Flere sprog til flere studerende Anne Holmen, CIP/KU

Plan for oplægget Præsentation af ny sprogstrategisk satsning på Københavns Universitet: ”Flere sprog til flere studerende” Baggrund: Sprogs plads i videregående uddannelser Begrebet parallelsproglighed Udfordring 1: hvilke behov og ønsker har de studerende? Udfordring 2: hvilket sprogbegreb skal i spil? Udfordring 3: ”kampen om ECTS” og studieordninger

Sprogstrategisk satsning: Flere sprog til flere studerende Et femårigt forskningsunderstøttet udviklingsprojekt på tværs af universitetets fagområder og uddannelsesmiljøer Satsningen fokuserer på at styrke de studerendes sproglige kompetencer på flere sprog, herunder både engelsk, tysk, fransk, arabisk, spansk og andre sprog samt dansk som andetsprog Særligt fokus på udvikling af sprogforløb for ikke-sprogstuderende (som CLIL, EMI, sprogstøtte) År 1 (2013-2014): afdækning af behov, ønsker og barrierer blandt studerende og i studienævn År 2-5: implementering, evaluering og videreudvikling http://cip.ku.dk/satsningsomraader/sprogstrategisk-satsning/

Københavns Universitets studerende, 2014 Humaniora 10.095 Science 10.092 Sundhed 7.715 Samfundsvidenskab 6.657 Jura 4.784 Teologi 768 I alt 40.111

Projektet skal i et tværfakultært samarbejde styrke sprogkompetencerne hos studerende bredt på universitetet: forberede dem til studie- og praktikophold i udlandet ruste dem til den stigende internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet styrke deres sproglige kompetencer på flere sprog, fx engelsk, tysk, fransk, arabisk, tyrkisk, kinesisk, spansk, dansk som andetsprog mm. give dem mulighed for sproglige delkompetencer, fx læsefærdighed på fransk Forventet slutresultat At sikre udbud af relevant sproglig kompetenceudvikling for alle studerende på KU  

Hvorfor er sprog vigtige for universiteter som KU? Internationalisering af KUs uddannelser: åbne for et europæisk/globalt arbejdsmarked for KUs studerende, fremme mobilitet, give en international dimension i uddannelsernes indhold, give kommunikative kompetencer på flere sprog Med til at udvikle studerendes generiske kompetencer: Åbenhed over for og viden om verden (”eksistentiel kompetence”) Sociokulturel viden og sociale færdigheder Interkulturel bevidsthed og handlekompetence Livslang læring under forskellige vilkår

Pilotprojekter Folkeret (jura) – fra dansk- til engelsksproget undervisning og eksamen Læsefærdighed i fransk og tysk på filosofi og litteraturvidenskab Tysk til kirkehistorie på teologi Kinesisk vs. europæisk sundheds- og sygdomsopfattelse Stærkere akademisk dansk på IT og Sundhed Arabisk til områdestudier på antropologi SPOT-arrangementer i akademisk engelsk på tværs af SCIENCE Spansk til feltarbejde i Latinamerika

Københavns Universitet (Mortensen & Haberland 2012) Type universitet Periode Sprog Styringsprincip Middelalderligt Indtil 1600 Latin auctoritas Præget af oplysningstiden 17-1800 Latin, andre europæiske sprog (dansk) ratio Nationalt 19-2000 dansk nationalstaten Postnationalt 2000- dansk og engelsk markedet

Sprog på det nationale universitet: studerende Undervisning på dansk Receptiv flersprogethed inden for Skandinavien og nogle danskkundskaber i Island, Grønland og Færøerne Fremmedsprogsfag: Europæiske sprog, filologi Studerendes baggrund: Et vist kendskab til nogle europæiske sprog (engelsk, tysk, fransk og eventuelt spansk) Kompetencer fra gymnasiet: 2-3 fremmedsprog Mange nordiske studerende

Sprog på det postnationale universitet: studerende Undervisning på dansk og engelsk Svagere receptiv flersprogethed inden for Skandinavien og svagere danskkundskaber i Island, Grønland og Færøerne Fremmedsprogsfag: Europæiske sprog og litteratur og samfundsforhold. Områdestudier, inklusiv Sydøstasien, Mellemøsten, Østeuropa. Studerendes baggrund: Svagere kendskab til andre europæiske sprog end engelsk Kompetencer fra gymnasiet: højniveau engelsk, sjældnere andre sprog Nordiske, udvekslings- og internationale studerende

Parallelsproglighed Rapport til Nordisk Ministerråd (2003): ”Parallelsprog. En sproglig udfordring for universiteterne” Deklaration om nordisk sprogpolitik (2006): Parallelsproglighed er samtidig anvendelse af flere sprog inden for et eller flere områder, hvor sprogene hverken dominerer eller erstatter hinanden Kulturministeriet (2003): Sprog på spil Kulturministeriet (2008): Sprog til tiden CIP oprettet på KU 2008 som støtte til udmøntning af parallelsprogspolitikken (kompetenceudvikling for medarbejdere, undervisning af studerende, forskning i sprogpolitik og –pædagogik, videnscenter)

KUs sprogpolitik (”Destination 2012”) Udgangspunktet for sprogpolitikken er princippet om parallelsprog. Engelsk skal i stigende grad anvendes som undervisnings- og især lærebogssprog, hvor det er relevant i undervisningen, og som forskningens fremvoksende lingua franca. Det bør også sikres, at dansk opretholdes som et komplet funktionsdueligt sprog, også inden for videregående uddannelse og formidling af forskningens resultater.

