Lektion 2: Prisdannelse under konkurrence (og forbrugsteori) 0. Undervisningstider m.m. Økonomiske nyheder Fra sidste lektion om mikro Om mikro-økonomi til eksamen Prisdannelse under konkurrence Forbrugsteori Næste lektion Hvis mere tid… nøglebegreber fra BØ.

0. Undervisningstider 17.30-18.15 18.20-19.00 19.10-19.45 19.50-20.20 20.25-20.55

M.m. ’Bliv ikke forvirret af teori ikke er lig virkelighed’ (råd fra studerende) Eksamensprojekter til beskuelse Kureer, Henrik (2008), International økonomi, A-niveau, Hæftet, Systime Bogen forklarer halvt… Supplér… (Og jeg supplerer – dvs. pensum inkluderer slides)

1. Økonomiske Nyheder ’Følg med!’ (råd fra mig og studerende) ’Den amerikanske råolie koster efter dagens lagertal 107 dollar’. ’amerikanske råolielagre…overraskende faldt på 1,9 mio. tønder olie. Den bekymrende udvikling i udbud og efterspørgsel tog olieprisen sig dog ikke af…’ (bestemmes altså også andet…)

1. Økonomiske nyheder ’Den Europæiske Centralbankchef, Jean-Claude Trichet valgte som ventet at holde renten i ro på 4,25 pct. ved dagens rentemøde’. ’Danske Bank ser ECB fanget mellem to yderpoler: svag vækst og høj inflation…. Inflationen er det dobbelte af ECBs målsætning. Økonomerne forventer …, at inflationen i år ender på 3,6 pct. i eurozonen’.

1. Økonomiske nyheder Sverige: ’Det er nødvendigt at sætte den ledende rente op for at hindre stigninger i energi- og fødevarepriserne i at sprede sig til andre områder’ Hvorfor gør Danmark ikke det samme? Og historisk indgreb skal redde USA’s kreditkæmper. Hvorfor af betydning for Danmark?

2. Fra sidste lektion om mikro Mikroøkonomi er teorier om, hvordan ’markedet’ fungerer (eller ikke fungerer = ’markedsfejl’) I studieordningen: markedets funktion, markedsmekanismen, markedsformer, indgreb i markedsmekanismen, faktormarkederne

2. Fra sidste lektion om mikro Men hvad er et ’marked’? Et marked i teorien: samspillet mellem udbud, efterspørgsel og pris på eksempelvis tomater/arbejdskraft/ Et marked i virkeligheden? Hvordan finder Føtex ud af, hvad rugbrød skal koste? (!!)

3. Mikro til eksamen Et marked til eksamen? Samspillet mellem teoriens og virkelighedens marked Skriftligt: Kast et blik på: s. 109, s. 106: 1 a, s. 103 i Opgavebogen (Her kan I se eksamensrelevansen af den simple udbuds-efterspørgselskurve) Mundtlig eksamen: hvordan bestemmes prisen på boligmarkedet, valutamarkedet, arbejdsmarkedet (?), kornmarkedet => eksempel:

3. Et mikro-eksamensspørgsmål Et af de aspekter, som I ikke gør meget ud af (det nævnes dog p. 19) er, at EU er en så vigtig spiller på verdensmarkedet, at den har en indflydelse på verdensmarkedsprisen. Hvad bestemmer verdensmarkedsprisen på korn? Hvordan påvirker EU’s landbrugspolitik verdensmarkedsprisen på korn? Hvad vil der ske med prisen på korn, hvis EU fjerner al støtte på korn-området? Hvis al støtte i verden fjernes fra kornmarkedet, vil der så være fuldkommen konkurrence på dette marked (jf. jeres gode diskussion heraf p. 15-16)?

3. Andre typer af mikro-eksamensspørgsmål Hvordan påvirker skattelettelser arbejdsudbuddet? (Dynamiske effekter, indkomst- og substitutionseffekt) – kap. 4 Decentrale og centrale lønforhandlinger (kap. 5, BØ) Markedsformer – hvad siger forskellige markedsformer om virkeligheden? (kap. 9-11) Hvad sker der, når man politisk regulerer et marked? (kap. 13) Elasticiteter (kap. 7)

Standard-mikrospørgsmål Redegør for prisdannelsen under fuldkommen konkurrence og under monopol. 7,4 versus 5,8…

4. Prisdannelse under konkurrence - intro Gennemgår kun de eksamensrelevante kurver – ikke et matematikkursus Hvad er relevante kurver? Siger noget centralt om, hvordan økonomer tænker (men hvor meget skal I vide om det?) Kan anvendes til at analysere konkrete problemstillinger – det skal I vide meget om… To hovedmetoder: ’grundlæggende antagelser’ og ’alt andet lige’… (skjules ofte i grafer)

3. Prisdannelse under konkurrence - intro [ekstraslide] ’Priser’ omdrejningspunkt for mikro (eksempel på en grundlæggende antagelse) Økonomer har siden tidernes morgen undret sig over prisdannelsen – hvordan sker det? Hvem bestemmer? Hvad er ’priser’? Check ti-årsstatistikken… I mikro skal prisen forstås som prisen på et givet varemarked (for tomater)…

