Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
TUREN GÅR TIL Unge i vækst. TUREN GÅR TIL…Unge i vækst •Turen går til er praktiske, informative og brugervenlige guides til gode oplevelser. •Enkel opbygning.
Advertisements

# Ejendomsmæssig forundersøgelse Termestrup Enge dec Ejendomsmæssig forundersøgelse – Termestrup Enge.
Hvilken forskel skaber mest værdi for brugerne?
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Møde i Det Grønne Råd den 12. september 2012 Orientering om Natur- og Parkpolitikken.
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Energiledelse Energiledelse betyder, at virksomheden gennemfører en systematisk, løbende indsats for at bruge energien bedre og derigennem øge virksomhedens.
Fuglene i Landdistrikt programmet
3-timers møder Aarhus Universitetshospital 2014
Fra jord til bord Lidt om Jersore Galloway:
Opdatering af § 3 natur-registreringen
Erfaringer med at starte græsningsprojekter
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Status - Varslingssystemet - for udvaskning af pesticider til grundvandet Preben Olsen, DJF Jeanne Kjær, GEUS Ruth Grant, DMU.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
Afdelingsledelsen Vision og værdigrundlag i Planlægningsområde Syd.
Overordnede bemærkninger til høringsudkastet A.Udgifterne til køb af tjenesteydelser og ekstern bistand udgør 41 % af de samlede udgifter – og det er alt.
Digitaliseringsstyrelsen
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
Præsentation til Naturpleje.net Netværkssamarbejde mellem 9 naturforeninger Biologisk Forening for Nordvestjylland (BFN) Danmarks Jægerforbund.
Netværkssamarbejde mellem 9 naturforeninger
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturplaner på ejendomsniveau
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
1 Hvad kan kommunerne gøre for at motivere til miljø- og naturtiltag på jordbrugsbedrifter? ”Natur- og vildtpleje efter brakkens forsvinden – muligheder,
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.
Bjørneklo bekæmpelse EnviNa 20. Februar 2015.
1 Erfaringer vedr. legepladssikkerhed  Overblik på legepladser efter fusionen januar  Samlede antal legepladser ca. 80.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Digital videoformidling Log/Capture. Digital videoformidling Logging Afgørende for klippearbejdet Teknisk udvælgelse af brugbart materiale Gennemsyn og.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Syddjurs Kommune Naturkvalitetsplan 2013 Lars Dyhrberg Bruun.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Aftensprogram Generalforsamling Udvalg Medlemskab Gennemgang af græsning.dk KAFFE Torben Høj Nielsen, Holstebro kommune.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Plejeparceller på Klostermarken 1 15 Behandlingerne skal ligge i samme rækkefølge per gentagelse– mest sikkert med mange deltagere. Her er de beskrevet.
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Effektive indkøb på selvejende uddannelsesinstitutioner på bygnings- og serviceområdet Jens Hedegaard Madsen, SKI.
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Bekymringer og faldgruber i tilskudsreglerne
”Landmanden som naturforvalter”
Terrestriske naturdata i amterne
Dannelse af trafikselskaber
Helhedsorienteret forvaltning af vandløb og ådale
Målopfølgning – Natur- og Miljøudvalget
Hvordan registrerer jeg arter og besigtigelser i NaturAppl?
Præsentationens transcript:

Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet, dvs. forekomst af sjældne eller truede arter, typisk planter eller svampe, i enkelte tilfælde padder eller insekter. For alle lokaliteter gælder det at drift, typisk i form af afgræsning, er vigtig for en bevarelse af naturværdierne. Alle lokaliteter er besigtiget i I felten er det vurderet om arealets pleje er i orden, og om livsbetingelserne for de sjældne organismer fortsat er tilstede. Hvis driften ikke er hensigtsmæssig, er der lavet notater om hvad der skal til for at fastholde eller genskabe naturværdierne.

Andel lysåbne naturtyper med og uden afgræsning i 2005 Afgræsset (eller med slæt) % Uden drift % I alt % Resultat af undersøgelsen 2005

Andel lysåbne naturtyper med/uden afgræsning i Med/uden MVJ-aftale Afgræsset Uafgræsset MVJ-aftale % % Ikke MVJ-aftale % % I alt % % Resultat af undersøgelsen 2005

Tilstand og plejebehov på 107 ikke-afgræssede arealer InternationaltIkke internationaltI alt naturbeskyttelsesområde naturbeskyttelsesområde Plejebehov ikke akut Græsningsaftale i Højeste prioritet Lavere prioritet I alt Resultat af undersøgelsen 2005

Aktuel status På 55 af de 81 arealer som blev afgræsset i 2005, skete afgræsningen som led i en MVJ-aftale. Indtil 2004 kunne ejere af alle 188 arealer forvente at få tilsagn hvis de søgte om MVJ-midler til afgræsning eller slæt. Nu kan der kun indgås eller fornys aftaler i internationalt naturbeskyttelsesområde. Kun 48 amt amtets 188 naturmæssigt mest værdifulde græslandsarealer ligger i internationalt naturbeskyttelsesområde. Der er derfor udsigt til at situationen bliver endnu værre i de kommende år.

92 lokaliteter med plejebehov Amtet har indkøbt hegnspæle og hegn som kan opstilles på særligt vigtige lokaliteter hvor der ikke findes brugbart hegn i dag. Lodsejere og dyreholdere kontaktes i prioriteret rækkefølge (naturværdi, grad af truethed). Handling er allerede iværksat på 9 lokaliteter. Men problemet er stort og kan ikke løses af Vejle Amt alene.