Kommunale erfaringer og overvejelser med etablering af jordvarmeboringer TM 65 – Temadag om jordvarmeboringer Torsdag den 25. juni 2015 Jakob Top Jørgensen civilingeniør Esbjerg Kommune Tlf

Disposition 1.Hvem er jeg 2.Indgangsbøn 3.Præsentation af Esbjerg Kommunes udfordringer 4.Forum Vandværk 5.Risici ved udførsel, drift og sløjfning af jordvarmeboringer med eksempel 6.Konkret eksempel, Stenbrovej Sejstrup 7.Konklusion 8.Opsamling spørgsmål

Indgangsbøn Når man er er bjørn med en meget lille forstand, og man giver sig til at finde på ideer, så opdager man undertiden, at en ide, som er meget god inde i en, er helt anderledes, når den kommer frem for dagens lys, og andre giver sig til at se på den. - Peter Plys (A.A. Milne)

Esbjerg Kommunes udfordringer indbyggere, 15 mindre forbrugerejede vandværker og 1 kommunal forsyningsvirksomhed. Indvindingstilladelser ca. 12 mio. m 3 /år, hvoraf 5 mio. m 3 /år er fra Vejen Kommune. Smeltevandsslette og bakkeø geologi mod N. Nitratfølsomme kvartære grundvandsmagasiner til stor dybde. I perioden er sløjfet 53 vandværksboringer og nedlagt 7 almene vandværker. Primært pga. pesticider. 2 % af kommunen udpeget som OSD. Kun beskyttelsesmuligheder indenfor indvindingsopland/NFI. INGEN STRATEGISK DYBDE. Kommunens udfordring er pesticider og i mindre omfang nitrat. 5 aktive jordvarmeboringer.

Forum Vandværk Forum Vandværk har været inaktivt (i mølpose) siden 2007 pga. pesticider Behandlings- og indvindingskapacitet på 3 millioner m 3 /år. I råvandet er målt Pesticidprodukterne: - Atrazin - Desethyl-atrazin - Dichlobenil - BAM - Glyphosat Kildepladsovervågning viser stigende pesticidindhold i grundvandet (uden indvinding).

Prioritering af grundvands- ressourcen – placering af boringer til andet end alment vandværk Gl. Ribe Amt fordelte grundvandsressourcen efter dybde (øvre, mellem og nedre ressource) defineret med baggrund i indvinding. Kun vandværksboringer i indvindingsopland til almene vandværker. Vandplan samme prioritering (ifht indvinding). Der er undtagelser i områder uden nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, herunder kysterne.

Udfordringer ved jordvarmeboringer Udfordringer vedrørende jordvarmeboringer kan fordeles på jorvarmeboringernes 4 livsfaser. 1.Placering af boring 2.Udførsel & indretning 3.Drift 4.Sløjfning & henstand Udfordringerne ved Jordvarmeboringer i dette indlæg omhandler kun grundvand (dvs. ekskl. beskyttet natur, byudvikling osv.)

Placering af jordvarmeboringer ◦ Væsentlighedskriterie, kan ansøger nøjes med vandrette slanger? ◦ Jordvarmeboringer placeres efter behov, ikke efter en overordnet planlægning (kun mulighed for udelukkelse i indsatsplan). ◦ Udvidelsesmuligheder for kildepladser (300 m afstandskrav fra jordvarmeboring til vandværksboring). ◦ Placeringsmuligheder for vandværksboringer, oprettelse af nye kildepladser/ forurening af fremtidige ressourcer. ◦ Tillades en boring, tillades alle sammenlignelige boringer (ligestillingsprincippet). ◦ Hvor mange jordvarmeboringer kan etableres i et indvindingsopland - Schweitzerosten og ”de tusind nåles død”. Lustrup Kildeplads, Ribe

Udførsel og indretning af jordvarmeboring ◦ Undgås der skorstenseffekt? Nedsivning af miljøfremmede stoffer som pesticider, chlorerede opløsningsmidler og olieprodukter ◦ Dybde af en jordvarmeboring har væsentlig betydning. Kan ansøger begrænses til øvre uvigtige grundvandsmagasiner? ◦ Schweitzerosten, mange gennemboringer igennem de beskyttende lerlag. ◦ Udføres boring korrekt? Er tilsynet kompetent nok? ◦ Indbygges materialerne korrekt? ◦ Anvendes der korrekte og rene materialer (kimvækst i boremudder, bentonitudvaskning ≈ ”Duranitkugler”, afsmitning fra anvendte produkter osv.) ◦ Hvordan kontrolleres korrekt udførsel udover trykprøvning, borehulslogning? ◦ Vil kommunen kræve overboring eller perforering hvis nødvendigt? ◦ Hvornår henføres forurening i én boring til lækage fra andre boringer? ◦ Jordforurening er kortlagt, det er forureningsfaner ikke. „Bei einem unsachgemäßem Ausbau bzw. unzureichender Verfüllung von bohrlöchern sind hydraulische kurzschlüsse (unerwünschte Verbindung zweier unterschiedlich tief gelegener Grundwasserleiter) möglich, mit der Folge unerwünschter physikalischer (z.B. Temperatur), chemischer (z.B. pH-Wert) und (mikro)biologischer (z.B. Bakterien) Wechselwirkungen zwischen verschiedenen Grundwasserleitern. Hydrogeologisch ungünstige Standorte sind zum Beispiel solche, an denen wegen des Durchbohrens stockwerkstrennender Schichten die Schutzwirkung der jeweils darüber befindlichen Schichten vermindert wird.„ Grundwasser in Deutschland, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit

