedst, og hvorfor er det vigtigt? Patientsikkerhed i speciallægepraksis Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om sektorovergange og samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis Hvordan skaber vi sammenhængende.
Skal lægerne prioritere? Mads Koch Hansen, Formand Lægeforeningen.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis - Hvorfor du’r DDKM? FAS Årsmøde Munkebjerg
"Faglig kvalitet i de akutte patientforløb” Akut Afdelingen, Nykøbing Sygehus.
Kvalitetssikring af den lægelige stofmisbrugsbehandling Helle Petersen Tilsyn, Sundhedsstyrelsen Fælles årsmøde 2009 for Servicestyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Center for Kvalitetsudvikling KVIS 22. september 2009 Pilotundersøgelse af Patientoplevet Kvalitet i Speciallægepraksis 2009 Design, resultater og udviklingsmuligheder.
Plan for den ældre medicinske patient Seminar om fremtidens indsats for ældre medicinske patienter Danske Regioner maj 2009 Pernille Slebsager.
Regional børnegruppe Juni 2009 Vibeke Grandt Konsulent Odense kommune.
Kommunernes udfordringer - lægernes opgaver De sundhedsfaglige opgaver på det kommunale område FAKL 2. maj 2013 Mads Koch Hansen.
MasterClass i uddannelseskultur Iben Brock Jacobsen 1.reservelæge, PhD Arbejds- og miljømedicinsk klinik, OUH Ukylmøde10.December 2014.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
UTH i almen praksis Baggrund: Loven om patientsikkerhed 2010 Formål: Lære af fejl og risikosituationer og mindske risikoen for at de sker igen Rapporteres.
SundhedsITnet - Shared Care Udkast til projektforslag Finn Kensing.
Forebyggelse og sundhedsfremme i Fredericia Kommune.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Gitte Hampenberg, Billund Kommune Birthe Schlüter, Vejen Kommune Margrethe Riddersholm, Varde Kommune Lisbeth Holm, Esbjerg Kommune Agnethe Steffensen,
Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed Birgit Viskum Formand Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet
MRSA-enheden Hygiejnesygeplejerske Iben Brandenburg – april 2015 Præsentation til IDRRES.
Konkrete erfaringer fra sygehus……….. Nils W Johannessen 13.nov.2008.
Regionalt grundkursus i patientsikkerhed
Mål- og resultatstyring i Rigsrevisionen
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Akutteamets målgruppe
Velkommen til næstformandsmøde
Akkreditering i speciallægepraksis
Hospitalsenheden VEST
Organisation Pædagogik Teknologi
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Bilag 1. Forandringsteori for projekt FVU fra A til Z
Læring og forbedring af patientsikkerheden
3. november 2015.
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Fremtidens sundhedsvæsen – nyeste udspil fra Danske Regioner
patientansvarlig læge
En vision for almen praksis
Kvalitet i dagtilbud Pointer fra forskning Juni 2017
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Bilag 1a: Organisering Jobcenteret Regionen
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Akutberedskabet i Region Hovedstaden
(Strategispor og strategiske indsatser)
Det rette tilbud fra første kontakt.
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Nyhedsbrev December 2012 Nyt fra området Kære alle! OBS
Analyse af læringskultur, roller og ansvar i patientsikkerhedsarbejdet
Det er en politiske bestilling!
Region Midtjyllands opgave
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Præsentationens transcript:

Birgit Viskum Center for Kvalitet, Middelfart

Udvidet patientsikkerhedsordning 1.Loven og rammerne 2.Udfordringer og muligheder 3.Hvad betyder det for samarbejdet?

Hvem? Sundhedspersoner skal rapportere utilsigtede hændelser relateret til sundhedsydelser Patienter/ pårørende kan – senere – rapportere utilsigtede hændelser Kommuner/ regioner modtager, registrerer og analyserer rapporteringer til brug for forbedring af patientsikkerheden Loven

Hvad? Utilsigtede hændelser i forbindelse med sundhedsydelser – uanset hændelsessted Sundhedsstyrelsen bestemmer hvilke hændelser der skal rapporteres Loven Gælder alle sundhedsydelser efter Sundhedsloven uanset hændelsesstedet herunder fx. private institutioner, borgerens hjem Omfatter sundhedsplejen, hjemmepleje, tandpleje, genoptræning, alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling, praktiserende læger, speciallæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, fodterapeuter, psykologer, apotekere, ambulancereddere mfl.

Hvordan? Organisering bestemmes af de enkelte kommunalbestyrelser og regionsråd Sundhedsstyrelsen stiller elektronisk rapporteringssystem til rådighed Rammerne for læring af hændelserne i sektorovergangene aftales i sundhedsaftalerne Loven

Rammerne Økonomi? Uddannelse? Hændelsestyper? Rapporteringssystem – brugerinddragelse? Hvornår? Loven Aabenraa kommune 2007: 700 medicineringshændelser 300 faldepisoder

Udfordringer og muligheder Primærsektor (og pt/ pårørende skal rapportere UTH) Erfaringer i sekundærsektoren siden 2004 –Fokus på kultur, både i forarbejde til loven og ved den senere evaluering –WHO guidelines fra 2005 vedr. rapporteringssystemer –Møder i 2008 med praktiserende læger og speciallæger Tvivl om effekten – og om den står mål med indsatsen –Usikkerhed mht. om patientsikkerheden er blevet bedre (de samme hændelser gentager sig) –Prioriteres der rigtigt? Anvendes de rigtige metoder? Tid til refleksion –Forbedring.. eller forandring –Metoder – herunder prioritering af proaktiv / reaktiv –Evidens, forskning, uddannelse på universitetsniveau –Hvordan mødes om fortsat udvikling og læring med de nye sektorer? (Skal de nye sektorer selv have lov til at ”finde deres egne ben”?)

Hvordan bruger vi data? medicineres forkert på sygehusene Politiken 6.febr Det er foruroligende, at det ikke har ændret sig fra sidste år siger næstformand for Patientforeningen Danmark Politiken 6.febr. 2009

Sikkerhedsrejse Analyser Utilsigtede hændelser Frygtens skov Individfokus? Systemfokus? Sikkerhedskultur Procesbeskrivelse og analyser Hvad kan gå galt? Sikkerhedsbarrierer Teknologi Standardisering Patientinddragelse Ingen patientskader Ledelsesmæssigt ejerskab til de strategiske områder Dialog Decentral struktur: Undersøgelse og læring skal primær ske i den kontekst hvor hændelsen skete

Hvad betyder det for samarbejdet? 1.Tid til refleksion Finde nye veje sammen med de nye aktører Forandring eller forbedring? 2.Metoder Vores implementeringsarbejde (forandringsprocesser) har ikke været gode nok Reaktive – proaktive tilgange.. Hvordan understøttes det grundlæggende formål bedst? 3.Kompetenceudvikling Fælles sprog og værktøjer regionalt? Fælles uddannelse? 4.De regionale netværk Sundhedsaftalerne