Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted 23.11.2005.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Hvordan får vi arbejdet med kvalitet og afbureaukratisering forankret på vores arbejdsplads, så både ledere og medarbejdere er involveret og bidrager i.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
På vej mod det pædagogiske udviklingscenter Bjerringbro Jørgen Schirmer Nielsen På vej mod det pædagogiske udviklingscenter.
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Læringsstile og lektier
Roskilde Tekniske Skole
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hvad er det der sker, når der ingenting sker?
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
Vi gennemførte en række interview ifm
Sprog/billeder på Internettet
Læring og videndeling om god arbejdsmiljøpraksis Oplæg på AM 2006 ved: Brian Knudsen, Arbejdsmiljøinstituttet Sune Netterstrøm og Peter Frimer, Bymusen.
Læring i et Åbent Netværk Torben Elgaard Jensen M.A., Ph.D., Forskningsadjunkt Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School.
Kommunikation Dit budskab består af: 7% ord 38 % toneleje
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Hvad er et problem ? Et problem er i sin negativt ladede betydning en for nogle utilfredsstillende situation. Et problem er i sin positivt ladede betydning.
Videndeling i det hyperkomplekse samfund Trine Schreiber
Ledelse af innovative medarbejdere
IS-Strategi.
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
Årsaftale projekt Tidslinie © due & partners
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
IT i undervisningen.
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Program Opfriske de centrale værktøjer i Den motiverende samtale
VELKOMMEN til Pædagogisk IT-vejledning efter din skolekultur IT-Vejlederens rolle ændrer sig!
Søgning - et værktøj til videndeling Inspirationsseminar 31. oktober 2006.
Susanne Minds Evaluator VIA University College
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Hanne-Pernille Stax, ph.d
Vejlederens kommunikation
Team En gruppe er en samling mennesker, der Har fælles mål
Fremtidssikring af beboerdemokratiet – hvor er de unge henne?
Gruppeudviklingssamtaler
UOPFORDREDE ANSØGNINGER
Hva er god klasseledelse ?
Struktur og processer Faseopdelt innovationsproces.
Hvorfor netværk? Det er en udfordring for ledelsen at: -kunne give fagspecifikke råd -samle alle god erfaringer og give dem videre -Formidle alle aktiviteter.
Vidensamfundet (netværkssamfundet) ”Jeg kan jo ikke vide alt. Som topleder i en stor virksomhed er jeg nødt til at træffe beslutninger på baggrund af den.
Kaizen tavle Forbedringstavlen.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
LP-MODELLEN Vejlednings-opgaven Tirsdag aften
Læsning.
Jan Karlshøj IT/CAD Chef Byggeri og Anlæg Civ. Ing, PhD Carl Bro Livslang Uddannelse Erfaringer fra samarbejde og viden- håndtering.
Dagsorden Alle ”kender” Hattie
Uffe Sørensen – Projektleder – LærIT.dk. Hvorfor alt det besvær med mobiltelefoner? Skolen skal afspejle den virkelighed, som eleverne deltager i. Vi.
Afdelingen for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter Rådgivning om samarbejde Vores udgangspunkt var Gode varige samarbejder bygger på tillid Det fik vi.
Handlingsalternativer
SKABELON.
Socialisering Kapitel 5.
DSB UddannelsesCenter Vagtmand I Kommunikation I 1 december 2010 I version 1.00 I 1 I Kommunikation
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
CASE: Udvikling af system til optimering af kassebemanding
Modul 2.1 – Go’dag til Cura og Fælles Sprog III
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Hvorfor er vi her i dag?. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Databeskyttelsesrådgiveren (DPO)
Rita Buhl 22. september 2018.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Jagten på den excellente kommunikationskultur i Børn og Unge
Værktøj 10: Forandringer og stress - Ledelsen
Præsentationens transcript:

Nedbryd de strukturer, der forhindrer vidensdeling Mette Mønsted

Hvis viden er magt og penge, hvorfor skulle jeg så dele den? Kun magt og penge, hvis viden bruges Hvis den kendes af andre Viden bliver ikke mindre af at blive delt Videnudveksling og anonym aflevering Klistret viden

VIDENDELING HVORDAN GØRE VIDEN ANVENDELIG FOR ANDRE? VIDEN KLÆBER OG IKKE VIL FLYTTE SIG VIDEN LÆKKER TIL KONKURRENTEN

VIDENAFGRÆNSNING DATA INFORMATION VIDEN = INFORMATION +VURDERING VIDEN SOM SKABER MULIGHED FOR AT HANDLE

Hvad er viden? Det som ligger i værktøjer og manualer? Det lederen definerer som viden? Det der virker? Det de erfarne konsulenter siger virker?

Arbejdets organisering og kommunikation Hvem taler sammen om tekniske løsninger Om kunder og kundegrupper Om typer af problemer, som tyder på systemfejl

Hvorfor deler man ikke viden? Ikke tid Ikke forklare hvad man gør De andre forstår det ikke Vil ikke - holde på ekspertise Ikke se relevans Ikke tillid

Ikke tid Hvad prioriteres af lederen? Er der ikke afsat tid, dvs. foregår det i fritiden? Løber man bare hurtigere i eksisterende opgaver uden at standse op og tale sammen?