Drift af jordvarmeboringer ◦ Får kommunen foretaget driftstilsyn? Kontrol af egenkontrol ◦ Bliver der foretaget egenkontrol? ◦ Får kommunen ansøgning / meddelese om ændring i anlægget? ◦ Hvilke stoffer er der i anlægget. IPA sprit Glykol (evt. additiver) ◦ Sker der skift af brine - hvilke stoffer hældes på anlægget? ◦ Indberetning af lækager. ◦ Ombygges anlægget til køling (opvarmning af grundvandsmagasin). ◦ kobles anlægget sammen med andre installationer osv. ◦ Afsmitning fra installationer til brine. ◦ Overholdes krav omkring udløbstemperatur, minimum 4 °C i gennemsnit og aldrig under 0 °C. (frost-tø fluktuationer), sprækkedannelse i bentonit / beton.

Ophør af drift / sløjfning af jordvarmeboringer ◦ Tømmes og sløjfes boringen korrekt? ◦ Levetid for anvendte materialer, Bentonit, PVC og samlingsmateriale? Boringer udførat af metal som f.eks. aluminium vil ”hurtigt” opløses i jorden. Sløjfning bør udføres som overboring. ◦ Bek om boring og brønde på land § 26. ”Sløjfning af boringer etableret med fore-, filterrør og andre installationer og sløjfning af brønde skal af ejeren anmeldes til kommunalbestyrelsen mindst 14 dage før arbejdets udførelse med angivelse af metode og materialer”. ◦ ”Inden en boring sløjfes, er det vigtigt at fremskaffe oplysninger om de gennemborede jordlag og boringens udførelse og udbygning, anvendte materialer og ikke mindst forerørstætning. Metode og materialer til sløjfning besluttes på denne baggrund.” - Boringsvejledning 2013 s. 34.

Konkret eksempel - Sejstrup Selvejende institution ønskede at etablere 12 stk. jordvarmeboringer til 140 m under terræn. Beliggende i indvindingsoplandet til Aike Vandværk. Omfattet af VVM bek. (VVM screening). Indvindingsoplandet er nitratfølsomt. Ansøger ønsker ikke at etablere horisontale jordvarmeslager på naboarealer. Boringerne etableres med casing og genopfyldes med bentonit ved udstøbning. Boringsetablering og indretning virker som bedste tilgængelige teknologi.

Aike Vandværk Aike Vandværk har 2 kildepladser (gl. og Hunderup). Samlet vandmængde til distribution ca. 0,5 mio. m 3 /år. I indvindingsboring er på gl. kildeplads er: - BAM I moniteringsboring opstrøms gl. kildeplads er målt: - Metribuzin - Bentazon Opstrøms gl. kildeplads aktiv afværge for benzen forurening. Jordvarmeboringer

Sagens udfald - Jordvarmeboringerne gennemborer vandstandsende lerlag, der overlejrer værdifulde grundvandsmagasiner, som anvendes til drikkevandsforsyning. - Etablering af jordvarmeboringerne forringer beskyttelse for disse grundvandsmagasiner. - Afslag vedtaget i politisk udvalg og meddelt ansøger. - Det forventes at ansøger vil påklage afgørelsen (klagefrist 2. juli 2015). - Ikke umiddelbart klagenævns- afgørelser vedrørende jordvarmeboringer. Forsigtighedsprincippet stadfæstet ved søvarme. - En evt. klagenævnsafgørelse vil danne præcedens. Jordvarmeboringer Kildeplads Grundvandsstrømningsretning

Konklusion ◦ Esbjerg Kommune betragter ikke jordvarmeboringer som harmløse. ◦ Jordvarmeboringers dybde er et væsentligt parameter og boringerne bør søges holdt i de øvre mindre vigtige grundvandsmagasiner. ◦ IPA-sprit og glykol udgør ingen umiddelbar risiko, glykoladditiver gør. ◦ Jordvarmeboringer kan medføre vanskeligheder ved placering af nye vandværksboringer og omlægninger af vandværkskildepladser. ◦ Esbjerg Kommune tillader, som udgangspunkt, ingen jordvarmeboringer i indvindingsoplande til almene vandværker. ◦ Ved ansøgning om etablering af jordvarmeboring i nærheden af større vigtige kildepladser bør forsyningsvirksomhederne inddrages. ◦ Uafklarede hensyn i forhold til sløjfning af boringer ◦ Etablering af jordvarmeboringer i OSD er uafklaret.

Spørgsmål Jordvarmeboring i Nordsjælland udført af ansøgers entreprenør Viser både hvilke kommune som tillader boringer i OSD og hvilke der ikke gør. Væsentlig forskel kommunerne imellem.