Teorier om medier og menings-dannelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Typiske forhold for børn med anden etnisk baggrund
Advertisements

Litteratur og medier i et dannelsesperspektiv
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Analyse af kvalitative data
Frie informationer og kampen for demokrati Biblioteker og demokratisk dannelse.
Det der med mennesker, - kan det nu betale sig ?
Udviklingsøkonomi Finn Tarp Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til BA-opgaven 5. september 2007.
Lærerprofessionen.
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
I anledning af John Deweys 150 års fødselsdag Hans Dorf og Per Munch
Samfundsfag A Matematik b
Oversigt over Symbols fortolkende emner i org. teori
Medier i krig 6.1 Aktørorienteret magt 6.2 Strukturel magt
Fagets formål, fokus og fagmål
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Kultur i organisationer
Undervisning i VM i uge 46:
Diskursanalysen og den økonomiske politik
Sociologi – Individ og samfund
Videnskabsteori og faglige metoder
Globalisering og internationale forhold
Samfundsvidenskabelig metode
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
EU I UNDERVISNINGEN Institut for Statskundskab Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved Hans Branner.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Forskellige former for magt
Begrebsafklaring og et blik på sprogets betydning for tosprogede børn
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
CoM – Matchningsværktøj Opdelt i mindre grupper Ansatte i daglig kontakt med nogle bestemte kollegaer Stabil markedssituation Samme produkter/ydelser.
Opsummering af statsteorier 11. Oktober 2005
Pædagogisk Konference 18. november Grænser for frihed? Samfundsforandringerne Individualismens ansigter : De er forkælede, besværlige, sårbare og.
Lærerprofessionen.
Ungdomsskolens udfordringer og strategiske rolle US Centret 2. marts Klaus Majgaard.
Udfordringer og visioner på børne- og kulturområdet BKF Syddanmark 18. marts 2010 Klaus Majgaard.
Relationskompetence – hvad er det?
Kulturel globalisering – det sociologiske perspektiv
Kapitel 21 Kommunikation og medier. Enkel kommunikationsmodel.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Implementeringsforskning
Helhedsorientering & Tværfaglighed
Ulighed Side i Brøndum & Hansen (2010): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
Ulighed Side i Brøndum & Hansen ( udg.): Luk samfundet op! Forlaget Columbus. København.
2. lektion: Anthony Giddens og det senmoderne samfund
Mediebilledet - Massemediernes rolle i det sen-moderne samfund
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
Kulturforskelle Af: Rikke Nors.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Ideologiske holdninger og meninger
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
BA International Erhvervskommunikation Sproglig teori og metode (IV)
Et spejl til frihed Mennesket er social
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
Hvad er videnskab? Indspark i kursusrækken 2016 Kommunistisk Parti v/ Klaus Fink.
Socialkonstruktivisme i international politik 1. Socialkonstruktivisme (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen.
Diskursanalysen i miljødebatten 1. Diskursanalysen (en definition) 2. Realisme vs. socialkonstruktivisme 3. Eksempler 4. Diskursanalysen 4.1. Diskurser.
Projektets afdækning af velfærd og dens værdier: - Velfærd som normativ tanke - Begrebet ”velfærdsledelse” - En foreløbig definition af velfærdsledelse.
Ungdomsliv.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Spændingsfelter i vejledningsloven
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Præsentationens transcript:

Teorier om medier og menings-dannelse 2.2 Aktørorienterede teorier 2.3 Strukturelle teorier 2. 4 Socialkonstruktivisme og diskursanalyse

2.1 Meningsdannelse Hvor kommer vores meninger fra? Individuel meningsdannelse Kollektiv meningsdannelse De oplevelser og begivenheder som former individet gennem livet Fælles meninger hos en gruppe, et land eller parti. Hierarkisk meningsdannelse: særligt privili-gerede påvirker vores holdninger Egal meningsdannelse: komplekst samspil mellem ligestillede individer Meningsdannelse gennem medierne: (aktørorienterede teorier, strukturelle teorier, socialkonstruktivisme og diskursanalyse) Hvor kommer vores meninger fra? 2.1 Meningsdannelse

2.2 Aktørorienterede teorier Kanyleteori To-trinshypotesen Referencemodellen 2.2 Aktørorienterede teorier

2.3 Strukturelle teorier Marxistisk medieteori Funktionalistisk medieteori Kritisk teori Medierne afspejler klassemæssige uligheder i samfundet. Ejerskab hos kapitalister = borgerligt medieindhold Medierne som afspejlende konsensus og den eksisterende samfundsorden (informativ og opdragende funktion) Medier som markedsprodukter Forfaldsteori: medier leverer overfladisk indhold, kommercialisering skaber ensartethed 2.3 Strukturelle teorier

2.4 Socialkonstruktivisme og diskursanalyse Socialkonstruktivisme = mening skabes i sociale fællesskaber, eks. gennem sproget. Diskursanalyse = Den måde vi er enige om at omtale bestemte fænomener på. Sprog som magt over mening 2.4 Socialkonstruktivisme og diskursanalyse