Hvad er vigtigst i det sociale sikkerhedsnet? LO FTF AC 23. juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department

Hvad er vigtigst i det sociale sikkerhedsnet? Bibeholdelse af efterlønnen sætter snævre grænser for offentlig service Et strategisk valg: –privat finansiering af udgiftsvæksten på eksempelvis sundhedsområdet? –eller nye initiativer på arbejdsmarkedet?

Hvilken vej skal de offentlige forbrugsudgifter? % af BNP DK: 2015 planen SWE: Vår- propositionen

Sverige alder Danmark alder betingelse: Færre på overførselsindkomst

2. betingelse: Offentligt forbrug skal styres bedre Olie mv. har gjort det ”nemt” at nå gælds- målene i 2010 planen Det bliver krævende at etablere en kultur, hvor man holder sig til det aftalte om udviklingen i det offentlige forbrug

3. betingelse: Skattereformer må fokusere på de værste forvridninger Tidligere skatte-reformer har virket: Arbejdstiden stiger nu svagt efter at marginalskatten er faldet Må fokusere på marginalskatterne, frem for det dyre beskæftigelses- fradrag for at få råd til øget offentligt forbrug Øget offentligt forbrug gavner særligt personer med lave indkomster

Førtidspension o.lign. Procent af årige, 2004 Stadig flere modtagere i mange lande – prik viser 1999 Forbavsende stor variation mellem lande – kan næppe forklares af forskelle i sundhedstilstand

Sygefravær blandt beskæftigede Dage årligt per beskæftiget fuldtidsækvivalent (AKU), 2004 Igen: forbavsende stor variation mellem lande – kan næppe forklares af forskelle i sundhedstilstand 10 sygedage om året i Danmark

Sygefravær blandt beskæftigede Dage årligt per beskæftiget fuldtidsækvivalent (AKU), 2004 Modsvares kort dansk sygefravær blot af at flere modtager f.eks. kontanthjælp? Man kunne have meget langvarigt sygefravær i eksempelvis Sverige. Hvis det større antal danske kontanthjælpsmodtagere var ansatte i sygefravær, ville det svare til ca. 4 dage årligt Væksten i sygefraværd frem til 2007 svarer til ca. 2 dage

Inaktivitet grundet helbred Procent af befolkningen i aldersgruppen (AKU), 2003

Sociale normer er afgørende - i Sverige Nyt studie af Göteborg-eksperiment: –Udskudt krav om lægeattest øgede forsøgsgruppens sygefravær med ca. 10% –Men de i kontrolgruppen, som havde forsøgs- personer i deres omgangskreds, lod sig også påvirke, så sygefraværet øgedes med ca. 5% Hesselius, Johansson og Vikström – – Rapport 2008:11www.IFAU.se

Svenskerne strammer nu rådighedskrav for sygedagpenge Nye regler fra juli 2008 Desuden aftager kompensationsgraden fra 80% til 75% hvis der tilkendes sygedagpenge i mere end ét år

Sundhed og arbejde: Hvor stor bør “selvrisikoen” være? Sundhedstilstand og arbejdsevne kan ikke måles 100% objektivt Egen motivation vigtig Fleksjob for attraktive: –en god model, som kan fastholde syge –men fuld løn fjerner tilskyndelse til at forblive i ustøttet job Førtidspensionister blandt de årige, % Indeks for førtidspensionens niveau og dækning

Sundhed og arbejde: Mere hjælp kombineret med større krav Procent stigning fra 1997 til 2005; antal per 100 personer Hospitals- indlæggelser - alder alder Lægebesøg - alder alder Hjælper sundheds- systemet nok til, når sygdom bidrager til at man mister fodfæste på arbejdsmarkedet? –Hvorfor først fokus på psykiatri nu? Skarpere administration af sygedagpenge, fleks- job og førtidspension

Tilkendelser af førtidspension på basis af psykiske lidelser Foreløbige tal DanmarkHastig stigning fra 27% i 1999 til 44% i 2006 SchweizStigning fra 25% i starten af 1990’erne til 40% i 2004 FinlandStigning fra knap 20% i 1990 til ca. 30% i 2006 EnglandSvag stigning fra ca. 31% i 2000 til ca. 34% i 2005 NorgeGradvis stigning fra 20% i 1990 til 25% i 2004 HollandIngen klar tendens, men svært at bedømme pga. store udsving i antal tilkendelser og ændret opgørelse Førhen var man nok tilbøjelig til at underbetone psykiske lidelser Den hastige stigning tyder på, at man i dag i Danmark overbetoner psykiske lidelser

Flere unge får førtidspension

Sundhed og arbejde: Hvordan kan ”systemerne” ændres? Blive bedre til at identificere problemerne: hvilke sygdomme har betydning? Større kommunal finansiering af sygdoms- relaterede ydelser og fleksjob … … kombineret med stærkere instrumenter til at påvirke regionernes prioriteringer –eksempelvis mulighed for at flytte kommunal medfinansiering til andre leverandører Differentierede arbejdsgiverbetaling ved sygefravær afhængig af deltagelse i dialog Mere integreret forskning i arbejde og sundhed

Bør arbejdsgiverbetalte sundheds- forsikringer være skattefri? Godt at få arbejdsgiverne til at tænke mere på de ansattes helbredsforhold Men problematisk … –… hvis mobiliteten på arbejdsmarkedet mindskes –… hvis ”wellness services” skattebegunstiges from for andet forbrug; det at arbejdsgiverne er villige til at betale (for alle) er ikke tilstrækkeligt til at berettige skattefrihed Vores anbefaling fra OECD: –”The rapid expansion of employer-paid private health insurance should not be favoured with complete exemption from income taxation” OECD Economic Survey af Danmark, februar 2008, s. 17

Regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet Stort skridt fremad for at få de indkomst- erstattende ydelser og den aktive indsats til at matche menneskers sygdomsforløb –Man er ikke enten 100% syg eller 100% rask –At holde sig i gang er næsten altid gavnligt –Opmuntring til at komme videre er vigtig, så passivt fravær ikke trækker ud med varigt tab af erhvervsevne Faldgruber: –Vil delvise raskmeldinger blive en langvarig ”folkesygdom”? –Vigtigt at overenskomsterne ikke hæmmer motivationen til at blive raskmeldt via fuld løn under sygdom og supplerende ydelser oven i førtidspensionen mv.

Det centrale spørgsmål Hvad er vigtigst i det social sikkerhedsnet: Bibeholdelse af relativt generøse overførsels- indkomster og fleksjob med fuld løn … … eller at have råd til offentligt finansieret service af høj kvalitet – også på sundheds- området med nye behandlingsmuligheder Stigende sygefravær er en alvorlig trussel mod velfærdsstaten