01.01.2005 Navn • Arrangement

01.01.2005 Overskud med Omtanke Formål: at forbedre danske virksomheders konkurrenceevne ved at arbejde strategisk med CSR Mål: at undervise 12.000 ledere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder i CSR i 2006 1-dagskurser i CSR over hele landet Deltagere: ledere og medarbejdere for at opnå en god forankring i virksomheden E-læringsmodul på www.overskudmedomtanke.dk: Vejledninger, tjeklister og links Måleværktøj til at måle virksomheders økonomiske effekt af miljø- og arbejdsmiljøaktiviteter. Navn • Arrangement

01.01.2005 Formål med dagen Inspiration til strategisk arbejde med CSR i jeres virksomhed Diskutere, hvilke CSR-aktiviteter der kan forbedre jeres virksomheds overskud og konkurrenceevne Viden om, hvordan I kommer i gang www.overskudmedomtanke.dk Navn • Arrangement

E-læring på www.overskudmedomtanke.dk

Målet med dagens kursus 01.01.2005 Målet med dagens kursus SE : Kortlægning TÆNK: Vurdering og prioritering af problemer og løsningsmuligheder PLANLÆG: Lav en handlingsplan. Hvem løser hvilke problemer, hvordan og hvornår? UDFØR: Handlingsplanen føres ud i livet – problemerne løses TJEK: Nåede vi vores mål? Justeringer. SE Kortlægning og registrering af miljø- og arbejdsmiljøforhold Miljø- og arbejdsmiljølovgivning Miljøhåndbogen TÆNK Vurdering og prioritering af problemer og løsningsmuligheder Udfærdigelse af miljøpolitik og mål Organisering af miljøarbejdet PLANLÆG Hvem løser hvilke problemer, hvordan og hvornår? UDFØR Handlingsplanerne føres ud i livet – problemerne løses Miljøstyringssystemet opbygges TJEK Systemet kontrolleres løbende ’ Ny gennemgang af systemet minimum hvert tredje år I dag kommer I til at arbejde med de tre første trin i cirklen. Navn • Arrangement

Arbejd selv Hvad er jeres virksomheds 3 største udfordringer? 01.01.2005 Arbejd selv Hvad er jeres virksomheds 3 største udfordringer? Noter dem evt. ned! Hav disse udfordringer i tankerne i løbet af dagen, når vi diskuterer strategisk anvendelse af CSR. Navn • Arrangement

Hvad er CSR? Introduktion til Corporate Social Responsibility

Indhold Hvad er CSR? Guide til en strategisk CSR-proces 01.01.2005 Indhold Hvad er CSR? Guide til en strategisk CSR-proces Virksomhedens interessenter Udbredelse og effekter af CSR Vigtige overvejelser inden opstart af projekter Navn • Arrangement

CSR – Corporate Social Responsibility 01.01.2005 CSR – Corporate Social Responsibility Relaterede begreber: Virksomheders sociale ansvar Socialt engagement Virksomheden som samfundsborger Det rummelige arbejdsmarked Den tredobbelte bundlinie: People, planet & profit Bæredygtighed Værdibaseret ledelse Etiske regnskaber Navn • Arrangement

Hvad er CSR – Corporate Social Responsibility? 01.01.2005 Hvad er CSR – Corporate Social Responsibility? EU’s definition: ”CSR defineres som virksomhedernes frivillige arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i interaktionen med deres interessenter.” Navn • Arrangement

CSR - Virksomheden i samfundet 01.01.2005 CSR - Virksomheden i samfundet Det er dog også CSR, hvis jeres virksomhed arbejder med lovgivningsområder og overenskomstområder og gør mere, end hvad der er påkrævet. Jeres virksomhed kan f.eks. arbejde videre med APV og gøre mere, end loven og overenskomsterne kræver. Navn • Arrangement

01.01.2005 CSR-aktiviteter er… Navn • Arrangement

Diskussion På hvilke områder arbejder I med CSR? 01.01.2005 Diskussion På hvilke områder arbejder I med CSR? Hvad er formålet med jeres CSR-aktiviteter? Navn • Arrangement

Strategisk CSR er… en måde at reducere omkostninger 01.01.2005 Strategisk CSR er… en måde at reducere omkostninger en måde at tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere at have en aktiv dialog med nøgleinteressenter profilere sig på de CSR-aktiviteter virksomheden har gennemført et middel til forretningsudvikling og forbedring af konkurrenceevnen for den enkelte virksomhed Navn • Arrangement

Guide til en strategisk CSR-proces 01.01.2005 Guide til en strategisk CSR-proces Se… en kortlægningsproces: Hvilke generelle udfordringer har jeres virksomhed – og hvordan kan CSR bidrage positivt? Hvad passer ind i jeres værdier, målsætning og strategi? Inddrag virksomhedens ledelse og medarbejdere - og interessenter i kortlægningsprocessen! Tænk… en vurderings og prioriteringsproces: Hvor mange ressourcer vil ledelsen afsætte til processen/projektet? Hvilke aktiviteter bidrager mest til at reducere omkostninger, øge omsætningen eller løse de udfordringer I står overfor? Navn • Arrangement

Guide til en strategisk CSR-proces 01.01.2005 Guide til en strategisk CSR-proces Planlæg… en handlingsplan: Start med små projekter Opstil realistiske mål Lav en handlingsplan og udpeg ansvarlige Brug den eksisterende organisering og virksomhedens medarbejdere Udfør… en implementeringsproces Tag hensyn til virksomheden kultur Tjek… en evalueringsproces: Blev målene nået? - Skal der laves justeringer? Kommuniker jeres CSR-indsats Navn • Arrangement

Interessentaktiviteter Dialog med virksomhedens interessenter

Relationer til virksomhedens interessenter 01.01.2005 Relationer til virksomhedens interessenter Mange forskellige grupper stiller krav til virksomhedens forretningsaktiviteter – dem kalder man interessenter: Navn • Arrangement

Hvad er interessentdialog? Interessentdialog består af: Identifikation og overvågning af jeres interessenter Dialog med jeres interessenter Inddragelse af relevante interessenter i udviklingsprocesser Kommunikation af jeres CSR-aktiviteter til jeres interessenter Interessentdialog kan bruges til at åbne døre og skabe en dialog med jeres interessenter, som jeres virksomhed kan få strategisk nytte af.

Effekter af CSR Resultat fra en Gallup-undersøgelse

Generelle resultater CSR aktiviteter findes i alle brancher 01.01.2005 Generelle resultater CSR aktiviteter findes i alle brancher CSR aktiviteter findes i alle størrelser af virksomheder 1 ud af 3 virksomheder oplever en positiv økonomisk effekt Medarbejder– og kundeaktiviteter har bedst positiv økonomisk effekt Kun få virksomheder oplever, at CSR har en negativ økonomisk effekt Navn • Arrangement

Udbredelsen af 6 CSR-områder 01.01.2005 Udbredelsen af 6 CSR-områder Navn • Arrangement

Årsager til CSR-aktiviteter 01.01.2005 Årsager til CSR-aktiviteter Navn • Arrangement

Formidling af CSR-aktiviteter 01.01.2005 Formidling af CSR-aktiviteter 1 ud af 3 virksomheder kommunikerer deres CSR-aktiviteter - flertallet kommunikerer ikke deres CSR-aktiviteter. Der er med andre ord et stort uudnyttet potentiale for mange virksomheder i at kommunikere deres CSR-aktiviteter til omverdenen! Navn • Arrangement

Kommunikationsform Ca. halvdelen af de adspurgte virksomheder kommunikerer ikke deres CSR-aktiviteter systematisk til relevante interessenter

Effekter af CSR-aktiviteter 01.01.2005 Effekter af CSR-aktiviteter Navn • Arrangement

Vigtige overvejelser! Inden opstart af CSR-aktiviteter: 01.01.2005 Vigtige overvejelser! Inden opstart af CSR-aktiviteter: Hvordan sikrer I, at alle medarbejderne i virksomheden bakker op om CSR-indsatsen? Hvordan kan omkostningerne ved CSR-indsatsen tilpasses jeres udbytte? Har jeres interessenter modstridende ønsker? Stemmer CSR overens med de forventninger, der i øvrigt er til jeres virksomhed? Hvad betyder CSR for jeres samarbejdspartnere? Kan jeres konkurrenter få indsigt i forretningskritisk information? Hvad sker der, hvis I vil skære ned på jeres CSR-aktiviteter? Gør I det, I siger? Navn • Arrangement

Fordomme om CSR – og de gode argumenter CSR er dyrt Det er rigtigt, at der kan være omkostninger forbundet med CSR. Dog viser Gallup-undersøgelsen, at knap 80 % af de adspurgte virksomheder oplever, at CSR ikke koster dem noget. CSR er besværligt Det kræver selvfølgelig arbejde, hvis I vil være en sanfundsengageret virksomhed. Men hvis I bruger CSR strategisk og afstemmer jeres sociale engagement med de værdier, der i forvejen er i jeres virksomhed, behøver det ikke være besværligt. Man kan ikke tjene penge på CSR Ifølge Gallup-undersøgelsen oplever 1/3 af virksomhederne, at CSR bidrager til en positiv indtjening.

Medarbejderaktiviteter Introduktion til medarbejderaktiviteter

Indhold i medarbejdermodulet 01.01.2005 Indhold i medarbejdermodulet Hvad er medarbejderaktiviteter? Hvordan arbejder man strategisk med medarbejderaktiviteter? Hvad er effekten af medarbejderaktiviteter? Arbejd selv Navn • Arrangement

Hvad er medarbejderaktiviteter? 01.01.2005 Hvad er medarbejderaktiviteter? Navn • Arrangement

01.01.2005 Samarbejdsaftalen Mange aktiviteter, som er rettet mod medarbejdere, er omfattet af Samarbejdsaftalen. Hvis I ikke har et samarbejdsudvalg, anbefales det, at ledelsen og medarbejderne finder frem til samarbejdsformer, der behandler medarbejderforhold i virksomheden. Undersøg også de regler og aftaler, der gælder for jeres virksomhed i forhold til samarbejdsaftaler, delaftaler, lokalaftaler, overenskomster o.l. Hvilke medarbejderaktiviteter er reguleret i de aftaler og overenskomster, der gælder for jeres virksomhed? Se mere om Samarbejdsaftalen på Det betyder, at hvis I har et Samarbejdsudvalg, skal I inden I iværksætter aktiviteter, som berører jeres medarbejdere, altid inddrage Samarbejdsudvalget i jeres virksomhed. www.teksam.dk Navn • Arrangement

Diskussion: Strategiske medarbejderaktiviteter 01.01.2005 Diskussion: Strategiske medarbejderaktiviteter CSR-aktiviteter for medarbejdere er som udgangspunkt relevante for alle virksomheder. Afhængig af virksomhedens situation er forskellige medarbejderaktiviteter strategiske for forskellige virksomheder: Alternative rekrutteringsstrategier Aktiviteter til fastholdelse af medarbejdere f.eks. seniorpolitik Arbejdsmiljøledelse Stresshåndteringsstrategier Meget stillesiddende arbejde Sundhedsstrategier Hvilke medarbejderaktiviteter er relevante for jeres virksomhed? Navn • Arrangement

Hvad er effekten af medarbejderaktiviteter? 01.01.2005 Hvad er effekten af medarbejderaktiviteter? Virksomheders ydelser er afhængige af medarbejdernes præstationer. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø giver Bedre trivsel for medarbejderne, og dermed Bedre præstationer, der i sidste ende kan ses på bundlinien. Navn • Arrangement

01.01.2005 Case – Holm Nielsen A/S Holm Nielsen A/S – ca. 40 medarbejdere. ”Hvis man giver folk en chance, er det noget de husker. Så det sociale engagement giver sig udslag i dygtige og loyale medarbejdere. Og når medarbejderne er engagerede giver det igen bedre resultater på bundlinien”, siger Kurt Holm Nielsen, der er indehaver af maler- og byggefirmaet. Holm Nielsen A/S arbejder aktivt for at forhindre social udstødelse igennem ansættelse af marginaliserede grupper og fører en personalepolitik, hvor hensynet til den enkelte medarbejder er i fokus. Navn • Arrangement

Medarbejderaktiviteter Arbejd selv

Diskussion 1. Erfaringsudveksling: 2. Vurdering og diskussion: 01.01.2005 Diskussion 1. Erfaringsudveksling: Hvilke medarbejderaktiviteter laver I allerede, og hvad I får ud af det? F.eks. udbytte, faldgrupper… 2. Vurdering og diskussion: Hvilke medarbejderaktiviteter kan være med til at reducere omkostninger, øge omsætningen eller udvikle nye forretningsområder i jeres virksomhed? Hvilke medarbejderaktiviteter kan være med til at løse de generelle udfordringer, jeres virksomheder står overfor? Navn • Arrangement

Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… 01.01.2005 Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… På www.overskudmedomtanke.dk finder I bl.a. følgende værktøjer og manualer under medarbejderaktiviteter: Arbejdsmiljøøkonomi i små og mellemstore virksomheder – et værktøj (PWC). Planlægning og gennemførelse af en seniorpraksis: http://www.seniorpraksis.dk/praktiske_vaerktoejer/ (AMS) Test hvor parat din virksomhed er til mangfoldighed på http://www.fvi.dk/Materialer/mangfoldighed.aspx (FVI) 12 gode råd til, hvordan en virksomhed kan fastholde en medarbejder på http://www.socialtansvar.net/sw10137.asp (De regionale netværk) Kortlægning af arbejdspladsens sundhedsprofil: http://www.ncsa.dk/fileadmin/template/ncsa/pdf_filer/Sundhedsprofiler_02.05.05._pdf..pdf (NCSA) Aktiviteter, som skal forbedre arbejdsmiljøet på http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Vaerktojer/Styringsv%C3%A6rkt%C3%B8jer.aspx (Videncenter for arbejdsmiljø) Inspiration til kompetenceudvikling: http://www.sckk.dk (Statens center for kompetence- og kvalitetsudvikling) Navn • Arrangement

Kundeaktiviteter Introduktion til kundeaktiviteter

Indhold Hvad er kundeaktiviteter? 01.01.2005 Indhold Hvad er kundeaktiviteter? Hvilke kundeaktiviteter er relevante for jeres virksomhed? Hvilke etiske, sociale og miljømæssige krav bliver I mødt af fra erhvervskunder/offentlige kunder - eksempelvis arbejdsmiljø- eller miljøcertificeringer, miljømærker etc. Arbejd selv Navn • Arrangement

Hvad er kundeaktiviteter? 01.01.2005 Hvad er kundeaktiviteter? At arbejde strategisk med etiske, sociale og miljømæssige krav og forventninger fra jeres kunder. Eksempelvis: Leve op til kunders krav om CSR Dialog og håndtering af krav og forventninger Markedsføring og kommunikation af CSR aktiviteter Produktmærkeordninger Produktansvar: eks. oplyse om ansvarlig brug og bortskaffelse Navn • Arrangement

Hvad er strategiske kundeaktiviteter? 01.01.2005 Hvad er strategiske kundeaktiviteter? CSR-aktiviteter rettet mod kunder er strategiske hvis: Jeres store danske eller udenlandske erhvervskunder stiller krav eller efterspørger CSR Jeres offentlige kunder stiller krav eller efterspørger CSR Jeres slutbrugere vælger produkter/serviceydelser med ansvarlig profil I kan få adgang til nye kundegrupper ved at have en ansvarlige profil på produkter/services I kan få adgang til nye kundegrupper ved at udvikle nye produkter/services baseret på samfundsengagement. Navn • Arrangement

01.01.2005 Case: Merkur bank Pengeinstituttet Merkur er organiseret som et andelskasse og er primært ejet af kunderne Merkur laver en økonomisk, samfundsmæssig, økologisk, social og kulturel vurdering før der lånes penge ud 75% af lånene er til økologiske, sociale og kulturelle projekter, der lever op til Merkurs værdier om bæredygtig samfundsudvikling. 25% er lån til private kunder Merkur laver grønt regnskab for sit energiforbrug og indkøber produkter fra kunder som Årstiderne, Hanegal og Thise mejeri Merkur er medlem af Københavns miljønetværk ”Vi har en opfattelse af, at vi som pengeinstitut skal være med til at trække samfundet i en mere bæredygtig retning. Når man låner penge ud eller investerer, sætter man virkninger i gang, som rækker langt ud i fremtiden. Derfor har man et ansvar, når man låner penge ud.” Lars Pehrson, direktør i Merkur Navn • Arrangement

Fokus på samfunds- og miljømæssige krav fra kunder 01.01.2005 Fokus på samfunds- og miljømæssige krav fra kunder Flere og flere virksomheder stiller krav til deres leverandører. 6 ud 10 danske virksomheder oplever krav fra erhvervskunder om at kunne dokumentere deres miljømæssige, etiske, eller sociale aktiviteter. Fastholde erhvervskunder. Der er risiko for at jeres kunder afbryder samarbejdet, hvis jeres virksomhed ikke lever op til kundernes krav. Det kan være dyrt og tidskrævende at ændre på jeres produktion – det betaler sig at være på forkant med krav fra jeres kunder. Konkurrencefordele. Profilering af virksomheden. Kun få ekstra aktiviteter er nødvendige for danske virksomheder. Navn • Arrangement

Kundeaktiviteter Arbejd selv

01.01.2005 CSR Kompasset Navn • Arrangement

Indhold i CSR Kompasset 01.01.2005 Indhold i CSR Kompasset Under hvert område kan I finde: En standarderklæring, der fortæller at jeres virksomhed overholder den danske lovgivning og internationale konventioner. Information om den relevante lovgivning på området. Links til mere information. Jeres virksomhed sammensætter selv erklæringen ud fra de krav, der bliver stillet til jer. I kan nemt og hurtigt samle erklæringsteksterne i et worddokument med eget logo og printe CSR Erklæring ud til jeres kunder og samarbejdspartnere. I kan også vedlægge erklæringen ved tilbudsgivning og i kontrakter med kunder. CSR kompasset kan holde jer opdateret mhp. ændringer i lovgivningen Navn • Arrangement

CSR Kompasset CSR Erklæring Her kan I printe en erklæring på dansk og/eller engelsk, der fortæller, at I overholder dansk lov og internationale konventioner.

