Tirsdag 4/11 Storytelling (kort version) Narrative Modeller Standard klippe-principper Lyssætnings opgave Naturligt lys Klip på bevægelse (øvelse) Produktionsplanlægning

Informationstyper Leksika, Encyklopædier og optegnelser Kontekst uafhængig Simpel og rigid struktur Information = oplysning Rationel appelform

Informationstyper Journalistik, videnskabelige artikler Kontekst afhængig Trekant struktur (det vigtige først, dernæst flere detaljer) Information = oplysning/læring Rationel appelform

Informationstyper New journalism, dokumentar Kontekst afhængig Kompleks varieret struktur Information = oplysning/oplevelse Rationel/emotionel appelform Adaption af Storytelling teknikker

Informationstyper Fiktion Kontekst afhængig Kanonisk struktur (eventyret) Information = oplevelse Emotionel appelform Storytelling (Hollywood)

Informationstyper Experimental kunst Kontekst afhængig Kompleks/rigid struktur Information = sansning Blandet appelform Storytelling modarbejdes (Greenaway)

Storytelling - en model blandt mange! SWOT (Strenghts, Weaknesses, Opportunities, Threats) AIDA (Attention, Interest, Desire, Action) AKTANT (Subjekt, Objekt, Giver, Modtager, Hjælper, Modstander) Berettermodel 1(Begyndelse, Midte, Slutning) Berettermodel 2(Anslag, eksposition, konfliktoptrapning, point of no return, klimaks, udtoning)

AKTANT GIVER OBJEKT MODTAGER HJÆLPER SUBJEKT MODSTANDER

AKTANT EKSAMINATOR 13’ TAL GRUPPE ARBEJDSOMHED GRUPPE CENSOR

Beretter model

Modellens dele Anslag: Beretningens tema præsenteres. Dette afsnit er også vigtigt med hensyn til stilmæssigt at markere den aktuelle genre. Præsentation: Beretningens hovedpersoner og deres indbyrdes forhold præsenteres. Konflikten antydes. Uddybning: Temaet (narrationens problem) foldes ud og personernes profil gøres skarpere. Point of no return: Hovedpersonens afgørende skridt mod problemets løsning.

Modellens dele Konfliktoptrapning: Hovedpersonens situation forværres og denne udsættes for prøver. Klimaks: Den afgørende kamp mellem konfliktens parter Udtoning: Afslutning og manifestation af kampens udfald. Kilde: ’The narratology index’

Baggrund Aristoteles (definerer i ’Poetikken’ det episke, dramatiske og lyriske) Propps analyser af folkeeventyr (Kanonisk fortælling som Aktant-model) Filmen viderefører og udvikler teatrets og litteraturens fortælletradition Modernismen gør oprør imod ’fortællingen’ Virksomheder begynder at inkludere ’fortællingen’ i strategien

Corporate storytelling Symbolsk adgang til organisationen selv, fortid,nutid og fremtid Afprøve og teste indgroede klichéer Skabe og iscenesætte mening Informere og motivere uden at begrunde Opridse organisationens verdensbillede Give konkret indhold til værdier

Klassisk definition En person (subjektet) har et begær/ønske rettet mod noget (objektet) Konflikt opstår når ønsket/begæret søges realiseret Handling og dynamik Hvem (Karakteren) Hvad, Hvordan (Konflikten) Hvor, Hvornår (Konteksten)

Princip 1 Kontekst Miljøbeskrivelsen (Hvor, hvornår) kommunikeres med velvalgte ’metonymer’ Metonym: Del der repræsentere helheden (fx. Kongekrone for ’monarki’ eller Rådhuspladsen for ’København’) Den velvalgte detaljer siger mere end 1000 ord !

Princip 2 Årsag - Virkning Velkendt fra dagligdags oplevelsen Konstruktionen af fortællingen foregår ofte udfra denne ’præmis’ – vi gætter først på årsag-virkning før fx. ’drøm’ Makroniveau: handlinger sker som reaktion på andre handlinger Mikroniveau: som klippeprincip fungerer årsag-virkning fx. i SRS, POV, Inserts

Klippe-principper

Patterns Exit / Entrance (’stram’ klipning p.91) ’Empty frames’ (’løs’ klipning p.91) SRS, POV Montage (Amr. version) LS, MS, CU (film-begyndelse) MS,MS,CU (tv-begyndelse)

LS, MS, CU a) Virker ikke godt på tv / web

MS, CU a) Analytisk montage – sektionel fremfor sekventiel

Amr. Montage Tematisk billedesekvens der bryder med continuity-principperne Sammenfatter komplekse hændelser Kommunikerer effektivt og kort Reduktion til ’essens’ Analytisk og sektionel (typisk) Dialektisk / konflikt montage (atypisk)

Amr. Montage Tidsrum (kalender, ure) Produktionsprocesser (samlebånd) Traileren er avancerede montager (referat, resume eller ’highlights’) Musikvideo er ofte lyrisk/narrative montager (stil-domineret)

Montage Tilstræber maksimal visuel spænding Komposition afhænger mindre af rækkefølge end ’grafisk match’ Grafisk match = klip på enkeltbillede æstetik og retningsvektorer Enkeltbillede æstetik Komposition Lys tekstur

Balance Rammens magnetisme

Siderne trækker i objektet Balance Siderne trækker i objektet

Magnetisme ophæver tyngdekraften Balancering ’Frit fald’

Massetiltrækning

Grafisk vektor

Op / Ned ad bakke ?

