7. Minutters oplæg på Børne- og ungdomsudvalgets og Danske Handicaporganisationers borgermøde vedr. Inklusion i hverdagen og den fremtidige organisering af specialtilbud.

Hvem er jeg ? Jan Rahbek Souschef i PPR Mere end 35 års erfaring i arbejdet med specialundervisning og specialpædagogisk bistand (Samtidighed med særforsorgens udlægning) Jeg tillader mig at bruge de oplevede konkrete erfaringer som grundlag for mit oplæg her i dag.

Historiske processer jeg har oplevet og/eller hvorfor er vi her i dag ? Jeg ser visse parallelprocesser mellem særforsorgens udlægning (1980) og Folkeskolereformen (2012 med virkning fra 2013) Begge kommer på baggrund af kommunalreformer (1970 og 2007) De bærende elementer i særforsorgens udlægning og folkeskolereformen af 2013 er 1. Administrative nydannelser og 2. etiske værdier (normalisering, ligeværdighed og rettighed)

Salamanca erklæringen om principper, politik og praksis for specialundervisning (1994 UNESCO) Bekræfter vi, deltagerne i Verdenskonferencen om Specialundervisning, som repræsenterer 92 lande og 25 internationale organisationer, og som er forsamlet her i Salamanca, Spanien, fra den 7. til den 10. juni 1994, hermed vores fulde tilslutning til Uddannelse for Alle, idet vi erkender den enorme betydning af at kunne tilbyde uddannelse til børn, unge mennesker og voksne med særlige uddannelsesmæssige behov i det ordinære uddannelsessystem, og vi tiltræder endvidere hermed Handlingsprogrammet for Specialundervisning, for at de bestemmelser og anbefalinger, der er indeholdt heri, kan tjene som inspiration for landene og organisationerne

Salamanca erklæringen om principper, politik og praksis for specialundervisning (1994) Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

Salamanca erklæringen om principper, politik og praksis for specialundervisning (1994) Vi opfordrer indtrængende alle lande til at: give den højeste politiske og økonomiske prioritet til bestræbelserne på at forbedre deres uddannelsessystemer, så de bliver for alle børn uanset individuelle forskelle eller vanskeligheder, vedtage ved lov eller i hvert fald tage politisk beslutning om at anvende princippet om inklusiv uddannelse og indskrive alle børn i almindelige skoler, medmindre der måtte være tungtvejende grunde til ikke at gøre det,

Hvad har I bedt mig sige noget om ! Hvordan arbejder PPR ind i pædagogisk praksis i forhold til inklusion ?

Hvordan arbejder PPR ind i pædagogisk praksis i forhold til inklusion Hvorfor lykkedes inklusionen af John og hvad gjorde PPR i den forbindelse ? Forældre skoleleder Klassens lærere og kendt SFO personale (især primær læreren) Skolens øvrige personale (lærere, pædagoger, evt. pedel, sekretær m.v.) Forældre til klassekammeraterne Klassekammerater Sagsbehandler Fritidstilbud Forvaltning Ungdomsuddannelserne (Gymnasiet, UU m.v.) Barnet selv

KL rapport 2013 vedr. Pejlemærker for fremtidens pædagogisk-psykologisk rådgivning Baggrunden for undersøgelsen er todelt: 1. Inklusion af flere børn i dagtilbud og skoler står højt på den politiske dagsorden. De almene tilbud skal styrkes, så alle børn og unge er i læring, udvikling og trivsel. Omstillingen til mere inkluderende dagtilbud og skoler er en anledning til at sætte fokus på PPR, 2. PPR fremadrettet skal foretage færre såkaldte pædagogisk- psykologiske vurderinger til afdækning af barnets behov for specialpædagogisk bistand eller specialundervisning. Traditionelt set har en stor del af arbejdet i PPR været koncentreret om udarbejdelsen af pædagogiske-psykologiske vurderinger. Med lovændringen er denne opgave reduceret, da PPR ikke skal inddrages i vurderingen af et barn, når der er behov for støtte i mindre end ni timer ugentligt. Fremover er det den enkelte skoleleder, der foretager den faglige vurdering af, hvordan det pågældende barn kan inkluderes

KL´s 7 pejlemærker 1. Fælles model for inklusionsarbejdet i dagtilbud og skoler Inklusionsarbejdet i dagtilbud og skoler bør bygge på en fælles model, som skaber en ensartet tilgang til inklusion i kommunen. En fælles model kan benyttes til at fastsætte kommunens ambitionsniveau på inklusionsområdet, herunder også forventningerne til PPR. 2. Supervision og rådgivning Brugerne af PPR fremhæver, at det vil være gavnligt for inklusionsarbejdet i kommunerne, hvis PPR yder supervision og rådgivning om inklusion på de enkelte dagtilbud og skoler

KL´s 7 pejlemærker 3. Behovstilpassede ydelser Brugerne af PPR efterspørger, at PPR agerer ”fødselshjælper” i inklusionsarbejdet og lytter til de behov for støtte og rådgivning, som efterspørges i kommunernes institutioner 4. Øget decentral organisering. PPR kan styrke sin relation til kommunens institutioner ved at organisere sig således, at hvert dagtilbud og skole tilknyttes en eller flere faste PPR-medarbejdere, som befinder sig størstedelen af arbejdsugen på den enkelte institution, hvor de indgår aktivt i inklusionsarbejdet.

KL´s 7 pejlemærker 5. Tidlig indsats PPR kan bidrage til at understøtte og kvalificere den tidlige indsats i kommunernes dagtilbud og skoler, og derved være med til at sikre, at færre børn og unge udskilles fra den almene undervisning, læring og de lokale fællesskaber. 6. Forebyggende behandlingsforløb for børn og deres familier PPR har som udgangspunkt de faglige kompetencer til at have forebyggende behandlingsforløb som en mulig ydelse, selvom disse kompetencer hidtil kun har været aktiveret i meget begrænset omfang.

KL´s 7 pejlemærker 7. Kompetenceudvikling på tværs Kompetenceudvikling på tværs af kommunens dagtilbud og skoler kan skabe et fælles grundlag for inklusionsarbejdet, herunder fælles værktøjer og klarhed om ansvar og arbejdsgange i kommunen på inklusionsområdet..

Tak fordi I lyttede