1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber og tilgange - Erfaringer - Hvorfor er det svært? Ane Bonde, cand. med. MPH. Specialkonsulent. Folkesundhed København (FSK). Middelfart d. 10. juni 2009.

2 Folkesundhed København i København Økonomiforvaltning Teknik- og Miljøforv. Børne- og Ungdomsforv. Beskæftigelse og Integration Kultur- og Fritid Socialforvaltning Borgerrepræsentationen Borgerrettet forebyggelse Sundhed- og Omsorg (her FSK)

3 Begreber og tilgange: Social ulighed i sundhed, den sociale gradient og de udsatte grupper

4 Tidstabel over FSK og SUS FSK dannes og etablerer sig. Mål om SUS i Folkesundhedsplanen Evaluering af SUS internt i FSK. Diderichsen; Folkesundhedsrapport for Kbh. Kap. 3 om SUS. 2006SUS arbejdsgruppe, opdatering og kompetenceudvikling. Diderichsen: Teknisk rapport. At prioritere SUS. Ny sundhedspolitik Nye SUS mål, men ingen strategi 2007Handleplaner ift. sundhedspolitikken, men ingen midler. FSK udarbejder egen intern SUS strategi. 2008FSK gruppe om hvordan samarbejde m. andre forvaltninger. Interviews med direktører i alle forvaltninger. FSK gruppe om hvordan arbejde med strukturel forebyggelse. 2009… her er vi 10. juni… I det følgende uddybes udfordringerne.

5 Begreberne omsat til mål og projekter Overordnede mål  Øget middellevetid og flere år med godt helbred (øges mere end landsgennemsnittet)  Mindsket social ulighed i sundhed (ingen ref.) Strategiske mål relateret til social ulighed i sundhed  Sundhedsfremmende tilbud skal særligt målrettes den halvdel af københavnere med kortest uddannelse og lavest indkomst.  Sundhedsfremmende tilbud til socialt udsatte grupper skal styrkes. Længere kom vi ikke med sundhedspolitikken

6 Projekter for de udsatte grupper og for halvdelen De udsatte grupper  Sundhedsfremme til kontanthjælpsmodtagere, matchgruppe  Røgfrihed for socialt udsatte: bl.a. psykisk syge. Den kortest uddannede halvdel  Sundhedsfremme på arbejdsplader med mange kortuddannede (især i SUF)  Sundhedsfremme til unge på tekniske skoler  Rygestop med Fagligt Fælles Forbund 3F Men batter det noget på gradienten?

7 FSK interne strategi for indsats over for social ulighed i sundhed 2007 Anbefalinger til ledelsen  Afsætte ressourcer til at påvirke det nationale niveau (ja, på tobak)  Arbejde målrettet på at få sundhed ind i de andre forvaltningers praksis (påbegyndt i 2008)  Fokus på ændringer i rammer & regler frem for fokus på individet (påbegyndt i 2008)  Færre men større projekter med tydeligt forankrings- perspektiv fra starten (påbegyndt i 2008)  Styrke model- og metodeudvikling ift. at påvirke social ulighed i sundhed og fremme sundhed for borgere med kort uddannelse (løbende proces)

8 Strukturel forebyggelse gennem alle kommunens forvaltninger, trin 1: Forberedelse af møder med direktionsniveauet. Engagere vores egen direktør. Vores forventninger til møderne:  Håndslag på opgaven, konkrete ønsker fra de andre til FSK, samarbejdsmuligheder.  Illustration af potentialet og determinant områder (årsager til usundhed).  Spørgsmål til overordnede (manglende) strategi mht. folkesundhed på den anden forvaltnings område.  Forslag til samarbejde, strategisk og konkret.

9 Strukturel forebyggelse gennem alle kommunens forvaltninger, trin 2: Direktionsmøder med de øvrige forvaltninger i 2008 Indtryk fra møderne:  Sundhedspolitikken og folkesundhedsopgaven fylder meget lidt hos dem.  Hver forvaltning bestemmer selv sin rolle og afgør selv fra år til år, om man ønsker indsatser med folkesundhedshensyn.  Vekslende engagement i topledelsen for folkesundheden (stort, mellem og lille).  Der udtrykkes behov for en politisk prioritering i udvalgene af folkesundhedsopgaven.

10 Hvor står vi nu? Og hvorfor er det svært? Det politiske, det organisatoriske og det faglige Det politiske  Social ulighed i sundhed handler meget om social ulighed. Men det er ikke på dagsordenen.  International erfaring viser, at uden et stærkt politisk mandat er det ikke muligt at lave en sundhedspolitik med fokus på at mindske social ulighed i sundhed (Diderichsen 2006).  Det sundhedspolitiske miljø i København (og i Danmark) er mest til sund livsstil og omsorg for de udsatte grupper. Mens Norge har mål om 1) mindske social ulighed og 2) mindske social lighed i sundhed.

11 Hvor står vi nu? Og hvorfor er det svært? Det organisatoriske  Processen med de andre forvaltninger er langsom.  De har ikke sundhed som deres ypperste mål.  Vi må anerkende, at de bidrager til sundhed på andre måder. Det faglige  Strukturel forebyggelse på kommunalt niveau er nyt. De fleste anvisninger er på nationalt niveau.  Åbent spørgsmål: Vil strukturel forebyggelse føre til mindsket social ulighed i sundhed? (Ja, hvis de sundhedsproblemer, der angribes er socialt skævt fordelt).

12 Litteratur  Diderichsen mfl. At prioritere social ulighed i sundhed – analysestrategi og resultater for Københavns Kommune. Teknisk rapport  Helse og omsorgsdepartementet. Stortingsmelding nr 20 ( ). Nasjonal strategi for å utjevne sosiale helseforskjeller. Oslo  Sundhedsstyrelsen. Borgerrettet forebyggelse og lighed i sundhed. Planlægning af forebyggende indsatser til socialt udsatte grupper  Sundhedsstyrelsen. Lighed i sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet