Det digitale samfund og biblioteket Den 16. september 2014 18-04-2017 Det digitale samfund og biblioteket Den 16. september 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker

Indhold Folkebibliotekernes rolle Behovet for folkebiblioteker E-bøger Digitalisering Folkebibliotekernes udfodringer Nye mål og midler Opsamling Politiske spørgsmål Det digitale bibliotek (bilag)

Folkebibliotekernes rolle Formålet er ikke at indkøbe eller udlåne bøger ”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” Få flere borgere til at læse mere Udnytte de digitale muligheder i e-bøger Samlingerne skal digitaliseres

Behovet

Fritidslæsning (OECD-PISA, 2010) Øget tidsforbrug på læsning i fritiden [flytte et niveau i lagkagen] svarer ifølge PISA til mere end et skoleår i læsefærdigheder” (OECD-PISA, 2010) ”Læsning er grundlaget for læring i alle fag. Eleverne skal derfor lære at blive sikre læsere i hele skoleforløbet.” (Ministeriet for Børn og Undervisning)

Børnenes læsefærdigheder

Danskernes kompetencer Ca. hver sjette dansker mellem 16 og 65 år har dårlige læsefærdigheder. Det betyder fx, at de har svært ved at læse simple tekster og besvare enkle spørgsmål om indholdet. Ca. 583.000 danskere eller 16, 1 pct. af befolkningen mellem 16 og 65 år læser på dette niveau. Godt hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel (niveau 2), mens 40 pct. er gode læsere (niveau 3). Hver tiende dansker er stærk i læsning. De kan fx læse en kompleks tekst, vurdere dens troværdighed og håndtere modstridende oplysninger. Mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år er dårlige til at løse hverdagsopgaver på en computer. Det svarer til over en million danskere og altså dobbelt så mange som dem, der er dårlige til at læse og regne. En del har slet ikke ønsket at løse PIAAC-opgaverne på en computer, men har i stedet bedt om papir og blyant. Ca. 65 pct. har gode IT-færdigheder (niveau 1 og 2), mens 6,3 pct. eller knap en kvart million danskere har meget stærke IT-kompetencer (niveau 3). De kan fx navigere mellem flere sider og værktøjer på computeren, sortere og vurdere information og løse komplekse opgaver. Rapporten bygger på interview og test af 7.328 personer i respondenternes hjem

E-bøger

Ophavsretten Ophavsret Forfatteren har monopol på udnyttelsen af sit værk Dermed øges det økonomiske incitament til at frembringe værker Befolkningen får et rigere kulturliv Loven afspejler en balance mellem ønsket om at beskytte og at udnytte værker Derfor indeholder loven forskellige undtagelser fra rettighedshaverens monopol Ophavsret

Fri og lige adgang til information Adgang til information og medier danner grundlag for oplysning og uddannelse Lige adgang – betaling kan udgøre en barriere Øget medieforbrug kan føre til nye ideer og større produktion Bibliotekerne har via en undtagelse i Ophavsretsloven ret til at udlåne trykte bøger Undtagelsen omfatter ikke e-bøger. Her kræves aftaler med forlag

Bibliotekernes udlån af trykte bøger og e-bøger Pligt til at udlåne bøger Aftaler KR Pligt til at udlåne bøger Ret til at udlåne bøger

Den fysiske bog – knaphed. Sameksistens mellem biblioteker og forlag Ulemper ”friktion” ved udlån Tidsbegrænsning Brugt eksemplar Kø Afhentning-aflevering Bøder Udlån Salg

E-bogen – overflod. Udlån udhuler salg Ulemper ”friktion” ved udlån Tidsbegrænsning Udlån Salg

Udlånsmodeller – beskyttelse af bogmarkedet Abonnementsmodel ”All you can eat”, betaling baseret på antallet af brugere Forbrugsbaseret ”Klik-model”, betaling pr. udlån Eksemplarbaseret ”Kø-model”, en bruger ad gangen pr. eksemplar Kombinationer ”Licensmodel”, eksemplarbaseret og forbrugsbaseret Hold back periode ”Embargo”, bøger udlånes ikke de første 6 måneder efter udgivelse

Digitalisering

Den økonomiske klemme Udlån af fysiske bøger 29 mio. udlån P-bøger Tid Udlån/udgift Samlede Udgifter Udlån af fysiske bøger 29 mio. udlån 15-20 kr. stk. Udlån af e-bøger 700.000 udlån 16 kr. stk. Finansiering af to distributionskanaler og af omstillingen

Fordele ved e-bøger – argumenter for digitalisering Biblioteket Klargøring Opbevaring Håndtering Distribution Formidling (smagsprøver, færre forgæves lån) Berigelse af indholdet Brugeren Ingen transport (afhentning/aflevering) Ingen gebyrer Bekvemmelighed (tidsuafhængighed) Bedre funktionalitet (søgning, bogmærker) Besparelse Gevinst

Digitalisering - omfanget Eksempel Københavns Biblioteker 250.000 dansksprogede trykte titler 4.000 dansksprogede e-bogstitler 80-20-regel 20% af titlerne står for 80% af udlånet 50.000-100.000 titler digitaliseres over 8-10 år Udvælgelse vha. bibliotekarens viden og data fra systemer

Digitalisering - Transaktionsomkostninger og markedssvigt (Rettigheder er mange, spredte og vanskelige at prissætte) FORLAG ? ILLUSTRATOR ? BETALING ? UDLÅN FORFATTER ?

Bibliotekernes udfordringer

Fremtidens fysiske bibliotek? Man skal ikke satse på fysiske materialer Kan man konkurrere på Nettet?

Biblioteket er bare endnu en app Netflix is simply acknowledging that it doesn’t just compete with other TV networks… It also competes for attention with nearly any kind of leisure activity. If you’re in book publishing, say, the reality is that you don’t just have to think about the shift from paper to tablets. You also need to worry about whether people will use their tablets to read, or instead prefer to surf the web, watch movies, etc. Brugerens opmærksomhed og tid er den knappe ressource Internetmagasinet Quartz: http://qz.com/124899/in-a-year-netflixs-competition-shifted-from-hulu-to-hbo-to-everything/#!

Nye mål og midler

Misforhold mellem mål og middel Større krav til borgeren - Læsning Informationskompetence Digitale kompetencer Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed.. x Passiv adgang ikke nok - Kamp om opmærksomhed - Alle borgere skal have et reelt tilbud Nye metoder Opsøgende indsats Dialog og deltagelse Læring og samskabelse

Inspiration, fællesskab og oplevelser 18-04-2017 Skabe videndele Værksteder, labs, frivillighed Læring og deltagelse Kurser, klubber og fora Inspiration, fællesskab og oplevelser Arrangementer, formidling og fleksible biblioteksrum Nem adgang og gode fysiske rammer Digitalt bibliotek, udvidet åbningstid og moderne fysiske biblioteker Litteratur, musik, film og databaser Effektiv materialeforsyning og digitalisering Bibliotekets værdiskabelse Borgerinddragelse Frivillige Partnerskaber Digitalisering Digital service Selvbetjening Biblioteket handler om mennesker, mursten og materialer Grundlaget for bibliotekets virksomhed er samlingen Den har begrænset værdi hvis ikke borgeren har nem adgang til den Nem adgang til samlingen er fundamentet for at lave aktiviteter, der inddrager borgerne. I takt med digitalisering af medierne og øget konkurrence i mediebilledet ligger bibliotekets værdiskabelse særligt i at skabe oplevelser og læring mellem mennesker i det fysiske rum.

Politiske spørgsmål Hvordan? Fokus på medierne eller på borgerens behov? Medier eller aktiviteter Digitalt eller fysisk bibliotek? Hvad? Bøger, musik og film? Alle medier ligestillede? Det smalle eller det populære? Folkebibliotekets rolle Hvorfor? Dannede borgere eller kritiske kulturforbrugere? Digitale borgere? Læring? Lokalt fællesskab? Hvem? Dem der møder op? Opsøgende indsats? Særlige grupper (ressourcesvage borgere)? Hvor? Bibliotekets rolle i lokalsamfundet Kommunal altmuligmand ( borgerservice, sociale opgaver..) eller kulturinstitution?

Ereolens indsatser - digitalisering og flere læsere Udfordring Løsning Digitalisering af samlingerne Transaktionsomkostninger og markedssvigt Udbud og offentligt-private partnerskaber Lån af populære nye bøger Kødannelse og dyre titler Rationering af læseheste Substitution væk fra fysiske bøger Konservative brugervaner, politisk opbakning til kanalstrategier Ventetid på fysiske bøger og kompetenceudvikling af borgerne Markedsføring Udlånsmodeller med forbrugsbetaling giver mindre læsning Abonnementsmodeller Nem adgang Bibliotekernes budgetter nødvendiggør rationering Mix af udlånsmodeller og lokal omprioritering Formidling og borgerfokus E-bøger ikke koblet til læseklubber og lokal litteraturformidling. Indtægtskrav på gebyrer og skæve incitamenter Kobling til det fysiske bibliotek. Lokal prioritering af e-bogsområdet og nye nøgletal for benyttelse

Dannelse - Anker Brink Lund og Ole Thyssen 18-04-2017 Dannelse - Anker Brink Lund og Ole Thyssen “Content is king – but conversation is King Kong” "At dannes er ikke at tilegne sig en fast kulturel kapital, som derefter kan forrentes som en livsvarig og værdifast pension. Dannelse er en variabel kapital, som må plejes og fornys...Man er ikke dannet i kraft af et bestemt pensum, men i kraft af en måde at iagttage sin egen og andres iagttagelse "   Ole Thyssen Dannelse i moderniteten, Dansk pædagogisk tidsskrift, No. 3, 2001, p. 66-85 Anker Brink Lund på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2014. Oplæg http://www.db.dk/files/dbf.dk/Anker%20Brink%20Lund%20-%20%C3%A5m2014_0.ppt  og video: http://www.youtube.com/watch?v=qhdcSFKIjuk  

Det digitale bibliotek

Udvikling af et digitalt bibliotek 18-04-2017 Udvikling af et digitalt bibliotek Et digitalt bibliotek: En organiseret samling af informationsressourcer og tilknyttede tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden via internettet Det digitale bibliotek skal understøtte bibliotekernes strategi It-udviklingen skal understøtte det digitale biblioteks funktioner Der skal prioriteres mellem funktioner og træffes strategiske valg Hvis der ikke er en plan – kan vi ikke levere

Informations-kompetencer Funktioner Adgang til indhold Trykte materialer Digitale materialer Selvbetjening Lokalisere Reservere Bestille Betale Information Åbningstid Reglement Udstyr Andre funktioner …….. ……? Markedsføring Af fysisk bibl. Arrangement Nye brugere Branding Formidling Inspiration Kanalstrategi Personalisering I fysiske rum Betjening Praktiske spm. Vejledning i brug Informationsbehov Engagement/ relationer Support communities Faglige communities Ressource/ platform Syndikering Åbne data Mashups Brugerbidrag Læring Digitale komp. Lektier online Informations-kompetencer