Sundheds- og sygdomssociologi Vi har gennemført specialiseringen 12 år Vi har over 150 studerende der har gennemført, har fået gode jobs Altid meget positiv evaluering Betina Verwohlt betina@socsci.aau.dk

Gunnar Scott Reinbacher Undervisere Pia Ringø Claus D. Hansen Lisbeth B. Knudsen Annette Quinto Romani Margrethe Nielsen Gæsteforelæser Gunnar Scott Reinbacher Koordinator Betina Verwohlt Koordinator Vibeke Poulsen Graven Louise Lund Thomsen

Hvorfor sundheds- og sygdomssociologi? Vælg, hvis du brænder for det! Altid aktuelt Hvorvidt vi lever sundt eller ej påvirker ikke kun os selv men også samfundet i form af f.eks. behandlingsudgifter. Derfor er der meget magt og styring på dette område. Sociologisk relevant, fordi det er et af de bedste felter at studere relationen mellem individ og samfund. Sundheds- og sygdomsadfærd: Hvorfor gør vi netop det, vi gør for at blive og være raske? Sundhed er et af de velfærdsområder, hvor Danmark klarer sig dårligt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med. Sundhedsområdet er en stor udfordring, som trænger til nyt fokus, og det kan sociologien bidrage med. Gode jobmuligheder

Formål Forstå sundhed og sygdom i forhold til de samfundsmæssige og sociale levevilkår. Rudolf Virchow, grundlægger af social medicine: “Medicine is in essence a social science” (Virchow 1847-1848) Med stigningen i livsstilssygdomme er det blevet endnu tydeligere, at et udelukkende medicinsk perspektiv på sygdom er reduktionistisk og ineffektivt. Det bliver mere og mere klart, at for at forstå de mekanismer, der skaber sundhed og sygdom, må også perspektiver om levevilkår, økonomi, organisation, teknologisk udfordring osv. inddrages.

Eksempler på sundhedsmodeller

To sociologiske hovedretninger Sociology in medicine Søger at finde svar på hvordan vi opnår en sundere befolkning, især indenfor områder udstukket af regeringer, hospitaler fonde eller andre sponsorer – ofte empirisk funderet (ex. Parsons). Sociology of medicine Bruger den medicinske sfære til at undersøge problemstillinger som social stratificering, magt, social organisering, socialisering osv. – ofte teoretisk funderet (ex. Goffman, Foucault).

Hvad fik jeg ud af specialiseringen? Større forståelse af og kritisk sociologisk tilgang til sundhedssystemerne Forståelse af underliggende magtstrukturer i samfundet Problematisere ”naturligheder” Specialisering praktik speciale

Ansættelsesområder Vor tids måske største ansættelsesområde Stat, regioner, kommuner (metodeforankring) Hospitaler Organisationer for patienter og sundhedsprofessionelle WHO, EU og andre internationale organisationer Forskning og undervisning, universiteterne samt sektorforskning Medicinalindustrien Nye job i feltet mellem primær og sekundær sektor, det integrerede patientforløb Nye job i forbindelse med kommunernes nye ansvar for sundhed og forebyggelse.

Eksempler på specialiseringsprojekter Medikaliseringen af det normale individ – ud fra et strukturelt og historisk perspektiv på lægevidenskabens udvikling. Sundhedsfremme og forebyggelse - fra ord til handling. Vi gør det så godt, som vi kan. - Et projekt om omsorgskulturen blandt plejepersonalet på Liselund plejehjem. Depression. - En senmoderne patologi eller kampen for anerkendelse? Patienttilfredshedsundersøgelser som en del af en kvalitetssikringsproces. Screeningskulturer fx i forbindelse med konkrete sygdomme, kræft m.v. Den praktiserende læge og raske patienter Ekstrem sundhed i spændingsfeltet imellem stat og borger