Elektroniske ”hjælpemidler” DTHS Netværksdage 2012 Præsentation af mig selv IBOS, den 29. november 2012/KE

Definitioner Hjælpemiddel: Forbrugsgode: Sædvanligt indbo: Produkt, der som udgangspunkt er produceret med henblik på at kompensere for en bestemt funktionsnedsættelse/en bestemt målgruppe, ex. punktudstyr. Forbrugsgode: Produkt, der fremstilles og forhandles bredt til sædvanligt forbrug hos befolkningen i almindelighed. Forbrugsgoder kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med en funktionsnedsættelse har brug for, ex. scanner, bærbar computer. (erstatning for et egentligt hjælpemiddel) Sædvanligt indbo: Produkt, som er så udbredt, at det normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det (beskedent hjem), ex. stationær computer/digitalt kamera. Overskriften på det, som jeg er blevet bedt om at snakke om – forbrugsgoder og sædvanligt indbo – det handler om Lov om Social Service. De samme regler gælder ikke for Lov om aktiv beskæftigelsesindsats – der ligger snittet et andet sted – om det pågældende – f.eks. En smartphone er så almindeligt forekommende på arbejdspladsen, at arbejdsgiver må forventes at dække. LAB – betyde, at en konkret arbejdsopgave kan varetages – Serviceloven – her… vi kan vende tilbage til den anden lovgivning til sidst, hvis det har interesse Hjælpemiddel: Det handler om produkter, som afhjælper de varige følger af en funktionsnedsættelse. Borgeren skal med hjælpemidlet være i stand til at udføre dagligdags funktioner, som han/hun ellers ikke ville være i stand til at gøre uden hjælp. Hvad der defineres som hjælpemiddel kan ændre sig afhængig af udviklingen El-scootere er blevet forbrugsgoder, fordi de i dag kan købes i almindelig handel – men det er ikke en regel – f.eks. Er en hvilestol stadig et forbrugsgode Forbrugsgode – overkompensation – en forbrugsgodeværdi ud over hjælpemiddelfunktionen – egenbetaling. Sædvanligt indbo: Følger udviklingen i den almindelige levestandard – folks forbrugs- og levevaner. Danmarks statistik følger udviklingen på de forskellige områder – ca. 75% Ankestyrelsen har ansvaret for at følge udviklingen i forhold til deres afgørelser om klagesager – Deres afgørelser er for sagsbehandlingen. Har været inde at tjekke med Ast – der er ikke en ny afgørelse på bærbar – den forventes Det vender jeg tilbage til

Hjælpemiddelbekendtgørelsen § 21 stk. 4 Ankestyrelsen inddrog i afgørelsen udviklingen i den almindelige levestandard og folks forbrugs- og levevaner.  Vi har samtidigt lagt vægt på, at computer med specialudstyr under bistandsloven blev bevilget til blinde og svagtseende som et hjælpemiddel.  Med indførelse af serviceloven i 1998 blev en computer til svagtseende bevilget som et forbrugsgode.  Med hjælpemiddelbekendtgørelsen fra 14. december 2004 er det præciseret, at computere med standardsoftware til blinde og svagtsynede blev dækket af amtskommunen med den fulde anskaffelsespris til det bedst egnede og billigste produkt. Hjælpen kunne ydes som udlån  Af den tilhørende vejledning fra 14. december 2004 fremgår det, at bestemmelsen skulle ses på baggrund af, at computere måtte ses som et led i en samlet løsning for blinde og svagtsynede, og derfor ikke kunne anses for at have en forbrugsgodeværdi.  Bestemmelsen er videreført i nugældende bekendtgørelse om hjælpemidler og forbrugsgoder af 27. juni 2011 i § 21, stk. 4, hvoraf det fremgår, at computere med standardsoftware, der understøtter hjælpemidler til blinde og svagsynede, dækkes med den fulde anskaffelsesudgift til det bedst egnede og billigste produkt.  Hentet et afsnit fra den seneste afgørelse fra Ankestyrelsen – principafgørelse 49-12 Det, der således er interessant for blinde og svagsynede, er, at de er berettigede til at få kommunikationsudstyr som udlån – selvom der er tale om sædvanligt indbo, såfremt de øvrige bestemmelser er opført: I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller Er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv (overhovedet) Bedst og billigste løsning