01.01.2005 Emner i CSR Kompasset På CSR Kompasset kan I finde konkrete erklæringstekster vedrørende alle centrale CSR krav: Affald og genanvendelse Almen sundhedsfremme Arbejdsforhold inkl. ulykker Arbejdsmiljøledelses-system Arbejdstid og hvile Belysning Bolig og sovefaciliteter Brandsikkerhed Børnearbejde Diskrimination Emballage Etablering og drift Farlige stoffer Foreningsfrihed GMO Kemikalier Korruption Livscyklusvurdering Luftforurening Lægehjælp og førstehjælp Løn og ansættelsesforhold Miljøledelse Miljømærker Psykisk arbejdsmiljø Sikre bygninger Spildevand Spisefaciliteter og drikkevand Temperatur Toilet- og badeforhold Tvangsarbejde Uddannelse af medarbejdere Udluftning og ventilation Navn • Arrangement

Arbejd selv: Miljømærkerne Svanen og Blomsten 01.01.2005 Arbejd selv: Miljømærkerne Svanen og Blomsten Blomsten er EU’s miljømærke, og Svanen er det nordiske miljømærke. Produkter mærket med Svanen eller Blomsten viser, at de er miljøvenlige og tager særlige hensyn til sundhed og kvalitet. EU’s miljømærkenævn garanterer, at produkter, der bærer EU’s miljømærke, opfylder en række miljøkrav. Et instrument til markedsføring. Et konkurrenceparameter. Se mere på www.ecolabel.dk Blomsten Svanen Navn • Arrangement

Miljømærkerne Svanen og Blomsten 01.01.2005 Hvor mange kender miljømærkerne? I 2004 genkendte 83% af danskerne Svanen, mens 52% genkendte Blomsten. I Europa findes der ca. 2.300 produkter, som er mærket med Blomsten eller Svanen. I Danmark har der siden 2003 været en stigning i licenser til Blomsten på næsten 75%. Det er især inden for: Tøj Maling Rengøringsmidler Hoteller kan også mærkes med Blomsten. Navn • Arrangement

Miljømærkerne Svanen og Blomsten 01.01.2005 Miljømærkerne Svanen og Blomsten Hvad gør de andre? Grenen Camping har op til 750 gæster pr. døgn i højsæsonen og ligger midt i Skagens unikke natur. Virksomheden har 4 faste medarbejdere Fik miljømærket Blomsten som den første campingplads i Europa “På grund af vores beliggenhed midt i Grenenfredningen har det altid været vores udgangspunkt, at vi skal drive pladsen i harmoni med miljø og natur, Et af målene for Grenen Camping er derfor at være med til at motivere gæsterne til miljøbevidsthed under opholdet”, siger Poul Langhave, forpagter af Grenen Camping. Grenen Campings grønne regnskab viser, at installering af nye vandsparere og brusehoveder har nedbragt vandforbruget med 5,2 procent. Navn • Arrangement

Miljømærkerne Svanen og Blomsten 01.01.2005 Miljømærkerne Svanen og Blomsten Kan jeres virksomhed ansøge? Både producenter, handlende og serviceleverandører kan få tildelt EU’s miljømærke til deres produkter? Fabrikanter, Importører, Tjenesteleverandører, Handlende, Detailhandlere Mange forskellige produkter kan blive mærket med Svanen og Blomsten Varer med Svanen og Blomsten findes inden for en lang række varegrupper, bl.a.: Tryksager Papirvarer Batterier Hårde hvidevarer Maling Tøj Vaske- og rengøringsmidler Læs mere på www.ecolabel.dk Navn • Arrangement

Miljømærkerne Svanen og Blomsten 01.01.2005 Miljømærkerne Svanen og Blomsten Hvilke krav stilles der til varer med Svanen eller Blomsten? Kravene varierer fra varegruppe til varegruppe Eksempler på krav: Ingen brug af stoffer, der nedbryder ozonlaget. Intet eller meget lavt indhold af tungmetaller. Reduceret brug af farlige kemiske stoffer. Energibesparelser (produktets samlede miljøbelastning fra vugge til grav). Genanvendelse og minimering af affald. Navn • Arrangement

Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… 01.01.2005 Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… På www.overskudmedomtanke.dk finder I følgende værktøjer og manualer under kundeaktiviteter: Sælgerværktøj til små og mellemstore virksomheder – et værktøj til formidling af CSR i salgssituationen (PWC) CSR Kompasset kan hjælpe jer, hvis I har modtaget CSR krav fra jeres kunder: www.csrkompasset.dk Navn • Arrangement

Leverandøraktiviteter Introduktion til aktiviteter i leverandørkæden

Indhold i leverandørmodul 01.01.2005 Indhold i leverandørmodul Hvad er CSR-aktiviteter i leverandørkæden? Hvornår er det strategisk at arbejde med leverandøraktiviteter? Arbejd selv Hvordan kan I stille krav til jeres leverandører Navn • Arrangement

01.01.2005 Globalisering Mange danske SMV’er har leverandører i udlandet – ofte i udviklingslande. Konsekvenser af overgang fra lokale til globale leverandører er: at gamle tillidsforhold og lokalkendskab forsvinder afstanden gør det sværere at opbygge kendskab til nye leverandører forskelle i nationale reguleringer, eksempelvis indenfor miljø, arbejdsvilkår Særlige problemer: manglende overholdelse af national regulering … og internationale menneskerettigheder Navn • Arrangement

Hvad er CSR-aktiviteter i leverandørkæden? 01.01.2005 Hvad er CSR-aktiviteter i leverandørkæden? For at modvirke konsekvenser af global samhandel, stiller mange virksomheder krav til deres leverandører indenfor følgende områder: Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Miljø og arbejdsmiljø Anti-korruption Ligeledes bliver mange danske virksomheder bliver også mødt af krav fra deres kunder! At stille krav til jeres leverandører om arbejds- og miljømæssige forhold: Lægge vægt på arbejds- og miljømæssig indsats, når der vælges nye leverandører. Samarbejde med leverandører om at definere fælles mål for arbejdsmiljø- og miljøindsats. Samarbejde med leverandører om at formulere en politik omkring menneskerettigheder. Indføre standarder i forsyningskæden Dele erfaringer med leverandører og opkvalificere deres viden indenfor CSR For de fleste virksomheder er leverandørerne en vigtig interessentgruppe. Leverandørerne bidrager med råvarer og halvfabrikata til virksomhedens produkter og serviceydelser. Derfor påvirker leverandørernes sociale og miljømæssige forhold også virksomhedens produkter og serviceydelser og i sidste ende virksomhedens profil. En leverandørs mangel på CSR kan modarbejde virksomhedens egne forsøg på at være samfundsengageret. Derfor kan det godt betale sig for virksomheder at samarbejde med deres leverandører for at fremme god praksis igennem hele forsyningskæden. Virksomheder, der har leverandører i udviklingslande, står overfor særlige problematikker. Leverandører i andre lande er ikke underlagt de samme lovgivningskrav som danske virksomheder. Derfor kan danske virksomheder være nødt til at stille krav til deres leverandører i udviklingslande, om at de lever op til danske eller internationale standarder. Det kan eksempelvis dreje sig om, at leverandøren ikke bruger børnearbejde eller at deres produktion foregår miljømæssigt forsvarligt. Navn • Arrangement

Hvornår er det strategisk at arbejde med leverandøraktiviteter? 01.01.2005 Hvornår er det strategisk at arbejde med leverandøraktiviteter? Hvis I har leverandører i risikolande: Dvs. lande, hvor de internationale standarder om f.eks. menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder ikke bliver overholdt Hvis jeres kunder og samarbejdspartnere stiller krav om CSR Hvis virksomhedens omdømme kan lide skade, hvis jeres leverandører ikke lever op til miljømæssige og sociale minimumsstandarder Hvis der er forhold, der gør, at I eller jeres leverandører er særlig udsat for kritik fra presse, aktivister, forbrugere eller andre Hvis I kan tiltrække investorer, der lægger vægt på sociale og miljømæssige forhold? Navn • Arrangement

Supplier Code of Conduct 01.01.2005 Supplier Code of Conduct Hvad er Supplier Code of Conduct? Et dokument, hvor jeres virksomhed beskriver, hvilke standarder for god opførsel jeres leverandører skal leve op til. Anvendelse: Bilag til kontakt Grundlag for leverandøraudits Grundlag for udviklingssamarbejder med leverandører Navn • Arrangement

01.01.2005 www.csrkompasset.dk Navn • Arrangement

01.01.2005 www.csrkompasset.dk En Supplier Code of Conduct er et dokument, som beskriver de standarder, som jeres virksomhed kræver, at jeres leverandører lever op til. Navn • Arrangement

Leverandøraktiviteter – case RICE A/S designer forskellige forbrugsvarer i Danmark, men får produceret varerne i forskellige udviklingslande. Virksomheden ligger i Odense og har ca. 20 danske medarbejdere. ”Vi har udarbejdet en lille brochure, som fortæller forbrugerne om vores holdninger. Produktet, som de står med i hånden, er fremstillet moralsk, menneskeligt og socialt ansvarligt. En garanti, som forbrugerne i især England og Tyskland har modtaget meget positivt.” Citat direktør Philippe Guéniau Rice har valgt at lade sig SA 8000 certificere for at sikre de sociale medarbejderforhold på deres fabrik i Thailand og hos deres leverandører bl.a. Asien og Afrika.

