Lektion 8 Om input-markeder - med særlig vægt på arbejdsmarkedet

Præsentationer af emnet: "Lektion 8 Om input-markeder - med særlig vægt på arbejdsmarkedet"— Præsentationens transcript:

1 Lektion 8 Om input-markeder - med særlig vægt på arbejdsmarkedet
Om inputtet ’arbejde’ Centrale spørgsmål til teorien om arbejde som input Gruppearbejde på klassen om arbejde som input Om inputtet ’kapital’ Tilbagemelding på hjemmeopgaven Om mundtlige eksamensspørgsmål Meddelelser: Tilbagemelding på gruppearbejdet om markedsformer, når jeg ikke… Gæsteforelæsning – en vismand… (Kjeld Møller Pedersen som ønske vidergivet) Hjemmeopgave 3 aflevere 19. november i papir – senest 22.11, kl elektronisk (bryder hermed lektionsplanen)

2 1. Om input Hvordan bestemmes indkomstfordelingen? (ikke en vurdering af ret og rimelig og så alligevel??) Indkomstfordeling = aflønning af produktionsfaktorerne = løn og profit Input/produktionsfaktorer: Arbejdskraft*, kapital*, naturressourcer, jord (helt centralt i gamle dage) Virksomheden vil øge brugen af input, indtil den deraf følgende produktion på marginalen (MR) præcist svarer til aflønningen(omkostningen) af det sidst anvendte input (MR = MC).

3 1. Om input Afledt (derived) efterspørgsel – ’model’
Efterspørgslen efter varer ’smitter af’ på efterspørgslen efter inputs Prisdannelsen på inputmarkedet foregår efter samme principper som på varemarkedet – udbud/efterspørgsel Jo større efterspørgsel efter arbejdskraft, jo højere løn Men væsentlige forskelle mellem arbejde og en vare… (ikke homogen, men derudover?)

4 1. Om input - udbud af produktionsfaktorer
Kapitalens størrelse udgøres af den samlede maskinpark reduceres med nedslidningen (afskrivningen) uden re-investering og forøges med nye maskiner samlede investeringer = reinvesteringer + nyinvesteringer (’investeringer’ – en øgning af kapitalappatet) Arbejdskraftens størrelse størrelsen af arbejdsstyrken befolkningsstørrelsen, erhvervsfrekvens, arbejdstid, incitamenter

5 1. Om input ’economic rent’ – angiveligt meget vigtigt og hjemmeopgave i det Knytter an til et mere centralt begreb – reservationsprisen – den aflønning man er tilfreds med Faktisk aflønning – reservationspris = economic rent (Beckham som eks.) Svarer til economic profit, da en pris lavere end ligevægtprisen = reservationspris -> alternativ placering af kapital

6 2. Om arbejdskraft som input
Det mest centrale er at forstå lønfastsættelsen under perfekt konkurrence (fig. Ii, p.236) Hvorfor? Fordi det er sådan økonomer tænker… Leg lidt med figuren to og to: Hvad sker der med lønnen, hvis en fagforening begrænser udbudet af arbejdskraft? (Fagforeningens dilemma). Eller hvis arbejdsgiver begrænser deres efterspørgsel? Hvordan kan mindsteløn og dagpenge ’forstyrre’ ligevægtslønnen? Hvordan kan man øge beskæftigelsen, hvis der er arbejdsløshed? Hvad sker der, hvis der pludselig kommer et stort udbud af arbejdskraft med kvalifikationer, der ikke kan oppebære en mindsteløn? (Indvandrere)

7 2. Om arbejdskraft som input
Det andet centrale spørgsmål er – hvorfor lønforskelle? Selv med fuldkommen konkurrence vil der være lønforskelle: forskellige jobs => forskellige lønniveauer forskellig uddannelse (human kapital) => forskellige lønniveauer forskellige alder => forskellige lønniveauer (højere human kapital) forskellig køn og race => forskellige lønniveauer forskellige brancher => forskellige lønniveauer forskellige fagforeninger => forskellige lønniveauer

8 2. Om arbejdskraft som input
Det tredje og mest realitetsbetonede spørgsmål er: hvordan fungerer det interne arbejdsmarked (kobler i øvrigt til nobelpris med asymmetriske informationer) – p – til at forstå uden gennemgang (håber at vende tilbage til noget af det senere) – og desværre flere nye begreber… (pas på med overload…)

9 2. Arbejdskraft som input
Men perfekt konkurrence på arbejdsmarkedet findes ikke i virkelighedens Danmark Det danske arbejdsmarked er gennemreguleret – af arbejdsmarkedets parter selv – den danske model (ikke staten! Ikke EU!). Monopol/oligopol-tendenser på sælger og købersiden – fagforeninger – søger at skabe monopol (sælger arbejdskraft) – arbejdsgiver-forening – søger at blive monopson (køber af arbejdskraft) Dvs. begge prøver at fastsætte lønnen – en magtkamp (Phillipskurven – senere).