Parallelsproglighed eller flersprogethed? Som noget særligt for Københavns Universitet skal vi udnytte den mulighed, der ligger i, at vi allerede forsker og underviser i en lang række sprog. De studerende skal have let tilgængelige muligheder for at kvalificere sig i endnu et fremmedsprog og en anden kultur ved siden af den angelsaksiske

KUs ”Strategi 2016” Indsatsområde 1: KU skal have bedre uddannelser Indsatsområde 2: KU skal styrke samarbejdet med omverdenen både internationalt og nationalt … Det skal være nemmere for udenlandske studerende og forskere at komme til KU … fortsat satsning på parallelsproglighed …. Styrke de studerendes og ansattes sprogkompetencer også i andre fremmedsprog end engelsk Indsatsområde 3: KU skal styrke det interne samarbejde og den fælles identitet

Hvad lægger vi i begrebet parallelsproglighed? Mere brug af engelsk til undervisning, forskning og samarbejde? En sikring af både engelsk- og danskkompetencer? En sikring af kompetencer på en vifte af sprog, efter behov på de enkelte fag/fakulteter og miljøer? Teoretisk diskussion af begrebet parallelsproglighed vs. komplementaritet (Preisler 2010) Engelsk: parallel language use vs. parallellingualism?

Behovsanalyser og skræddersyede kurser ”Just as no medical intervention would be prescribed before a thorough diagnosis of what ails the patient, so no language teaching programme should be designed without a thorough needs analysis” Mike Long 2005:1 Hvad er de studerendes formål med sprogkurser: kompetence tilknyttet deres uddannelse i Danmark? ekstra kompetence (individuel toning af uddannelse)? forberedelse af feltarbejde, praktik, studieophold i udlandet?

Surveys blandt studerende Evalueringer af pilotforløb foråret 2014 Spørgeskema til alle 6657 studerende på samfundsvidenskab (ca. 1000 besvarelser), foråret 2014 Spørgeskema til 907 studerende på international udveksling fra KU 2013-2014 Under overvejelse: spørgeskemaer til studerende på andre fakulteter og særlige skemaer til internationale full degree studerende Hauksdottir (2012): Dansk som nøglen til uddannelse

Spørgeskema til studerende på international udveksling fra KU 2013-2014 Gratis sommersprogkurser i engelsk, tysk, fransk og spansk Kun 7,4 % af de 907 deltog i kurserne Hvorfor ikke flere? Halvdelen kendte ikke til muligheden En femtedel ville gerne have kurser i andre sprog En femtedel havde ikke tid i august En femtedel følte sig allerede kompetente på det relevante sprog

Kurser i andre sprog end engelsk, tysk, fransk og spansk? Hvilke? De studerende (N= 907) nævner følgende sprog: Italiensk Japansk Kinesisk Arabisk Portugisisk Tyrkisk Swahili Persisk Koreansk Svensk Tjekkisk

Valg af sprog og valg af destination Hvis det havde været muligt at tage et spansk sprogkursus, ville jeg måske have søgt om ophold i Sydamerika (jurastuderende, Skotland) Manglende sprogkundskaber i andre sprog gjorde dog, at jeg fravalgte at søge om at komme til lande, hvor undervisningen ikke foregik på engelsk (etnologistuderende, Østrig) Det ville da uden tvivl have åbnet endnu flere døre, hvis jeg kunne kommunikere på tysk og ikke kun på engelsk. Mulighed for at deltage i forskningsprojekter og lede efter arbejde har ikke rigtigt været muligt (matematikstuderende, Australien)

Sprog som studerende oplever at have brug for undervejs i uddannelsen (N= 907) Engelsk Fransk Tysk Dansk Svensk Spansk Japansk Oldgræsk Kinesisk Latin

Dansk som andetsprog: behov eller stigma? Pedersen 2006: Interview med minoritetsstuderende på Aarhus Universitet: ”Man føler undertiden, at man sejler sin egen sø” ”Man får ikke fuldt udbytte af en forelæsning. … Man får også svært ved at få en læsegruppe. Og dermed er alt svært. Sidder man og løser opgaver, tør man ikke gå op til tavlen. Det er kommunikationen, der er problemet. De tosprogede er mere passive. Og så er der en risiko for, at man bliver hjemme og er mindre engageret” ”Hvis du knokler, så klarer du dig. Knokler du ikke, så klarer du dig ikke. Du kan ikke som danskerne klare dig på lidt bluff. Min kæreste kan snakke sig fra alt. Han læser en uge, og så snakker han lidt efter munden og klarer sig på sproglig selvsikkerhed”

