Offentlig ledelse mellem management og politik Jørgen Grønnegård Christensen FMOL-præsentationsforelæsning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg om den nye offentlighedslov – set fra ombudsmandens stol v/Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen Seminar, Kammeradvokaten, 20. november 2013.
Advertisements

At forholde sig professionelt Anne Skov
Forum for Offentlig Topledelse Åbningskonference 1. september 2003
Dias juni 2014Jørgen Grønnegård Christensen Omstillingsmuligheder i sundhedsvæsenet Organisatoriske muligheder og udfordringer.
Hvorfor er det offentlige marked interessant?
‘Compacts’ i konkurrencestaten
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
John.M.Nielsen Metode & Co.
Samskabelse af velfærdsservice: Ledelse og rammesætning
Det udvidede klasserum
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved udvikling af ”orphan drugs” v. Dorte Gyrd-Hansen Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU.
1MIO / feb. 06 Hvorfor MIO? Mange institutioner står over for nye udfordringer:  Ændrede betingelser i styring og markedsvilkår  Øgede krav til ledelse.
Jespersen & Laursen Erhvervs- og organisationspsykologer Magt kulturen Spindelsvævs- strukturen.
Politiske grundholdninger og ideologier
Demokrati & Menneskerettigheder
Eksplosiv befolkningsvækst
Grænser for rummelighed
Danske Handicaporganisationer – for retten til lige muligheder Konventionspiloterne på besøg i DH’s afdelinger.
CSR og VSE i andre europæiske lande Mikkel Mailand FAOS, Sociologisk Institut, Københavns Universitet FAOS/Bpfnet-seminar ’Virksomhedernes sociale engagement.
Ledelsesudfordringer i sociale institutioner
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Det handler om at følges med nogen og skabe resultater.
Heidi Wandbæk Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Human Ernæring.
Arbejdsmiljørådgivningen i det nye reguleringsparadigme
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Empowerment og sundhed
Samfundslære: Styreformer
- EN TILVALGSMULIGHED FOR DATALOGISTUDERENDE
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Nye fagprofessionelle lederroller
SÅDAN LIGGER LANDET… - tal om landbruget 2011.
Introduktion til Velfærdsteknologi Aabenraa Kommune april 2014
En gennemgribende upstream intervention - hvorfor er det den bedste måde at fremme uddannelse for bæredygtig udvikling i danske folkeskoler? Linda Risager.
Afbureaukratisering - Hvad, hvorfor, hvordan ? Henrik Hjortdal, FORUM for Fremtidens Offentlige Ledelse og Styring 7. Oktober 2009 COK - Århus.
Kodeks for offentlig topledelse
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
Dan Zielke og 1.
set fra ledelsens side ved Områdeleder
Modernisering af den offentlige sektor … og indflydelse på medarbejdernes opgaver og positioner i pædagogisk praksis Lars Christensen / Professionshøjskolen.
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
dd.mm.2003 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Stab/kontor/enheder – edit i diasmaster UDVIKLING I BRUGERDEMOKRATI.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Implementeringsforskning
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
Ny regering, nye tider – dag 1
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Køn, arbejde og økonomiske muligheder Landstingssalen 8. marts, 2010 Bent Greve Roskilde Universitet.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Den klassiske vurdering af arkitektur De fem F'er Form, funktion, fantasi, forståelse og forbindelse. Alle gode værktøjer, når man skal vurdere den arkitektoniske.
Uddannelse til bæredygtig omstilling Universiteternes bidrag Ulrik Jørgensen, prof., centerleder DIST, Aalborg Universitet København 1 Ulrik Jørgensen.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Intro til organisations- sociologi v/Janne Seemann ORGANISATION AAU “Organisationsteoriens ambitioner er store. Den sigter mod at forstå og forklare, hvad.
Dagens temaer –Baggrunden for personalepolitikken og servicetjekket –Regler og rammer i personalepolitikken –Den lokale proces: præsentation, forberedelse.
Lægeforeningen Lægemøde 2007 Tilbagemelding på workshops om forebyggelse.
IIS del 2 Mekanisk kultur. Organisationskultur Iværksætterkulturen Den mekaniske kultur Opbrudskulturen Den dynamiske samstemte kultur »Jørgen Gleerup.
Reykjavik den 27. september 2016
Politik og organisation
Samfundsfag E-F Grundforløb ÅLC
Økonomi, styring og bestyrelsesarbejde på erhvervsakademierne
Leavitt’s model Modellen er en oversigt over de dynamiske,
Sæt dit aftryk Undersøgelse
SFO- og daginstitutionslederkursus
Værktøj 10: Forandringer og stress - Arbejdsgruppen
Præsentationens transcript:

Offentlig ledelse mellem management og politik Jørgen Grønnegård Christensen FMOL-præsentationsforelæsning

Demokrati og delegation Udgangspunktet er folkevalgte politikere med eksklusivt mandat til at træffe beslutninger Inden for grundlovens og lovgivningens rammer Men jo større offentlig sektor, jo større behov for at delegere til forvaltning og institutioner – Myndighedsopgaver – fødevarer, skat, miljø – Velfærdsservice – skoler, sociale institutioner, sygehuse

Delegationens dilemma Det udspringer af to spørgsmål: – Kan politikerne/den politiske ledelse stole på ledelsen i forvaltningen og på institutionerne? – Kan ledelsen i forvaltningen og på institutionerne stole på politikerne – og på de indskudte mellemled? Især det første har teoretisk opmærksomhed Men det andet spøger implicit Begge har det svært med moden/moderne

Konkurrerende moder En lang periode i NPM’s tegn Mange elementer så som – Deleger til dem der har forstand på det – dvs professionelle ledere – Fokus på mål og resultater frem for input og forskrifter – Lad markedet gøre arbejdet – Skærp incitamenterne – Sats på værdier og motivation – Central performanceopfølgning

Har vi hørt det før? Gamle temaer i ny iklædning I høj grad den klassiske sondring mellem – Politik og administration – Den effektive private og den mindre effektive offentlige sektor Hvor alt bliver godt, hvis man importerer den private sektors renfærdige dyder Mæ..en det sagde man også i 90’erne

Den lutrende virkelighed 1 Delegationsdilemma 1 er et principal-agent- dilemma – Standardforklaringen er at forskelle i præferencer – + informationsasymmetri skaber et unddragelsesproblem Løsningen er – Enten økonomiske incitamenter – Eller kontrollerende og regulerende procedurer – Eller værdibaseret og missionsorienteret ledelse Hvad ser vi?

Den lutrende virkelighed 2 Den kortsigtede og hurtigtløbende ledelse Vi siger og lover et, men gør noget andet, når situationen er til det Nogle eksempler Et problem, der er forbeholdt politikere på minister- og borgmesterkontorer? Eller ser man det også på andre niveauer? Jeres eksempler

Fra diagnose til analyse og recept FMOL-konceptet og fagudbudet De brede intro-fag lægger grunden Forårets videregående fag og dagens tema – Nye organisationsformer: Delegationsopskriftens udvidelse – Judicialisering af velfærdsservice: Øget politisk-retlig regulering af professioner med indsigelsesret for brugere – Ledelse: Incitamenter, motivation og normer: Samspillet mellem individ, ledelse og organisation – og instrumenternes grænser og konditionalitet – Innovationsledelse: Kravet om og mulighederne for pro-aktiv- ledelsesinitieret forandring – HRM – management-dansk for systematisk personalepolitik – Det personlige lederskab går igen: Individet i organisationen