Socialmedicin - Attestsamarbejde Bjarne Thyssen Jørgensen Socialoverlæge Odense Maj 2016

Litteratur Sundhed.dk Laegehaandbogen Socialmedicin De enkelte emner

Forsørgelsesgrundlag Arbejdsindkomst Arbejdsløshedsunderstøttelse Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Førtidspension, evt. skånejob Folkepension Kontanthjælp

SYGEDAGPENGE

Mark Inglis (46 år) fra New Zealand blev den 15 Mark Inglis (46 år) fra New Zealand blev den 15. maj 2006 den første person, der med begge ben amputerede besteg Mount Everest. Hans erstatningsben knækkede ved 6.400 meters højde, men det lykkedes ham at reparere dem med reservedele. Inglis mistede i 1982 benene fra knæene og ned efter en frostskade under en snestorm på Mount Cook i New Zealand. Oscar Pistorius: Blade Runner bliver han kaldt, verdens hurtigste mand uden ben. Den 25-årige Amputationen Oscar Pistorius er født uden lægbensknogler og fik elleve måneder gammel amputeret begge ben under knæet. Har de seneste ti år boet i Pretoria. Oscar Pistorius vs. verdens og Danmarks bedste 100 meter: 10.91 (2007) 200 meter: 21.23 (2007) 400 meter: 45.07 (2011) Verdensrekorder 100 m: Usain Bolt 9.58 (2009) 200 m: Usain Bolt 19.19 (2009) 400 m: Michael Johnson 43.18 (1999) Danske rekorder 100 m: Morten Jensen 10.29 (2004) 200 m: Jens Smedegaard 20.52 (1979) 400 m: Jens Smedegaard 45.89 (1980) Mount Everest 8,850 m over havets overflade 5

Overvejelser ved sygemelding (effekter/bivirkninger) (Ikke al sygdom medfører/kræver sygemelding) Nødvendig med aflastning? Kan arbejdet ikke varetages, selv med passende hensyn? Behandling kun mulig ved total aflastning? Recidiv ved genoptagelse af arbejde/sygdom hindrende for udførelse? Risiko for marginalisering på arbejdsplads og arbejdsmarked?

Uarbejdsdygtighed Sygemelding af kortere varighed vurderes i forhold til: Den ansattes aktuelle beskæftigelse For arbejdsledige – det arbejdsområde, som den arbejdssøgende står til rådighed for Sygemelding over 3 måneder – bred vurdering: Den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde

Redskaber til arbejdsfastholdelse Rask til ordinært arbejde Gradvis start Lidt på arbejde i en kort periode – fuld sygemeldt Delvis raskmelding Delvis sygedagpengeudbetaling Arbejdstiden kan øges gradvist For selvstændige: fast 4 arbejdstimer dagligt

Redskaber til arbejdsfastholdelse Arbejdsredskaber Støtte til arbejdsredskaber og arbejdspladsindretning, som er nød- vendig til kompensation for funktionsbegrænsning Hensyntagen til hvilke arbejdsredskaber en arbejdsgiver burde afholde Personlig assistance Praktisk assistance til borgere, der i væsentligt omfang er varigt funktionsbegrænsede Bevilling op til gennemsnitlig 20 timer/uge ved fuldtidserhverv Ordinært erhverv / fleksjob Virksomheden kan vælge mellem at ansætte eller frikøbe en person til opgaven Både ved ansættelse i ordinært erhverv som ved fleksjob

Redskaber til arbejdsfastholdelse § 56 aftale jf. Lov om sygedagpenge Dagpengerefusion fra 1. sygedag ved langvarige / kroniske lidelser Når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år, Når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæg- gelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestids- punktet eller Når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæg- gelsen eller behandlingen

