Sundhedsområdet.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Advertisements

Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Arbejdsdeling mellem kommuner og region på psykiatriområdet
Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Udvikling af tilbud om tværfaglig og tværsektorielt koordineret indsats til børn med cerebral parese - organiseret i et samarbejde mellem Kolding Kommune,
ØKONOMIEN I HJEMMEDIALYSE
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Sundhed på tværs - og relationel koordinering
Kommunernes nye sundhedsopgaver og GIS
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Rehabilitering efter operation
Almen praksis rolle i det nære sundhedsvæsen
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Følge- Op.
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Proces for sundhedsaftaler med 19 kommuner
Afdelingsleder Morten Freil
Sundhedsstyrelsen - specialeplanlægning
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Social- & Sundhedsudvalget
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Den kroniske patient og krydsfeltet mellem kommunerne og regionen
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
HVOR LANGT ER KOMMUNERNE KOMMET I FOREBYGGELSEN OG EVT. BEHOV FOR STRUKTURELLE ÆNDRINGER I F.M. OPRETTELSEN OG DRIFTEN AF KOMMUNALE SUNDHEDSCENTRE Ane.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
af den ældre medicinske patient
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
Almen praksis – Ønsker fra en kommune 13. november 2014 Det samarbejdende sundhedsvæsen Perspektiver og visioner.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Indhold, indsatser, implementering
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
KL´s visioner for kroniske patienter
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Sundhedsaftalerne Indholdet i de bilaterale aftaler. v/kontorchef Jens Bejer Damgaard.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Socialpsykiatri – særlige udfordringer - national konference for kommunale handicapråd januar 2007.
Hjerteforeningen – Strib – 10. april 2015
Velkommen til topmøde for ledere og mellemledere i Ældreområdet 18. og 19. Marts 2015 Ved ældrechef Lilian Jørgensen.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 27. Maj 2009 Fremtidens kommunale indsatser for ældre medicinske patienter Direktør Anne.
1 90 % Det nære sundhedsvæsen 10 % Sygehusvæsen Den kommunale sundhedsopgave FAS årsmøde 2014 Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro.
Konklusioner fra MTVén set ud fra en kommunal synsvinkel.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/Lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse.
Netværksmøde om sundhedsøkonomi 26.juni 2008 Mette Haugaard Skou og Mette Bergholdt, KL.
Sammenhæng i hjerterehabilitering
Orienteringsmøde om kronisk sygdom den 5. oktober 2007 i Kolding.
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Sundhedsområdet

Sundhed uden grænser - på tværs af forvaltningsområder Strategisk niveau Sundheds- og forebyggelsesgruppe Sundhedsøkonomi Sundheds-Centret Sundhedsplejen Genoptræningen Ældreplejen Teknisk Forvaltning Skole og Fritid Arbejdsmarkedsområdet

Opgaver på sundhedsområdet Eksempler på kendte opgaver Sygepleje / ældreomsorg Sundhedspleje Tandpleje Socialpsykiatri Nye opgaver Borgerrettet forebyggelse - fx sundhedstjek, vægtkontrol, åben rådgivning, rygestop… Patientrettet forebyggelse - fx genoptræning efter sundhedsloven, forløbsprogrammer bl.a. patientskole, træning, kostvejledning, rygestop…

Borgerrettet forebyggelse – ”den store bane” Fokus på levevilkår og livsstil KRAM-faktorer Kost Rygning Alkohol Motion Mange andre, bl.a. Seksuel sundhed Mental sundhed Trivsel Fokus på tværfaglighed og på tværs af sektorer Fælles fokus på resultater fx øget livskvalitet bedre sundhedsadfærd bedre sundhedsøkonomi sundhed som middel …

Patientrettet forebyggelse Sygehus Sygehus og/eller kommune og praktiserende læge Kommune og praktiserende læge Niveau 1 70 – 80% af alle patienter Niveau 2 Moderat kompleksitet Niveau 3 kompleks/ intensiv behandling

SundhedsCentret Borgerindgang til kommunalt sundhedsvæsen Et antal (nye) ydelser - stadig under udvikling Patientrettede (kostvejledning, patientskole) Borgerrettede (rygestop, rådgivning, sundhedstjek) Sundhedskoordination Strategi og tværfaglighed Formidling og netværk – internt og eksternt Sundhedsfaglighed og kompetenceudvikling

SundhedsCentrets tilbud Åben rådgivning Sundhedstjek Sundhedsforedrag Rygestopkurser Diætvejledning og patientskole efter lægehenvisning Sundhedseksperimen-tarium Seksualvejledning Sorggrupper Sundhedsplejens åbne rådgivning for forældre Patientforeningernes netværksmøder KUK (Kollega underviser Kollega) M.m.

