A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Forsøg med Direkte såning
Advertisements

Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsproblemer ved reduceret jordbearbejdning Bo Melander & Niels Holst Danmarks JordbrugsForskning,
Ally ST, Express ST, CDQ ST & Harmony Plus
Ændringer i vejr og klima
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Resultater af ukrudtsforsøg ved Danmarks JordbrugsForskning S. K. Mathiassen, P. Kudsk & K. J. Fertin DJF.
Er computeren bedre end det menneskelige øje til at finde planter?
Langsigtet balance i ukrudtsbestanden
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Klimaændringer – kort version
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Hvad skal vi gøre bedre i 2007?
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Plantesygdomme på landbrugsplanter under ændrede klimaforhold
Plantekongres 2005 – Indlæg 1,2,2. S. Mathiassen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Er to behandlinger med halv.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvornår er tørke mest farlig? Mathias Neumann Andersen.
Jordbearbejdningssystemets betydning for ukrudtsbekæmpelsen
Herbicidresistens og herbiciders virkemåde
Väder- och Klimatförändringar
Nye skadegørere Klimaforhold, sædskifte og dyrkningsteknik påvirker i høj grad, hvilke skadevoldere der bliver til et problem i afgrøderne. I dette afsnit.
Timing og middelvalg ved bekæmpelse af ukrudt Landskonsulent Poul Henning Petersen, Landscentret, Planteproduktion.
Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi Biomarkører – Lic. pharm Helle Weber Ravn.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Køreskader og påvirkning af udbyttet i kløvergræs
B1.1 Bekæmpelse i etableringsåret Landskonsulent Jens Erik Jensen og i sædskiftet.
Betydningen af reduceret pesticidanvendelse på fødekæder på markniveau. Jørgen Aagaard Axelsen, Mette Sønderskov, Knud Tybirk og Marianne Bruus Pedersen.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Ukrudtsmidler til frøgræs og udlæg af frøafgrøder Poul Henning Petersen.
Calaris® - et nyt bredspektret ukrudtsmiddel til majs
Planteværn Online i majs Per Rydahl Danmarks Jordbrugsforskning.
Ukrudtsbekæmpelse i vinter- og vårsæd – resultater fra landsforsøgene
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Strategi for ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Specialkonsulent Jens Erik Jensen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004.
Bekæmpelse af rodukrudt i landbrugsafgrøder
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Stadig mere kvik – bekæmper vi rigtigt? Per Kudsk & Solvejg K. Mathiassen DJF Forskningscenter Flakkebjerg Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr DJF.
CATCH*- Ny basisløsning til vårsæd, som kombinerer nyt og "gammelt". Morten Nygaard Technical Manager Dow AgroSciences Danmark A/S.
Der er noget nyt på vej....
Planteværn Online - ukrudt
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
DJF Forskningscenter Flakkebjerg Ukrudt – sidste nyt fra Danmarks JordbrugsForskning S.K. Mathiassen, P. Kudsk, P.E. Jensen & K.J. Fertin Danmarks JordbrugsForskning.
Globale temperaturændringer
DJF, Afdeling for Plantebeskyttelse Forsøgsgrundlag for anbefalinger og nye værktøjer Per Rydahl og Leif Hagelskjær Danmarks Jordbrugsforskning Afd. for.
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter Ukrudtsbekæmpelse med rækkedampning Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling.
Mikrosprøjtning med én dråbe pr. ukrudtsplante af I Lund & H T Søgaard Afd. for Jordbrugsteknik E Graglia Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr.
Nyt fra fungicidafprøvning på Flakkebjerg
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye skadedyr? Under nye klimaforhold Lars Monrad Hansen.
Rangordning af fungicider til septoriabekæmpelse
Ukrudtsfloraen er forskellig – det skal ukrudtsbekæmpelsen også være Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Nr kg hvidkløver pr. ha! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Birte Boelt kg hvidkløver pr. ha! Er.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Strategi for ukrudtsbekæmpelse i 2005 Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Strategier for ukrudtsbekæmpelse Korn, vinterraps, frøgræs, majs Jens Erik Jensen og Poul Henning.
Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.
STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT Poul Henning Petersen, Planter & Miljø Plantekongressen 2016.
MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED Webinar 5. november kl Der er musik før.
Grundlæggende viden om ukrudtsbekæmpelse i vårsæd
Glyphosats betydning for dansk jordbrug og de mulige alternativer
Betydningen af fars barsel for lige løn mellem kønnene
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Resultater fra Landsforsøgene med ukrudtsbekæmpelse i markfrø
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger
Præsentationens transcript:

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr

Forventede klimaændringer Et stigning i atmosfærens CO 2 indhold Middeltemperaturen stiger Mere nedbør om vinteren, mindre nedbør om sommeren

Potentielt og aktuelt udbytte Potentielt udbytteOpnåeligt udbytteAktuelt udbytte Vand Kvælstof Fosfor CO 2 Lysintensitet Temperatur Afgrøde Ukrudt Sygdomme Skadedyr Goudriaan & Zadoks (1995)

Klimaændringers indflydelse på ukrudtsbekæmpelsen Ukrudtsfloraens sammensætning Konkurrenceforholdet imellem afgrøde og ukrudt Herbiciders virkning

Ukrudtsfloraens sammensætning Varmekrævende arter bliver mere udbredte (f.eks. grøn skærmaks, hanespore, amarantharter, enårig bingelurt, håret kortstråle) Fremme arter med flere generationer pr. år (f.eks. enårig rapgræs) Ændringer i ukrudtsfloraen vil ske meget langsomt sammenlignet med skadedyr og sygdomme

Konkurrenceforholdet imellem afgrøde og ukrudt C 3 og C 4 planter Stigende indhold af CO 2 er en større fordel for C 3 end for C 4 planter De fleste afgrøder er C 3 planter, mens 14 af de 18 såkaldte ”worlds worst weeds” er C 4 planter I DK er både de fleste afgrøder og ukrudtsarter C 3 planter (majs er C 4 plante)

Udbytte af C 3 afgrøde i konkurrence med C 3 ukrudt UdbytteNormal CO 2 Forhøjet CO 2 (+60%) Udbytte- stigning Sojabønne (C 3 ) % Sojabønne (C 3 ) + Hvidmelet Gåsefod (C 3 ) Udbyttetab28%38% Ziska (2000)

Udbytte af C 4 afgrøde i konkurrence med C 3 ukrudt UdbytteNormal CO 2 Forhøjet CO 2 (+60%) Udbytte- stigning Sorghum (C 4 ) % Sorghum (C 4 ) +Kinajute (C 3 ) Udbyttetab0%17% Ziska (2003)

Ukrudtsplanters følsomhed overfor herbicider Tørkestress i sommerperioden Nedsat følsomhed af ukrudtsplanter ved forøget CO 2 indhold

Ukrudtsplanters følsomhed overfor glyphosat (væksthusforsøg) Relative væksthastighed (ubeh=100) Ziska et al. (1999)

Ukrudtsplanters følsomhed overfor glyphosat (markforsøg) Ziska & Goins (2007) Ukrudtsbiomasse (g/m 2 )

Herbiciders nedbrydning Lokalitet Brize Norton1 marts28 januar Leeming14 marts11 februar IPU er udsprøjtet d. 1. november Datoen i tabellen er det tidspunkt, hvor der er 25% IPU tilbage Den hurtigere nedbrydning skyldes en højere jordtemperatur (ca. 1,5 o C) Bailey (2003)

Klimaændringernes indflydelse på behovet for ukrudtsbekæmpelse Ændringer i ukrudtsfloraen Nye græsukrudtsarter kan betyde et stigende behov, mens nye tokimbladede ukrudtsarter sandsynligvis ikke vil øge behovet Ændret konkurrenceforhold imellem afgrøde og ukrudt Klimaændringerne vil favorisere ukrudtsfloraen mere end afgrøden specielt i C 4 afgrøder Virkning af herbicider Jordmidler nedbrydes hurtigere, hvilket øger behovet for supplerende bekæmpelse. Usikkert hvilken effekt tørke og forhøjet CO 2 indhold vil få