Parallelsprogspolitik – hvad kan det være?

Præsentationer af emnet: "Parallelsprogspolitik – hvad kan det være?"— Præsentationens transcript:

1 Parallelsprogspolitik – hvad kan det være?
CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen

2 Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik
Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen? Fokus: Lærerens rolle Problematisering

3 Internationalisering
Universiteter har altid været internationale Universiteter er altid også regionale og nationale Den nordiske velfærdsstat og universiteterne Nordisk som internationalisering Internationalisering som nordisk udfordring Betyder internationalisering bare anglificering?

4 Den tidlige diskussion
Domænetabsdiskussionen Parallelsproglighed i den nordiske sprogdeklaration: Brugen af to sprog, i dette tilfælde et nordisk sprog, og et internationalt sprog, i dette tilfælde engelsk inden for samme brugsområde (samfundsmæssig sektor eller sprogligt domæne). Metaforen med de parallelle spor Teknisk set: Sektorspecifik to- eller flersprogethed Sektoren: De højere uddannelser

5 Sprogbegrebet Brugen af to sprog, i dette tilfælde et nordisk sprog, og et internationalt sprog, i dette tilfælde engelsk, inden for samme brugsområde tale, læse, lytte, skrive fra sprog til sproglige ressourcer ‘internationale’ sprog – ‘internationale’ ressourcer

6 Sektorspecifikke ressourcer
Når man skal lære et fag, forske inden for et område, undervise studerende i en disciplin… skal man mestre områdets viden i form af resultater, indsigter og praksisser, gerne hierarkisk ordnet efter vigtighed disciplinens terminologi, diskurs og foretrukne genrer dens håndgreb - og dens shortcuts - og dens sorte huller! HVOR MEGET AF DETTE ER SPROGLIGGJORT/italesat?

7 Hvad gjorde vi i Parallelsprogsgruppen
Parallelsprogsgruppens historie: fra netværk til Ministerrådsudpeget gruppe Hvad gjorde vi? Vi skabte en terminologi Vi skabte et indikatorsystem Vi udformede en mønsterpraksisrapport Men NU først til terminologien

8 Opdelinger og befolkninger
niveaudeling: BA/BS; MA/MS; ph.d. fagdeling, opdeling i fagtraditioner: HUM/SAM over for NAT/TEK funktionsdeling: undervisning, forskning, administration, formidling arbejdsdeling: studerende, forsker-undervisere og administrativt-teknisk servicepersonel

9 Sektorens aktivitetsformer
Inden for institutionen universitet findes: Forskning Uddannelse Administration og kommunikation

10 Forskning/Forskeren Forskningens former
Dataindsamling, dataanalyse, afrapportering Forskningens resultatformidling: abstracts, konferencepapers, peer reviews, tidsskriftsartikler, antologibidrag, monografier Forskningsbaseret undervisning

11 Og vi konstaterede gennem besøg på institutionerne og gennem analyser af foreliggende (tit temmelig usammenlignelige) data:

12 Niveaudelingen Lavere niveauer (BA/BS) undervises på nordisk men megen faglitteratur læses på engelsk (dvs. der tales på nordisk men læses og til en vis grad tales (især termer)) på engelsk Mellemniveauet (MA/MS) undervises mange gange på nordisk, men antallet af programmer på engelsk er stigende Højeste niveau, ph.d.-niveauet, foregår næsten altid på engelsk

13 Fagdelingen HUM/SAM bruger mere nordisk i undervisningen og publicerer også oftere på nordisk end NAT/TEK Det skyldes dels at fagene ofte er, eller har været, nationalt defineret, dels at der er en nordisk offentlighed som kan opretholde et kredsløb, i det mindste et populærvidenskabeligt kredsløb (magasiner og formidlende tidsskrifter)

14 funktionsdelingen Forskning foregår ofte, oftere og oftere faktisk inden for HUM/SAM, produktivt skriftligt på engelsk, og inden for NAT/TEK næsten udelukkende på engelsk Forskning involverer naturligvis receptivt læsning på engelsk OG (især for HUM/SAM) på nordisk Undervisning foregår på både nordisk og engelsk Formidling foregår ofte på både nordisk og engelsk Intern kommunikation foregår ofte, oftere og oftere faktisk, på både nordisk og engelsk Ekstern kommunikation er næsten udelukkende på det lokale nordiske sprog