Forlængelse af sygedagpengeperioden Forlængelse ud over 22 uger, hvis: Revalidering overvejende sandsynligt Behov for afklaring af sygemeldtes arbejdsevne. (op til 69 uger) Afventer/er under lægebehandling. Forventet raskmelding indenfor 134 uger Afventer vurdering i Rehabiliteringsteam til vrudering af berretigelse til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Ordinær beskæftigelse udelukket. (indtil afgørelsen er truffet) Alvorlig, Livstruende sygdom (uden begrænsning) Verserende arbejdsskadesag (til afgørelsen er truffet) Påbegyndt sag om førtidspension

Jobafklaringsforløb Hvis ikke sygedagpenge kan forlænges tildeles pågældende et jobafklaringsforløb Varighed: Max 2 år

Lov om en aktiv socialpolitik Revalidering Lov om en aktiv socialpolitik "Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at pågældendes muligheder for at forsørge sig selv og sin familie forbedres." "Kommunen skal tilrettelægge en revalidering, således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt, og således at revalidendens behov tilgodeses"

Revalidering Virksomhedspraktik – arbejdsfastholdelse Afklaring af arbejdsevne på borgerens egen arbejdsplads Aftales oftest for 3 mdr. og finder sted i en fuld sygemelding Virksomhedspraktik – afklaring Afklaring af arbejdsevne på revalideringsinstitution Afklaring via virksomhedspraktik på anden arbejdsplads Ansættelse med løntilskud Optræning i ny jobfunktion med løntilskud til arbejdsgiver Uddannelsesrevalidering Støtte i forbindelse med uddannelsesforløb (max. 5 år alt inkl.)

Kontanthjælp midlertidig gensidig forsørgerpligt Kontanthjælpsloft Uuafhængig af personlige forhold) 225 timers-regel (kan medføre halvering af de månedelige´ydelser)

30 ”reformer” i nyere tid Den lille socialreform (1998) Førtidspensionsreform (2001) Starthjælp (2002) Flere i Arbejde (2003) Forårspakke (2004) En styrket sygefraværsindsats (2005) Ny chance til alle (2005) Justering af fleksjobordningen (2006) Velfærdsaftale (2006) Kommunalreformen (2007) Aftale om en Jobplan (2008) Metocksagen (2008) Sygefraværshandlingsplan (2008) Afbureaukratisering (2009) Enstrenget besk.system (2009) Flere unge i udd. og job (2009) Genopretningsaftale (2010) Bekæmpe langtidsledighed (2010) Ny og effektiv besk.indsats (2010) Forenkling af besk.indsatsen (2011) Tilbagetrækningsreform (2011) Ambitioner om mere (2011) Styrket indsats for unge (2011) Bedre vilkår for ledige (2011) Akutjob aftalen (2012) Reform af føp og fleksjob (2012) Aftale om flere fleksjob (2013) Særlig ungeindsats (2013) Kontanthjælpsreform (2013) Midlertidig arb.m.ydelse (2013) bettinapost@hotmail.com

Baggrund for reformen Ca. 135.000 personer modtager i dag kontanthjælp Mere end 50.000 personer er unge under 30 år Over 90 % har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse 75 % har højst gennemført folkeskolen 15 % uafbrudt på kontanthjælp i mere end 5 år 6 % uafbrudt på kontanthjælp i mere end 10 år Det nuværende kontanthjælpssystem tager ikke hånd om de forskellige udfordringer og behov personer på kontanthjælp har. Mette Dall

Reformens 4 målgrupper - matchkategorier afskaffes Mette Dall

Tak for i dag Udarbejdet af medarbejder i BSC

Mentor udskrivning/udslusning Udskrivningskoordinator; Personer der har været indlagt på grund af psykiske lidelser, skal tilbydes en mentor i forbindelse med udskrivelsen. Mentor skal hjælpe med at få overgangen tilbage til hverdagen og mod job eller uddannelse til at foregå så smidigt som muligt Kan gives 3 mdr. før udskrivelsesdatoen og i mindst 6 mdr. med mulighed for forlængelse. ------------------------------------------------------------------------ Udslusningskoordinator; Personer indsat i afsoningsinstitutioner, der står over for løsladelse skal tilbydes en mentor. Samarbejde med Kriminalforsorgen, en videreførelse af ”projekt god løsladelse” Bolette Rose Rasmussen

