Sociologisk Grundkursus. Hovedtemaer og klassikere 2. semester Sociologi 2. Februar 2010 V/ Lars Skov Henriksen

Hvad er sociologi? Nogle udvalgte definitioner: “Sociology may be defined as the scientific study of social behaviour. […] Social behaviour is behaviour to which subjective meaning is assigned by the actor or actors and that takes account of the behaviour of others” (Nisbet & Perrin: The Social Bond, 1977:3) “Sociology is the scientific study of society, of the ways in which society is organized and operates, and of the factors contributing to both societal stability and social change” (Neubeck & Glasberg: Sociology. Diversity, Conflict and Change, 2005:3)

- ”Sociologi, læren om samfundet eller ’det sociale’, hvor studieobjektet spænder fra mikroprocesser, som en hilsen mellem to mennesker, der mødes på gaden, til makroprocesser som globale strukturer og processer. Tyngdepunktet ligger imidlertid traditionelt på ”mellemstore” mesofænomener som institutioner, organisationer og forskellige typer af kollektiv handlen” (Leksikon i sociologi, 1998:245) - ”Sociology is the scientific study of interactions and relations among human beings” (McIntyre: The Practical Sceptic, 2006:3)

Sociologiens genstandsfelt Social handling (social behaviour) Det sociale Socialt liv Samfund Interaktion Sociale relationer

Det sociales byggesten Social handling er: rettet mod andres tidligere handlinger eller fremtidige forventninger om bestemte handlinger. Der er altså tale om inter-aktion tilskrevet mening karakteriseret ved gensidig afhængighed

Sociologi som disciplin Sociologi er en videnskab om det sociale (ikke ”det naturlige”) Forklare sociale fænomener Forstå sociale fænomener Sociologi er en generel videnskab. Sociologien vil gerne generalisere til ”klasser af fænomener” eller ”generelle principper”. Sociologi er en nomotetisk (og ikke en ideografisk) videnskab Sociologi er i udgangspunktet en empirisk videnskab – ikke en normativ videnskab.

Beskrive, forklare, forstå! At bedrive sociologi drejer sig om at beskrive sociale og samfundsmæssige fænomener – ligestilling, selvmord, familieliv, solidaritet, turisme, kirkegang, kriminalitet osv. osv. – med henblik på at forklare og forstå sådanne fænomener Sociologiske analyser kan (i nogle tilfælde) bidrage til forandring

Sociologi og ”common sense” Sociologien beskæftiger sig med menneskers daglige liv. Men den adskiller sig alligevel fra dagliglivets ”common sense” betragtninger på (mindst) fire måder:

Fortsat … Den enkeltes erfaring er begrænset til dennes livsverden. Et sociologisk blik kan udvide denne horisont og inddrage sammenlignelige erfaringer (komparativt materiale i såvel tid som rum) Sociologien gør op med forestillingen om, at alting sker som resultat af individuelle intentionelle handlinger. Sociologien ser enkelthandlinger som vævet ind i et net af gensidigt forbundne handlinger. Som en proces, der forløber i en struktur.

Fortsat… 3) Common sense forståelser virker selvbekræftende. I modsætning hertil lever sociologien af at stille spørgsmål ved ”det indgroede”. (Det Weber kaldte: ”inconvenient facts”, jf. McI., p. 50) 4) Sociologien er underkastet regler for ”ansvarlig tale”; dvs. metoderegler for frembringelse af sociologisk viden. (Jf. McI., kap. 6).

Sociale fakta Sociologi insisterer på, at det sociale skal forstås som et selvstændigt realitetsniveau. Det kaldte Durkheim for ”sociale fakta”. ”Sociale fakta er forhold, det vil sige virkeligheder uden for individet”. Eller sagt anderledes: ”… måder at handle, føle og tænke på, der er uden for individerne, og som er forlenet med en tvingende kraft, der kan kontrollere dem” (Durkheim: Den sociologiske metodes regler, 1895). Det sociale er et realitetsniveau ”sui generis” Derfor skulle sociologien, ifølge Durkheim, være en selvstændig videnskab

Sociologisk fantasi At få øje på dette sociale liv og afdække dets strukturerende mekanismer (uligheder, uretfærdigheder fx) og gennemskue dem, som det de er, nemlig samfundsmæssige spørgsmål (public issues) og ikke personlige problemer (personal troubles), kræver det, C. Wright Mills kaldte ”sociologisk fantasi”