10 2. Om arbejdskraft som input – den bagudrettede udbudskurve
Lønnen Mængde af arbejdskraft

11 2. Om arbejdskraft som input
Beskrivende økonomi, kap.5 (sammenfattes i særskilte overheads udarbejdet af den fagansvarlige) Vigtig fordi her beskrives det danske arbejdsmarked – genbruges til kap. 25 Men et par vigtige pointer herfra: Bemærk at forfatteren er skeptisk overfor minimumslønninger og fire års ret til dagpenge -> viser han har en underliggende perfekt konkurrencemodel i hovedet (bemærk økonomisk teori direkte anvendt, p. 139) Bemærk note 3 – har et meget lille incitament til at arbejde (incitamentsøkonom) – omvendt: hvorfor arbejder så mange af dem så alligevel? (’non-monetary advantages’ – arbejdet bære lønnen i sig selv)

12 2. Om arbejdskraft som input
Den danske model – vigtig at I får den ind under huden Flexicurity – et argument for dagpengeret i flere år Nævner ikke diskrimination ift. Indvandreres merledighed (p. 155) 2004 – berørt af ledighed – ledige P. 146 nævnes keynesiansk tankegang (vægt på efterspørgsel) – han er selv neoklassiker (vægt på udbud og incitamenter) – det får vi mere af senere… ’virksomheder må formodes kun at give de lønstigninger, som er økonomisk ansvarlige for dem’ (p. 142) – som argument mod indkomst(løn)politik

13 3. Centrale spørgsmål til arbejdskraft som input
Hvor udbredt er perfekt konkurrence arbejdsmarkeder? Det ligger i kapitlet, at alle lønforskelle grundlæggende kan forklares ud fra udbud og efterspørgsel. Er du enig i det? Hvorfor ’burde’ virksomhederne sætte lønningerne ned under en lavkonjunktur? Hvorfor gør de det ikke?

14 4. Gruppearbejde Eksamensopgave, 2, p. 64.

15 5. Om kapital som input Helt centralt at skelne mellem fysisk og finansiel kapital Hvad er forskellen? Det indre marked for service, arbejdskraft, varer og kapital – hvilken kapital? Arbejdskraft for løn – kapital for ’rental’ – leje (svarende til indtjeningen som alternativ anbringelse kunne give) Bruttoafkast på kapital kan opdeles i fire: Afskrivninger, rent afkast, risikopræmien, ren profit (economic profit) - repetition

16 5. Om kapital som input Hvad bestemmer efterspørgslen efter kapital (= investeringer)? Investering beror på, hvorvidt nutidsværdien af fremtidige afkast heraf er større end anskaffelsesprisen Afhængigt af ’renten’ i. Det virksomhederne kan låne penge til – ca. lig den effektive obligationsrente (se note 9) Nutidsværdien = NV = R/(1+i)t Eksempel – ved 5 % rente skal en maskine, der holder et år mindst give et afkast på 100 pund i år 1 for, at vi vil give 95,24 pund for den i år 0.

17 5. Om kapital som input Det generelle billede Profitmaksimering
Hvis NV af maskinens afkast er større end eller lig med maskinens indkøbspris, så er der tale om en fornuftig investering Profitmaksimering Invester indtil NV af afkast = indkøbspris Hvad kan ændre nutidsværdien ? renten falder => større nutidsværdi -> incitament til at øge investeringerne (alt andet lige) Eksempelvis inflation er ikke alt andet lige – det afgørende for investeringer er realrenten. I praksis? Meget korte pay-off perioder…Stor usikkerhed – mavefornemmelse frem for kold kalkule

18 6. Tilbagemelding på hjemmeopgave
Tak til de der afleverer – 20 – et fald… Vil gerne have endnu flere – for jeres egen skyld! Husk jeres navn på fil-navnet – kvinderne husker det… Besvarelse på min hjemmeside (i morgen) Husk at I ved at fokusere besvarelsen demonstrerer en forståelse (eksempelvis: ikke beskrive oligopol for sig, men i sammenligning med andre markedsformer) Pas på med eksempler som svar Brug af andre lærebøger…hovedudgangspunkt den engelske… Om fejlkonstruktioner – eks. Monopol = monopolistisk konkurrence og oligopol – en stor virksomhed og mange små??… fordi opgaven er givet før kap. 9? Brug ordliste.

19 6. Hjemmeopgave Opg. 1 – om monopolistisk konkurrence (ikke monopoler)
A: Figur 9.1, i, p. 186 – som de fleste har check på B. : ditto, ii – som en del har lidt svært ved. På kort sigt er der en monopol-agtig tilstand, hvor en virksomhed kan score ren profit (forskellen mellem prisen og ATC). Men det trækker på længere sigt konkurrenter til – det øger udbudet generelt og dermed mindskes efterspørgslen efter virksomhedens produkt. Derfor reducerer den produktionen, mister ren profitten og har uudnyttede stordriftsfordele.

20 6. Hjemmeopgaver 2 Om oligopoler og hvordan de adskiller sig fra andre markedsformer (altså ikke at beskrive dem i sig selv) Få dominerende virksomheder overfor mange/én ved andre markedsformer Oligopoler konkurrerer (iagttager hinandend) – det gør man ikke under monopol og perfektkonkurrence Administrerede priser som et monopol overfor pristager ved perfekt konkurrence Får en ren profit, hvor der ingen er under perfekt konkurrence, men får mindre end under monopol. Differentierede produkter ift. homogene produkter under perfekt konkurrence Ofte svært at komme ind på et oligopolmarked – umuligt på et monopolmarked – let på et perfekt konkurrencemarked Oligopolistisk konkurrence findes i virkeligheden – det gør perfekt konkurrence og monopoler stort set ikke…

21 6. Hjemmeopgave 2 b. Hvorfor har oligopoler svært ved at samarbejde? (Her skal I tænke på OPEC). Fordi det kan betale sig for det enkelte oligopol at gå sine egne veje. Ved at sætte en lidt lavere pris end de andre (bryde samarbejdet), hvilket man har råd til, kan man opnå større markedsandele – på kort sigt. Opportunisme og free riding er kærnen i meget mikro-økonomisk teori – specielt af amerikanske økonomer I kan bruge spilteori til at vise, at det kan betale sig at gå egne veje (man får større markedsandele). Det gælder for to parter, men vi kan antage, at den ene part er de andre oligopoler.

22 6. Hjemmeopgave 2 c Incitamentet til, at samarbejde er primært, at man kan opnå monopolprofit frem for kun oligopolprofit Incitamentet til at konkurrere er, at: man ikke stoler på de andre karteldannelse forbudt latent trussel med nye virksomheder man iagttager konkurrenterne -> løbende behov for modtræk Mange anvender Nash-ligevægt = samarbejde. Nej – en situation, man når uden samarbejde, men ingen har en interesse i at bryde…og som oftest er samfundsmæssig sub-optimal (ikke max. produktion) – afhængig af spillereglerne

23 6. Hjemmeopgave 3 A. ”En given indifferenskurve udtrykker en bestemt mængde af nytte - uanset hvor man befinder sig på kurven. En kurve, der er til højre eller venstre for denne, repræsenterer henh. mere og mindre nytte. Men hvis kurverne krydser hinanden, har de samme nytte i skæringspunktet, hvilket per definition er umuligt, når de repræsenter forskellige grader af nytte.” [husk at fokusere på skæringspunktet og skær svaret ud i pap, når der kun er et spørgsmål]

24 6. Hjemmeopgave 3 b Man kan bruge indifferenskurver til at definere substitutions- og indkomsteffekten, men det bliver der faktisk ikke bedt om (men det vil give et plus at gøre det) Ellers kan man gentage definitionerne på de to effekter fra bogen (se ordliste) Og inferiøre goder kan beskrives ved Engelkurven (og flere overser det spørgsmål)

25 7.Om mundtlige eksamensspørgsmål
Et typisk eksamensspørgsmål: Redegør for de vigtigste markedsformer. [underforstået at et par diagrammer skal gennemgås og dermed kunnes udenad…] Der er i lærebogen fire grundlæggende markedsformer. Diskuter med i udgangspunkt i disse markedsformer, hvordan markeder i virkeligheden fungerer og reguleres politisk og hvorfor [underforstået at diagrammer skal bruges, hvis det kan fremme argumentationen – for dig]

26 7.Om mundtlige eksamensspørgsmål
Erfaring med diagrammer til mundtlig og skriftlig eksamen – god støtte/struktur Dvs. vis jeres forståelse ved at anvende økonomisk teori på virkelige problemer – ikke teori for teoriens egen skyld. (Det gælder kun delvist i de skriftlige opgaver). p. 228 – jeg foretrækker spm. 6-8 frem for 1-5 – hvorfor?