Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Lars Skov Henriksen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
Advertisements

Hvad er internationalisering
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Intro til kommende praktikanter og praktikvejledere
‘Compacts’ i konkurrencestaten
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Præsentation af mig selv
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
der var engang behandlingspsykiatri Idræt og motion – en ny vej
Udviklingen i LVS Landsforeningen af Væresteder Landsmødet 2008.
Hvor er KFUM’s Sociale Arbejde på vej hen?. Hvad vil det offentlige? Nye udfordringer? Nye muligheder? Nye vilkår? Tendenser? Det er vi!
Ledelse – i samspillet mellem kommune og civlsamfund
Dansk Svømmeunions politiske program
© Powerpointdesign.dk PR-udvalget © Powerpointdesign.dk •Professionelt netværk på tværs grænser, fag, køn, generationer mm. •Verdensomspændende.
Idrætsorganisationernes ledelse og organisation
Center for Frivilligt Socialt Arbejde Samarbejde og partnerskaber Oplæg til Kalundborg Kommune.
Arbejdet i foreningen Sindslidendes Vilkår siden 1999
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Social kapital og sociale netværk som mulig ressource i forebyggelsesindsatsen. Lars Skov Henriksen Institut.
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Mod en ny arbejdsmarkedspolitik Mogens Ove Madsen Fmd. Specialsektorudvalget Region Nordjylland.
Statens frivillighedspolitik
Hvordan kan social ansvarlighed være en gevinst for virksomheder – og for socialt udsatte Hvilke muligheder ser KFUM’s Sociale Arbejde i samarbejdet med.
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Samspillet mellem frivillige organisationer og offentlig sektor i Danmark Terkel Andersen, sekretariatschef Frivilligrådet.
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Aktivt medborgerskab som ressource i sundhedsfremmende arbejde.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
Civilsamfundsstrategien Forudsætninger Idegrundlag & Virkemidler Status Udfordringer Oplæg ved NGO Træf 2006 Vejle 18. marts Lars Udsholt Mellemfolkeligt.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Biblioteket som katalysator for social kapital
FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner Kirken skal holde fokus på børn og unge FDF skal nå udsatte børn og unge FDF skal være.
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
Strategiproces Fællesmøde 29. oktober 2011
Fællesskabets mestre Det spirende landsmøde KFUM-Spejderne i Danmark 12. maj 2012.
1 SOCIALE PARTNERSKABER I UDSATTE BY- OG BOLIGOMRÅDER.
1 CSR er mere end virksomhedernes sociale engagement - CSR i Danmark / Steen Vallentin Inst. f. Ledelse, Politik og Filosofi CBS Center for Corporate Social.
Sociale netværk og ledelsesmæssig opbakning Dialogdag d. 23. maj 2011.
Orientering fra det politiske liv v. Tina Lambrecht Årskonferencen for TR 3. september 2012.
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Bandeseminaret som grænsefællesskab Hvordan kan vi sammen skabe praksisudvikling? Line Lerche Mørck, lektor v. DPU, Århus Universitet, 2013.
Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Ann-Dorte Christensen & Lars Skov Henriksen.
Sundheds- og sygdomssociologi
Den stille Revolution Søren Riiskjær. Idrætsdeltagelsen Navn Navnesen.
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Frivilligmesse FrivilligtSocialtArbejde Lov om social service § 18. Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige organisationer § 18. Kommunalbestyrelsen.
Vilkårene for det frivillige arbejde i udsatte boligområder Michael Fehsenfeld og Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC)
ESH-Consult Arbejdsmarked, formidling, samarbejde Kurt Klaudi Klausen: Offentlig Organisation, Strategi og Ledelse. Odense Universitetsforlag Om hvordan.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Cafe Exit og kirkelig resocialisering V. organisationschef Ole Bjørn Andersen Hvordan hjælper vi bedst tidligere indsatte – og hvordan kan sognekirken.
Kap. 14 – Den uformelle magt i Danmark hg 21 og hg
Dansk Handicap Idræts-Forbund Mission, Vision og Mål
Cph Volunteers Giv en hånd til København. Derfor er vi her : For at kvalificere København til på bedre vis at kunne håndtere primært store, internationale.
Netværksmøde, Region Midt og Nord 21. marts 2017
Idrættens Innovatører
Frivillig Fredag 2013 Tema: - Tag livet ind
Frivillig - Alle vil elske dig…også kommunen.
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
Hvem er jeg 1980 Flyttede til Vordingborg
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
Styrk foreningen Ledelse og udvikling – opgrader foreningen.
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
Præsentationens transcript:

Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Lars Skov Henriksen

Vidste I, at … over en tredjedel af danskerne laver frivilligt arbejde der findes over frivillige foreninger i Danmark i gennemsnit er hver voksen dansker medlem af mere end 3 foreninger hvis man omregner den frivillige sektors bidrag til samfundsøkonomien, så ville det være over 100 mia. kr.

Hvad drejer det sig om? Det civile samfund kan forstås på flere måder: – Som et område eller sektor i samfundet, der består af frivillige foreninger, non-profit organisationer og sociale bevægelser (som er hverken familie, marked eller stat). Det er det eneste sted i samfundet, borgerne samles frit og utvunget – Som en væsentlig del af det Habermas har kaldt den ‘borgerlige offentlighed’, det vil sige sociale bevægelser, medier, græsrødder, protestdemonstrationer, interesseorganisationer, kirker m. fl., som alle deltager direkte i den offentlige debat, men uden at være en del af det politisk-administrative system Det civile samfund er en grundkomponent i det moderne samfund ved siden af stat og marked, men overses ofte..

Det civile samfund er en mangfoldighed af organisationsformer, bevægelser og aktivisme

Selve kurset vil blandt andet komme ind på: Teorier om det civile samfund og sociale bevægelser Danske og internationale undersøgelser af frivilligt arbejde Forholdet mellem stat og organisationer Sociale bevægelser og politiske identiteter. Global og transnational aktivisme og uretfærdighedsbevægelser Hvad driver folk til at gøre noget uden at få penge for det? Teorier om motivation, værdier og interesser Indvandrerorganisationer og indvandreres frivillige engagement Nye former for civilsamfundsaktiviteter: ‘virtual volunteering’, ‘corporate volunteering’, ‘episodic volunteering’ … Nye partnerskaber og øget velfærdsmiks (mellem virksomheder, kommuner og frivillige organisationer fx)

Der vil være mulighed for at … arbejde både kvalitativt og kvantitativt formulere projekter i relation til eksisterende forskningsprojekter, se fx c/Forside c/Forside studere nationale såvel som internationale komparative problemstillinger forberede både praktik og speciale

Hvad har tdl. studerende arbejdet med? Frivillige mentorordninger for unge ledige eller kriminelle Strategiske partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer Ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde Hackerspaces som eksempel på ‘creative commons’ Frivillig indsats i gældsrådgivninger Virtuelt frivilligt arbejde (Lektier Online fx) … og meget mere... Se fx oversigten over universitetsspecialer på:

Er der arbejde i det her? Den frivillige eller tredje sektor er en stor arbejdsplads (også for praktik): – Sundheds- og sygdomsorganisationer (Kræftens Bekæmpelse fx) – Sociale organisationer (Mødrehjælpen fx) – Humanitære organisationer (Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp fx) – Idrættens organisationer (DGI fx) – Kulturinstitutioner, miljøorganisationer, boligorganisationer etc. – Sektorens egne paraply- eller støtteorganisationer (Frivilligrådet, Center for frivilligt socialt arbejde mv.) Kommunerne har fokus på dette område (og ansætter frivilligkoordinatorer og støtter oprettelsen af frivilligcentre) Konsulentvirksomheder (Rambøll fx) opdyrker nicher Kontakt: