Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Advertisements

Udnyttelse af miljøgodkendelser
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Organiseringen af rådgivningen V/miljøchef Hans Roust Thysen.
Planlægning i det åbne land under nye vilkår
Landboforeningens fagpolitiske arbejde
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug
VVM status og udfordringer Per Christensen Aalborg Universitet NATURRÅDET.
VVM - får vi miljø for vores indsats ? Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet
Det fede landskab Landskabets næringsstoffer og naturens tålegrænser NATURRÅDET Forlaget NICHE
VVM og Miljøvurdering Biogasanlæg øst for Brande Borgermøde den 20. oktober 2014.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto VVM- redegørelsen retlig.
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
30 oktober Kursus i miljøvurdering Screening af projekter - baseret på forudsætninger Ulf Kjellerup, COWI.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Klimanetværkstræf 2. oktober 2010 Sine Beuse Fauerby Klima og energipolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
EU-regler og regulering af jord i råstofgrave Møde i ATV Jord og Grundvand, 25. november 2009.
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Vurdering af naturmæssige konsekvenser II 5. Kursusgang Per Christensen.
Aktuelt om lovgivning og miljø
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Sådan ligger landet En del af ”Alle har ret til rig natur” samarbejdet mellem Udgivet sammen med –Dyrenes Beskyttelse –Danmarks Sportsfiskerforbund –Det.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Landbrugets kvælstofanvendelse og vandmiljøplanerne
Vigtigste anvendelse af jordbrugsanalyse: BAGGRUNDSVIDEN redegørelsestekst til Kommuneplanen input om jordbrug til kommunens miljøpolitik bidrager med.
1 Danmarks Naturfredningsforening om Den 3. Limfjordsforbindelse.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Biodiversitet og miljøvurdering - fragmenter af et nyt plansystem Per ChristensenAaUNaturrådet.
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Nye regler for påfyldning og rengøring af marksprøjter
”Lineær Programmering - Skyggepriser”
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Disposition Generelle regler VVM screeninger Miljøgodkendelse fra 2007.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Landskonsulent Christian Haldrup
Har landbruget visioner? v/chefkonsulent Ivar Ravn Landscentret, Byggeri og Teknik.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Disposition Landbrug og Natur tilbageblik Dyrkningsfaktorerne
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
MVJ - Mål og forventninger
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
” Dansk landbrugs påvirkning af miljøet” Maria, Signe, Lucas, Miriam & Iris Forandringer.
ATV-møde den 25. november 2009 Advokat Mads Kobberø.
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Ny målrettet regulering
Natura 2000-områder Sammensat af :
Præsentationens transcript:

Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Disposition Begrænsninger –Habitatbekg. og særligt forsigtighedsprincip –VVM –Vandmiljøplan III Muligheder –Eksempel: Mulig nationalpark Mols –Tilskudsmuligheder –Multifunktionelt landbrug

Habitatbekendtgørelsen Bevaringsmålsætningen er at sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de udpegede arter og naturtyper Det er forbudt, at give tilladelse, dispensationer, godkendelser m.v. og vedtage planer, der kan indebære en forringelse af områdets naturtyper, mv.

Særligt forsigtighedsprincip Selv mindre påvirkninger, - der i sig selv ikke vil påvirke miljøet væsentligt - kan udløse krav om VVM-redegørelse! –Hvor baggrundsbelastningen er høj kan anlæg i kumulation indebære en væsentlig påvirkning –Vær opmærksom på, at ikke alle habitatområder er sårbare over for f.eks. ammoniak

Begræsningerne - VVM Myndighederne skal ved screening af anlæg vurdere projektets placering, herunder den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af et projekt. Navnlig de internationale naturbeskyttelses-områder skal tages i betragtning, (jf. samlebekendtgørelsen, bilag 3, punkt 2f)

Det kumulative princip Bemærk det går begge veje, - konfirmeret af Landsplanafdelingen! Problem: –Spøgelsesdyr (3 år) –Baggrundsbelastning

Et eksempel på negativ kumulation I et opland til en sø ønsker landmand Hansen at udvide med 100 DE Inden for de sidste 5 år er 3 produktioner på i alt 150 DE nedlagt. Heraf er en produktion på 40 DE nedlagt for 2,5 år siden (spøgelsesdyr) 110 DE er med sikkerhed forsvundet ud af området, spørgsmålet er om de berettiger til til de 100 DE?

Vandmiljøplan III Beskyttelse af særlig sårbar natur Der udlægges 300 m beskyttelseszoner omkring ammoniakfølsomme naturområder Bufferzonerne udgør godt 7 % af den samlede landbrugsjord Inden for beskyttelseszonen kan der ikke forekomme en udvidelse af husdyrbrug, hvis udvidelsen medfører en forøget udledning af ammoniak.

Muligheder?

Et eksempel på scenarier for udvikling med og uden Nationalpark 25 pct. af undersøgelsesområdet er udpeget som Natura 2000, §3, eller med landskabsfredninger Kan man drage fordel af det?

Foto: Jens Tønnesen

Fremskrivning af strukturudviklingen Produktivitetsfremgang Men færre dyre-enheder ?

Fremskrivning af DE i undersøgelsesområdet Mols : Pct.vis stigning I alt, DE % Kvæg-produktion % Svineproduktion ,5 % Andre %

Scenarier for udviklingen med en nationalpark Miljøministeren sagde: ”Landbruget vil ikke blive stillet ringere i et nationalparkområde” Området er allerede nu underlagt en række begrænsninger pga. udpegninger!

Sårbare område kan medføre krav om 0-løsninger Forholdsvis dyrere at udvide i området, - medfører at landmænd der ønsker udvidelser søger ud af området.

Muligheder (I) Landdistriktsstøttemidler kanaliseres formentlig til ”særlige områder” Udnytte muligheden for et varemærke Mange bække små + netværk

Muligheder (II) Turisme på landet Jagt- og fiskerimuligheder Specielle egns-produktioner Handel på landet Udpeget til Særligt Følsomt Landbrugsområde

Hvad nu? Med fremskrivning for strukturudvikling bliver der færre beskæftigede i landbrugserhvervet. Med restriktioner bliver det sværere at finde plads til landbruget. Men nye muligheder for landbruget Vil man udnytte de nye muligheder?