Politik & Praktik ”Vejen til førtidspension” Arbejdsmarkedschef Jette Lorenzen Viborg kommune

Vejen til førtidspension – de foreløbige resultater

Forventede resultater  Et værktøj, som indeholder anbefalinger af, hvilke tiltag der kan styrke indsatsen på området.  Et læringsforløb (én dag) i hver kommune, hvor deltagerne præsenteres for værktøjet (forventes afviklet i efteråret 2012).  Et tværkommunalt netværk på leder / mellemleder-niveau.  Øget reflektering blandt medarbejdere.  En forskningsrapport samt formidlingsartikler og oplæg.

Fokusfelter Der er identificeret 8 fokusfelter - samlet under 3 overskrifter 1.Borger & krav 2.Tilbud & muligheder 3.Samarbejde & organisering

Borger og krav 1.Behov for identifikation af borgergrupper i forhold til tidlig indsats  De grupper, hvor en tidlig gennemgribende indsats vurderes gavnlig er:  Unge med psykiske lidelser  Langvarige kontanthjælpsmodtagere  Pendlere og overleverede fra sygedagpenge til kontanthjælp  Midaldrende med diffuse lidelser, stress, depression og misbrug  Der kan sagtens være borgere, som hører til flere af grupperne (1/2 og ¾)

Borger og krav  Der kan samtidig være basis for at identificere borgere, der med fordel kan få en passiv periode (afgrænset og bevidst valgt). Udfordringer:  Øget risiko for at komme på FØP:  Langvarig tilknytning til jobcentret, som kan være præget af ventetid i diagnosticering, behandling og evt. i aktiverings-/jobtilbud.  Lav prioritering af eller lav intensitet i den sociale/psykiske indsats,  Mange sagsbehandlerskift  Tilknytning til flere sagsbehandlere el.lign. i det offentlige system

Borger og krav  Økonomisk usikkerhed giver et negativt udslag.  Særligt fremhæves det, at ventetid i kombination med et uvist endemål dels bevirker en forværring af belastet tilstand (fysisk/psykisk), dels er hæmmende for en forvejen udsat motivation til at vende tilbage på arbejdsmarkedet. Stort set samtlige professionelle på området påpeger, at hvis der først indtrådt en målrettethed hos borgeren i forhold til at opnå førtidspension, er oddsene for et alternativt endemål små.

Borger og krav 2. Behov for tæt interaktion og relationel kontakt mellem borger og centrale involverede professionelle (individuel indsats/håndholdt) Det foreslås eksempelvis at styrke relationen mellem borger og professionel, herunder at give medarbejderne ´fri’ og give mulighed for opprioritere den socialpædagogiske indsats. Udfordringer: Det virker særligt negativt ind på et bæredygtigt forløb/en tæt kontakt:  samtaler afholdt primært af rettidighedsårsager,  sagsbehandlerskift (skift i jobkonsulent mv) samt

Borger og krav  mange sideløbende (og ikke nødvendigvis koordinerede) samtaler med eksempelvis familieafdelingen, (special)læger, afklaringsforløb (med anden aktør), jobcentermedarbejder mv).  en distanceret relation mellem borger og medarbejder øger borgerens oplevelse af at være i et mistroisk system.

Borger og krav 3. Behov for styrkelse af en vidensbaseret tilgang i forhold til udvalgte borgergrupper.  Medarbejderne skal have let adgang til ny viden på det pågældende område (diagnoser, tilgange, indsatser og samarbejder), og organisationen skal understøtte en løbende inddragelse af den ny viden.  Der er behov for at styrke den systematiske tilgang til viden både på et generelt plan og på en måde, der styrker medarbejdernes selvstændige faglige indsats og professionelle håndtering af svære sager. Udfordringen: Er i særdeleshed tid, men også at overskue, hvad der er relevant viden, hvornår der kommer ny viden og ikke mindst, at der ikke er procedurer for at omsætte viden i praksis.

Tilbud og muligheder 4. Behov for kontinuitet i indsatsen Er en central faktor for et velfungerende forløb, dvs. der skal være sammenhæng i indsatsen både, hvad angår tid og, hvad angår oplevelse af mening. Udfordringer:  Det er en stor udfordring at sikre kontinuitet i indsatsen for de ovennævnte grupper, idet der nedlægges både behandling og tilbud på sundhedsområdet (region) og ligesom der sker store besparelser på behandling og tilbud under serviceloven. Det fører til øget ventetid og uvished. Endelig øger det risikoen for at de mere beskæftigelsesrettede afklaringsforløb mislykkes, fordi borgerne ikke kan tage vare på deres liv. Men styrkelse af kontinuiteten er vigtig - der er f.eks. i flere kommuner en tendens til at nogle borgergrupper ’ender i passive bunker’.