Behov og kategorisering af studerende Socialt stigma forbundet med at være ”andetsprogstalende” (Laursen 2013) ”tosprogede” (Lund & Bertelsen 2008, Odgaard 2014) ”fremmedsprogede” (Rektorkollegiet 2001) Holmen (under udg.): ”Being bilingual means being a foreigner”

Begrebet sprog: Delkompetencer Sprog ses traditionelt som et entydigt og sammenhængende begreb – ”en pakke” – udviklet i sprogfagene for at uddanne gymnasielærere i sprog og litteratur I strategien ses sprog som del af et register, som indlejret i kontekst og som dynamisk. Der skelnes mellem receptive og produktive færdigheder, mellem tale og skrift, mellem hverdagssprog, akademisk sprog og fagspecifikt sprog Sprog, fag og læring vævet sammen

Sprog og fag ”Content and language integrated learning” (CLIL) ”Languages across disciplines” ”Content and language integrated learning” (CLIL) Kontinuum: Sprogundervisning Indholdsbaseret sprogundervisning Sprogbaseret indholdsundervisning (fx EMI) Områdestuder/kulturkurser

Coyle et al. 2010: CLIL terminology Language of learning: the language needed for learners to access basic concepts and skills relating to the subject theme or topic Language through learning: the language developed while focusing on deeper level of subject learning Language for learning: the language needed to participate in social learning processes through a foreign language, e.g. skills for pair work, for asking questions, debating, for metareflection on language etc.

Indlejring i uddannelser/supplerende aktiviteter: kamp om ECTS og finansiering 1) Obligatorisk element i en godkendt uddannelse: fx Religionssociologi: 30 ECTS tilvalg, fx i portugisisk Latin og græsk på teologi 2) Valgfrit element i en godkendt uddannelse: English for Academic Purposes (15 ECTS) Academic Writing (7,5 ECTS) + (2,5 ECTS) Arabisk for antropologistuderende (7,5 ECTS) Åbent tilvalg for science studerende (30 ECTS) Dansk for gæste- og udvekslingsstuderende (? ECTS) Sprog som led i områdestudier Dansk til kommunikation i klinik o.l.?

Tysk og fransk tekstlæsning i filosofi, teologi etc. 3) Valgfrit element, supplerende aktivitet, giver ikke ECTS Sommerkurser Tysk og fransk tekstlæsning i filosofi, teologi etc. Forberedelse til overgang til engelsksproget undervisning – workshop for studerende plus tilknyttet kursus for undervisere (farmakologi, jura, human ernæring) Støtte til opgaveskrivning i dansk som andetsprog

Henvisninger Coyle , D. et al. 2010: Content and Language Integrated Learning. Cambridge University Press Deklaration om nordisk sprogpolitik 2006. Nordisk Ministerråd Hauksdottir, A. 2012: Dansk som nøglen til uddannelse. Københavnerstudier i tosprogethed, 68. Københavns Universitet Holmen, A. under udg.: ”Being bilingual means being a foreigner”. Categorizing Linguistic Diversity among Students in Danish Higher Education. Hermes Kulturministeriet 2003: Sprog på spil Kulturministeriet 2008: Sprog til tiden Københavns Universitet 2008: Destination 2012 Københavns Universitet 2012: Strategi 2016 Laursen, K. Å. 2013: ”Det er sprogligt. Selv hvor du ikke lægger mærke til det”. En empirisk undersøgelse af sproglige og faglige vanskeligheder hos farmaceustuderende med dansk som andetsprog på Københavns Universitet. Københavnerstudier i tosprogethed, C4. Københavns Universitet Long, M. 2005: Second Language Needs Analysis. Cambridge University Press Lund, K. & E. Bertelsen 2008: Fra Studieprøven til de videregående uddannelser. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Mortensen, J. & H. Haberland 2012: English. The new latin of academia? International Sociology of Language 216, 175-197

Odgaard, S. M. 2014: ”Det er ikke sprog, man bare kan samle op på gaden”. En undersøgelse af behovet for kurser i akademisk dansk for studerende med dansk som andetsprog på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet. Upubliceret speciale, Københavns Universitet ”Parallelsprog. En sproglig udfordring for universiteterne”. 2003. Rapport til Nordisk Ministerråd Pedersen, A. L. 2006: Studieeffektivitet og sproglige kompetencer. Støtte- og Rådgivningscentret, Aarhus Universitet Preisler, B. 2010: Engelsk og dansk. Funktioner og status – nu og i nærmeste fremtid. In Jørgensen, J. N. & A. Holmen (red.): Sprogs status i Danmark 2021. Københavnerstudier i tosprogethed, 58, 106-120 Rektorkollegiet 2001: Integration af fremmedsprogede studerende på de lange videregående uddannelser