Overgangsproblemer i matematik ”Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.” 1g-elev, stx

Der findes mange forsknings- og udviklingsprojekter om overgangen i matematik fra grundskole til gymnasial uddannelse Undersøgelser fra på Silkeborg Gymnasium (blandt 1g-elever, gns. 400 besvarelser om året) Overgangsproblemer mellem grundskole og gymnasium i fagene dansk, matematik og engelsk (2015) Projekt om gymnasiefremmede (UVM-projekt). Særligt: Læsning af matematiktekster i gymnasiet (2012) Gymnasiets drenge – matematikfagets drenge (2011) Overgangsproblemer som udfordringer i uddannelsessystemet (2009) Evaluering af matematik C på stx og hhx – erfaringer fra det første år efter gymnasiereformen (2007) Overgangen mellem folkeskolen og gymnasiet:

…og konklusionen er : Mange elever oplever et stort spring ved start på matematikundervisningen i gymnasiet Og: Fagbilag, læreplaner mv. kan ikke forklare springet – der er relativt god sammenhæng Både fagligt stærke og fagligt udfordrede elever melder om, at springet er (for) stort Overgangen i matematik er en del sværere end f.eks. overgangen i dansk og engelsk

380 stx-elevers besvarelse af spørgsmålet: Hvordan har du samlet set i forhold til MATEMATIK/DANSK/ENGELSK oplevet overgangen til gymnasiet? (Halvårsevaluering, SG, dec. 2013) 31 % af eleverne oplever en svær eller meget svær overgang i matematik

Hvad fandt du sværest i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasiet? Udtrykkene - man startede med at lære plus, gange og minus osv. og pludselig må man ikke kalde det det længere. Matematik-"sproget" fylder en del mere på gymnasiet end det gør i grundskolen. Man får rent faktisk kendskab til ting, som man ikke har hørt om før. Det kan være svært at vænne sig til nye begreber. Det handler meget om at være korrekt i sproget, mens i grundskolen skulle man bare kunne forklare. Det sværeste var at forstå hvad læreren prøvede at sige - altså formuleringerne.

Det med at man skal begynde at bevise formlerne. Det er ikke længere nok bare at regne. Derudover kan det være svært at turde sige, at man ikke er helt med, især når de andre elever i klassen har helt styr på sagerne. Jeg går i mat A-klasse, så folk der har valgt denne linje er meget dygtige. Men der kan være nogle ting, man ikke er helt med på, og så styrter undervisningen videre. Selvfølgelig er det kun grundforløbet, men jeg synes generelt, at man har meget kort tid til hvert emne, jeg er type der lige skal have gang i hjernen først, men ofte har man kun en time til at lære noget nyt. Det er ikke meget. Det sværeste (2)

35 %

At man skal skrive en hel del i en matematikaflevering oven i selve tallene. Vi må ikke bruge Excel. Jeg synes både det er svært og upraktisk at bruge Word, for Word er ikke lavet til matematik. Forklaringsopgaver er også tit sværere, fordi de ikke altid er så nemme at gennemskue. Måden hvorpå vores afleveringer skulle laves. I folkeskolen skulle man kun skrive mellemregninger som tal, på gymnasiet skal også forklare med ord, hvad man gør. Det sværeste (3)

29 %

Gode råd til gymnasiet (1) Få en bedre fornemmelse for hvad eleverne har lært i grundskolen, og rette grundforløbsundervisningen efter at få lært eleverne det de var mindre gode til i grundskolen. Tage nogle opgaver fra folkeskolen og så på gymnasiet bagefter, og snakke om forskelle og ligheder. Det ville gavne alle elever, hvis tempoet blev sat lidt ned. Ikke sværhedsgraden, bare tempoet. Det går enormt stærkt lige fra start, og hvis man i forvejen synes at overgangen i matematik er svær, er dette tempo nok ikke ligefrem en fordel. Være bedre til at forklare og besvare spørgsmål. Vi er ikke alle genier til matematik, og derfor kan man ikke bare køre fremad når halvdelen af eleverne ikke forstår noget af det.

Jeg synes at vi skulle have arbejdet mere med brobygningsopgaverne og sættes mere ind i hvad der forventes af os elever i undervisningen. Jeg synes man burde have sørget for at alle elever kan bruge regneark - fordi langt de fleste elever kan IKKE bruge regneark. Og når man i så mange matematikopgaver og fysikopgaver lige netop skal bruge regneark, synes jeg at det er tåbeligt, at man ikke viser eleverne hvordan regneark bruges. Synes min matematiklærer i grundforløbet var rigtig hensynsfuld og aldrig regnede med at vi bare kunne tingene lige meget det samme - for vi går jo i skole for at lære det. Gode råd til gymnasiet (2) Brobygningsopgaverne konkretiseres i et senere programpunkt

Gode råd til grundskolen (1) Jeg havde en god lærer, som gjorde mig så klar som man kan være. Ingenting. Mine matematiklærer lavede to hold hvor det ene var for de "dygtige” elever eller dem der skulle direkte videre på gymnasiet hvor de forberedte os på det, og vi lavede opgaver ligesom her, og det andet var for dem der lige skulle have forklaret tingene en ekstra gang. Lær os matematik-"sproget" så vi er klar på det og har bedre styr på begreberne. Faktisk bare lær os dem med det samme, så der ikke kommer en overgang, hvor man skal lære nogle helt nye udtryk. Introducere begreberne (matematiske navne og udtale) og deres betydning med det samme.

Måske at have niveauopdelt opgaverne, så man kunne få opgaver der passede til ens niveau. Forklar os hvordan man skal stille afleveringer op på gymnasiet, så man selv kan afgøre om man vil starte med at gøre det på denne måde, eller om man vil vente. Mine matematiklærere i grundskolen kunne have fortalt os noget mere om hvordan man regner med bogstaver. Og de kunne måske også have hjulpet os med at øve vores mundtlige matematik, da man skal bruge det meget på gymnasiet. Måske skulle de have givet en ide om hvad forskellen på grundskolematematik og gymnasiematematik er. Gode råd til grundskolen (2)