Udfordringer på sundhedsområdet Sundhedsprofil Social ulighed i sundhed Sammenhængende patientforløb Sundhedsaftaler Opgaveglidning/opgaveoverdragelse Sundhedsøkonomi Dotter med fed er behandlet i slides

Sammenhængende patientforløb Region Sygehus Sygehusets praksiskonsulent Sundhedsaftaler Kommunal visitator Praktiserende læge Kommunens praksiskonsulent Kommune

Sundhedsaftale 2011-2014 Obligatoriske temaer: Indlæggelses- og udskrivningsforløb. Træningsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser Opfølgning på utilsigtede hændelser (NY)

Opgaveøgning i kommunerne Flere ældre, flere kronikere = tungere opgaver Flere og bedre behandlinger = flere opgaver Alt skal behandles = flere opgaver Hospitalernes driftoptimering, accelererede forløb, øget fokus på kerneopgave = flere opgaver

”Man bliver ikke rask i en hospitalsseng” Fald i gennemsnitlig liggetid 1991 – 2006 på mellem 20 og 50 % (jo ældre, jo større fald) Stigning i antal ambulante besøg Mobile teknologier = behandling i hjemmet Opgaveglidning ud til kommunerne

Hvilke opgaver glider? Eksempler på opgavetyper Kliniske opgaver Udredning. Fx kronisk sygdom, inkontinens, demens (observere, samle data) Behandling. Fx smertebehandling, palliation, sårpleje Efterbehandling. Fx postoperativ pleje, medicinjustering, dræn, sonder, katetre, IV Koordinerende, observerende og dataindsamlende Før og efter ambulante udrednings- og behandlingsforløb Samarbejde med udgående teams (geriatri fx), organisere transport, uklar medicinering efter indlæggelse / ambulante forløb Psykosociale og vejledende opgaver Information ifm indlæggelse. Om undersøgelser, operationer, behandling, sygdomme Psykisk støtte. Fx trøste, berolige, lytte Kronikere og medicinering: Fx oplæring til insulin, inhalation, kateterpleje, stomipleje.

Sundhedsøkonomi - Asymmetrisk sundhedsvæsen Region Sygehus Takst-finansieret Praktiserende læge Takst-finansieret Kommune Rammestyring

Takster i sygehusvæsenet Værdien af indlæggelser opgøres vha. 648 DRG-takster (diagnoserelaterede takster) Værdien af ambulante besøg opgøres vha. 161 DAGS-takster (Dansk ambulant grupperingssystem) De psykiatriske behandlinger takseres vha. sengedagstakst og ambulant takst Der er maks-lofter for den kommunale medfinansiering pr. besøg og indlæggelse

Priser for behandlinger i 2009 I gennemsnit koster: Et ambulant besøg på hospital: ca. 380 kr. Et skadestuebesøg: ca. 290 kr. En indlæggelse på hospital: ca. 4.200 kr. Almen læge: 10 kr. pr. besøg Speciallæge: 150 kr. pr. besøg En psykiatrisk indlæggelse betales efter antal sengedage

Kommunal medfinansiering Siden d. 1. januar 2007 betaler kommunerne en del af udgiften for behandlinger udført på hospital og indenfor sygesikringsområdet Hvidovre Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering er i (løbende priser) 2007 på 96,4 mio. kr. 2008 på 99,6 mio. kr. 2009 på 109,6 mio. kr. (ikke endelig) Hvidovre Kommune har meget høje sundhedsudgifter per indbygger sammenlignet med indbyggere i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering

Udskrevet på det kommunale udskrivningsgrundlag Staten Sundhedsbidrag – 8 % Udskrevet på det kommunale udskrivningsgrundlag Bloktilskud Baseret på objektivt udgiftsbehov Op til 5 pct. Statslig aktivitetspulje 20 % 80 % Regionerne Kommunerne Grundbidrag Kommunal betaling pr. indlæggelse og ambulant besøg Hospitalerne

Udfordringer på økonomien Aktuel asymmetrisk finansiering. Adfærd på hospitaler påvirker kommunens udgifter og hospitalets indtægter. Opgaveglidning/ændring/øgning Ny finansieringsreform fra 2012. Gentagelse