Introduction to consent: ethical and legal issues - Forskellige former for samtykke. 2. Ethics of rationing - Prioritering i sundhedsvæsnet 3. Confidentiality Fortrolighed i sundhedsvæsnet Fortrolighed i læge-patientfoholdet.

Prioritering i sundhedssektoren – etiske overvejelser

Prioritering på 4 niveauer Et overordnet nationalt eller statsligt niveau, dvs. i Folketing, i ministerier, mv. Et lokalt politisk niveau, dvs. i regioner og kommuner. På sygehusniveau: i sygehusledelsen og på sygehusafdelingen. Hos praktiserende læger og i speciallægepraksis.

Tre kulturer med betydning for prioriteringen en administrativt baseret forvalter-kultur en behandler-kultur en pleje- eller omsorgskultur Situations-etik versus princip-etik

Megafonprioritering Megafonprioritering skævvrider til fordel for de stærke patientgrupper og de mest prestigefyldte og ofte højteknologiske behandlinger. Det bidrager til vilkårlighed og fremmer enkeltsager. Klinisk prioritering og ventetidsgaranti er uforenelige størrelser. Garantien kan få det offentlige sundhedssystem til at bryde sammen på langt sigt Markedsgørelse af sundhedsydelserne Nye styringsinstrumenter spænder ben for prioritering. Kasseapparatet er rykket for tæt på fagligheden.

Mulige prioriteringskriterier: Sygdommens alvorlighed Lighedsprincipper Behandlingens nytte/effektitivitet Patientens alder Patientens eget ansvar for sygdommen Patientens sociale status

Værdimæssigt grundlag for sundhedsvæsenet og for velfærdsstaten som helhed: Lige menneskeværd Solidaritet Tryghed og sikkerhed Frihed eller selvbestemmelse

Nytte-overvejelser Bør man bruge de knappe ressourcer inden for sundhedssektoren der, hvor udbyttet/effekten/nytten er størst? Bør man anlægge en ren utilitaristisk vurdering på prioriteringsproblematikken?

Utilitarismen Man bør gøre det, hvis konsekvenser indebærer mest mulig lykke, lyst, nytte Problemer: 1) For hvem er optimeringen relevant? Mulige svar: Mig selv, min faggruppe, alle mennesker, alle levende væsener. 2) I hvilken enhed beregnes lykke, lyst eller nytte? Mulige svar: Penge; QALY

QALY (Quality Adjusted Life Years) Forudsætninger: at vi foretrækker et normalt helbred frem for et helbred med større eller mindre handicaps at vi kan indleve os i sygdomssituationer, som vi aldrig har oplevet at vi vægter alle leveår ens

To grundlæggende begreber i etikken Det rette (:den rette handling) Det gode liv(: lykke, lyst, nytte) Skal “den rette handling” defineres under henvisning til “det gode liv”? Deontologien: Nej (det afgørende er pligter og rettigheder) Utilitarismen: Ja (det afgørende er nytte-overvejelser)

Fire former for patientrettigheder 1. Ventetidsgaranti: en bestemt diagnose udløser et retskrav på behandling inden for et bestemt tidsrum. 2. Konkrete enkeltrettigheder, f.eks. ret til første undersøgelse, ret til second opinion", ret til speciallægebehandling osv. 3. Formulering af overordnede principper for, hvilke forventninger man som patient bør kunne have. 4. Ret til indsigt i ventelister i form af generel offentlighed om de ventelister, der gælder, og de kriterier, man lægger til grund for udvælgelse fra ventelisterne.

Etisk debat om personrelaterede prioriteringskriterier Specielt fokus på: Prioritering efter behov Prioritering efter alder Prioritering efter social status Prioritering efter eget ansvar for sygdommens opståen

Etisk Råd: Kriterier for prioritering på det kliniske niveau: Sygdommens alvor, dvs. sundhedsmæssigt udgangspunkt og prognose. Er tilstanden livstruende (dødsrisiko, forventeligt dødstidspunkt)? Har patienten et højt smerteniveau (nu og i udviklingsforløbet)? Er der risiko for, at patientens funktionsniveau hæmmes (nu og i udviklingsforløbet)? Tidsmæssig nødvendighed. Hvor akut er lidelsen? Hvor vigtigt er det, at der gribes ind med det samme? Mulig sundhedsmæssig gevinst (effektivitet). Giver behandlingen mulighed for livsforlængelse, fjernelse eller reduktion af smerter eller funktionsøgning? I alle tre situationer skal der lægges vægt på både det mulige resultat og på, hvor stor sandsynligheden for resultatet er.

Etisk Råd: Følgende bør ikke være generelle prioriteringskriterier på det kliniske niveau Patientens alder Lidelsens grad af selvforskyldthed Patientens sociale status Patientens tilknytning til arbejdsmarkedet Dog kan alder og livsstil have betydning for behandlingens effektivitet og på den måde alligevel sekundært komme på tale ifm prioriteringen. - Tilknytningen på arbejdsmarkedet bør også kun inddrages sekundært: hvilke sociale sidevirkninger det vil have for patienten, hvis vedkommende ikke behandles med det samme.