Leverandøraktiviteter Arbejd selv

Diskussion 1. Erfaringsudveksling: 2. Vurdering og diskussion: 01.01.2005 Diskussion 1. Erfaringsudveksling: Hvilke leverandøraktiviteter laver I allerede og hvad I får ud af det? F.eks. udbytte, faldgrupper… 2. Vurdering og diskussion: Hvilke leverandøraktiviteter kan være med til at reducere omkostninger, øge omsætningen eller udvikle nye forretningsområder i jeres virksomhed? Hvilke leverandøraktiviteter kan være med til at løse de generelle udfordringer, jeres virksomheder står overfor? Navn • Arrangement

Hvordan kan I arbejde videre med aktiviteter i leverandørkæden? Udvidet modul: Global Compact og en ansvarlig leverandørstyringsproces

Supplier Code of Conduct og FN Global Compact 01.01.2005 Supplier Code of Conduct og FN Global Compact Hvis I som virksomhed laver en Supplier Code of Conduct på baggrund af CSR-kompasset, overholder I allerede FN Global Compact’s 10 principper De ti principper indenfor menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption er en del af dansk lovgivning Men uden en Supplier Code of Conduct kan det ikke tages for givet, at jeres leverandører i udlandet vil eller kan overholde principperne Navn • Arrangement

Hvad er FNs Global Compact? 01.01.2005 Hvad er FNs Global Compact? Global Compact er et internationalt initiativ startet af FN, der har som formål at fremme virksomheders samfundsmæssige engagement. Det handler om, hvordan jeres virksomhed kan tackle sociale og miljømæssige udfordringer. Global Compact er et CSR engagement for virksomheden både internt i virksomheden og i samfundet. Global Compact bygger på de mest centrale internationale konventioner og regler, der alle er implementeret i dansk lovgivning. Det vil sige, at I ved at overholde dansk lovgivning overholder alle Global Compact’s 10 principper Global Compact omfatter ti principper indenfor 4 hovedområder: Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Miljø Anti-korruption UN Global Compact er verdens største netværk indenfor samfundsengagement. I mars 2006 havde over 2400 medlemmer fra over 80 lande tilsluttet sig UN Global Compact, heraf 18 danske virksomheder og en arbejdsgiverorganisation De 10 principper kan være fundamentet for jeres virksomheds aktiviteter i hele verden I kan f.eks. bruge dem, hvis I har leverandører i tredjeverdenslande – men også i mange andre situationer De 10 principper er internationalt anerkendte, da de bygger på Menneskerettighederne ILO’s arbejdstagerrettigheder Rio-deklarationen om miljø og udvikling FN’s anti-korruptions-konvention (The Universal Declaration of Human Rights, The International Labour Organisation's Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work, The Rio Declaration on Environment and Development, The United Nations Convention Against Corruption.) 1. Menneskerettigheder: 1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt proklamerede menneskerettigheder indenfor virksomhedens indflydelsesområde. 2. Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne. 2. Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheden bør opretholde frihed til organisering og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger. 4. Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde. 5. Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde. 6. Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold. 3. Miljø 7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer. 8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed. 9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier. 4. Anti-korruption 10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og bestikkelse. Navn • Arrangement

Hvorfor er FN Global Compact relevant for danske SMV? 01.01.2005 40% af de deltagende virksomheder i Global Compact initiativet er små eller mellemstore. Global Compact kan være relevant for jeres virksomhed, hvis: I som underleverandør oplever CSR krav fra kunder I ønsker at stille CSR krav til jeres underleverandører I ønsker at lære af andres erfaringer med CSR Global Compact er verdens største erfaringsudvekslingsnetværk, hvor små og store virksomheder deler ideer og viden om CSR I ønsker at engagere jer i CSR på en enkel, håndterlig måde samt på en måde, der ikke er alt for ressourcekrævende Kilde: www.unglobalcompact.org samt Danida og UNDP Nordic Office: Implementing the UN Global Compact Se mere om tilslutningskriterierne på www.unglobalcompact.org under ”How can we participate” eller i Danida og UNDP’s folder: Implementing the UN Global Compact Navn • Arrangement

Sådan kan I bruge FN Global Compact 01.01.2005 Sådan kan I bruge FN Global Compact Som lille eller mellemstor virksomhed kan I bruge Global Compact: Som ramme til at gennemføre jeres egne CSR aktiviteter, men også for at sørge for at jeres leverandører i udlandet støtter op om principperne Som grundlag for kommunikation af jeres virksomheds værdier til kunder og andre interessenter. Hvis I selv er underleverandør, kan Global Compact være den platform I bruger, når I skal demonstrere, at I lever op til kravene fra jeres kunde Alle Global Compacts ti principper er inkluderet i dansk lovgivning, gjennom ratifiseringen av de internasjonale konvensjoner prinsippene bygger på. Dette sikrer allikevel ikke at deres underleverandører i andre land overholder prinsippene. Små og mellomstore virksomheter kan med stor fordel dra nytte av prinsippene til å påvirke sine underleverandører til å støtte opp om de ti prinsippene. I likhet med en Supplier Code of Conduct kan prinsippene være med på å påvirke at jeres leverandører ikke krenker menneskerettighetene gjennom å benytte seg av barnearbeid, tvangsarbeid eller lignende. Det kan bidra til å sikre at jeres underleverandører ivaretar sine ansattes rettigheter I forhold til foreningsfrihet og retten til kollektiv forhandling, og sikre gode arbeidsforhold for sine ansatte. Krav om overholdelse av prinsippene kan ytterligere bidra til å at underleverandører er medvirkende til å fremme miljømessig ansvarlighet, og at de ikke benytter seg av korrupsjon eller bestikkelser I sin forretningsvirksomhet. Prinsippene er som sitatet på foregående slide viser en god måte å kommunisere til kunder og interessenter, på tvers av landegrenser, deres virksomhets forretningsverdier. Prinsippene kan motvirke unødvendig risiko eller usikkerhet I forbindelse med underleverandører. Kilde: www.unglobalcompact.org samt Danida og UNDP Nordic Office: Implementing the UN Global Compact Se mere om tilslutningskriterierne på www.unglobalcompact.org under ”How can we participate” eller i Danida og UNDP’s folder: Implementing the UN Global Compact Navn • Arrangement

Guide til en ansvarlig leverandørstyringsproces 01.01.2005 Guide til en ansvarlig leverandørstyringsproces Se… en kortlægningsproces: Lav en liste over virksomhedens leverandører - Inddrag virksomhedens ledelse og medarbejdere - og interessenter i processen! Tænk… en RISIKOVURDERING: Vurder risikoen for, at dine leverandører overtræder sociale og miljømæssige standarder Målret din virksomheds indsats mod de leverandører, der udgør den største risiko. Alle virksomhedens input og output: se eventuelt figuren slide 5, som viser alle virksomhedens input og output. I kan også bruge skemaet, som lister forskellige miljøaktiviteter til at få inspiration til, hvilke påvirkninger jeres virksomhed har på de forskellige områder. Formålet med den indledende kortlægning er at få styr på alle virksomhedens processer og materiale flow’et. Mange små og mellemstore virksomheder finder i den indledende gennemgang muligheder for besparelser gennem spild minimering og genanvendelse. I kan også vælge en problemorienteret strategi for jeres miljøarbejde. Det betyder, at I arbejder med en allerede identificeret miljømæssige udfordring, eksempelvis nye produktspecifikationer fra kunder, der stiller krav til udfasning af bestemte stoffer. Dermed bliver kortlægningen reduceret til at omfatte det, der er relevant for aktuelle problemstilling. På den måde får I ikke gevinsten af et overblik, men I kommer hurtigere/lettere i gang. Hvis kortlægningen skal fungere som et forstadium til at indføre miljøledelse eller til en egentlig miljøcertificering, er der visse krav til kortlægningen af jeres virksomheds miljøpåvirkninger. I kan også bruge punkterne til inspiration, hvis I ikke umiddelbart har ambitioner om at indføre miljøledelse. Krav til kortlægningen: Tal i kortlægningen skal være på årsbasis Kortlægningen skal indeholde miljøoplysninger fra de seneste 5 års produktion – dog kun i det omfang, hvor der findes redegørelser/grønne regnskaber Det skal fremgå, om de angivne værdier er målte, beregnede eller anslåede Kravene til kortlægning er baseret på Green Networks metode til miljøkortlægning Kilde: www.greennetwork.dk Navn • Arrangement

01.01.2005 …Risikovurdering Målet med at stille krav til dine leverandører er ikke at af bryde samarbejdet, men i fællesskab med leverandørerne at hjælpe dem til at forbedre forholdene. 4 kategorier: Lav eller ingen risiko Mellem risiko Høj risiko Uacceptabel risiko Du kan starte med at lave en risikovurdering af din virksomheds leverandører. Det kan gøres ved at inddele leverandørerne i 4 grupper alt efter hvor stor risiko, der er for at leverandøren overtræder sociale og miljømæssige standarder. På den måde kan du målrette din virksomheds indsats mod de leverandører, der udgør den største risiko. Målet med at stille krav til dine leverandører er ikke at afbryde samarbejdet, men i fællesskab med leverandørerne at hjælpe dem til at forbedre forholdene. Lav eller ingen risiko. Det vil typisk være leverandører i vestlige lande eller leverandører, som I har et indgående kendskab til. Der kan også være tale om ikke kritiske leverandører – f.eks. af kontorudstyr eller kantinemad. Mange virksomheder har som princip, at varer, som ikke er indkøbt med henblik på videresalg eller forarbejdning, placeres i denne gruppe. Mellem risiko. Det vil typisk være virksomheder i lande, hvor der sker overtrædelser af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, hvor miljølovgivningen er dårlig eller ikke håndhæves, og hvor korruption er udbredt. I denne gruppe bør man medtage kontraktleverandører. Høj risiko: Det vil være virksomheder i lande, hvor der sker grove overtrædelser af menneskerettigheder og virksomheder i brancher med høj miljøbelastning. Uacceptabel Risiko: Den sidste kategori, er de virksomheder, der groft overtræder standarderne, og som ikke viser vilje eller evne til forbedringer. I bør især være særligt opmærksom på kontraktleverandører, som håndterer varer med jeres logo. I bør afvikle samarbejdet med virksomheder i denne gruppe. Kilde: DI og IMR: Ansvarlig leverandørstyring – en guide, 2005 Navn • Arrangement

