Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger

Præsentationer af emnet: "Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger"— Præsentationens transcript:

1 Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger
Markens dræningstilstand, effektiv kortlægning Tak for at i ville deltage Præsentation af deltager i projektet Hvor er det relevant at kortlægge drætilstand? Pej tilbage til sidste års præsentation Foto: Søholt 2018, Kasper Jensen

2 Udbytte effekt af dræning Tokkerup
Udbytte (kg tørstof/ha) Afgrøde År N tildel. Bedre drænede Dårligere drænede Udbytte tab LSD Drændybde 120-95cm 65-60cm Vårbyg 2012 111 6652 5596 16% 534 Vinterhvede 2013 174 7230 6523 10% 392 2014 175 7654 6452 438 2015 70 6008 4664 22% 697 140 6598 5486 17% 2016 90 6108 4173 31% 538 180 7622 5838 23% 2017 7111 5208 27% 756 7760 6038 2018 3204 * 2477 * 442 3237 * 3050 * 6% Store udbyttetab op til 30% Uden visuel effekt i marken igennem dyrkningsæsonen Brug mere tid på denne * Kernevægt incl vand KU Kasper Jensen 2018

3 Ingen visuel effekt Du går ud igennem din hvedemark i midten af Maj alt ser perfekt ud, ingen visuel effekt Tokkerup 2016, Kasper Jensen

4 Toppen af isbjerget! Kasper Jakob Jensen Cand.agro Brug mere tid
Tåstrup 2015, Kasper Jensen Foto: Kasper Jensen forår Tåstrup

5 Klima tilpasning? Afstrømningskapacitet
849mm 2017 Kapacitetsproblemer og manglende overblik over vedligeholdstilstand Kilde: DMI 2018

6 Afvandingaskapacitet, ældre anlæg
Kasper Jensen Tokkerup

7 Kortlægning, hvordan? Toppen af isbjeget, det kan være svært at se, særligt hvis man har store arealer. Grundlæggende jordfysik! Til illustration kommende billeder. Brug tid på at integrer temperature beskrivelsen

8 Detail system tile-drained
Poorer drainage conditions Better drainage conditions

9 Mikroklima og jordtemperatur
Forårssituation i forsøgsmarken. Da jorden er før tør i den bedre drænede ende vil dagstemperaturen i det øverste jordlag og mikroklimaet være varmere hvilket påvirker plantevæksten. (en smule om udvintring) Photo of the trial field in spring

10 Energy fluxes Dræningseffekt Gns max daglig Mar 1.3 Apr 1.1 May 0.9

11 Overflade energibalanceligning, en forårsdag
Rn = G + H + E Jordvarmeflux Fordampning Sensible varme Stråling Rn G E H KU Kasper Jensen 2018

12 Energy fluxes

13 Nedbør og temperatur Min Maks - 0,15 Nedbør sidste 12timer (mm) 0,6
Tabel. Grænseværdikriterier for observerede dræningseffekter på minimum 1℃ Min Maks Nedbør i samme time (mm) - 0,15 Nedbør sidste 12timer (mm) 0,6 Nedbør sidste 24timer (mm) 3 Nedbør sidste 48timer (mm) 5 Nedbør sidste 72timer (mm) 8 Nedbør sidste uge (mm) 12 Lufttemperatur dags gns. 6

14 Indstråling, Tidspunkt på dagen og året
Farver, title på Der er drænings Fjern ekstra x akse Brug mere tid på at forklarer akser Ændre til dansk tekst på alle slides

15 Skyethed

16 Vind

17 Anbefalinger til gunstige vejrforhold for dræneffekter:
Forudgående periode med begrænset nedbør Solrige forhold - Midt på dagen - Lavt skydække - Marts måned eller senere Lufttemperaturen min 6 grader Lavt plantedække

18 Projektet er støttet af:

19 Afvandingsprojektet har desuden været støttet og finansieret af:
Institut for Plante- og Miljøvidenskab Afvandingsprojektet har desuden været støttet og finansieret af: CARLSEN-LANGES LEGATSTIFTELSE Landbrugets Hudefond Tak til organisationerne der er vist på sliden. Og tak for faglig sparing og støtte til vejlederne Og forsøgsværten. Tokkerupgaard I/S Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Se ”European Agricultural Fund for Rural Development” (EAFRD) Læs mere på agronomi.dk

20 Temperature, energyeffect and water content spring 2016

21 Afvandingstilstand

22 Reference fordampning

23 Potentielt drænede arealer i Danmark
Store arealer med behov. Topografi og tekstur (lerindhold) afgørende faktorer.

24 Energy fluxes