4. Prisdannelse under konkurrence Hvad er en markedsform? Der er en række teoretiske markedsformer: Fuldkommen konkurrence allerede i kapitel 2 Andre markedsformer som monopol i kap. 9-11 Virkelighedens markedsform oligopolistisk (dvs. 3-6 dominerende leverandør og mange små) Vigtigste forskel på markedsformerne – hvordan prisen sættes… - af virksomhederne – prissættere - eller af ’markedskræfterne’ (udbud/efterspørgsel) Virksomheden som pristager…

4. Prisdannelse under konkurrence Hvad er fuldkommen konkurrence? Når et marked er kendetegnet af: Mange udbydere og efterspørgere – ingen dominans Homogent marked – standardvare – kun konkurrence på pris Gennemsigtigt marked (transparens) – perfekt information

4. Prisdannelse under konkurrence Prisen bestemmes alene af udbud og efterspørgsel => teori om samspillet med udbud og efterspørgsmål på et givet marked Hvorfor hælder efterspørgselskurven nedad? Grundlæggende antagelse: jo lavere pris, jo større efterspørgsel (og omvendt). Overbevist?

4. Prisdannelse under konkurrence Hvornår bevæger vi os på kurven, og hvornår flytter vi den? Bevægelser på kurven kaldes ’ændringer i efterspørgslen’ – sjældent i fokus – ved en lavere pris, er der en højere efterspørgsel… Flytning af kurven kaldes ’skift’ i efterspørgslen – den typiske opgave at forklare prisstigning/fald ud fra skift i efterspørgsel og udbud

4. Prisdannelse under konkurrence Hvad kan flytte efterspørgselskurven? Ændringer i indkomst, priser på andre varer, ændringer i smag (præferencer) Pris – substitutter og komplimentære

4. Prisdannelse under konkurrence Hvorfor hælder udbudskurven opad? Jo højere pris, jo flere vil gerne udbyde deres varer. Og antagelse om stigende grænseomkostninger. Hvad flytter udbudskurven? Pris på produktionsfaktorerne (løn, rente, ejendomspriser) Pris på halvfabrikata og andet input (som olie) Ny teknologi

4. Prisdannelse under konkurrence - Øvelser Tegn et punkt på henh. en efterspørgsels- og en udbudskurve. Men punkterne er ’forkerte’ – prisen er i mellemtiden steget – hvad betyder det for udbuddet og efterspørgslen efter varen? Olieprisen stiger 50 % - hvad sker der med udbudskurven? Med efterspørgselskurven?

4. Prisdannelse under konkurrence Øvelse 1, p. 10 Herefter kombineres E og U i et fælles diagram – det er det opgaven går ud på Løs opgaven Hvad betyder stabil? Siger grafen noget om, hvad der sker uden for ligevægt (skæringspunktet kaldes ligevægt)? Hvad betyder entydig?

Hvad sker der hvis der er overskudsudbud (udbud der ikke kan afsættes ved en givne pris) eller overskudsefterspørgsel (efterspørgsel, der ikke kan tilfredsstilles)? [spørgsmålet om stabilitet] Hvad sker der med prisen, når der enten sker et skift i udbuddet eller efterspørgslen? Hvad sker der med henh. efterspørgsel/udbud?

4. Prisdannelse under konkurrence - uddybende bemærkninger Kærnen i hvordan økonomer tænker Hvis der er arbejdsløshed, er der et overskudsudbud af arbejdskraft. Ved den givne løn – et for stort udbud Hvad er markedsløsningen på det problem? ’Loven’ om udbud- og efterspørgsel – ’markedskræfternes frie spil’ Bemærk: ’nok ikke nødvendigvis tilfældet, at priserne alene fastsættes ved udbud og efterspørgsel…’ (p. 23)

4. Prisdannelse under konkurrence - endnu en øvelse En eksamensopgave gik på: hvorfor er fødevarepriserne steget så voldsomt? Hvad vil jeres svar være, hvis I bruger teorien? Hvad er svaret, hvis vi forholder os til fødevaremarkederne i virkeligheden?

4. Prisdannelse under konkurrence ’De årsager til stigningen i fødevarepriser, der oftest nævnes, er øget efterspørgsel på fødevarer fra voksende økonomier, specielt Indien og Kina, anvendelse af mad-afgrøder til fremstilling af bio-ethanol, vejrbetinget udbyttenedgang for visse afgrøder, især hvede, visse landes eksportrestriktioner på især ris, stigende energipriser, som øger omkostningerne, nedgang i landbrugsareal, rekordsmå fødevarelagre, samt dollarens fald’ ’Sådanne stigninger leder tanken hen på økonomisk spekulation. ..’ (25.7.08)

5. Forbrugsteori Her lærer I noget om, hvordan økonomer tænker Mål: at maksimere nytte i samfundet Nytte opnår ved at forbruge – jo mere forbrug, jo mere nytte Grundlæggende antagelse – aftagende nytte ved øget forbrug af en vare (eksempelvis æbler) Nytte kan ikke sammenlignes eller måles Har fastholdt antagelsen om den rationelle maksimerende forbruger…

6. Næste lektion NØD: kap. 4, 6, 7, 8 Fokuser på p. 48-50, kap. 6, 7 og produktionsfunktioner og skalaafkast i kap. 8 Øvelse: Opgave 9, p. 20, a. og tilføjet en opgave c: Diskuter: Er der fuldkommen konkurrence i virkeligheden? (Find mulige eksempler) Bør Konkurrencerådet, der vogter over konkurrencen i Danmark, tilstræbe fuldkommen konkurrence?