Risikovurderingsskema 01.01.2005 Risikovurderingsskema Hvor stor risiko er der for, at dine leverandørers overtrædelse af sociale og miljømæssige standarder påvirker din virksomhed? Brug matricen til at vurdere dine leverandørers betydning for din virksomhed, og hvor høj risikoen er for, at de overtræder sociale og miljømæssige standarder. Kilde: DI og IMR: Ansvarlig leverandørstyring – en guide, 2005 Navn • Arrangement

Guide til CSR-proces Planlæg… en handlingsplan: 01.01.2005 Guide til CSR-proces Planlæg… en handlingsplan: Udvælg leverandøraktiviteter Fastlæg forpligtelser og mål med aktiviteterne Lav en handlingsplan og udpeg ansvarlige Udfør… en implementeringsproces Brug den eksisterende organisering Besøg leverandørerne Tjek… en evalueringsproces: Blev målene nået? - Skal der laves justeringer? Kommuniker jeres CSR-indsats, når I har styr på jeres leverandører Navn • Arrangement

Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… 01.01.2005 Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… På www.overskudmedomtanke.dk finder I følgende værktøjer og manualer under leverandøraktiviteter: Erklæringer til kunder og underleverandører kan downloades på: www.csrkompasset.dk Mere om Global Compact: www.unglobalcompact.com Test af din virksomhed og til underleverandører kan findes online: www.humanrightsbusiness.org Om anti-korruption: www.transparency.org SA8000 certificering: www.bvqi.dk Få støtte til CSR-aktiviteter i leverandørkæden gennem DANIDAs OPP-program: www.danidappp.um.dk Navn • Arrangement

Samfundsaktiviteter Introduktion til samfundsaktiviteter

Indhold Hvad er samfundsaktiviteter? Fordele Arbejd selv 01.01.2005 Indhold Hvad er samfundsaktiviteter? Fordele Arbejd selv Samfundsstøtte og investeringer Navn • Arrangement

Hvad er samfundsaktiviteter? 01.01.2005 Hvad er samfundsaktiviteter? 1) Sponsorering Sociale sponsorater (fx TDC og Børns Vilkår) 2) Sagsrelateret marketing Bidrag/donation af %-del af indtægter ved salg af produkter der støtter en sag (fx Gosh) 3) Socialt engageret marketing Støtte til adfærdsændrende kampagner (fx Ecco Walkathon) 4) Filantropi Direkte donationer til velgørende formål (fx jordskælvsofre) 5) Frivilligt arbejde i lokalsamfundet Frivilligt arbejde i (lokal)samfundet (fx Timberland’s Earth Day) 6) Fælles indsats En virksomhed og en NGO forsøger at afhjælpe et specifikt problem eller at opmuntre til ændret adfærd hos målgruppen. (Danisco A/S og Kræftens Bekæmpelse) 7) Samfundsengagerede virksomheder Erhvervspraktikker og investeringer, der støtter sociale formål (fx Engodsag.dk) Navn • Arrangement

Strategiske samfundsaktiviteter 01.01.2005 Strategiske samfundsaktiviteter Hvad får hhv. en virksomhed og en forening i lokalsamfundet ud af et samarbejde? Virksomheden får fra foreningen: Foreningen i lokalsamfundet får fra virksomheden: Adgang til viden og ekspertise Ressourcer – både økonomiske og mandskabsmæssige Netværk Personaleudvikling Nye frivillige medarbejdere Legitimitet Gennemslagskraft Profilering / synlighed Nye idéer Navn • Arrangement

Strategiske samfundsaktiviteter 01.01.2005 Strategiske samfundsaktiviteter Hvad kan vi tilbyde hinanden? En virksomhed kan tilbyde en græsrodsorganisation (NGO): En græsrodsorganisation (NGO) kan tilbyde en virksomhed: Arbejdskraft, bestyrelsesmedlemmer, publicity hjælp Finansielle råd og støtte Salgsarbejde og markedsundersøgelser Juridisk og skattemæssig rådgivning, årlig budgetlægning, revision Lån (f.eks. uden rente eller lav rente) Brug af firmafaciliteter, audio-visual service, transport God sag der er let at sælge Godt omdømme hos befolkning, tillid blandt befolkning Oplevelser for medarbejdere Adgang til specialistviden Alternative belønning og motivation af medarbejdere Storytelling Navn • Arrangement

Samfundsaktiviteter Arbejd selv

Diskussion 1. Erfaringsudveksling: 2. Vurdering og diskussion: 01.01.2005 Diskussion 1. Erfaringsudveksling: Hvilke samfundsaktiviteter laver I allerede, og hvad I får ud af det? F.eks. udbytte, faldgrupper… 2. Vurdering og diskussion: Hvilke samfundsaktiviteter kan være med til at reducere omkostninger, øge omsætningen eller udvikle nye forretningsområder i jeres virksomhed? Hvilke samfundsaktiviteter kan være med til at løse de generelle udfordringer, jeres virksomheder står overfor? Navn • Arrangement

Samfundsstøtte og investeringer Samfundsengagerede virksomheder

Samfundsstøtte og investeringer 01.01.2005 Samfundsstøtte og investeringer Samfundsstøtte og investeringer kan både være rettet mod lokalsamfundet i Danmark - eller i udlandet, hvis I har et datterselskab eller betydningsfuld leverandør. Effekten af aktiviteterne: Netværk og goodwill i lokalområdet. Godt omdømme. Forbedrer virksomhedens vilkår ved at bidrage til udvikling og dynamik i lokalmiljøet: Sikre tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft. Sikre at samarbejdsvirksomheder har udviklingsmuligheder. Navn • Arrangement

En måde at komme i gang på… 01.01.2005 En måde at komme i gang på… Overvej hvad jeres motivation er for at lave aktiviteter i lokalsamfundet Identificer hvilke aktiviteter i jeres lokalsamfund, I med fordel kan involvere jer i: Find ud af hvilke problemstillinger, der er i jeres lokalsamfund Kontakt lokale organisationer Hvilke ressourcer/kompetencer kan I bidrage med? Hvilket udbytte kan I få af aktiviteter i lokalsamfundet? Hvilke aktiviteter understøtter bedst jeres kerneforretning? Involver medarbejderne Navn • Arrangement

Samfundsstøtte og investeringer 01.01.2005 Samfundsstøtte og investeringer Jeres samfundsaktiviteter Input Output Ressourcer (ydelser, tid eller penge) Ressourcer fra andre kilder end jeres egen virksomhed Nytten for lokalsamfundet (f.eks. antal mennesker som opnår fordele gennem programmet) Nytten for jeres virksomhed Velgørenhed Investeringer i lokalsamfundet Initiativer i lokalsamfundet som direkte støtter jeres forretning Navn • Arrangement

Samfundsstøtte og investeringer Hvad gør de andre? 01.01.2005 Samfundsstøtte og investeringer Hvad gør de andre? Frøs Herreds Sparekasse - 100 medarbejdere Sparekassen er en aktiv medspiller i lokalsamfundet ”Som lokal sparekasse med rødderne solidt plantet i lokalsamfundet er vi naturligvis på banen, når det gælder støtte til det lokale idræts-, forenings- og andet kulturliv. Vore sponsorater dækker både i bredden og i toppen såvel som hos børn, unge og ældre.” siger underdirektør Claus Moser På baggrund af sparekassens aktiviteter på medarbejderområdet blev den i 2005 valgt til Danmark’s 2. bedste arbejdsplads. Navn • Arrangement

Samfundsstøtte og investeringer 01.01.2005 Effekt af Frøs Herreds Sparekasses sponsoreringer Frøs Herreds Sparekasse har, siden de vedtog aktivt at hjælpe deres lokalsamfund, oplevet vækst i kundetilgang og stigende tilfredshed. Meget tyder på at sparekassens aktiviteter i lokalsamfundet kan tilskrives en stor del af den succes virksomheden oplever, som konkret er: Positiv imageeffekt på en anden og mindre direkte måde end almindelig reklame- eller salgsaktiviteter. Kunde- og medarbejdertilfredsheden er på 95 %. Kundetilgang på 15 nye kunder pr. dag. Navn • Arrangement

Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… 01.01.2005 Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… På www.overskudmedomtanke.dk finder I bl.a. følgende værktøjer og manualer under samfundsaktiviteter: Generel information og værktøjer: www.smallbusinessjourney.com Model til vurdering af resultatet af samfundsaktiviteter: http://www.lbg-online.net/model/default.asp Navn • Arrangement

Miljøaktiviteter Introduktion til miljøaktiviteter

Indhold i grundmodul Hvad er miljøaktiviteter? 01.01.2005 Indhold i grundmodul Hvad er miljøaktiviteter? Hvorfor lave miljøaktiviteter? Hvordan arbejder man strategisk med miljøaktiviteter? Hvad gør de andre? Arbejd selv og fælles diskussion Navn • Arrangement

Hvad er strategiske miljøaktiviteter 01.01.2005 Hvad er strategiske miljøaktiviteter Strategiske miljøaktiviteter: ændringer i virksomheden arbejdsprocesser sammensætning af produkter og services => reduceret ressourceforbrug og/eller en mindre påvirkning af det ydre miljø og en styrket konkurrenceevne. Kræver samarbejde mellem ledelse og medarbejdere bygger oven på miljølovgivning bidrager til en bæredygtig udvikling og styrke virksomhedens konkurrenceevne øger goodwill og skaber grøn profil Kilde: HVR manual Navn • Arrangement

Hvorfor lave strategiske miljøaktiviteter 01.01.2005 Hvorfor lave strategiske miljøaktiviteter Investorer kræver, at miljø er et element i fremtidig innovation Øget krav i leverandørkæder om miljøledelse Kilde: HVR manual Navn • Arrangement

01.01.2005 Hvordan Strategisk miljøledelse - ledelse og medarbejdere samarbejder (samarbejdsudvalg/sikkerhedsudvalg) – ejerskab ellers glem det ambitionsniveauet i forhold til markedet god husholdning med ressourceforbruget (fx elektricitet, vand, reduktion af spild og øget genanvendelse) betaler sig altid, over enkel miljøstyring - forebygger og reducerer udledning til luft, spildvand, farligt affald) til ISO 14001 miljøledelsessystem – Miljøpolitik, Målsætninger, miljømål, handlingsplan og rapportering til ledelsen Registreres i den fælleseuropæiske ordning for miljøstyring og miljørevision, kaldet EMAS – 14001 krav + miljøredegørelse Virksomheden har på alle niveauer mulighed for at anvende miljøstyring som et instrument i markedsføringen Miljøstyring er et ledelsesværktøj, der gør det muligt for en virksomhed at få styr på sine miljøforhold og sikre, at der hele tiden arbejdes med at reducere og forebygge virksomhedens miljøpåvirkning. Miljøstyring indebærer en systematisk og organiseret indsats med deltagelse af såvel ledere som medarbejdere. Som det vil ses af dette kursusmateriale, kan miljøstyring indføres på mange ambitionsniveauer. Manualen lægger op til, at man enten indfører en meget enkel form for miljøstyring, som først og fremmest har til formål at systematisere ressourceforbruget og løbende synliggøre besparelsesmuligheder - eller indfører et mere omfattende og formelt miljøstyringssystem, som udover at sikre en god husholdning på miljøområdet også giver virksomheden mulighed for at anvende miljøstyring som et instrument i markedsføringen. Man kan også vælge at gå videre og blive certificeret efter den internationale standard ISO 14001 eller registreret efter den fælleseuropæiske EMAS-ordning Der skal laves cases for ressourcebesparelser, energi og vand og affald til genanvendelse udledninger til luft, vand (modificere processer og udstyr, ny renere teknologi) Ændringer i produktsammensætning (substitution af farlige stoffer med mindre farlige) Hvad 14001 kræver af tid og penge Hvad EMAS kræver af tid og penge Navn • Arrangement

Ambitionsniveau EMAS ISO 14001 miljøledelsessystem God husholdning med ressourceforbruget (energi, vand, reduktion af spild og øget genanvendelse) Styring af udledninger til luft, vand, affald (find inspiration i manualer f.eks. Key2Green, Håndværksrådet) ISO 14001 miljøledelsessystem EMAS Stigende ambitions-niveau og omkostninger

01.01.2005 Virksomhedens ressourceforbrug, udledninger og produkter (Input og output) Energi, Vand, Råvarer Hjælpe-stoffer Produkter Biprodukter Affald, Farligt affald Spildevand Udledning til luft inkl. støv Støj Arbejds- processer God husholdning Eco-design Renere Teknologier Leverandørkrav Navn • Arrangement

Eksempler god husholdning, Renere teknologi og Produkter Energi & vand Sluk for el/PC – stand by kontakter (Elsparerådet) Tætne haner og vandbesparende toiletter Råvarer/hjælpestoffer Minimere spild – øget genanvendelse Erstatte farlig stoffer med mindre farlige Køb produkter med Svanen eller EU Blomsten Leverandør krav Renere Teknologi ny teknologi som er energieffektiv og bruge mindre vand Produkter Eco-design – mere miljøvenlige og genanvendelige produkter Livscyklus vurdering Minimer forbruget af emballager

01.01.2005 Hvad gør de andre? Københavns Zoo er en af de ældste zoologiske haver i Europa. Zoo har ca. 130 ansatte Haven har bl.a. sat elmålere op i alle bygninger og installeret energibesparende pærer i alle administrative bygninger. Desuden genanvender haven dyrenes efterladenskaber til at dyrke jorden med. I øjeblikket overvejer haven, om der er mulighed for at bruge biogasser til energiproduktion. Miljøarbejdet har givet økonomiske gevinster: Vandforbruget er blevet reduceret med op til 23% Elforbruget er reduceret med 3% Varmeforbruget er reduceret med 12% Københavns Zoo er gået hele vejen med deres miljøarbejde og er blevet certificeret med EMAS. Københavns Zoo er den første EMAS- registrerede Zoo Navn • Arrangement

Arbejd selv Brug det udleverede skema til at få et overblik over jeres miljøarbejde Brug denne figur til inspiration Energi, Vand, Råvarer Hjælpe-stoffer Produkter, Biprodukter Affald, Farligt affald Spildevand Udledning til luft inkl. støv Støj Processer og udstyr

Hvordan styrer man? SE : Kortlægning 01.01.2005 Hvordan styrer man? SE : Kortlægning TÆNK: Vurdering og prioritering af problemer og løsningsmuligheder PLANLÆG: Hvem løser hvilke problemer, hvordan og hvornår? UDFØR: Handlingsplanen føres ud i livet – problemerne løses TJEK: Nåede vi vores mål? Justeringer. SE Kortlægning og registrering af miljø- og arbejdsmiljøforhold Miljø- og arbejdsmiljølovgivning Miljøhåndbogen TÆNK Vurdering og prioritering af problemer og løsningsmuligheder Udfærdigelse af miljøpolitik og mål Organisering af miljøarbejdet PLANLÆG Hvem løser hvilke problemer, hvordan og hvornår? UDFØR Handlingsplanerne føres ud i livet – problemerne løses Miljøstyringssystemet opbygges TJEK Systemet kontrolleres løbende ’ Ny gennemgang af systemet minimum hvert tredje år Navn • Arrangement

Miljøaktiviteter Udvidet modul: Miljøstyring - Trin for trin

Miljøkortlægning SE: Kortlægningen er første skridt 01.01.2005 Miljøkortlægning SE: Kortlægningen er første skridt I kan få et overblik over, hvordan jeres virksomhed påvirker miljøet ved at lave en kortlægning. Ledelsen bør starte med at specificere, hvor mange ressourcer der kan bruges på miljøprojektet Med inspiration fra Green Network, se mere på www.greennetwork.dk Identifikation omfatter alle former for miljøpåvirkninger fra virksomheden. Identifikationen bør i første omgang være bred og dække alle tænkelige påvirkninger Prioritering: Når miljøpåvirkningerne er kortlagt, skal de vurderes og prioriteres på et indledende, overordnet niveau. Dette kan ske i samarbejde med myndigheder Planlægning: For de miljøpåvirkninger, der kræver handlingsplan, nedsættes arbejdsgrupper til at arbejde med problemstillingen Praksis: Handlingsplanens praktiske gennemførelse skal herefter udformes. Evaluering: Når aktiviteten har været udført et stykke tid er det en god idé, at evaluere, om I har noget de mål, I ville, og om I eventuelt skal ændre på aktiviteten Profilering: I kan eventuelt fortælle om jeres miljøindsats til jeres interessenter. Det kan I gøre på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, i salgssituationer mm. I kan også udarbejde grønne regnskaber, som redegør for jeres miljøpåvirkninger og jeres indsats. Navn • Arrangement

Miljøkortlægning Hvad skal kortlægges? 01.01.2005 Miljøkortlægning Hvad skal kortlægges? Virksomhedens ressourceforbrug og udledninger. Kortlæg alle virksomhedens arbejdsprocesser første gang for at få overblikket Find årsagen Find ideer til løsninger Prioriter mellem løsninger Det er vigtigt at inddrage medarbejderne i kortlægningen – og hele vejen igennem cirklen. Alle virksomhedens input og output: se eventuelt figuren slide 5, som viser alle virksomhedens input og output. I kan også bruge skemaet, som lister forskellige miljøaktiviteter til at få inspiration til, hvilke påvirkninger jeres virksomhed har på de forskellige områder. Formålet med den indledende kortlægning er at få styr på alle virksomhedens processer og materiale flow’et. Mange små og mellemstore virksomheder finder i den indledende gennemgang muligheder for besparelser gennem spild minimering og genanvendelse. I kan også vælge en problemorienteret strategi for jeres miljøarbejde. Det betyder, at I arbejder med en allerede identificeret miljømæssige udfordring, eksempelvis nye produktspecifikationer fra kunder, der stiller krav til udfasning af bestemte stoffer. Dermed bliver kortlægningen reduceret til at omfatte det, der er relevant for aktuelle problemstilling. På den måde får I ikke gevinsten af et overblik, men I kommer hurtigere/lettere i gang. Hvis kortlægningen skal fungere som et forstadium til at indføre miljøledelse eller til en egentlig miljøcertificering, er der visse krav til kortlægningen af jeres virksomheds miljøpåvirkninger. I kan også bruge punkterne til inspiration, hvis I ikke umiddelbart har ambitioner om at indføre miljøledelse. Krav til kortlægningen: Tal i kortlægningen skal være på årsbasis Kortlægningen skal indeholde miljøoplysninger fra de seneste 5 års produktion – dog kun i det omfang, hvor der findes redegørelser/grønne regnskaber Det skal fremgå, om de angivne værdier er målte, beregnede eller anslåede Kravene til kortlægning er baseret på Green Networks metode til miljøkortlægning Kilde: www.greennetwork.dk Navn • Arrangement

Miljøkortlægning Hvad kortlægges? - Eksempler 01.01.2005 Miljøkortlægning Hvad kortlægges? - Eksempler Ressourcer (input) Energi Vand Råvarer Hjælpestoffer Udledninger (output) Affald Farligt affald Spildevand Udledninger til luft Støj Produkternes indhold (output) Produktets livscyklus –fra vugge til grav Fokus på kemiske stoffer Genanvendelse efter brug Emballage Frivilligt: Miljømærker Nordiske Svane, EU Blomsten Miljøvaredeklarationer Alle virksomhedens input og output: se eventuelt figuren slide 5, som viser alle virksomhedens input og output. I kan også bruge skemaet, som lister forskellige miljøaktiviteter til at få inspiration til, hvilke påvirkninger jeres virksomhed har på de forskellige områder. Formålet med den indledende kortlægning er at få styr på alle virksomhedens processer og materiale flow’et. Mange små og mellemstore virksomheder finder i den indledende gennemgang muligheder for besparelser gennem spild minimering og genanvendelse. I kan også vælge en problemorienteret strategi for jeres miljøarbejde. Det betyder, at I arbejder med en allerede identificeret miljømæssige udfordring, eksempelvis nye produktspecifikationer fra kunder, der stiller krav til udfasning af bestemte stoffer. Dermed bliver kortlægningen reduceret til at omfatte det, der er relevant for aktuelle problemstilling. På den måde får I ikke gevinsten af et overblik, men I kommer hurtigere/lettere i gang. Hvis kortlægningen skal fungere som et forstadium til at indføre miljøledelse eller til en egentlig miljøcertificering, er der visse krav til kortlægningen af jeres virksomheds miljøpåvirkninger. I kan også bruge punkterne til inspiration, hvis I ikke umiddelbart har ambitioner om at indføre miljøledelse. Krav til kortlægningen: Tal i kortlægningen skal være på årsbasis Kortlægningen skal indeholde miljøoplysninger fra de seneste 5 års produktion – dog kun i det omfang, hvor der findes redegørelser/grønne regnskaber Det skal fremgå, om de angivne værdier er målte, beregnede eller anslåede Kravene til kortlægning er baseret på Green Networks metode til miljøkortlægning Kilde: www.greennetwork.dk Navn • Arrangement

TÆNK – Vurdering og prioritering 01.01.2005 TÆNK – Vurdering og prioritering Resultater fra kortlægningen vurderes og prioriteres: Miljø 3 point: Sundhedsmæssigt og miljømæssigt meget stort problem 2 point: Sundhedsmæssigt og miljømæssigt problem 1 point: Sundhedsmæssigt og miljømæssigt p.t. intet problem Økonomi 3 point: Ingen eller få udgifter 2 point: Acceptable udgifter, mindre likviditetsbelastning 1 point: Stor udgift, stor likviditetsbelastning Teknisk/organisatorisk 3 point: Nemt at gå til 2 point: En del tekniske/organisatoriske ændringer 1 point: Store tekniske/organisatoriske ændringer Vigtigste indsats-områder er: 3X3X3 = 27 points Kilde: HvR Navn • Arrangement

Planlægning af prioriterede miljøaktiviteter Udarbejdelse af handlingsplan: Hvad skal resultatet være? Hvordan opnås resultatet? Hvem er ansvarlig? Hvem skal inddrages? Hvad koster det? Tid Omkostninger/indtægter Hvornår skal det gøres?

Udfør og tjek Før handlingsplanerne ud i livet! Følg jævnligt op den handlingsplan, der er lavet i planlægningsfasen Har I nået jeres mål? Er der andre af de prioriterede indsatser, hvor der bør sættes ind?

Miljøredegørelse Hvad er en miljøredegørelse? 01.01.2005 Miljøredegørelse Hvad er en miljøredegørelse? Når I har gennemført processerne i cirklen i jeres virksomhed, kan I overveje at lave en miljøredegørelse eller et grønt regnskab Miljøredegørelsen og det grønne regnskab beskriver virksomhedens væsentligste miljøforhold og virksomhedens indsats for at reducere miljøpåvirkningerne: Det er frivilligt at lave en miljøredegørelse, men EMAS registrerede skal lave en miljøredegørelse Det er også frivilligt at lave et grønt regnskabet, men nogle virksomheder at pålagt at lave et. I kan fx finde inspiration til redegørelsen i en manual udarbejdet af Key2Green og til grønne regnskaber i vejledning lavet af Miljøstyrelsen Miljøredegørelse www.greennetwork.dk Navn • Arrangement

EMAS og ISO 14001 Hvis I allerede har et internt miljøstyringssystem, kan det være relevant for jer at overveje, om jeres virksomhed skal miljøcertificeres efter miljøledelsesstandarden ISO 14001 og/eller registreres i EMAS ordningen I arbejdshæftet kan I finde en trin for trin guide til, hvordan I kommer i gang med en EMAS- eller ISO 14001 certificering

Hvis du vil vide mere Tal med din brancheorganisation om de har materiale om miljøstyring i din branche Se evt. på www.miljøstyring.dk, hvor du kan arbejde med miljøstyring i din egen virksomhed Brug energiguiden på www.ens.dk hvor du kan finde gode ideer til energibesparelser Du kan på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under Produkter & Industri Teste din virksomhed – Hente vejledning om grønne regnskaber Lære mere om miljøledelse og EMAS Bruge Vidensbanken om renere produkter, affald, genanvendelse og renere teknologi Se mere om miljøredegørelse på Key2Greens hjemmeside www.key2green.dk Brug ekspertisen hos del lokale myndigheder og meld dig ind i det lokale grønne netværk – du kan på Key2Greens hjemmeside se om der er et netværk i dit område

Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… 01.01.2005 Afslutning: Sådan kommer I videre derhjemme… På www.virk.dk/omtanke finder I bl.a. følgende værktøjer og manualer under miljøaktiviteter: Miljøøkonomi i små og mellemstore virksomheder – et værktøj (PWC) Kom godt i gang med miljøstyring på www.miljostyring.dk (Håndværksrådet) Test din virksomhed og få mere ud af miljø-, energi- og kvalitetsledelsen på http://www.mst.dk/default.asp?Sub=/produkt/evaluering/ (Miljøstyrelsen) Manual om virksomhedens sociale engagement på http://www.greennetwork.dk/page374.asp (Green Network) Miljøredegørelsesmanual på http://www.key2green.dk/page161.asp (Green Network og Key2Green) Navn • Arrangement

Innovation Introduktion til CSR-orienteret innovation

Indhold i CSR-innovation 01.01.2005 Indhold i CSR-innovation Hvad er innovation? – og CSR-innovation? Eksempler på CSR-innovation Hvordan kommer man i gang? Arbejd selv Navn • Arrangement

Invention (noget nyt) + Kommercialisering (nyttiggørelse) 01.01.2005 Hvad er innovation? Innovation er styret udviklingsproces - af eksempelvis: Brugerdrevet Forskningsdrevet Prisdrevet Innovation = Invention (noget nyt) + Kommercialisering (nyttiggørelse)  At konkurrere på prisdreven innovation betyder, at virksomheden hele tiden forsøger at levere et produkt, som kunderne oplever som specielt billigt, og i hvert fald billigere end konkurrenternes. Kilden til prisdreven innovation er derfor en stadig søgen efter lavere omkostninger, så det produkt der leveres, er billigere end et tilsvarende produkt fra konkurrenterne. Ved prisdreven innovation konkurrerer virksomheden på organisation, logistik, ”købmandsskab” og markedsføring. At konkurrere på forskningsdreven innovation betyder, at virksomheden hele tiden forsøger at få et teknologisk forspring i forhold til konkurrenterne, så virksomheden kan producere til lavere omkostninger eller kan levere et produkt, der i form eller funktion har andre egenskaber end konkurrenternes. Kilden til forskningsdreven innovation er naturligvis forskning, men i høj grad også evnen til at omsætte forskning til teknologier, der kan frembringe nye kommercielle produkter. At konkurrere på brugerdreven innovation betyder, at virksomheden hele tiden forsøger at levere et produkt, der giver kunderne en særlig værdi eller oplevelse, som adskiller sig fra konkurrenternes produkter. Kilden til brugerdreven innovation er forståelse af kundebehov og evnen til at omsætte viden om kundebehov til unikke produkter og oplevelser, som konkurrenterne ikke uden videre kan kopiere. J. Rosted: ”Brugerdrevet innovation – resultater og anbefalinger”, nr. 13, 2005. (s.31) Navn • Arrangement

