Kap. 14 – Den uformelle magt i Danmark hg 21 og hg 22 2009-2010.

Præsentationer af emnet: "Kap. 14 – Den uformelle magt i Danmark hg 21 og hg 22 2009-2010."— Præsentationens transcript:

1 Kap. 14 – Den uformelle magt i Danmark hg 21 og hg 22 2009-2010

2 Interesseorganisationer Nemlig ! Definition: En organisation, der varetager sine medlemmers interesser inden for et bestemt område, kaldes en interesseorganisation

3 Interesseorganisationer forsat I dansk politik er der en lang tradition for at inddrage, "høre", de berørte interesseorganisationer i beslutningsprocessen og den offentlige forvaltningsvirksomhed, bl.a. ved at organisationernes interesserepræsentanter fungerer som medlemmer af forvaltningens mange nævn og bestyrelser.

4 Interesseorganisationer forsat De fleste danskere er medlemmer af en eller flere organisationer, hvoraf de fleste f.eks. inden for sport og fritid normalt er upolitiske, men i stand til at optræde som en interesseorganisation, når det er nødvendigt.

5 Interesseorganisationer forsat Hvilket interesseorganisationer kender I? DBU Arbejdsgiverforeninger under DA Fagforeninger: E3, Lederne (lønmodtagerforeninger under LO) De unge naturister http://www.dun.dk/thttp://www.dun.dk/t FDM

6 Interesseorganisationer forsat Karakteristika: Medlemmerne til en interesseorganisation betaler kontingent. I boldklubben betales der indirekte kontingent til DBU gennem opkrævningen. Derudover har interesseorganisationen en bestyrelse.

7 Interesseorganisationernes magt Magten er afhængig af følgende: Medlemstal dvs. mange medlemmer = meget magt Organisationerne forbindelser til partier i folketinget og andre organisationer. Penge (interesseorganisationen penge bliver bl.a. brugt til at støtte ”deres politiske parti”)

8 Interesseorganisationens mål Hoved mål: At varetage medlemmernes interesser! Det gøres ved: Tilbyde kurser indenfor de interesseområder medlemmerne har. Drive Lobby virksomhed Bliver inviteret med til udvalgsarbejde ifbm. Lovforslag under 3 behandlingen.

9 Græsrodsbevægelser I Danmark er græsrod siden 60'erne blevet en hyppigt anvendt betegnelse, og indgår nu i de flestes ordforråd. Græsrodsbegrebet udsprang af omfattende mistillid til den etablerede politik og magtelite. Det politiske oprør op til EF-afstemningen i 1972 gjorde for alvor græsrødderne synlige. Definition: En forening af mennesker som kun har et mål for øje.

10 Græsrodsbevægelser Eksempelvis har problemet med trafikken mellem Hornsherred og Frederikssund givet grobund for følgende græsrodsbevægelser: En bedre Fjordforbindelse Foreningen Tunnel nu

11 NGO’er Nogle af græsrodsbevægelserne bygges op som almindelige interesseorganisationer dvs. der betales kontingent og der nedsættes en bestyrelse disse kaldes NGO’er (Non Governmental Organisation) Kæmper for en enkelt sag som en græsrodsbevægelse f.eks. Greenpeace, Røde Kors mf.

12 Græsrodsbevægelser og NGO’er Foreningerne styres af græsrødderne dvs. nedefra. Foreningerne er ofte tværpolitiske! F.eks. Atomkraft, Nej Tak! De tager ofte fysiske metoder i brug for at råbe politikerne og den almene dansker op!

13 Forbrugermagt Forbrugerne kan ”straffe” en virksomhed ved at boykotte virksomhedens produkter. Forbrugerne er blevet mere bevidst om deres forbrugsvaner og hvad de signalere ved deres køb. Dette skyldes også at forbrugerne i dag har pengene til at kunne foretage det valg!

14 Medierne Forbruget af internettet og TV er i stigning, hvorimod dagblade er frit fald. Disse medier har stor magt, da deres budskab bliver modtaget af mange mennesker på en gang!

15 Medierne forsat Forbrugerprogrammerne Kontant, Rabatten, Basta, Penge mf. har MEGA magt. Programmerne er med til at bl.a. virksomheder og politikkerne bliver stillet til regnskab for deres handlinger.

16 Medierne forsat Pga. mediernes magt har ministrene ofte spindoktorer ansat, større virksomheder har ansat en kommunikationschef for at ”gøre sig godt” i medierne samt være med til at sætte dagsordenen. Det er dog ofte medierne, der sætter den politiske dagsorden.