CHRISTINE SESTOFT, KONSULENT (PÆD.ENHED) EFTERSKOLE – UDDANNELSESPARAT

MODELLER FOR ARBEJDE MED UDDANNELSESPARATHED Efterskolens udfordringer og muligheder Lidt status på feltet og internt i skoleformen Nye tanker, samarbejder og elevgrupper ‘produktudvikling Uddannelsesparathed – samarbejde m. UU’erne Susanne Knudsen, Bisnapgård Efterskole

BAGGRUND Uddannet etnolog. Speciale: den politiske forbruger Ph.d. i forbrugeradfærd og politisk forbrug Været i Efterskoleforeningen i godt 1 år Bæredygtig Efterskole Strategi og analyse Uddannelsesparathed – ”produktudvikling” Tidl… Udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd Forsker og underviser på CBS, Inst. For Marketing Projektleder på Inst. For Fremtidsforsning Projektleder på analyseinstitut – i dag: Catinét Research

DET LAVER EFTERSKOLEFORENINGEN §2 Foreningens formål Foreningens formål er: at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning. at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse. Dagligdag: Puljemidler/udviklingsprojekter, rådgivning, vejledning, bisidder, lobby, markedsføring af skoleformen, ajourføring af love og regler, kommunikation til/kontakt med skolerne, samarbejde med relevante myndigheder o.a., egne projekter/indsatser… Indsatser: Vejledning, To-sprogede elever, mønsterbrud/sårbare unge, bæredygtig efterskole, uddannelsesparathed, mv.

9. OG 10. KL. TILMELDINGER TIL UNGDOMSUDDANNELSERNE FORDELT PÅ TILMELDINGSUDD. OG PARATHEDSVURDERING (FTU) Antal elever Ikke paratParatTotal 9. klasse Erhvervsudd annelser Gymnasiale uddannelser Total klasse Erhvervsudd annelser Gymnasiale uddannelser Total Total Kilde: UVM, 2011

OMKRING HVER TREDJE UNG, DER STARTER PÅ EN ERHVERVSUDDANNELSE FALDER FRA Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2. august ,4 7,4 Procent

RELATIVT FÅ UNGE GENNEMFØRER DERES ERHVERVSUDD. PÅ NORMERET TID 30,9% Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2. august 2011

SKOLEVILKÅR: ELEVTAL VED SKOLESTART KlassetrinAntalAndel** 2009/102010/112011/122009/102010/112011/12 8. klasse ,6 %5,1 % 4,7 % 9. klasse ,8 %35,9 % 34,6 % 10. klasse Inkl. takst ,7 % 57,0 %58,5 % 59,0 % 60,8 % 60,1 % Takst 1* Takst 2 * Totalt elevtal Ændring ,8 % -3.3 % Ledige pladser ,5 %3,5 % 6,1 % Total kapacitet ,9 %-0,7 % Kilde: Efterskoleforeningen, august 2011

…SKOLEVILKÅR FORTSAT, REGIONALT Antal ledige pladserAndel af skolerne 2009/102010/112011/12 Ingen ledige pladser 57 %59 % 43 % 1-4 pladser 24 %18 % 21 % 5-9 pladser 8 %6 % 9 % pladser 8 %9 % 12 % pladser 3 %6 % 8 % Over 30 pladser½ %2 %7 % 2009/10 -start 09/10 ledig 2010/11 -start 10/11 ledig 2011/12 -start 10/11 ledig Ændring 10/11->11/12 Nordjylland Vestjylland Østjylland Vejle Syd- og Sdr.Jyl Fyn Sjælland Landsplan Kilde: Efterskoleforeningen, august 2011

ELEVVILKÅR 2004/052005/062006/072007/082008/092009/102010/112011/12 Egenbetaling Udvikling i egenbetaling målt i årets priser 2004/05 til 2011/12, UVM tal 2004/052005/062006/072007/082008/092009/102010/112011/12 Gennemsnit Udvikling i indkomstgrundlag 2004/05 til 2010/11, UVM tal Kilde: Efterskoleforeningen, august 2011

KVALITETS- OG PRODUKTUDVIKLING… EFTERSKOLEFORENINGENS MULIGHEDER Trendsættere og frontløbere : Formidling af innovative skolers arbejde: Blad, web, nyhedsbrev og ‘face-to-face’ Best practice : Rådgivning og vejledning og puljemidler Forskning og analyser (vejledningsprojekt (Vejledning i Samspil), Capacent, Dannelse der Virker) Udviklingsarbejde : Samarbejde mellem forening og skoler Fx kortere kurser og moduler: