Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Afgrøde og sortsvalg under hensyn til foderværdi
Advertisements

DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
10 gode bud på hvordan man får kvælstofnormerne til at række
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkens kvalitet? John E. Hermansen og Kristen Sejrsen Danmarks Jordbrugsforskning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Gyllestrengens placering i forhold til planterækken Jens Petersen Institut for Jordbrugsproduktion.
Hvad vil grisen ha’?? Gitte Hansen Svineproduktionskonsulent
Forsøg med husdyrgødning
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kvalitet af grovfoder ved forskellige udviklingstrin Martin Riis Weisbjerg Institut.
VANDMILJØPLAN II - Økonomisk slutevaluering
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Lav koncentration – en omkostning og en udfordring!
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vanding og kvælstof til kartofler Er tildeling af vand og gødning gennem drypslanger.
Oversigt over forsøg med husdyrgødning og separeringsprodukter Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Regler for gødskning i Danmark og vore nabolande
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Hvordan påvirker gylleseparation risikoen for udledning af drivhusgasser? Søren O. Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sven.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Gødning Jordens salte.
Foderets fordøjelse og omsætning
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Enkle fodersystemer i et økonomiske perspektiv Konsulent Niels Martin Vestergaard Økonomi og Jura,
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Aktuelt om fodring med majs
Majs i foder til svin Danske erfaringer med danskdyrket majs
Udnyttelse af næringsstoffer i separeringsprodukter
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er fosfor i aske plantetilgængeligt? Gitte H. Rub æ k Henrik B. Møller Peter Sørensen.
Hvordan påvirker forsuring kvælstofvirkningen i marken? Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
DJF Svinegyllens sammensætning og egenskaber Peter Sørensen, DJF Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum.
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Hvorfor er det så svært i vintersæd? Slangeudlægning er effektivt!
Resultater af forsøg med husdyrgødning
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Mineraliseringsindekser, NIR-analyse og kvælstofbehov Ingrid K. Thomsen Afdeling for Plantevækst og Jord Forskningscenter Foulum.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar Aktuelt nyt.ppt Aktuelt nyt - Majsanalyser - Værdi.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Plantekongres 2006 Hvad viser lugtmålinger efter udspredning af husdyrgødning Ved Arne Grønkjær.
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen
Gyllenedfældnings effekt på udbytte og økonomi v/ Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\Dansk Kvægs Kongres 2004\TEMA 11\Rudolf_Thoegersen.ppt Aktuelt om fodring med majsensilage.
Udnyttelse af husdyrgødning
Håndtering af gylle og økonomi Konsulent Torkild Birkmose.
Hvad betyder forsuringen for svovlomsætning og svovlvirkning i marken? Danmarks JordbrugsForskning Foulum Jørgen Eriksen 2,7 Forsuring af gylle.
ÆNDRET FOSFORREGULERING HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? HANS ROUST THYSEN SEGES.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Effekter af bioforgasning.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Hvor giftige er Fusarium-toksiner for grise?
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Sydvestjysk Biogas 19/ af Erik H. Bjergmark.
Effekten af nedfældet gylle
Fodring som passer vommen og de flermavede dyr
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
GØDNING og grundstoffer
LMO, Søften Tirsdag den 20. oktober 2015 Rudolf Thøgersen, Kvæg
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Præsentationens transcript:

Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg & Peter Lund Afdeling for Husdyrernæring og -fysiologi, Foulum

Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Introduktion Forsøgsbeskrivelse Svinefodring - gyllens sammensætning og N virkning Kvægfodring- gyllens sammensætning og N virkning Hvordan forudsiges N virkning udfra gyllens sammensætning?

8 foderblandinger til slagtesvin 4 foderblandinger til søer Proteinniveau Fiberniveau Fibertype

Lagring af gylle

N virkning efter nedfældning af gylle i mark

N virkning ikke relateret til ammonium N i svinegyllen

Ikke målbar effekt af reduceret protein i foder ”gl” ”ny”

Sammenhæng mellem EFOS i svinefoder og N virkning EFOS = Enzym- Fordøjeligt Organisk Stof

Fodring med 7 grovfodertyper med og uden kraftfoder tilskud

Effekt af grovfodertype og foderniveau

Foderets træstofindhold påvirker førsteårsvirkningen

Ammonium-N i kvæggylle og N tilgængelighed Forsøgsgylle: 50% urin N 50% gødning N

N tilgængelighed kan forudsiges udfra C/N forholdet

- og Tørstof/N forholdet i gylle

Konklusioner (svinegylle) Fiberniveau og –type i svinefoder har betydning for tilgængeligheden af N i gylle N tilgængelighed kan forudsiges fra EFOS i foder Ingen målbar effekt af proteinniveau på N tilgængeligheden i svinegylle C/N og tørstof/N i gylle kan bruges til forudsigelse af N tilgængelighed

Konklusioner (kvæggylle) Øget indhold af træstof (fiber) i foder betyder lavere tilgængelighed af N i gylle (potentiel førsteårsvirkning 50-75% af total N) Højt fodringsniveau (kraftfoder) medfører lidt højere N tilgængelighed C/N (tørstof/N) og ammonium i gylle kan bruges til forudsigelse af N tilgængeligheden Stor effekt af fodring på langsigtet eftervirkning og tab af N (”rest N” = 25-50% af total N)