Dynamik

Lys Chiaroscuro Soft Low-key Hi-key

Grafisk vs. continuity Match af Match af: Form (shape) Grafisk ’tyngde’ Motivplacering Motivfylde Lys (mørke) Farvetone (filter) Grafiske vektorer Index (indirekte) Match af: ’Screen direction’ Bevægelser Blikretning Rum Centerlinje Cognitive map Tid Ellipser Årsag / virkning

Dialog sekvenser Skal primært klippes så fokus holdes på dialogen og ikke på ’klipningen’ ’Timing’ er vigtig da der ofte skal matches shots med forskellige tempi Det bærende element (lyden) klippes først uden hensyn til billederne Små pauser og sammentrækninger (ned til få frames) kan påvirke timingen

Dialog Ved at bruge 2 video og audio spor kan de forskellige ’soundbites’ let flyttes rundt Brug numeriske funktioner, istedet for mus Med et klip ’selected’ vil ’+’ og ’-’ flytte klippet det antal frames der angives Luk øjnene og lyt til audio-sporet Brug ’room tone’ til at skabe pauser

Dialog Det visuelle spor klippes asynkront til lyden Resultat: Vi ser ikke altid personen der taler Der fokuseres på reaktioner (Moshukine) Der benyttes ’split-edits’ Der klippes aldrig på pauserne ! Centrale øjeblikke visualiseres ofte CU (Hvis optagelserne er korrekt tilrettelagt)

Indre tilstande Her træder klipningen frem og fremstår mere som montage Klip mellem LS og CU (objektiv og subjektiv visualisering) Jumpcuts mellem fx. ’ophidelse’ og ’resignation’ kan intensivere Kræver etablering af et ’mønster’ – 3 klip er ikke nok

Handlings sekvenser Alt hvad der ikke er dialog eller mentalt Fysiske bevægelser skal klippes usynligt og flydende (Continuity) Motivbevægelse eller kamerabevægelse

Bevægelse Kronologi 1 frame (1/25 sek.) mellem klippene En dør der er på klem i det ene shot og næsten helt åben i det næste, er ikke kronologisk Hastigheden skal være ens i begge shots før klippet opleves kontinuert 1 frame (1/25 sek.) mellem klippene Objektet kan altså ikke være på nøjagtig samme position i begge shots !

Klip på bevægelse Grundregel: hvis du vil klippe mellem to forskellige shots af den samme bevægelse, så klip i selve bevægelsen Find et synkroniserings-punkt i begge optagelser, lav et edit point og flyt det med ’roll edit’ (p.109)

lotr LOTR

Opmærksomhed Krydsklipning fastholder opmærksomhed så længe modtageren stimuleres Minimum 2 handlingsrum der mødes i samme punkt til sidst Konstruktionen af et kohærent univers fastholder modtageren, især når der er ’underskud’ af information Veksles der mellem to planer uden at de mødes eller er konvergerende, er der tale om parallel montage eller lyrisk montage

Opmærksomhed En tæt beskæring (CU, XCU) udelader store mængder information Denne mangel på ’kontekst-information’ kan udnyttes til at skabe spænding Udpræget brug af CU/XCU skaber informations underskud, kaldes også vidensfald Manglende overblik er ofte i tråd med den reelle psykologi, som deltageren oplever

Suspense Fortælleteknik som blev udviklet og forfinet af Alfred Hitchcock Eks: To personer spiller kort ved et bord – kameraet afslører en bombe under bordet De to personer spiller videre – de ved ikke hvad der venter dem !

Suspense Informationen er ikke ligeligt fordelt Publikum får mere at vide (kameraet afslører bomben) end personerne Dette er vidensfald (’Retardation’) Efter ’the setup’ kræves der ’pay-off’, her gælder ’årsag/virknings princippet igen Årsagen = bombe, virkning = eksplosion

Cliff-hanger Når suspense forlænges ved at udsættes ’pay-off’ skabes en ’cliff-hanger’ Typisk i TV-serier

Metoden kan bruges på en overraskende måde i ...

Undervisnings situationer

Dokumentaren Følger i en vis udstrækning de narrative principper som kausalitet, kronologi. præ-produktionen indebærer synopsis, strategi for argumentation, research interviews, beskrivelse af arkivmateriale etc. Der optages 20-100 gange mere materiale end i den endelige version Manuskriptet skrives på baggrund af gennemsyn af materialet

Dokumentaren Skabes i højere grad gennem klipning Undervejs klippes mange versioner, som danner grundlag for supp. Optagelser B roll (dækbilleder) kræver research og fotografisk nytænkning ’Fluen på væggen’, ’Undersøgende’ eller ’refleksive’ dokumentarfilm kræver forskellige metoder

Naturligt lys

Øvelse Interviewet klippes om så der benyttes J- og L- cuts, dvs. Lyd/billede forskydes Fremhæv reaction-shots Roll edit og ’Snap’ – ’N’

Aflevering 11/3 Synopsis (Hvad) Treatment (Hvordan) Kort projektbeskrivelse, max. ½ side Treatment (Hvordan) Locations (Miljøet) Personer (bærere af synsvinklen) Voice-overs (overordnet vinkel) Citater, research-interview Supp. materiale (arkiv, fotos etc.)

Aflevering 11/3 Manuskript (Fiktion) Interaktion Locations (Miljøet) Personer (bærere af synsvinklen) Dialogen (tonefald, pauser etc.) Dramaturgi (opbygning) Interaktion Hvis mediet er interaktivt, hvordan udnyttes dette ?