Tablets, Ipads, Iphones, smartphones Danmarks Statistik, maj 2012: Bærbar computer – 81% - heraf tablets – 19% Mobiltelefon – 97% Heraf smartphones – 50% GPS-navigation – 54% Herunder stemmestyret GPS Digitalt kamera – 76% Disse tal er tal for familiernes forbrug. Der er allerede i visse sammenhænge peget på, at det vil være nødvendigt at kigge på, hvorvidt et givet produkt – er sædvanligt indbo for bestemte aldersgrupper – f.eks. at procentdelen af unge mellem 25 og 40, der har en smartphone, er betydeligt større end den gennemsnitlige for hele befolkningen. Pudsigt – stationær computer – 49% - men det er stadig sædvanligt indbo Stemmestyret GPS – en statsforvaltningsafgørelse – sædvanligt indbo – alle, der måtte ønske at have det – har det – i den del af befolkningen, der har bil!

Praksis – Ipad/tablet Der er ikke dokumentation for eller i øvrigt oplysninger, der viser, at en PC af sådan type aktuelt har en så almindelig udbredelse, at den kan betegnes som sædvanligt indbo – altså er en tablet forbrugsgode PC anskues som led i en samlet teknisk løsning og derfor ikke tillægges forbrugsgodeværdi – altså er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsen § 21 st. 4 - en sådan PC på baggrund af sagsoplysningerne fremstår som det for dig bedst egnede og billigste produkt – altså lever op til dette generelle krav i hjælpemiddelbekendtgørelsen Afgørelse fra Statsforvaltningen i Hovedstaden fra januar i år. Borgeren fik bevilget en Ipad – Problematisere denne afgørelse lidt  Vi har et par afslag – Ipad som sædvanligt indbo – mangler stadig svar på anker

Smartphones og iphones Iphone og smartphone betragtes som en mobiltelefon. Mobiltelefonen er sædvanligt indbo – derfor er Iphone sædvanligt indbo. Iphone/smartphone er så udbredt i den unge aldersgruppe, så den anskaffes af alle i denne gruppe, der ønsker det altså afslag Men vi mangler den indsigt som gør, at kommunerne tænker på smartphones som mini-computere, at det ikke er telefonfunktionen, men netadgang, notatfunktion, GPS m.m. Vi har en sag liggende – en studerende – afventer afgørelsen

Hjælpemiddelvejledningen punkt 50/109 ”Computere med standardsoftware, der understøtter programmer og øvrige hjælpemidler, der anvendes af blinde og svagsynede til at afhjælpe deres kommunikationshandicap, dækkes med den fulde anskaffelsespris til det bedst egnede og billigste produkt. Ved standardsoftware forstås den software og de programmer, der normalt følger med ved købet af en computer. Særlige informationsteknologiske hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe et kommunikationshandicap, herunder særlige kommunikationsprogrammer og andet særlig tilbehør til personlige computere (PC’er).” De specielt udviklede applikationer vil således falde inden for kategorien – særlige informationsteknologiske hjælpemidler – vi har ikke mødt problematisering af dette. Det – som jeg måske kan problematisere i forhold til det, som jeg har fremlagt her – Hvis Ipad’ en i sig selv er tilstrækkelig – altså ikke skal være platform for egentlige hjælpemidler – kan den så bevilges? Statsforvaltningen i Hovedstaden har tænkt sådan ….. Det er jeg ikke sikker på vil holde fremadrettet, men kommende afgørelser vil vise det.

Velfærdsteknologi – støtte til hvad? Den universelle teknologi med egen tilgængelighed, forstørrelse, talesyntese m.m. Den universelle teknologi som platform for egentlige hjælpemidler Uanset om det er smartphone-størrelsen eller tablet-størrelsen? Jf. computere med standardsoftware, der understøtter hjælpemidler til blinde og svagsynede