ESCO – en guidet rundtur Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energiforum Danmark – Fyn, 27.september 2012

Hvad er et E nergy S ervice CO mpany? ” En person eller juridisk enhed, der leverer energi services og/eller andre energieffektiviserende forbedringer på en brugers ejendom og accepterer nogen grad af finansiel risiko for at gøre dette. Betalingen for servicen er helt eller delvist baseret på opnåelse af energiforbedringerne og på at de aftalte målsætninger opnås ” (Marino et al., 2010)

ESCO i Danske kommuner Ca. 20 kommuner igang, flere har udbud på vej Længerevarende kontrakt med ESCO-udbyder (8-12 år) Garanterede energibesparelser – men ESCO-udbyder bestemmer løsninger Ingen tredjeparts-finansiering (= Energy Performance Contracting) Pakke, der typisk indebærer træning af personale, energimærkning af bygninger m.m. Udvikling fra ‘kælder-projekter’ til integrerede indsatser med opretning af klimaskærm og ny energiforsyning Indsatser på varme og el, kan også inkludere vand

Nøgletal for ESCO-projekter Det gennemsnitlige ESCO-projekt i danske kommuner (10 første) Antal bygninger: 74 Areal : m 2 Kontraktstørrelse: 44 mio. kr. Investering pr. m 2 : 375 kr./m 2 Garanterede energibesparelser: 21%

Kommunernes begrundelser for brug af ESCO Sikkerhed for besparelser: Garanti for energibesparelser attraktiv i forhold til politikere og berørte forvaltninger Løfte stort volumen på kort tid : Gør det muligt for små FM-enheder at gennemføre omfattende renoveringer på kort tid Forfølge energimålsætninger : ESCO sikrer overholdelse af regulering, herunder energimærkning og CO2- reduktioner som følge af frivillige aftaler (Klimakommune, kurveknækker mm.)

ESCO vs in-house model

Sammenligning af modeller for energibesparelser Projektsamarbejde mellem Energiforum Danmark og SBI, finansieret af RealDania Sammenligning af modeller for energireduktioner i bygninger Case-kommuner: Esbjerg, Roskilde, Fredensborg og Gribskov

Esbjerg Indsats siden 1992 med energipulje på 4 mio. kr. pr. år (siden 2008 reduceret til 1.2 mio. kr. om året) Energibesparelser integreret med bygningsvedligehold og –renovering Decentral model, energikontrakter med institutioner, ingen central overvågning I perioden er der sparet ca. 30% af varme og el, og 50% på vandforbruget.

Bygningsportefølje

Roskilde Energimærkningen som udgangspunkt for at gennemføre energispareprojekter (tilbagebetalingstid på < 10 år). Besparelser finansieres med en energipulje på 3 x 20 mio. kr. i Der er i 2010 og 1011 investeret knap 17 mio. kr. i de største bygninger og opnået besparelser på knap 2 mio. kr.

Fredensborg Budgetmodel hvor energibudgetter for de enkelte institutioner knyttes direkte til måleraflæsningen med 2 års forsinkelse. Institutioner får egne besparelser i 2 år, før budgettet nednormeres Lokale serviceledere uddannes til at justere energianlæg Indsatsen har kostet ca. 3,5 mio. kr. (inkl. internt tidsforbrug) Der er i sparet energi for 2,1 mio. kr. Pulje til tekniske energiforbedringer fra 2011

Gribskov ESCO-projekt, opstartet i 2007, omfatter de største bygninger i kommunen Der investeres ca. 36 mio. kr. Hertil teknologi til styring af anlæg på 2,3 mio. kr. Kommunen har en garanti på energi- og vandbesparelser på 3,5 mio. kr.

Investeringer i energispareindsats

Investeringer, kr./m 2

Investeringer og energibesparelser i kommunale ESCO-projekter 375 kr. / m 2

Esbjerg

Roskilde

Fredensborg

Gribskov

Udfordringer i sammenligning Kommunerne har forskellige måder at opgøre besparelser på; enten i procenter af tidligere forbrug, i kr. eller i kWh. I besparelserne indgår forskellige typer forbrug (el, vand, varme, gas, olie…), der ikke er det samme på tværs af kommunerne Kommunernes energipriser er forskellige Omfanget af bygninger der er opnået besparelser i, er ikke entydigt defineret Nogle kommuner har korrigeret deres besparelser i forhold til de andre ændringer de har foretaget i bygninger – andre kommuner har ikke gjort denne øvelse. Besparelserne kan opgøres som beregnede, realiserede eller garanterede

In-house vs. ESCO In-houseESCO Finansiering Trinvis renovering på grund af ressource-begrænsninger Langtids-finansiering usikker Garanti for besparelser er politisk attraktivt Energibesparelser fra ‘dag 1’ Transaktions- omkostninger Lave transaktions-omkostninger (til udbud, kontrakter, baseline- forhandling, intern koordinering) Transaktionsomkostninger kræver stort bygningsvolumen for at gøre ESCO profitabel Kapacitets- opbygning Holde og opbygge kompetencer in-house, kommunen beslutter selv løsninger Læring og innovation fra ESCO partnerskab (afhænger dog af ESCO-tilgang) Fastholdelse og flexibilitet Flexibel i forhold til usikkerhed om fremtidig bygningsportefølje Koordinering mellem energispareindsats og bygnings- vedligeholdelse lettere ESCO reducerer risiko for reduktion af bevillinger til energispare-indsats i bygninger