ESCO erfaringer og tendenser Thore Aslak Forretningsudvikler Energy Solutions Schneider Electric Buildings Tlf: 60 21 79 48.

Præsentationer af emnet: "ESCO erfaringer og tendenser Thore Aslak Forretningsudvikler Energy Solutions Schneider Electric Buildings Tlf: 60 21 79 48."— Præsentationens transcript:

1 ESCO erfaringer og tendenser Thore Aslak Forretningsudvikler Energy Solutions Schneider Electric Buildings Tlf: 60 21 79 48

2 2 Schneider Electric

3 3 Schneider Electric – global specialist in energioptimering mia. euro i omsætning i 2010 af omsætningen i nye økonomier medarbejdere i +100 lande af salget dedikeret til udvikling Privatboliger 9% Energi & Infrastruktur 20% Industri & maskiner 24% Datacentre 17% Erhvervsbygninger 30% Salg og medarbejdere geografisk – ved årsafslutning 2010 Forretningsområder – årsresultat 2010 1 Nord- amerika 24% Asien 24% Resten af verden 18% Vest- europa 34% 1 Proformatal med Areva D integreret på 12 måneders basis 26,000 41,700 31,900 19,200 Børsnoteret på Børsen i Paris– CAC40

4 4 Schneider Electric Buildings ●Arbejdet med ESCO globalt siden 1992. Siden 2004 i Danmark ●Gennemført over 350 ESCO-projekter på verdensplan ●ESCO-projekter i Danmark: Middelfart Kommune (180.000 m2) Kalundborg Kommune (30.000 m2) Kerteminde Kommune (120.000 m2) Gribskov Kommune(180.000 m2) Høje Taastrup Kommune(270.000 m2 Sorø Kommune(140.000 m2) Skov- og Naturstyrelsen(30.000 m2)

5 5 Erfaringer med ESCO

6 6 ESCO-samarbejde - Processen Erfaringer Bygherres ønsker og behov kan ændre sig over tid Samarbejdet kræver ressourcer og fokus fra begge parter Inddragelse af lokale entreprenører skaber win-win-win

7 7 Bygherres ønsker og behov kan ændre sig over tid Ønsker/muligheder opstår Bygninger tilgår/fragår - - + Projektet udvikles i Fase 1 Vidensniveau om projektet Tid udbudFase 1 slut 25% 100% 75% 50% Fase 1 start Udfordringen Bygherre står i en situation, hvor der skal udbydes en ydelse/projekt, hvor resultatet ikke er specificeret på forhånd. Det stiller krav til udbudsmaterialet om fleksibilitet, da det endelige projekt kan tage mange forskellige former, alt efter hvad der er muligt, kombineret med hvilke ønsker og behov bygherren har. Erfaring viser at bygherres ønsker og behov kan ændre sig over tid, særligt ifbm. Fase 1, hvor bygherre får en bedre indsigt i ejendommenes tilstand og hvilke forbedringsmuligheder det giver bygherre. Det er derfor uhensigtsmæssigt hvis bygherre stiller ultimative krav vedrørende projektomfanget i udbudsmaterialet, der ikke kan imødekomme nødvendige og/eller fordelagtige justeringer. Bygherres ”ønsker og behov” kan ændre sig over tid  behov for fleksibilitet i udbuddet

8 8 Organisering kan med fordel ske i 2 grupper hvor begge parter er repræsenteret, hhv. en styregruppe og arbejdsgruppe Styregruppen tager sig af de overordnede linjer i projektet, som vedrører økonomi, risici, kontrakter, justeringer, mv. Arbejdsgruppen tager sig af de praktiske ting, såsom dataindsamling, baseline, besigtigelse, aflevering mv. Begge parter skal være gearet til at drive ESCO-samarbejdet fremad, så bygherres ønsker og behov opnås. Samarbejdet kræver ressourcer og fokus fra begge parter Husk at have fokus på politisk forankring!

9 9 Inddragelse af lokale entreprenører skaber win-win-win Johannes Lundsfryd Jensen, formand for miljø- og energiudvalget i Middelfart Kommune, beskriver den økonomiske og beskæftigelsesmæssige effekt af kommunens ESCO-projekt: ”Dermed betaler investeringen sig hjem i løbet af en 10-årig periode – vel at mærke hvis energipriserne holder sig i ro. Herefter er investeringen en ren overskudsforretning for kommunen. Både direkte på bundlinjen i form af lavere udgifter til varme og el. Men også i form af sparede udgifter til dagpenge og øgede skatteindtægter, da investeringen har skabt ca. 80 årsværk i byggebranchen og dermed skatteindtægter i størrelsesordenen 7-8 millioner kroner. Dertil kommer, at de økonomiske sideeffekter ved at skubbe økonomien i gang: Håndværkerne får flere penge mellem hænderne og sætter gang i efterspørgslen.” Kilde: artikel i Nyhedmagasinet Danske Kommuner nr. 02/2012

10 10 Tendenser KlimaskærmVedligeholdelse Indeklima Vedvarende energi

11 11 Spørgsmål