Førtidspension og fleksjob

Overordnet mål med reformen Flest mulige borgere skal i arbejde og forsørge sig selv Skabe et aktivt arbejdsliv for borgere med en begrænset arbejdsevne Mulighed for at afprøve hvilke vilkår borgeren kan/ikke kan vende tilbage til jobbet Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte Større fokus på den enkeltes ressourcer op på at udvikle den enkeltes arbejdsevne

Ressourcer 29-årig mand med periodevist misbrug af alkohol og præstationsfremkaldende midler. Kriminel – har de sidste år begået 70 indbrud. Berigelseskriminalitet, hvor det stjålne afsættes til hæler. Ved aktivering sygemeldt grundet rygsmerter og stress/depression.

Ressourcer Praktisk håndelag Kan arbejde selvstændigt Initiativrig – kan komme i gang Mobil Arbejder gerne på skiftende arbejdstider Risikovillig, og kan arbejde under stress Skabe kontakt og forhandle

Fleksjob

Fleksjob Dokumentation for, at: Borgerens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse Alle behandlings- og revalideringsmuligheder er udtømte i forhold til at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse. Skal som udgangspunkt have et ressourceforløb før tilkendelse af fleksjob Borgerens funktionsevne er varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår Borgeren har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis borgeren skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads

Fleksjob - varighed Fleksjob bevilges for en periode på 5 år Er borgeren fyldt 40 år, bevilges permanent fleksjob efter de første 5 år, såfremt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt

Fleksjob - løn Arbejdsgiver betager løn for det arbejde der bliver udført Kommunen supplerer lønnen med et fleksjobstilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten Mak. 98% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb Fleksjobstilskud nedsættes med 30% dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt indtil den samlede lønindtægt pr mdr. udgør 13.000 kr Derefter nedsættes fleksjobstilskud med 55% Fleksløntilskud og løn fra arbejdsgiver kan tilsammen højest udgøre et beløn , der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling

Førtidspension

Førtidspension Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspen- sion Personer over 40 år skal som udgangspunkt have et ressourceforløb inden de kan tilkendes førtidspension Reformen får ikke konsekvenser for de personer, der i dag er på førtidspension Personer under 40 år, som allerede modtager førtidspension, får mulighed for at deltage i et ressourceforløb, hvis de selv ønsker det

Rehabiliteringsteam & Ressourceforløb

Rehabiliteringsteam Teamet skal behandle alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Også sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne – borgeren behøver dog ikke møde op i teamet Det er jobcentret som visiterer til teamet

Kenneth Kibsgaard, CFK – Klinisk Socialmeidin & Rehabilitering, Region Midtjylland

Ressourcerforløb Formål: Den enkelte borger får en helhedsorienteret indsats , herunder relevante tilbud på tværs af forvaltninger og myndigheder At de samlede ressourcer anvendes effektivt Målgruppe: Borgere, hvor det er overvejende sandsynligt, at de uden indsats vil ende på førtidspension

Visitation til ressourceforløb Et eller flere punkter skal være opfyldt: Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet Har deltaget i indsats mod uddannelse eller job uden ønsket effekt Kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats førend uddannelse eller job er realistisk Alle andre muligheder i beskæftigelsesloven skal være udtømte, før visitation ti ressourceforløb

Den rehabiliterende indsats Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats Arbejdsevne skal udvikles og ikke "afprøves" Borgeren skal have ejerskab og indflydelse Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt Sundhedsindsatsen skal være en del af den sammenhængende indsats i forhold til borgeren Beskæftigelse og helbred går hånd i hånd

