Har floraen ændret sig i danske marker gennem de seneste årtier ? Christian Andreasen Institut for Jordbrugsvidenskab Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Henrik Stryhn University of Prince Edward Island Canada University of Prince Edward Island Canada

Formålet med projektet v Undersøge ukrudtsarternes fordeling og forekomst i en række almindelige landbrugsafgrøder –Sammenligne med tidligere undersøgelser –Kvantificere hyppigheden af arter, hvor genoverførsel fra transgene planter er tilstede

Store vegetationsundersøgelser på sædskiftemarker i Danmark v 19 forskellige afgrødetyper med 30 marker i hver af disse fordelt over hele landet i (Mikkelsen og Laursen 1971) v 9 afgrødetyper med ca. 45 marker i hver af disse afgrøder fordelt over hele landet i (Andreasen 1990) v 11 afgrødertyper med ca. 45 marker i hver af disse fordelt over hele landet i

Vigtige ændringer af betydning for ukrudtsfloraen perioden i 1987 til 2000 v Pesticidhandlingsplaner v Reduceret mængden af aktivstof med 50%og behandlingshyppigheden med ca. ¼ v Nye herbicider v Braklægningsordninger v Økologisk jordbrug udgør ca. 6% v Bedriftsstørrelsen er steget fra gns. 32,2 til 44,7 ha v Ændret arealanvendelse

Ændringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) Græs/kløver Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vinterraps

Ændringer i arealanvendelsen fra 1987 til 2000 (1000 ha) Bælgsæd Vårbyg Majs Sukkerroer Vårraps Foderroer

Metode v 11 afgrødetyper v Ca. 15 marker pr år i 3 år ( i alt 490 marker) v Marker analyseret i juni/juli v Raunkiær-analysemetode samt undersøgelse af konstans

oooo oo oooo Forsøgsareal

Gul okseøje Bleg pileurt Snerle-pileurt Hvidmelet gåsefod

Antal undersøgte marker Ærter Fabriksroer Foderroer Kløvergræs Majs Vinterhvede Vinterrug Vinterbyg Vinterraps Vårbyg Vårraps I alt

Ændringer fra til i Vinterhvede Frekvens % * * * *

Ændringer i vinterhvede Frekvens % ** * * *

Floraændringer i vinterhvede Frekvens % * * * * *

Vårbyg Frekvens % * * * * *

Vinterbyg Frekvens %

Fabriksroer Frekvens %

Ændringer i frekvensen af vindaks Frekvens %

Ændringer i frekvensen af enårig rapgræs Frekvens %

Ændringer i frekvensen af alm. kvik Frekvens %

Ændringer i frekvensen af Ager-Tidsel Frekvens %

Ændringer i frekvensen af grå bynke Frekvens %

Ændring i frekvens af agerkål og raps Frekvens %

Konklusion v Mange af de almindeligste ukrudtsarter er blevet hyppigere i de mest dyrkede afgrøder v Græsukrudt som vindaks og enårig rapgræs er gået markant frem i modsætning til alm. kvik v Grå bynke og agertidsel er blevet hyppigere, mens der ikke er sket de store ændringer i hyppigheden af raps og agerkål

Tak til landbrugskonsulenter, der har hjulpet med at finde arealer og tak til landmænd, der har stillet arealer til rådighed for projektet