Ikke forklare hvad man gør Er det tavs viden, intuition, praksis? Kan man sætte ord på det? Kan man skabe mening også for andre?

DE ANDRE FORSTÅR DET IKKE Hvorfor ikke? Er de dumme? Eller har man ikke fundet de rigtige koder til at fortælle historien? Er de del af samme praksis?

Vil ikke - holde på ekspertise Hvis jeg er eksperten, så bliver de andre afhængige af mig. Jeg har ikke tid, fordi det er noget andet der tæller for lederen

Kan ikke se det er relevant Hvorfor skulle jeg dele noget som bare er mit problem? Men ved du det?

Ikke tillid Det kan lyde som dumme spørgsmål – de andre kan jo finde ud af det De andre kan jo bruge manualen, eller kan de? Kan man kun spørge, når man også hjælper?

Sende og modtage Det er både et problem for de der sender viden, og de der skal modtage viden Der er barrierer begge steder. Vil man tage initiativ til at dele viden? Og gider man høre på de andre?

VIDEN er ikke en TING PERSONER HAR VIDEN OM NOGET HVEM VED HVAD? Dvs. personbåret i kommunikation Tsoukas: Knowledge as action. 2000

TILLID OG VIDEN Legitimitet via eksperter – hvem ville kunne gøre det til viden? Hvem bestemmer hvad der er viden i organisationen? Hvordan søges viden bekræftet? Test, diskussion og accept? Tid og informations-overflow

ORGANISATORISK LÆRING RUTINER OG ARBEJDSGANGE, SOM SKABES I FÆLLESSKAB FOR AT SKABE GENERALISE- RINGER I DET KONKRETE, OG SKELNE VÆSENTLIGT FRA UVÆSENTLIGT Tsoukas & Vladimirou 2001

Afkodning af IT- programmør…….

Afkodning Gøre koder explicitte Indsigt om konsekvenser Sparring om ideer Undgå at blive holdt uden for Asymmetrisk information

Vejledning og forstyrrelser Gode programmører forstyrres i arbejdet for at vejlede Unge oplæres bedst ved sidemandsoplæring Det er et paradoks.

Effektivisering centralt HRM funktion træt af opringninger om trivielle spørgsmål Lægger skemaer til nyansættelser o.l. ud på nettet. Lettelse et sted, lægger mere arbejde andre steder hos brugerne, og bunker af fejl

DB og intranet: brugere Hvem har brug for dem? hvilke typer af viden? I hvilke typer af situationer? Kan brugere finde den relevante viden? Kan man finde relevante personer? og må man forstyrre dem?

DB og intranet: sendere Lægger man relevant viden ind som dokumentation, eller er det kun en selv som kan bruge det? Sanktioner fra ledelsen i forhold til brug af intranet o.l.? Kommunikation eller opmagasinering?

Vidensmatrix at Vi ved at Vi ikke ved Vi ved Eksplicit videnOplyst uvidenhed, initierer uddannelse og læring Vi ved ikke Tavs viden eller skjult viden Uvidenhed

Tavs viden (former) Skjult viden Misforstået mellem faggrupper Påpeget – synlig viden Ikke erkendt viden Ikke formuleret eller formulerbar viden

Praksis fælleskaber Udveksling af erfaringer Lettere tolkninger Læring – mesterlære Nemt at se en forskel som gør en forskel Homogenitet – lukker ny viden?

Case: effektive profitcentre Hver enhed skal opfylde mål Beholder kunder og opgaver Tilkalder ikke andre Lægger ikke ideer ud til andre

Specialistviden Enkeltspecialisternes viden i organisationen Guruerne Rolle som ekspert og bagstopper for andre Initiativer til at sætte ekspertviden i spil?

Grænser for viden Ved vi hvad vi ikke ved Ved vi hvem vi ikke kender Viden om andres viden Organisering af viden og vidensdannelse Lokalisering af viden

Kommunikation erfaringer Hvor kan erfaringer afleveres? Hvor kan netværkeren aflevere sin viden og sine ideer? Hvordan får de ny adgang til kompleks viden og erfaringer?

Kommunikation af viden Internt virksomhed Praksisfællesskab Implicit eller tavs viden Brobygger Ekspertise Troværdighed

Kommunikation usikkerhed Fælles begreber i grupper? Skabe mening ud af fragmenter Troværdighed Ekspertise

Anden viden Kender vi nogen i de andre afdelinger vi kan ringe til? Skabe adgang til at forstyrre eksperter Diskutere muligheder Hvem er brobyggere?

Kultur, som legitimerer ”Dumme” spørgsmål Tvivl om rutiner Tid til at vidensdele Ledelsesopbakning Få viden fra helpdesk til tekniske eksperter og ledere.