Indhold i ressourcerforløb Indsatsen kan bestå i alle former for tilbud eller anden hjælp, som har til formål at bringe borgeren tættere på det fastsatte beskæftigelses-mål I alle sager om ressourcerorløb skal rehabiliteringsteamet drøfte, om der er behov for mentorstøtte Der skal løbende og minimum 6 gange pr år afholdes opfølgnings-samtaler mellem borgeren og den koordinerende sagsbehandler og rehabiliteringsteamet i ressourceforløb gennemførelse af forløbet Alle deltagere får en ressourceforløbsydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet Reduktion i sats når borgeren ikke længere opfylder sygedagpengereglerne

Rehabiliteringsindsatsen Misbrugs- behandling Sociale tilbud Træning Social psykiatri Livsstil og sundhed Frivillige aktiviteter Beskæftigelsesrettet indsats rettet mod rehabilitering (f.eks. virksomhedspraktik og mentor) Maja Kleiner, Beskæftigelsesregion Syddanmark

Aktivlovens § 82 Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.

Serviceloven § 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Min 364,00 kr. pr. måned

Serviceloven § 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Servicelovens § 100 Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Funktionsevnenedsættelsen skal være indgribende i den daglige tilværelse og Medføre behov for betydelige hjælpeforanstaltninger Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning.

Hjælpemidler § 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Socialt-lægeligt samarbejde 2015 www.laeger.dk/portal/pls/portal/!PORTAL.wwpob_page.show?_docname=11059409.PDF

Fælleserklæring 23.11.98 Lægers opgaver i sociale sager – Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet: At det er de sociale myndigheder (kommunen), der har kompetence til at afgøre spørgsmål og tildeling af førtidspension At afgørelsen herom sker på grundlag af en samlet vurdering af relevante oplysninger, hvoraf lægelige oplysninger udgør en delmængde At det påhviler kommunen nøje at beskrive formålet, når man indhenter lægelige oplysninger, så lægen kan indrette sin besvarelse i overensstemmelse hermed og medtage de oplysninger der er relevante At lægen i relevant omfang kan beskrive patientens funktionsniveau i forhold til eventuelle foreliggende sygdomme herunder også beskrive sygdomsreaktioner i forhold til forskellige arbejdsfunktioner At lægekonsulenten bistår kommunen i sagsbehandlingen, herunder vejleder kommunen om, hvordan patientens helbredsmæssige situation bedst dokumenteres Fælleserklæringen mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og Socialministeriet om lægers opgaver i forbindelse med myndighedernes behandling af aktiverings- og pensionssager af 23/11 1998

Socialt-lægeligt samarbejde Praksiskonsulenter Social-lægelige møder med praksisudvalg Samarbejdsmøder med alment praktiserende læger VisInfoSyd/nyhedsbreve Temadage (-møder) Elektronisk kommunikation ud over attester Samarbejdsmøder på sygehusafdelinger m.m.

Socialt – lægeligt samarbejde Behandlende læge: Individuel vurdering af helbredsforholdenes betydning for borgerens funktionsevne Beskrive behandlingsmuligheder Lidelsens varighed Sygdoms prognose Funktionsbegrænsning Udviklingsmuligheder Skånebehov Må i lægeerklæring kun beskrive de helbredsmæssige forhold Må ikke i lægeerklæringer fremkomme med synspunkter eller konklusioner om patienters ret til en social ydelse

Anmodning om refusion af sygedagpenge Lægeattester Arbejdsgiver Anmodning om refusion af sygedagpenge Mulighedserklæring Borger/patient Jobcenter Læge LÆ-attester

Autorisationsloven Erklæringer: Jf. § 20 En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed En autoriseret sundhedsperson er forpligtet til på begæring fra en offentlig myndighed i det efter formålet fornødne omfang at afgive erklæring til offentlig brug om de sundhedsfaglige iagttagelser, som den pågældende er i stand til at give oplysning om, vedrørende en af vedkommende undersøgt, behandlet eller plejet person, der søger eller får offentlige, økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler for afgivelse af erklæringer.

