Social palliation Udfordringer for patient og pårørende.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
ER DIALYSE ALTID DEN BEDSTE BEHANDLING
Advertisements

Hvordan arbejder Det Palliative Team – Hvad tilbydes og til hvem?
Ældre Sagen distrikt 3 Århus 25.september 2014
Palliation til ældre med kræft
HANDLING OG PLAN1 Udkast til bekendtgørelse om nedsættelse af midlertidige bestyrelser til forberedelse af erhvervsskolernes overgang til selveje.
Når sammenhæng er bundlinje. Det glade budskab! Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre forskningsdesign 1 år39 %4-12 % 2.
Helhedsorienteret indsats Møde i økonomiudvalget 8. februar 2016.
OPLÆG DSOG` S EFTERÅRSMØDE ”-vi vil fokusere på hvilke muligheder vi har for at støtte op om kvinder/par i Danmark som ikke vælger at få en abort.
Titeldias med kant Indsæt TITEL og EMNE 1. Klik på fanen INDSÆT i topmenuen 2. Klik på Sidehoved og Sidefod 3. Dobbeltklik i feltet med INDSÆT TITEL og.
Informationsmøde Ved Ditte Amstrup. Hvad skal vi tale om?  Kort om Lærernes Pension  Indbetalingen  Alderspension, herunder selvbetjening  Pensionsinfo.
Socialtilsyn Midt SL februar Socialtilsyn Midt – hvorfor er vi her? Vi gør en forskel for de mest udsatte borgere i Danmark! Vi garanterer, at der.
Unipolar depression Patienter og pårørende 6. Session - Den sociale lovgivning – ved socialrådgiver Depression og familien.
Henvendelse om bekymring -evt. som underretning Iværksættelse Afslutning Afklaring Undersøgelse § 50 el. psykologfaglig Handleplan udarbejdes Afgørelse.
Aulum-foredrag 4. okt. 2015: at være pårørende til psykisk sårbare
ERFARINGER MED AT STØTTE DET TVÆRSEKTORIELLE SAMARBEJDE MELLEM DANSKE KOMMUNER OG POLITI Oplæg NFBO 22 – 25 maj 2016 Birgitte Roth Hansen, specialkonsulent.
Muligheder og perspektiver1 Tema 1 Styringssystemer B Forskellige styringsmodeller, jura og principper for håndtering af selvstyret.
Sene aborter i Danmark Jannie Dalby Salvig Medlem af abortankenævnet.
Emner: Store barrierer og lille erhvervsevne hvordan håndterer vi de situationer? Personlig assistance og fleksjob Hjælpemidler. LAB/SEL. - ligheder.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temamøde om underretninger.
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Målgrupper for ressourceforløb Beskæftigelsesregion Midtjylland 13. juni 2014.
Reform af fleksjob Temamøde om føp/fleksjobreformen 13. december 2012 Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering l Njalsgade 72 C l DK-2300 København S.
Program for mødet Kl : Velkomst Kl : Introduktion til lovændringen og de særlige opmærksomhedspunkter v/ Socialstyrelsen Kl : Særlige.
Oplæg om DUKH - retssikkerhed Specialcenter Kornvangen 29. oktober 2014 Faglig leder og socialfaglig konsulent Hanne Petersen.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats Indsatsen består af Ekspertrådgivning og inspiration Forskningsprojekt på de regionale arbejdspladser.
Oplæg om DUKH Hypofysenetværket Lørdag d. 26. april 2014.
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland Subakut geriatrisk dagafsnit med sammedagsudredning Bjørn Mathiassen Overlæge Geriatrisk Afdeling.
Rationel farmakoterapi Speciallægeuddannelsen i almen medicin.
Workshop 1: Sygefravær Hvor kommer de syge fra – og hvad kan vi gøre ved det? Elsebeth H. Troelsgaard, udviklingskonsulent og Emil Raun, direktør Arbejdsmarkedsservice,
Reformen af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats 24. september 2016.
Projektcenter Sønderjylland Jobcentre, virksomheder og a-kassers rolle på sygefraværsområdet Workshop 1: Sygefravær Mandag d. 14. april 2008, Odense Congress.
Undervisningsdag om borgere med svære spiseforstyrrelser Formål Baggrund Program.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Brug for alle – elementerne i indsatsen v/ kontorchef Marianne Sumborg.
Psykisk sårbare og arbejdsmarkedet Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder ”Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet”
Vejledningssamtale - rådgivning Skolens ledelse har en forpligtelse til at rådgive og vejlede ansatte, som har behov for det. Hvis skolens leder vurderer,
Den palliative sygepleje anno 2016
Jobcenterets rolle i dit sygdomsforløb
Skader sket i aktivering Anmeldelse, definitioner og forsikringer
Voksenansvar for anbragte børn og unge Rusmiddeltest
Respekt for Grænser Fakta
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder
Program for Netværksdage onsdag d. 23.november 2016
Handleplaner psykiatri
Voksenansvar for anbragte børn og unge Alarm- og pejlesystemer
Er din klinik klar til surveyorbesøg?
Oplæg til sygepl der skal udføre samtalen .
Social palliation og rehabilitering
Sygeplejerske Kirsten Gotfredsen Masterclass på Demensområdet
Inddragelse af udsatte børn, unge og deres forældre i sager om frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger efter servicelovens regler v/ ankechef Henrik.
Introduktion til Myndighed Sundhed v. Signe Plats Afdelingsleder
Hvordan hjælper vi patienten gennem hospitalsindlæggelsen???
Rammer for bedre hverdagsrehabilitering
TEMADAGE OM PALLIATION 2018
Tjenestemandspension
Jobrettede samtaler På rådgiverniveau
Bilag 1a: Organisering Jobcenteret Regionen
Varmetillæg Folkepension.
Hvad betyder det på efterskolerne?
Lov om aktiv socialpolitik § 82 a SOCIAL- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
Hvad betyder det på efterskolerne?
Lovgivningen ved Landvindingslag Søborg Sø
Netværksmøde - Sundhedsøkonomi
Program Anette Faye Jacobsen Seniorforsker, ph.d.
Vilkårsrum (rammevilkår) & Mulighedsrum
Børne- og Familieafdelingen
Hvad er sclerose? Hvad er sclerose? 2018.
NÅR DIT BARN SKAL HAVE ET TILBUD OM SKOLEFLEX, TILBAGESLUSNINGSFLEX
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
Ældre Sagens Distriktsdag, den
Præsentationens transcript:

Social palliation Udfordringer for patient og pårørende.

Social palliation  Som et led i Kræftplan 3 udsendte Sundhedsstyrelsen i 2011 deres anbefalinger for den palliative indsats.  Anbefalingerne retter sig primært mod organiseringen af det palliative område.  Den palliative indsats inddeles i en basal og en specialiseret del.

Social Palliation  WHO´s definition af den palliative indsats, dansk version: ”at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art”. (

Social palliation  Pleje og behandling fokuserer på den syge og de pårørende ud fra begrebet ”Total Pain”. Det er et begreb, som repræsenterer smerte- og symptomkontrol, samt psykisk, social og spirituel lindring, og kan opfattes som det samlede mål for plejen og behandlingen  (Saunders & Kastenbaum, 1997), (Saunders, 1986, Saunders, Summers & Teller, 1981).

Social palliation  Social palliation er den socialfaglige og psykosociale indsats, som er målrettet det uhelbredelige syge menneske og de pårørende under sygdomsforløbet og efter dødsfaldet.  Socialrådgiveren har fokus på den enkelte patients (og de pårørendes) livsforløb og identitet, tab og de ændrede roller og relationer samt på samspillet dem imellem samt det øvrige netværk.

Hvem har brug for en socialrådgiver:  Undersøgelse i  Roskilde og Rigshospitalet palliative afsnit  709 patienter, hvoraf 97,7 % har brug for hjælp af socialrådgiver

Hvad kan vi bruges til:  Arbejdsrelationer  Økonomi  Støttemuligheder, legater m.v.  Familie problematikker  Børneproblematikker  Bopæl  Orlov  Personlig hjælp med kontakt til kommune  Krise snak  Andre ting

Social palliation  Socialrådgiveren har fokus på rådgivning og koordinering med henblik på iværksættelse af hjælpeforanstaltninger, på tværs af den sociale lovgivning.  I det tværfaglige samarbejde er socialrådgiveren den person, som har en indgående viden om hjælpeforanstaltninger og adgangsveje til kommunerne.

Social palliation  Indsatsen kombineres gennem 5 teoretiske fagområder:  Socialt arbejdes teori og metode  Juridisk viden  Psykosocial viden  Samfundsfaglig viden  Socialmedicinsk viden

Kommunernes opgaver i den palliative indsats  Forsørgelse: Sygedagpenge, (førtids)pension, kontanthjælp  Hjemmepleje, hjemmesygepleje, SEL §122  Hjælpemidler, boligændringer  Medicintilskud.  Pasningsorlov, plejeorlov  Varetagelse af børnenes tarv  Rådgivning og vejledning

Case:  Læge kontakt til palliativ team  Tror der er styr på alt  Opsagt fra job  Ingen indtægt  Pension?  Kritisk sygdom

Sygedagpenge.  Arbejdsgiver eller kommune udbetaler  Udgør max kr ,- pr. måned  Opfølgning mindst hver 4. uge  § 56 aftale (tidl. § 28) - Sygdommen medfører min. 10 fraværsdage indenfor 1 år - Aftale indgås om refusion fra 1. fraværsdag - Aftalen gælder 2 år ad gangen

Sygedagpenge – Varighedsbegrænsning  Ophører, når der er udbetalt dagpenge i 22 uger indenfor de forudgående 9 mdr.  Kan forlænges yderligere udfra reglerne i § 27, stk 1-7  Forlænges uden begrænsning, når der er tale om alvorlig, livstruende lidelse, hvor behandlingsmulighederne er udtømte.