15 arbejdsdelingen Studerende i de nordiske lande er relativt gode til engelsk, men det er ikke deres modersmål Undervisning indebærer indlæring af tekniske termer, en særlig diskurs og en række særlige skriftlige og mundtlige genrer; dem skal man helst kunne på både modersmålet og engelsk Forskere skal i dag være mindst bilinguale – og de sproglige krav stiger dag for dag! Det teknisk-administrative personale har ofte ikke nogen baggrund for at kommunikere, mundtligt og skriftligt, på engelsk

16 Forskelle inden for Norden
Der findes sproglove i Sverige, Island og Finland Der er en stortingsmelding i Norge som bl.a. giver institutionerne ansvaret for fagsproget i Norge Der er kun betænkninger i Danmark – men det kan hurtigt ændre sig; der arbejdes med en ny sprogstrategi Finland er et tosproget samfund, finsk og svensk, med sikring af svenske rettigheder i et finsksproget majoritetssamfund; engelsk får en særlig rolle her Island er måske på vej væk fra Norden og over mod at bruge engelsk som lingua franca også i nordiske sammenhænge; engelsk har altså allerede en særlig rolle her

17 Monitorering af området
Indikatorer inden for sprogpolitik, publicering af forskningsresultater, undervisningssprog og mobilitet Sprogpolitik Publicering samlet publikationsvirksomhed i form af videnskabelige artikler ph.d.-afhandlinger Undervisningssprog Mobilitet: studerende ansatte

18 Fokus på lærerens rolle
Krav til læreren: Hvis nationalt ansat: lære fremmedsprog/engelsk nok til at kunne udføre alle aktivitetsformer på det fremmede sprog uden kvalitetstab Hvis internationalt ansat: lære det lokale nordiske sprog/dansk nok til at kunne udføre alle aktivitetsformer på det uden kvalitetstab

19 Hvordan gør man det? Refleksive behovsanalyser:
Hvilken terminologi, hvilke(n) diskurs(er), hvilke genrer? Har vi dem vi vil have, eller mangler vi nogen? Hvilke interaktionsformer? Hvilken pædagogisk praksis? Hvilke pædagogiske idealer? Er de up to date? Er de hensigtsmæssige?

20 Fra behovsanalyse til kursus
Leksikon: fagterminologi, typisk IRE-udfyldning, evaluerende vendinger Interaktion: høflighed, humor, ironi Kulturemer: hån, spot og latterliggørelse? The international classroom Hvordan kan/bør vi udnytte det at der er studerende i rummet med divers erfaringsbaggrund, ikke bare sprogligt men også kulturelt? Hvilke kursusformer egner sig til efteruddannelse af forskere i DANSK? Erfa-grupper? Skygning og efterfølgende observationsrapport? Supervision, language buddies/sprogkammerater….

21 Mønsterpraksis Sprogpolitik gælder for alle områder og alle niveauer; på alle punkter kan vi lære af hinanden i Norden, og af Europa Sprogpolitik gælder ikke kun engelsk, men også nordisk – og de europæiske fremmedsprog Internationalisering og sprogpolitik er hinandens forudsætninger, ikke konkurrenter Sprogpolitik er fast forankret i ledelsen, og skifter derfor ikke med enkeltpersoner; den udføres til daglig af fagfolk Sprogpolitik er en dynamisk, demokratisk og inddragende proces hvor alle høres; det betyder at den stadig ændres Minoriteter af alle slags bør der tages hensyn til – og hensyn er ikke mindst sproglige støtteforanstaltninger Sprogpolitik koster penge men skal også kunne betale sig Sprogpolitik handler i øvrigt også om andet end universiteter

22 Problematisering Kan vi? Vil vi?
Vil det ændre universitetets funktionsmåde? Vil det ændre universitetets dannelsesideal fra statsborger til kosmopolit? Vil det gøre universitetet for specielt i forhold til omverdenen? Hvordan kan man gå på to lige lange ben - og så gå parallelt….fremefter….