Dialogforum for EU sortslovgivning 20. marts 2015

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status for Kommissionens forslag til ny forordning 3. Bekendtgørelsesændringer Kommerciel brug, bevarings- og hobbysorter 6. Modeller for bl.a. Ølandshveden 7. Eventuelt 8. Det videre forløb

Status for Kommissionens arbejde

Ændring af bekendtgørelser – opfølgning på høringssvar 14. april 2015

Ændringsbekendtgørelser om sædekorn, markfrø og grønsagsfrø Ændringer til bekendtgørelserne: Det fastsættes i § 1, stk. 1, at bekendtgørelserne kun gælder for salg af grønsagsfrø, markfrø og sædekorn med henblik på kommerciel udnyttelse. Der indsættes ny bestemmelse i bekendtgørelsen om grønsagsfrø, så det bliver muligt at få tilladelse til at sælge ucertificeret frø til anvendelse her i landet i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling. Tilsvarende gælder allerede for sædekorn og markfrø. 14. april 2015

Vi har modtaget 530 høringssvar Alle høringssvarene ligger på Høringsportalen De fleste af høringssvarene er inspireret af et forslag, som har ligget på Facebook Mange borgere og foreninger har indsendt høringssvar, men få virksomheder Vi lægger snart et høringsnotat på Høringsportalen 14. april 2015

Gennemgående temaer Gør det billigere eller gratis at komme på sortsliste Gør registrering af bevaringssorter frivillig Tillad mindre salg inden for ikke-kommerciel virksomhed - også til at modtage betaling for frø, som ikke er registreret på EU’s sortsliste Giv landmæng ret til at bytte og sælge korn og såsæd Indfør bagatelgrænser Undtag folkeoplysende formål, museer og undervisningsinstitutioner Langsigtet plan og perspektiv, så biodiversitet bevares og genpuljen udbygges Støt NordGen 14. april 2015

Typiske begrundelser Styrk biodiversitet og bæredygtighed Styrk kulinarisk og smagsmæssig diversitet – spis mere grønt Skab rum for innovation – mod en bæredygtig verden Skab mulighed for robuste landbrugsafgrøder, som kan klare klimaforandringer Lev op til internationale konventioner f.eks. Nagoya, ITPGRFA og Biodiversitetskonventionen 14. april 2015

Kommerciel brug, bevarings- og hobbysorter

NaturErhvervstyrelsen Center for Planter & Landbrugslov 20. Marts 2015

14. april 2015 Kommerciel brug Artikel 1 a i Sædekornsdirektivet: Trade in seed not aimed at commercial exploitation of the variety, such as the following operations, shall not be regarded af marketing:[….] Eller på dansk: Handel med sædekorn, der ikke sker med henblik på at udnytte sorten kommercielt, betragtes ikke som handel, i eksempelvis følgende tilfælde:[…..] Det afgørende er derfor om der er tale om kommerciel brug, hvilket NaturErhvervstyrelsen ikke tidligere har defineret, da vores nationale regler betragtede al brug som værende omfattet af direktivet. Man er derfor nødt til at se på slutbrugerens anvendelse af sorten.

NaturErhvervstyrelsen foreslår følgende definitioner af kommerciel brug: Over kr. i omsætning og Hovedformålet med den solgte vare (kommerciel udnyttelse af sorten) Der er tale om en to-ledet definition, hvor begge punkter skal være opfyldt for at man kan konkludere, at der er tale om kommerciel brug. Da al forretning til forretningshandel med sædekorn omfattes af direktivet og da alle landmænd og frøhandelsvirksomheder er inkluderet, foreslår NAER at der indføres en bagatelgrænse under kommerciel brug på 500 kg (sædekorn og bælgsæd) 4000 frø (markfrø og grønsagsfrø)

Ikke-kommerciel brug NaturErhvervstyrelsen foreslår følgende definitioner af ikke- kommerciel brug Under kr. i omsætning eller Hovedformålet med den solgte vare (Hobbymæssig udnyttelse af sorten) Igen er der tale om 2 punkter, men denne gang, er det nok, at kun det ene punkt er opfyldt. Dette kan bedst illustreres med en række eksempler:

Regler for bl.a. overdragelse af frø B2B B2C C2C B2B-kravB2C-kravC2C-krav SL krav, hvis SL-art - - Certificeret/standard frø - - Påfør Lot nr. - - Plantepas ved art - - Importcertifikat, hvis art Importcertifikat, hvis art importcertifikat, art Respekt for PBR Respekt for PBR -

Tilbage til undtagelserne: Bevarings- og hobbysorter samt det lukkede system 14. april 2015

