Skolernes kvalitetsrapport skoleåret 2016/2017

Præsentationer af emnet: "Skolernes kvalitetsrapport skoleåret 2016/2017"— Præsentationens transcript:

1 Skolernes kvalitetsrapport skoleåret 2016/2017
Lars Kofoed Leder af Dagtilbud og Skole

2 Kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal fungere som et kommunalt redskab til at styre efter mål og resultater på skoleområdet. Rapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning. Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialog og kvalitetsudvikling på skoleområdet: mellem skolelederne og de enkelte lærere/pædagoger om elevernes læring og trivsel. mellem administrationen og ledelsesteamet om skolens kvalitetsudvikling mellem Byrådet og administrationen om opfyldning af de politiske mål i Byrådet om skoleudvikling og politiske mål.

3 Assens kommune Assens Kommune bruger kvalitetsrapporten som et evalueringsværktøj, der skaber udvikling. Rapporten indeholder forskellige data, der skal lægge op til refleksion og dialog på flere niveauer. Kvalitetsrapportens primære formål er at fungere som et redskab til arbejdet med mål og resultater på skoleområdet, til at skabe dialog om kvalitetsudvikling på skoleområdet samt være et grundlag for at føre tilsyn med skolerne. Lektionsbeskrivelser bør være korte.

4 Sammenfattende helhedsvurdering
Den sammenfattende helhedsvurdering er foretaget på baggrund af data, dialoger og udtalelser fra samtlige skoler. Helhedsvurderingen indeholder først en vurdering af de tre overordnede nationale mål samt de obligatoriske indikatorer – de øvrige ministerielle mål. I rapporten vil den enkelte skoles resultater ikke blive analyseret yderligere, da skolernes kvalitets-rapport er et billede af det samlede skolevæsen i Assens Kommune.

5 Mål og resultatmål (De tre Nationale mål)
1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges

6 1. Nationalt mål samt tilhørende resultatmål
For skoleåret 2016/17 ses en faldende tendens på kommuneplan og tallene ligger på flere klassetrin under landsgennemsnittet. Kommunetallet for 2016/17 er for dansk, læsning på 68-74% og for matematik %. Assens Kommune har fra skoleåret 2015/16 til 2016/17 haft en stigning i andelen af allerdygtigste elever på to klassetrin – dansk, læsning på 4. og 8.kl. jf. de nationale test. Målsætningen er dermed på kommuneplan nået på 2 klassetrin ud af 6, på landsplan har målsætningen været nået på 3 klassetrin ud af 6.

7 Fortsættelse af 1.nationalt mål
Derudover viser tallene for karaktergennemsnittet i dansk, matematik og bundne prøvefag, at kommunetallet er under landsgennemsnittet. Kommunetallet for de tre fag er faldende fra 2015/16 til 2016/17. Imidlertid er det værd at bemærke, at i 2017 løfter alle skoler i Assens Kommune på nær én eleverne ud fra et socioøkonomisk perspektiv og procenttallet, der viser, hvor stor en andel af elever, der går ud af folkeskolen med mindst 2 i både dansk og matematik er i 2016/17 højere på kommuneplan end på landsplan. Se evt. s i kvalitetsrapporten

8 2. Nationalt mål samt tilhørende resultatmål
Assens Kommune har fra skoleåret 2015/16 til 2016/17 haft et fald i andelen af elever med dårlige resultater på et klassetrin - dansk, læsning 4.kl. På landsplan har der i samme skoleår været et fald i matematik 3. kl. Assens Kommune når målsætningen om reducering på et klassetrin i skoleåret 2016/17. Se evt. s i kvalitetsrapporten.

9 3. Nationalt mål samt tilhørende resultatmål
Der er tale om fire indikatorer, som er vigtige for elevernes læringsmiljø: Social trivsel: tallene for social trivsel over de sidste tre år viser, at kommunetallet er på niveau med landsgennemsnittet Ro og roden: tallene er på kommuneniveau højere i 2016/17 end landsgennemsnittet. På kommuneplan er der fra 2014/15 – 2016/17 en stigende tendens. Faglig trivsel samt støtte og inspiration: viser en faldende tendens fra 2014/ /17 på kommuneplan, i 2016/17 er kommunetallet for begge indikatorer lavere end landsgennemsnittet. Se evt. s i kvalitetsrapporten.

