BUPL’s syn på små og store institutioner Rikke Lauth, Konsulent i BUPL Forbund

? Hvad var spørgsmålet? Større institutioner Færre ledere ! Pædagogisk kvalitet? Børns trivsel, læring og udvikling? Medarbejdernes trivsel og faglighed? Mere styring og kontrol? Økonomi og effektivisering? Faldende børnetal? Kommunalt prestigebyggeri?

Er der evidens? Spørgsmålet er Regeringens og kommunernes krav til institutionerne: vi vil have evidens for at den pædagogiske indsats virker! For børnenes læring og trivsel! For at de bliver skoleparate. Derfor ser vi flere koncepter og mere styring. Vi ser at ‘må’ bliver til ‘skal’ Institutionernes krav til kommunerne: Har I evidens for, at større også er bedre?

Tendensen er tydelig Kommunale sparetrends 2010-2013 82 % har sammenlagt institutioner ledelsesmæssigt 66 % har sammenlagt institutioner bygningsmæssigt Kilde: Deloitte 2015

Færre ledere, souschefer, pædagogisk personale Figuren viser en stort fald i antallet af souschefer/afdelingsleder. Det betyder at lederne har mistet en sparringspartner på mange institutioner. Indeks for ledere og pædagogisk personale følges næsten ad men der er siden 2010 sket en tydelig forskel således at antallet af ledere falder mere end antallet af pædagogisk personale. For fuldstændighedens skyld er antallet af Ledere faldet fra 4.255 til 3.627 svarende til 14,8 % Souschefer/afdelingsledere faldet fra 3.577 til 974 svarende til 72,8 % Pædagogisk personale faldet fra 23.423 til 22.637 svarende til 3,3 % på dagtilbudsområdet. Der er også blevet flere færre institutioner. I 2007 var der 4.650 institutioner og i 2014 3.793 institutioner svarende til et fald på 18,4 %. Men dette billede er ikke dækkende i det der er mange områdeinstitutioner der tæller som en institution men er spredt på flere matrikler. Her spiller definitionen af en institution altså en afgørende rolle. På andre områder fx skoleområdet ses tilsvarende tendens: ”Og så må det stoppe med at nedlægge skolelederstillinger. Der er over de sidste 4 år blevet 15 % færre skoleledere på folkeskolerne – den udvikling SKAL vendes", siger Claus Hjortdal. http://skolelederforeningen.org/nyhed/2064-debatindlaeg-staerk-ledelse-i-en-staerk-skole Note I: Tallene er hentet fra KRL og er derfor uden alle private og (flere) selvejende institutioner. Note II: Pædagogisk uddannede ledere er ledere på lederoverenskomst.

Daginstitutionsleder En leder er en leder, eller? Institutionsleder Daginstitutionsleder Leder = ansat på lederoverenskomst Pædagogisk leder Områdeleder Klyngeleder Afdelingsleder

BUPL’s syn på ledelsesspænd Ledelsesspændet har en grænse Der er behov for faglig ledelse tæt på medarbejderne Lederne skal have pædagog- og ledelsesfaglig viden Der bliver færre ledere, men ikke mindre ledelsesarbejde Kommunerne skal udvikle institutionsledelsen ikke afvikle lederne

En institution er en institution, eller? En eller flere matrikler? Lille eller stor?

Daginstitutioner i historisk lys Pædagog læser højt i 1970’erne. Kilde: BUPL’s arkiv

Institutionsbegrebet før og nu Anno 1828 »Et Tilflugtssted, hvor Forældre af den arbejdende Klasse kunne, mens de var på Arbejde, henbringe deres Børn og vide dem sikre under Opsyn.« Kilde: Pædagogprofessionens historie og aktualitet, 2015 Anno 2015 ”Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring” Kilde: Dagtilbudsloven §7 Udviklingen