Indenrigs- og Socialministeriets bekendtgørelse fra 2011 om afgivelse af erklæringer Jf. § 5 En erklæring skal indeholde oplysninger om: Patientens navn, personnummer og adresse Sundhedspersonens navn, autorisationsID, virksomhedsadresse og uddannelse (herunder evt. speciallægetitel) Hvilke oplysninger i erklæringen der beror på sundhedspersonens egen undersøgelse af patienten, og hvilke der stammer fra patienten selv, tredjemand eller patientjournaler m.v. Hvorvidt patienten sædvanligvis benytter den sundhedsperson, der har udfærdiget erklæringen Sundhedspersonen skal anføre sin vurdering af patienten og medtage de forhold i erklæringen, som sundhedspersonen finder relevant for at kunne opfylde formålet med erklæringen Erklæringen skal være dateret og forsynet med sundhedspersonens underskrift eller på anden måde entydigt kunne henføres til sundhedspersonen

Sundhedsloven Jf. § 43 Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. stk. 2: Videregivelse af de nævnte oplysninger kan uden patientens samtyk-ke ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehand- ling, videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedsper- sonen eller andre eller videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver Den sundhedsperson, der er i besiddelse af den fortrolige oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget

Lægeattester LÆ 105 - Journaloplysninger fra sygehus (14 dage) LÆ 115 - Journaloplysninger fra speciallægepraksis (14 dage) LÆ 125 – Statusattest (14 dage) LÆ 135 - Specifik helbredsattest (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 145 - Generel helbredsattest (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 155 – Speciallægeattest (1 mdr. efter konsultation/2 mdr. efter anmodning) LÆ 165 - Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling LÆ 225 - Attest vedrørende kronisk sygdom (7 dg efter kons./14 dg efter anmod.) LÆ 265 – Lægeattest til Rehabiliteringsteam (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 275 – Lægeattest fra Klinisk funktion (14 dage efter kons./30 dage efter anmodning) LÆ 285 – Attest vedrørende sygedagpengeopfølgning (helt ned til en uge) (2 uger + 3 hverdage efter kons.)

LÆ 165: Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling Anvendes af læger (efter samtykke fra patienten), der ønsker, at kommunen indleder sagsbehandling af det problem, der beskrives i blanketten, f.eks: pleje af døende i eget hjem, aftale om kronik sygdom, omskoling/uddannelsesforanstaltninger, hjælpemidler, hjemmepleje Kommunen vurder, om man vil indlede sagsbehandling af det beskrevne problem Kommunen vurderer, om der skal rekvireres supplerende helbredsoplys- ninger Kommunen kan med borgerens samtykke give lægen information om, hvad der foretages i sagen

LÆ 105 og 115: Journaloplysninger Indhentning af relevante foreliggende journaloplysninger fra sygehus eller speciallægepraksis (ikke almen praksis) til brug ved en konkret sagsbehandling Svarfrist 14 dage

LÆ 125: Statusattest Anmodningen skal indeholde: Den hyppigst anvendte attest Anmodningen skal indeholde: Kort redegørelse for klientens situation Hvad skal helbredsoplysningen bruges til Hvilke helbredsmæssige forhold ønskes vurderet Hvilke helbredsoplysninger kommunen allerede er i besiddelse af Må gerne indeholde få konkrete spørgsmål Hjemmel til at indhente oplysninger Har lægen ikke set klienten for nylig, kan anmodningen returneres ubesvaret Er baseret på lægens foreliggende oplysninger om patienten Anvendes, hvor der er behov for en kortfattet beskrivelse af patientens situation Vurdering af helbredsforholdenes betydning for funktionsevnen inkl. eventuelle skånebehov Eventuelt inddrage kommunens konkrete spørgsmål i redegørelsen Relevante dele af journalen kan vedlægges Svarfrist 14 dage