Private pensionsordninger  Sum ved kritisk sygdom  Alderspension  Invalidesum (sum ved pensionering)  Løbende invalidepension  Ægtefællepension  Børnepension  Dødsfaldssum

Offentlig pension  Ved livstruende sygdomme:  Pensionslovens § 18  ”… overgå til … førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige vilkår er åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger  Enlig ,- kr. pr. mdr.  Gift ,- kr. pr. mdr.  Fradrag for anden indtægt og ægtefælles indtægt.

case  Plejeorlov til datter  Problemer med kontakten til kommunen  Hvilken orlov skal hun vælge.

Orlovsmuligheder (for pårørende)  Pasning af patienter med handicap eller kronisk/langvarig sygdom – SL 118  Betingelser: - Plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde eller - Alternativ til pasning i hjemmet er døgnophold udenfor hjemmet - Patienten skal bo i egen bolig.

Plejeorlov  Pleje af døende i eget hjem. SL § 119  Orlov/vederlag  Betingelser: - ud fra en lægelig vurdering skal patienten være terminal (restlevetid max ca. 6 mdr.) - alene palliativ behandling mulig - plejekrævende.

Plejeorlov  Enhver der opholder sig lovligt i Danmark har ret til plejeorlov.  Pårørende i udlandet kan få orlov.  Orlov på ubestemt tid  På fuld tid eller nedsat tid. Kan deles mellem flere personer  Hvad er opgaven? - at gå til hånde, få hjemmet til at fungere, så den døende kan opholde sig der.  Hjælp fra kommunen kan ydes.

Plejeorlov  Plejevederlaget (max kr ,- pr. mdr. eller 167,64 kr. pr. time.)  Evt. opfyldning til fuld løn  Eller fast basisbeløb på 14,684- kr. pr. mdr. (pensionister, studerende m.v.)  Basisbeløb kan ikke udbetales sammen med andre social ydelser f.eks. Boligydelse.  Plejevederlaget ophører 14 dage efter dødsfaldet.  Plejevederlaget kan frakendes ved længere ophold på sygehus eller Hospice (længere ophold er afhængigt af den enkelte kommune)

Ekstra udgifter  Terminale patienter i eget hjem kan få dækket udgifter til bl.a. fysioterapi, sygeplejeartikler, psykologbehandling, sondekost m.v., idet pt. ikke skal påføres udgifter, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehus, jvf. SL § 122.  Der skal være etableret et plejeforhold i.h.t SEL § 119 eller der skal være hjælp i hjemmet fra hjemmeplejen eller hj. sygeplejen eller være hjælp i.h.t. SEL § 95.

Ernæringspræparater:  Sondeernæring  Energidrik  Egenbetaling på 40 % ved ernæringsrecept (grøn recept)  Tilskud efter § 122  Liste findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Case:  Hjernetumor /hjerne metastaser  Dement  Flytning i plejebolig.  Passe på de pårørende

Værgemål  Servicelovens § 129 stk. 2, kommunalbestyrelsen træffer afgørelse  flytning uden samtykke, men modsætter sig ikke, men mangler evnen til at give informeret samtykke.  konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende,  ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, OG  det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt, at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.  indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har beskikket

Værgemål  Servicelovens § 129, stk. 1, Statsamtet træffer afgørelse  Flytning uden samtykke: modsætter sig eller kan ikke give samtykke  Det er absolut påkrævet for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp OG  Hjælpen kan ikke gennemføres i personens hidtidige bolig OG  den pågældende kan ikke overskue konsekvenserne af sine egne handlinger OG  den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade OG  det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning  Der skal beskikkes en værge  Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat

Familier med børn  Case  Mor, 2 børn  Ikke kontakt til far  Arbejdsopgaver  Kommunen  Samtaler  aftaler

Afslutning:  Den regionale indsats (specialistniveau)  Regionerne har ansvaret for sygehusene, hospices, de  privatpraktiserende læger og speciallæger. I det specialiserede  palliative felt i Danmark er der nu 18 hospices,  27 palliative teams og 6 palliative afdelinger.

Bemanding:  Hospice (n=18) hvoraf der er 8 der ikke har socialrådgiver ansat. Der er ingen ansat på fuld tid.  Palliativt team eller udgående team fra hospice (n=27) hvoraf der er 4 der ingen socialrådgiver har.  Palliativ afdeling(n=6) Der er socialrådgiver tilknyttet dem alle.

Tak for i dag.  Evt spørgsmål.