Tilbud og muligheder  Fravær af meningsfuldhed, fravær af koordinering samt uvished om næste skridt/endemål og ventetid forværrer borgers tilstand.

Tilbud og muligheder 5. Behov for forberedelse og igangsættelse af afklaringsforløb Der er behov for at arbejde med en styrket forberedelse og koordinering af afklaringsforløbene (rette tid og sted). Udfordring: Afklaringsforløb (arbejdsprøvning) en helt central del af den beskæftigelsesrettede indsats mhp. at dokumentere borgerens arbejdsevne, kompetencer og muligheder, og stillingtagen til sagens videre udvikling.  En række afklaringsforløb fører ikke til forventet afklaring - årsagen er ofte et ikke tilstrækkelig koordineret forløb og forventningsafstemning mellem de involverede (manglende match ift. skånehensyn, manglende sideløbende behandling eller social

Tilbud og muligheder støtte og borgeren dermed ikke magter at tage vare på eget liv). Et afbrudt forløb betyder, at et nyt skal etableres, hvilket ofte fører til frustration, uvished og ventetid for borgeren.  Det kan være en udfordring, at de professionelle ser opgaven (for entydigt) ud fra eget perspektiv – jobcentermedarbejderen er optaget af et flow i sagsforløbet, og jobkonsulenten, eksterne aktiverings- enheder og eksempelvis ergoterapeuten kan repræsentere en omsorgstilgang til borgeren.

Tilbud og muligheder 6. Behov for styrkelse af den virksomhedsrettede indsats  Der er et fortsat behov for at optimere den virksomhedsrettede indsats både i forhold til samarbejdet mellem myndighedsudøver og jobkonsulent (intern/ekstern), men også at styrke den del af indsatsen, der direkte vedrører virksomhederne.  Der er behov for at tydeliggøre rollerne mellem myndighedsudøver og jobkonsulent  Opkvalificering af jobkonsulenter.  Forbedring af muligheder for afklaring i virksomheder.  Systematisering af den opsøgende virksomhedskontakt.

Tilbud og muligheder Udfordring:  at der ikke er optimal afklaring og anerkendelse af de forskellige roller (myndighedsudøver og jobkonsulent).  at der er stor forskel på jobkonsulenternes kompetencer.  at konsulenterne ikke er klædt tilstrækkeligt på til at foretage de ikke- fysiske arbejdsevnevurderinger.  at der er for få virksomheder til at aftage den gruppe af borgere, som projektet vedrører.  at afklaringsforløbene i de etablerede virksomhedscentre fungerer godt, men at der langt fra er tilstrækkeligt med pladser.  at den opsøgende virksomhedskontakt kan have en sporadisk karakter frem for at være præget af en systematisk tilgang.

Samarbejde og organisering 7. Behov for opprioritering af det interne kommunale samarbejde  Det vil være fordelagtigt at styrke det interne samarbejde mellem jobcentret og enhederne på social-, sundheds- og familieområdet. Behov for øget koordinering af tilbud fra jobcenter med tilbud / behandling fra andre enheder. Udfordringer:  at der i én enhed iværksættes et tilbud, mens der i en anden er en behandling i gang, der gør det svært for borgeren at overskue begge og hæmmer en i forvejen udsat motivation. Eller at de involverede enheder kun løser opgaven ud fra deres perspektiv.

Samarbejde og organisering  at genoptræningsforløb ikke tilbydes i tilstrækkeligt omfang fra sundhedsenheden, hvilket mindsker chancerne for et vellykket forløb betragteligt.  at der er en generel tendens til nedskæring på socialområdet.  at det vurderede store behov for psykologhjælp ikke imødekommes grundet manglende tilskudsmuligheder.

Samarbejde & organisering 8. Behov for forskellige faglige perspektiver, samarbejde og koordinering Afgørende for et vellykket forløb med en borger er, at der finder koordinering og samarbejde sted mellem de professionelle, der er involveret i sagen. Der er behov for 1) at styrke de professionelles oplevelse af at ’trække på samme hammel’ og 2) at styrke håndteringen af de forskellige tilgange, således at potentielle uenigheder ikke fører til konflikter, der skader borgerne, men virker konstruktivt ind på det videre sagsforløb.

Samarbejde og organisering 3) at styrke mulighederne for at borgerne har én gennemgående person (på tværs af systemerne) (herunder med indbygget efterværn), samt i tilfælde af uundgåelige medarbejderskift, at sikre en ’god’ overgang.