LÆ 125: eksempel Diagnoser: Lette stationære følger efter blodprop i hjernen, spændings-hovedpine (ikke stationær), depression (velbehandlet)og søvnapnø (under udredning). NN har lette følger efter blodproppen i hjernen, dels i form af periodisk hovedpine, øget trætbarhed og let nedsat koncentrationsevne. Han har gennem 2 mdr. haft forværring af hovedpinen, og der er lavet en kontrolskanning på sygehuset. Den var normal. Symptomerne stemmer overens med en spændingshovedpine og behandlingen er dels øvelser, dels motion/træning. NN fortæller, at han planlægger at begynde i et fittnescenter. Træning af især ryg- og nakkemuskler vil reducere spændingerne og generelt give ham et øget velvære. NN har en velbehandlet depression, han får stadig antidepressiva og går til kontroller i lokalpsykiatrien. NN har også en grad af søvnapnø, han afprøver for tiden et ventilationssystem om natten, der skal afhjælpe apnøen. Han fortæller, at det allerede har hjul-pet på trætheden. Der er også her jævnlige kontroller ved øre-næse-hals læge.

LÆ 125: Eksempel - fortsat Prognose: Såfremt der kan komme gang i træningen og øvelserne vil spændingshovedpinen kunne afhjælpes. Men den periodiske hovedpine, øget trætbarhed og let nedsatte koncentrationsevne udspringer af den tidligere blodprop vil være mere eller mindre stationær. Så NN har brug for skånehensyn, der tager hensyn til trætheden og koncentrationsevnen. Disse skånehensyn er med al sandsynlighed varige. Tidsperspektivet for raskmelding afhænger af, hvor motiveret NN er for at komme i gang med træning og effekten heraf.

LÆ 261 – Anmodning om Lægeattest til Rehabiliteringsteam Anmodning skal indeholde redegørelse for: Hvad helbredsoplysningerne skal anvendes til (rehabiliteringsteam/revalidering) Borgerens fremtidige mål vedr. beskæftigelse eller uddannelse Borgerens beskæftigelsesmæssige situation, herunder borgerens familiemæssige situation og netværk, boligforhold, økonomi m.v. Borgerens helbredsmæssige situation, herunder borgerens eget perspektiv på helbred og arbejde Hjemmel til at indhente oplysninger

LÆ 265 – Lægeattest til Rehabiliteringsteam Udfærdiges på baggrund af Patientjournal Lægens kendskab til patienten Objektiv undersøgelse Patients helbredsforhold m.m. beskrives særligt i forhold til de oplysninger, der fremgår af anmodningsblanketten LÆ 261 Ingen supplerende undersøgelser (f.eks. laboratorieprøver) i forbindelse med udfærdigelse af attesten Relevante epikriser kan vedlægges Leveringsfrist: Senest 14 dage efter konsultationen og senest 30 dage efter lægen har modtaget anmodningen fra borgeren

LÆ 265 - fortsat Lægen skal lægge særlig vægt på en beskrivelse af: Borgerens helbredsmæssige forhold, og hvordan helbredsforholdene påvirker borgerens funktionsevne på kort og længere sigt Tidligere helbredsforhold i det omfang, at det er relevant for borgerens nuværende helbredsforhold i forhold til funktionsevne Helbredsforhold i relation til livstilsproblemer som f.eks. Tobak og overvægt, såfremt det er relevant for borgerens nuværende helbredsforhold i forhold til funktionsevne Resultat af den objektive undersøgelse foretaget i forbindelse med attestudstedelse Igangværende behandling og nye behandlingsmuligheder Særlige hensyn, som det pga. borgerens helbredsforhold er nødvendigt at tage hensyn til, som f.eks. skånebehov som følge af en kronisk ledelse Lægens kommentarer til borgerens opfattelse af eget helbred, sygdoms- og behandlingsforløb i relation til job og uddannelsesønske Andre forhold end de helbredsmæssige, der kan have betydning for patientens funktionsevne, som f.eks. vanskelige familieforhold og arbejdspladsproblemer Om borgeren har et misbrugsproblem