Udviklingen Se mere på www.pædagoghistorie.dk Fra Til Børneasyler Daginstitutioner Privat Offentligt (til privat igen?) Frivillig velgørenhed Professionelt uddannede For de få værdigt trængende og de velstillede For de mange (også de socialt udsatte?) Opbevaring Udvikling og læring Det startede med asyler i 1828, derpå frøbelsk børnehave i 1871 Omkring 1900 var der 130 asyler Folkedaginstitutioner i første 20 år af 1900-tallet oprettet af arbejderbevægelse og kristne (statslig tilskud) Første uddannelser for børnehavelærere 1920’erne: udviklingspsykologien kom med Maria Montessori. Derpå reformpædagogikken 1930’erne: Børnehaver er veletablerede og vuggestuer og fritidshjem vinder frem 1940’erne: fire uddannelser til børnehavelærer 1950’erne: mere professionalisering. Mere fokus på udvikling gennem bevægelse, kreativitet, rytmik 1960’erne: Tilbud til alle børn. Antiautoritær pædagogik. Første statslige pædagoguddannelse i 1969. Pædagog=titel 1970’erne: Marxistisk pædagogik. Kvindefrigørelse. BUPL etableres 1980’erne: Protester over nedskæringer og overbelægning. 4772 institutioner i 1982. SFO’er opstår 1990’erne: Pasningsgaranti = vækst i institutioner. Børnerettigheder. Formålsparagraf i 1998. Kompetente børn/mange intelligenser. Tredelt uddannelse nedlægges 2000’erne: Læreplaner indføres. Formålsparagraf om at forebygge negativ social arv og eksklusion. 500+250 mio på finanslov. Ny uddannelse

BUPL’s syn på små og store … er mere nuanceret … er også skeptisk … er løsningsorienteret MEN: Vi har fortsat ikke en politik imod store institutioner Er nuanceret: Hvad styrer man på: struktur eller pædagogik? Vigtigheden af nærvær med børnene, af at kunne afvige planen, følge børnenes spor, arbejde med læreplaner i børnenes egenaktiviteter, ikke afkrydsningsskemaer Vigtigheden af fordybelse i leg – både for børn og voksne Tydelig struktur er ikke det samme som høj kvalitet Særligt fokus på børn med særlige behov – og behov for rum til små grupper Behovet for at kunne etablere ‘det lille i det store’ Betydning af faglig sparring – og tæt kendskab til forældre Den pædagogfaglige ledelse og tid til børnesnakke er vigtig: ledelse tæt på – og på OK-vilkår Betydningen af at styre på visioner: transformationsledelse Er mere skeptisk: Styrer kommuner ud fra viden om hvad der virker, eller var de positive formuleringer om bedre faglige miljøer et dække for en besparelse? Har pædagoger gode nok betingelser for det pædagogiske arbejde? Faglig sparring. Ledelsesmæssig feedback. Tid til pædagogisk nærvær. Er der potentiale i de store institutioner? Er på vagt overfor for store og for spredte enheder, og de ledelsesbetingelser det giver Er mere løsningsorienteret: Vi har fået et dialogværktøj, og vi vil netop dialogen. Vi kan sætte ord på, hvor skoen trykker, og hvor der er behov for en særlig opmærksomhed på at sikre gode rammer og vilkår for børn, forældre og pædagoger Kommunerne er ikke onde. De er pressede, men det dur ikke at sende regningen videre til børnene

BUPL anbefaler: investér i børnene – det betaler sig Kilde: Nobelprismodtager James Heckman

Lad os fokusere på kvaliteten Børn der har gået i højkvalitetsinstitutioner: begår mindre kriminalitet får højere intelligens klarer sig bedre i skolen får mere selvtillid i højere grad kommer i uddannelse får større erhvervsdeltagelse får højere indtægt har mindre tilbøjelighed til offentlig forsørgelse Kilde: SFI 2014

Hvad karakteriserer højkvalitetsinstitutioner? Normeringer og uddannelse har betydning gode normeringer gør det pædagogiske arbejde mere stimulerende og mindre passivt overvågende mindre børnegrupper ledet af uddannede pædagoger skaber bedre inklusion god normering giver lavere sygefravær erfaring (som fx pædagogmedhjælper) kan ikke erstatte betydningen af pædagoguddannelse uddannet personale har bedre interaktion med børnene og stimulerer læringsmiljøer videreuddannelse har positiv effekt på børns sociale, følelsesmæssige og kognitive udvikling Kilde: SFI 2014

Hvad kan DLO gøre? højner kvaliteten af den pædagogiske indsats Kræv evidens for at store institutioner og større ledelsesspænd: højner kvaliteten af den pædagogiske indsats fremmer børns trivsel, læring og udvikling giver mindre administration nedbringer sygefravær og stress sikrer faglig ledelse tæt på øger medarbejdertilfredshed og forældretilfredshed skaber bedre betingelser for pædagogisk arbejde resulterer i flere uddannede og efteruddannede fremmer nærværende voksne og gode normeringer er en reel effektivisering, ikke blot en besparelse