10 Øvrige ministerielle resultatmål
Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 % målsætningen, kompetencedækning og inklusion: Opfyldelsen af 95% målsætningen: I Assens Kommune forventes 97 % at have gennemført en ungdomsuddannelse. Tallet har været stigende og det kommunale resultat ligger over regeringens målsætning. Kompetencedækning: Målsætningen i 2018 er 90 % i Assens Kommune er kompetencedækningen 79,6 % i skoleåret 2016/17. På baggrund af den nye kommunale kompetenceplan forventes det, at målsætningen nås. Se evt. s i kvalitetsrapporten

11 Ungdomsuddannelse i Assens kommune
Målsætningen er, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Grafen viser, andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Assens Kommune. Det lave tal skyldes, at eleverne primært fortsætter i 10. kl. eller på efterskole. Se evt. s i kvalitetsrapporten

12 Fortsættelse af øvrige ministerielle resultatmål
3. Inklusion: I Assens Kommune arbejdes der med inklusion jf. et politisk vedtaget kommissorium december 2017, hvor det kvalificeres: at alle skoler/elever har lige muligheder for at inkludere/blive inkluderet at børn skal være parate til mestre eget liv at der skal afsættes flere midler til læringsmiljø og inklusion. Det overordnede mål med kommissoriet er at re-inkludere børn, der i dag er ekskluderede.

13 Inklusion Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Assens Kommune (bopælskommune) Grafen viser, at i Assens Kommune er der en faldende tendens i forhold til at inkludere elever i den almene undervisning.  Inklusion på skolerne foregår i et tæt samarbejde med PPR. Centralt fra arbejdes der på en revidering af inklusionsområdet, der fremadrettet skal få den faldende tendens til at stige. Se evt. s i kvalitetsrapporten

14 Inklusion Grafen viser de skoler, der rummer et andet skoletilbud til de elever, der har et specifikt behov. De to folkeskoler: Vissenbjerg Skole og Salbrovadskolen har oprettet LKT klasser, mens der på Assensskolen er oprettet specialklasser. De andre skoletilbud er nævnt tidligere i rapporten. Se s i kvalitetsrapporten.

15 De kommunale mål: Læringsmiljø: der er endnu ikke formuleret kommunale resultatetmål for udviklingen af læringsmiljø, men fremadrettet vil elementer som læringssyn, fysiske rammer, undervisningen tilrettelæggelse og evalueringskulturen blive drøftet Implementering af it strategi: Ikke alle skoler har en opdateret decentral it strategi, hvilket er en målsætning i den centrale it strategi. Udvikling af professionelle læringsfælleskaber (PLF) er et element i it strategien og udmøntes forskelligt fra skole til skole. Implementering af læringsplatform: implementering af læringsplatformen (Meebook) er nået og den overordnede plan om, at læringsplatformen er implementeret ved udgangen af 2017 er realistisk. Se evt. s i kvalitetsrapporten

16 Aktuelle og fremtidige handlingsplaner for skoleområdet
På baggrund af kvalitetsrapportens resultater og samtaler med skolernes ledelsesteam har og vil skolerne igangsætte forskellige handlingstiltag og initiativer ude på de decentrale enheder: Læsning og matematik: (ordblindeprojekt og matematikprojekt) Vurdering af læringsmiljø: (I Assens kommune lykkes alle børn) Kompetencedækning: (efteruddannelsesplaner – decentralt)

17 Nye kommunale mål og indsatser
Et fokus på en ny samlet retning og vision for dagtilbuds- og skoleområdet under overskriften: Fyns bedste skolevæsen. Den samlede retning og vision indeholder bl.a. et udviklingsperspektiv for de fire partnerområder, pejlemærker for inklusionsområdet og et øget fokus på tidlig opsporing og indsats i forhold til børn og unge, der er særligt udsatte. (Assensmodellen) Se evt. s i kvalitetsrapporten