”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Workshop Cooperative learning
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Erfaringer med kollegavejledning i skolen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læreprocesser med filmfortællinger
Læringscentret og nye vejledningsformer
Lærerprofessionen.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Evaluering.
Udvikling af informationskompetencer hos folkeskoleelever i 9. klasse
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
Læremidler i praktikken
Oplæg om problemorienteret projektarbejde
Skolereform august 2014………………
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,
Kollegavejledning - indgange • Fag, medier og Faghæfte 48 • Skolekultur og mediekultur • Skolekultur og vejlederkultur • Skolebiblioteket som rum og funktion.
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Vurdering af Filmlinjen.dk Giv en vurdering af denne ressource Inspiration: Martin Brandt-Pedersen: Filmfagligheden der blev.
LÆREMIDLER I EN PRAKSIS. Læremiddelkulturen Skolens mediekultur Skolens læringsmiljø Skolens vejledningskultur.
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Mediepædagogiske værktøjer i teori og i praksis
Cooperativ learning - også kaldet CL
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
EUD-reformkonference 17 sep Talentarbejde i Praksis.
Dannelse og kompetencer
Skolereformen og ”FUF”
Madkamp - DM i madkundskab
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Historiefaget og mulighederne i den åbne skole
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
Praktikforberedelse - på ‘seminariet’. Indhold Hvordan forstår vi arbejdsdelingen? – Forholdet mellem teori og praksis Hvordan arbejder vi med vores del.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
”Tegn på læring: Brug af læremidler, elevens udbytte og motivation”
HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag. DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal vi arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer,
Teori-praksis i læreruddannelsen
Historie i udskolingen Gyldendal 8. april 2015 FFM – historie – historie.gyldendal.dk v/Jens Aage Poulsen
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Smag og fordybelse En teaser om virksomhedsformer MADLEJR Majbritt Pless Peter Brodersen UCL 1.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Workshop om multimodalitet Formål: Bedre læring for eleverne Multimodal materialebank som en del af vores projekt i udviklingen af en aktionslæringsmodel.
Bachelorprojektvejledning?
Kævlefolket - Et undervisningsforløb i skulptur
Faglig Udvikling i Praksis Teknologi
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
© Oplevelse, fordybelse og virkelyst
© Oplevelse, fordybelse og virkelyst
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Almen Didaktik Indhold og form
Fra almendidaktik til fagdidaktik
It i folkeskolens matematikundervisning
Velkommen til fagligt samspil
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
Didaktiske planlægningsmodeller
Fra Videoklip med intro til modulet – pædagoguddannelsen
Præsentationens transcript:

”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november 2014

Oplevelse fordybelse virkelyst ” erkendelse, fantasi, tillid til egne muligheder  tage stilling og handle.” Dannelse: Praktiske klogskab Kultivering af den praktiske klogskab Peter Brodersen, november 2014

Brudstykke Peter Brodersen, november 2014

Sammenhæng Peter Brodersen, november 2014

Undervisningens dobbelte intention Intentionen om at gøre det muligt for nogen at lære noget bestemt, og intentionen om at vække den lærendes intentionalitet for netop at tilegne sig dette bestemte Peter Brodersen, november 2014

At vække den lærendes intentionalitet Peter Brodersen, november 2014

Billedøvelse Peter Brodersen, november 2014

undervisning MålIndhold Proces og form Elevforud- sætninger Progression Læremidler Lærerens ledelse Ramme- faktorer Evaluering Peter Brodersen, november 2014

Omdrejningspunkter  Mål  Indhold  Form og proces  Forforståelse  Multimodalitet  Stilladsering  Gruppearbejde Peter Brodersen, november 2014

Didaktisk model (PB) Peter Brodersen, november 2014

Mål Almene mål og faglige mål  Almene mål Styre et samarbejde i en gruppe  Faglige mål Læse novellen ”Bulbjerg” af Aidt, finde tema(er) Måltyper læring Vidensmål Viden om grundelementer i en personkarakteristik Færdighedsmål Færdigheder i at finde ”tomme pladser” Holdningsmål Vurderinger og skøn på kvaliteten i filmen ”Niceville” Peter Brodersen, november 2014

 Retning for indholdet og for deltagerne  Opdele/prioritere indholdselementer Vidensmål, færdighedsmål og holdningsmål  Opdele undervisningen i sekvenser Hvad kan man bruge mål til? Peter Brodersen, november 2014

Basis-didaktisk Det kernefaglige perspektiv Etno-didaktisk Hverdags-perspektivet Udfordringernes didaktik Samfunds- og fremtidsperspektivet Eksistensdidaktisk Perspektiv på universelle livstemaer Fokus? Udgangspunkter og kriterier Indhold, kriterier for valg (F.V. Nielsen). Nielsen Peter Brodersen, november 2014

Basis-didaktisk Det kernefaglige perspektiv Etno-didaktisk Hverdags-perspektivet Udfordringernes didaktik Samfunds- og fremtidsperspektivet Eksistensdidaktisk Perspektiv på universelle livstemaer Fokus? Peter Brodersen, november 2014

Kvalitet i forhold til et mere overordnet formål Dannelsesidealer Højskolens formål Fagets formål og mål Teoretiske darlings Egne præferencer Hvad kan man bruge indholdskriterier til? Peter Brodersen, november 2014

(Nr. 1: 2.3 min inde) ”Jeg er rastløs” Peter Brodersen, november 2014

Oplevelsen kan... forandre bevæge Udfordre Peter Brodersen, november 2014

Hvilken struktur skal forløbet have?  Placering af hovedaktiviteter og delelementer  Tidsrammer og rækkefølge  Organisationsformer  Klasseundervisning, gruppeundervisning, par-  arbejde og individuelt arbejde Undervisningsmønstre  Proces og form (struktur) Peter Brodersen, november 2014

Formidlingen ØvelsenProjektetHåndværketÆstetikkenDialogen Peter Brodersen, november 2014

Seks UNDERVISNINGSMØNSTRE og elevpositioner Eleven tilegner sig stoffet (formidlingen) Eleverne tilegner sig stoffet gennem formidling fra en lærerpræsentation eller gennem forskellige medier Eleven øver sig i udvalgte elementer (øvelsen) Eleverne tilegner sig stoffet gennem teoretiske øvelser: Kategoriserer og analyserer et emnes begreber og anvender faglige metoder Eleverne undersøger problemer (projektet) Eleverne arbejder problem- og projektorienteret: De rejser spørgsmål til et fagligt emne, bearbejder det og fremstiller et produkt Eleverne fremstiller produkter (håndværket) Eleverne fremstiller konkret produkter, der er baseret på en håndværkslignende proces Eleverne foretager æstetiske skøn (æstetikken) Eleverne arbejder med æstetisk eller kunstnerisk formsprog, hvor intuition, følelse, fornemmelse og smagsdom spiller en rolle Eleverne deltager i en ”demokratisk offentlighed” (dialogen) Eleverne deltager i klassedialoger, der drejer sig om at afklare et emnes betydning, mening og relevans i menneskeligt, socialt eller samfundsmæssigt perspektiv

Slut Peter Brodersen, november 2014