Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Projektgruppe: Neuropsykolog Mille Møller Thastum (planlagt PhD studium) Afdelingslæge Andreas Schröder, PhD Overlæge, Klinisk lektor Charlotte Ulrikka Rask, PhD Overlæge Susanne Wulff Svendsen PhD Professor, overlæge Jørgen Feldbæk Nielsen, Dr Med Fysioterapeut Erhard Trillingsgaard Næss-Schmidt, PhD stud. Ergoterapeut Birthe Tornegård Holm I samarbejde med: Overlæge Helge Kasch, Leder af Hovedpineklinikken, AUH, Overfysioterapeut Karin Ibsen og ledende ergoterapeut Helle Dybkjær Salomonsen, RHN Følger efter hjernerystelse: Behandling af årige med vedvarende symptomer efter hjernerystelse - en tidlig intervention

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Baggrund Hvert år diagnosticeres > personer i DK med en hjernerystelse efter et mindre hovedtraume (Konsensusrapport om hjernerystelse / commotio cerebri og det post commotionelle syndrom, Videnscenter for Hjerneskade, 2002.) Langvarige (> 3 mdr) & invaliderende ”Post Concussion Symptoms (PCS)” forekommer hos ca % (Iverson 2005)

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Almindelige symptomer efter hjernerystelse Søvn problemer Kognitive symptomer Emotionelle symptomer Fysiske symptomer

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Årsag ?? Den præcise årsag er ukendt –En biopsykosocial forståelsesramme som inkluderer en kombination af neurobiologiske og psykosociale faktorer giver bedst mening (Silverberg N et al, Neurorehabilitation 2011)

Forslået forklaringsmodel for Post Concussion Symptoms (PCS) Hou R et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2012;83:

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Evidens for psykologiske behandlingsmetoder af PCS Information, almindelig rådgivning og beroligelse er ikke tilstrækkelig som behandling Begrænset evidens for multimodale rehabiliteringsprogrammer Bedst evidens for effekt af Kognitiv Adfærds-Terapi (KAT) Der er behov for større og mere systematiske undersøgelser af KAT baserede programmer for PCS Sayegh AA et al, 2010

Tidligt interventions studie Studie Design Diagnosticeret med hjernerystelse på skadestue (register baseret) år (n=2000 over 2 år?) Baseline spørgeskema Behandling 1 Tidlig intervention n=90 3 mdrs klinisk assessment, n=240: Neurologisk undersøgelse Kognitiv testning Psykiatrisk interview Kontroller TAU n=90 Betydelige post commotionelle symptomer, n= randomisering Follow-up 3 mdr efter behandling Follow-up 3 mdr efter behandling Kontroller TAU + råd + bre til e.l. n=40 Behandling 2 (BDS behandling) n=40 Kronisk syge, intensiv behandling Epidemiologisk studie (risikofaktorer) Kronisk syge, n= Udvidet assessment 2. randomisering Follow-up ved 6 mdr Kronisk syge n=30 Ekskluderet n=? Follow-up ved 6 mdr Baseline RCT: 3 mdr efter traume FU2: 9 mdr efter traume FU3: 18 mdr efter traume FU1: 6 mdr efter traume

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Involverede faggrupper i behandlingsprogrammet Neuropsykolog –KAT-baseret psykoedukation –Supervision af fysioterapeut og ergoterapeut under det graduerede genoptræningsprogram Fysioterapeut Ergoterapeut –Kortlægning af individuelle ressourcer –Målsætning –Plan for gradueret genoptræning –”Coaching” af træningsprogrammet Neurolog –Medicin justering, fx af smertestillende behandling for hovedpine Overordnede mål er at reducere ”negativ sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd”

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Præliminært behandlingsprogram Psykoedukation i grupper: 2 sessioner (2 x 45 min) Sidste gang: Ressourcer & målsætning, model for gradueret genoptræning Gradueret genoptræning i grupper: 5 sessioner (á 1½ time) Evaluering og tilbagefaldsforebyggelse: 1 session Plan for Genoptræning Vidensudveksling Værktøjer Opgaver Træning Justering af plan Værktøjer Træning Justering af plan Værktøjer Introduktion af nye øvelser Justering af plan Værktøjer Træning Evaluering Fremtidige redskaber? Monitorering af træningseffekt: fx ved SMS beskeder?

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Inklusionskriterier og primære effektmål Hjernerystelse i følge de diagnostiske kriterier for Mild Traumatic Brain Injury anbefalet af WHO Task Force (Caroll et al. 2004) inden for de seneste 2 – 3 måneder Alder år på skadestidspunktet Kan forstå, tale og læse dansk Symptom score på ”Rivermead Post Conussion Symptoms Questionnaire”: mindst 3 ud af 16 items scoret som et moderat til svært problem Associeret funktionspåvirkning sv.t. mindst 5 på en likert skala fra 1 til 10 Primære effektmål: –Symptom score på ”Rivermead Post Concussion Symptoms Questionnaire”

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Tidsplan: September 2013 – marts 2014: –Udvikling af behandlingsprogrammet –Pilotstudie: afprøvning og justering af behandlingsprogrammet samt alle procedurer. April 2014 – marts 2016: –April 2014: RCT undersøgelsen påbegyndes. –Patient inklusion, behandling og dataindsamling forløber successivt over 2 år. April 2016 – september 2016: –De sidste data indsamles. Dataanalyse påbegyndes. September 2016 – december 2017: –Dataanalyse, publicering af forskningsresultater samt øvrig formidling af resultater.

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Perspektiver Forventede resultater: –Tidlig behandling forventes at kunne forebygge udvikling af kroniske symptomer efter hjernerystelse –Tidlig behandling vil medføre bedre livskvalitet for den enkelte og reducerede samfundsmæssige omkostninger. Visioner såfremt resultatet opnås: –Implementering af behandlingsprogrammet i kommunerne Behandlingen udføres primært af ergo – og fysioterapeuter og vil dermed kunne overføres til primær sektoren Formidling kan med fordel ske gennem det samarbejde, der allerede er etableret med kommunerne gennem ”Bristede drømme – nyt håb”. –Inspiration til at udvikle tilsvarende behandlingsprogrammer for lignende patientgrupper, f. eks.: voksne over 30 med følger efter hjernerystelse andre patientgrupper i risiko for at udvikle kronisk lidelse efter mindre traume (f.eks. piskesmældspatienter).