Hobbysorter Reguleret af kommissionens direktiv om sorter af grønsagsfrø uden egentlig kommerciel produktionsværdi Implementeret i national ret, men ingen anmeldelser siden ordninger blev indført i 2010 Reglerne, kort opsummeret: 1.Intet krav om afprøvning af sorten, hvis anmelder kan levere dokumentation om sorten og dens dyrkningsegenskaber på basis af uofficielle analyser. 2.En hobbysort må ikke være på EU’s sortliste og kan ikke plantenyhedsbeskyttes 3.Mulighed for selvstændige regler om hobbysorters SES, hvor bl.a. ensartethedsniveauet kan fastlægges mere lempeligt. 4.Frø af en hobbysort kan godkendes af NAER og handles som standardfrø, selvom sorten ikke er godkendt efter de normale krav for afprøvning af nye sorter. Prisen for optagelse på sortslisten som hobbysort er kr. NAER har vurderet, at reglerne er tilfredsstillende og finder ikke grundlag for at ændre dem

Bevaringssorter Hovedformålet er at sikre in situ-bevarelse og bæredygtig anvendelse af plantegenetiske ressourcer. Reglerne, kort opsummeret: 1.Intet krav om værdiafprøvning, alene identitetsafprøvning. Dog krav om sortsrenhed og opfyldning af kvalitetsnormer for brugsfrø. 2.Hvis man søger om optagelse på en sortsliste, må bevaringssort ikke allerede være på sortsliste, eller den skal have været slettet fra sortsliste for minimum 2 år siden. 3.Den kan ikke være plantenyhedsbeskyttet. 4.En bevaringssort skal være tilknyttet/relevant for en region, denne kan godt omfatte flere medlemsstater. 5.Sorten skal vedligeholdes, produceres og handles i regionen. 6.Der gælder mængderestriktioner for bevaringssorter svarende til, at den mængde frø, der bringes i handelen ikke må overstige 0,5 pct. af den mængde frø af samme art, der anvendes i medlemsstaten i én vækstsæson, eller den mængde der skal til for at tilså 100 ha, hvis den mængde er større. 7.De almindelige regler for partistørrelse, mærkning og forsegling gælder. Prisen for optagelse på sortslisten som bevaringssort er kr. Der er ikke anmeldt sorter til godkendelse som bevaringssorter, siden ordningen blev indført i 2009.

Der er mængdebegrænsninger og mærkningskrav for arter. I Danmark har vi valgt at se på arterne samlet og ikke opdele i mængder for henholdsvis vinter- og vår-vækstform. Det giver mere rummelige mængder særligt for arter med vår-vækstform. I Økologiplan Danmark er det i indsats 7.0 beskrevet, at Regeringen vil evaluere og forbedre de eksisterende regler for godkendelse og handel med historiske sorter og sorter til nichebrug og andre alternative anvendelsesmuligheder, som f.eks. Ny Nordisk Mad, for at skabe bedre rammebetingelser på området gennem enklere og mindre omkostningstunge regler. NAER konkluderer, at der, som det fremgår i Økologiplan Danmark, skal ses på regler og dermed skabe bedre rammebetingelser.

Handel i lukket system I direktiverne er der nævnt en særlig mulighed for at dyrke og markedsføre gennem et særligt lukket system (netværk). Det lukkede system er kendetegnet ved at brugeren ikke får ejendomsret til hverken såsæd/frø eller produkt. Alle rettigheder forbliver hos udbyder (f.eks. en møller eller en producent af frosne ærter). Systemet kan omfatte både sorter på sortsliste og sorter/materiale, som ikke er på sortsliste, som f.eks. historiske sorter, når der er tale om landbrugsråvarer til industrielt brug. Af sædekornsdirektivets artikel 1a, 3. afsnit, fremgår, at levering af frø på visse betingelser til tjenesteydere med henblik på produktion af visse landbrugsråvarer til industrielt brug eller frøformering til samme formål betragtes ikke som handel, forudsat at tjenesteyderen ikke får ejendomsret til det leverede frø eller til høstproduktet. Direktivet angiver, at betingelserne for at anvende denne bestemmelse fastlægges efter proceduren i artikel 21 (stående komité procedure). Denne mulighed er ikke gennemført i dansk lov, da der ikke er vedtaget nærmere gennemførelsesbestemmelser, jf. artikel 21. NAER foreslår, at muligheden beskrives, hvis der er interesse for at anvende løsningen.

Modeller for bl.a. Ølandshveden 14. april 2015

Det videre forløb… 14. april 2015

Tak for i dag