Hvad er CSR-innovation? 01.01.2005 Hvad er CSR-innovation? En innovationsproces som indarbejder sociale eller miljømæssige hensyn ved at inddrage relevante interessenter i processen… …og hvor slutproduktet er et forretningskoncept, som er økonomisk rentabelt, samtidigt med at det gavner medarbejdere, miljø eller samfund på nye måder! Navn • Arrangement

Eksempler på CSR-innovation 01.01.2005 Eksempler på CSR-innovation Navn • Arrangement

Eksempler på temaer - og forslag til interessentinddragelse 01.01.2005 Eksempler på temaer - og forslag til interessentinddragelse Fremtidens handicapudstyr  (handicappede, plejepersonale, producenter af handicapudstyr, etc.) Fremtidens bæredygtige energi (forskere, naboer til vindmølleparker, rapsolielandmænd)  Fremtiden for ulande (aktører fra ulande, FN, ) Fremtidens sundhedsfremme (syge, plejepersonale, læger, producenter af sundhedsudstyr/medicin) Fremtidens affaldshåndtering (myndigheder, affaldsbehandlere, produktudviklere, virksomheder, NGO’er) Navn • Arrangement

Innovationen har det godt 01.01.2005 Innovationen har det godt Innovationen i små og mellemstore virksomheder har godt: 75 % af de adspurgte virksomheder har udviklet nye produkter, services og processer fra 2002 til 2004 En undersøgelse foretaget af Rambøll Management for Akademikernes Centralorganisation, Center for Ledelse og Dagbladet Børsen om innovationen i små og mellemstore virksomheder. Navn • Arrangement

01.01.2005 Hvilke CSR-orienteret produkter udvikler små og mellemstore virksomheder oftest? Gallups undersøgelse viser, at 71 % af de virksomheder, der har udviklet CSR-orienterede produkter og serviceydelser, har innoveret med sigte på at løse miljøproblemer Især virksomheder, der udvikler produkter/serviceydelser i relation til miljøproblemer, oplever positiv økonomisk effekt Navn • Arrangement

Innovation - case DCR MILJØ A/S I 1995 blev DCR Miljø som den første virksomhed i Danmark godkendt til indsamling og behandling af elektrisk og elektronisk affald. Det stigende forbrug af tv, computere, mobiltelefoner og anden elektronik udgør trussel for miljøet, når forbrugerne smider det ud. Men også en mulighed for at starte en virksomhed. Det er forretningskonceptet i DCR Miljø a/s, der er førende indenfor genindvinding af affald af elektriske og elektroniske produkter. Virksomheden er dermed et eksempel på CSR-innovation, med fokus på innovation indenfor forretningsmodeller.

CSR Innovation Arbejd selv

En måde at komme i gang på: 01.01.2005 En måde at komme i gang på: Identificer jeres samfundsvision Sammensæt innovationsgruppe (inddrag interessenter og tværfaglige kompetencer) Ideudvikling indenfor samfundsvision Kommercialisering af ideer Markedsudvikling Ny viden i virksomheden Navn • Arrangement

01.01.2005 Vidensmedarbejder En ny medarbejder med en anderledes baggrund – uddannelsesmæssigt, kulturelt m.m. - kan tilføre ny viden og inspiration til en innovationsproces. Eksempelvis er effekten af at ansætte akademikere: …større vækst. Små og mellemstore virksomheder, der har ansat den første akademiker i perioden 1995 til 2001, har oplevet en vækst på 133 pct. mod en vækst på 30 pct. i de virksomheder, der ikke har ansat en akademiker. …øget innovationsaktivitet. Virksomheder, der ansætter deres første akademiker, har to til tre gange så stor sandsynlighed for at udvikle nye produkter/services som virksomheder, der ikke ansætter deres første akademiker. Viser en analyse, som Rambøll Management har lavet for Ingeniørforeningen i Danmark, Dansk Metal, Dansk Industri, DJØF og AF i 2004  Navn • Arrangement

Arbejd selv - hvilke CSR-innovationer kan din virksomhed lave? 01.01.2005 Arbejd selv - hvilke CSR-innovationer kan din virksomhed lave? Navn • Arrangement

Kommunikation Kommunikation af virksomhedens CSR indsats

Hvad er kommunikationsaktiviteter? Indarbejd i kommunikation, I allerede laver Jobannoncer Produktkataloger Hjemmeside Husk også de mere uformelle sammenhænge Kundemøder Messer Møder

Hvorfor kommunikere om CSR? Forbedre virksomhedens omdømme Adskille sig fra konkurrenter Imødekomme krav eller forventninger fra kunder Sætte goodwill i banken Stolthed hos medarbejderne

Potentiale - de fleste gør det ikke…

Brug kommunikation strategisk Det skal ”rime” på produktet Tænk i forskellige målgrupper Undersøg: Hvad gør konkurrenterne? Undersøg: Hvad forventer kunderne? Brug eventuelt ikke-finansielle regnskaber

Gode råd om kommunikation af CSR God kommunikation starter indefra – hav medarbejdere med først Ikke kun massekommunikation – også ansigt-til-ansigt og uformelle sammenhænge Brug eksempler og historier Fortæl om resultater snarere end projekter og proces Vær (helt) sikker på, at det holder vand

Overhold markedsføringsloven Ikke urigtig, vildledende eller mangelfuld Påstande skal kunne dokumenteres Brug ikke egne miljømærker eller lignende Lovmæssige krav kan ikke bruges selvstændigt

Kommunikation - case Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse har 10 filialer i Trekantområdet, og ønsker at signalere overskud – både i forhold til kunder og lokalsamfund. Sparekassen kommunikerer overskud til deres interessenter ved at engagere sig som sponsorer, investorer og partnere i lokale projekter. Investeringer i en børnehave, en fritidsordning, kollegier i København og Århus og et nyt erhvervscenter i Middelfarts tidligere psykiatriske hospital er eksempler på ting, der giver god omtale af sparekassen. De er blevet så gode til at kommunikere deres engagement, at det er blevet en ny kompetence som sparekassen ønsker at tilbyde til deres erhvervskunder. Derfor har de startet kommunikations- og eventbureauet The Show med den tidligere marketingchef som direktør. Kommunikationen af, at de er en arbejdsplads, der engagerer sig, er også nået ud til interessenter udenfor lokalområdet.

Kommunikation Arbejd selv

Arbejd selv Diskuter i grupperne: Hvilke CSR-aktiviteter skal vi kommunikere til hvilke målgrupper? Hvilke kanaler eller kommunikationsaktiviteter skal vi bruge for at nå de forskellige målgrupper?

Ledelse, vision og værdier Opsamling på arbejdet med virksomhedens samfundsengagement

Opsamling: diskussion… 01.01.2005 Opsamling: diskussion… Hvilke CSR aktiviteter har I diskuteret idag… og hvordan kan CSR-aktiviteterne reducere jeres omkostninger, øge omsætningen eller udvikle nye forretningsområder… og samtidig bidrage til samfundet? Navn • Arrangement

CSR - hvor det betaler sig 01.01.2005 CSR - hvor det betaler sig For at få det fulde udbytte af jeres virksomheds CSR-indsats, er det væsentligt, at: jeres virksomhed ikke blot arbejder spredt med forskellige aktiviteter, men at I tænker mere systematisk over, hvilke aktiviteter der er relevante for jeres virksomhed, og tænker over, hvordan CSR kan bidrage til at forbedre jeres virksomheds muligheder. Det kan I gøre ved at tænke CSR sammen med de værdier, der kendetegner jeres virksomhed. Navn • Arrangement

Eksempel på en strategisk CSR-proces 01.01.2005 Eksempel på en strategisk CSR-proces Se… en kortlægningsproces: Hvilke generelle udfordringer har jeres virksomhed – og hvilke CSR-aktiviteter kan bidrage positivt? Hvilke CSR-aktiviteter passer ind i jeres værdier, målsætning og strategi? Hvilke ledere og medarbejdere - og interessenter skal inddrages i processen! Tænk… en vurderings og prioriteringsproces: Hvor mange ressourcer vil ledelsen afsætte til processen/projektet? Hvilke aktiviteter bidrager mest til at reducere omkostninger, øge omsætningen eller løse de udfordringer I står overfor? Navn • Arrangement

Eksempel på en strategisk CSR-proces 01.01.2005 Eksempel på en strategisk CSR-proces Planlæg… en handlingsplan: Opstil realistiske mål Lav en handlingsplan og udpeg ansvarlige Brug den eksisterende organisering Udfør… en implementeringsproces Tjek… en evalueringsproces: Blev målene nået? - Skal der laves justeringer? Kommuniker jeres CSR-indsats Navn • Arrangement

01.01.2005 Vil du vide mere? I kan arbejde videre med CSR på hjemmesiden www.overskudmedomtanke.dk Navn • Arrangement