Udsigelse Andreas Gursky (1999): 99 cent

Læs mig! Jeg har store bryster (I) Du er nem min søde drengeven jeg kan få dig til at drikke mens jeg tisser på dig bare jeg stiller min lille min våde min lækre kusse i udsigt din ide om kvindens passivitet er min stadige frihed til egne syn

Læs mig! Jeg har store bryster (III) Mens jeg stiller min kusse i udsigt vil du savle forsømme dit job ydmyge dig tigge undskylde lugte til mine armhuler og overdrive dine følelser (tror du det virker idiot tror du virkelig det virker?)

Læs mig! Jeg har store bryster (V) Jeg ved ikke hvad jeg skal foretrække når du får udløsning og bliver flov undskyldende medgørlig eller lige før når jeg har dig i munden og kan rive dig helt ud af dig selv

Læs mig! Jeg har store bryster (VI) Hvorfor skal jeg lytte til piksvin? Sig mig hvorfor skal jeg lytte Fordi jeg nyder de smukke dyr mens jeg gør mig dum og doven Deres samvittighed der rejser sig mens spermen lunken glider på min ryg

Læs mig! Jeg har store bryster (IX) De siger om mig at jeg kommer fra bjergene at jeg er god til at slikke pik og at jeg aldrig har afsluttet en handel med ordet tak Men det er ikke sandt Jeg kommer ikke fra bjergene og ude i fladlandet solgte jeg uret som var det eneste min far efterlod mig og jeg sagde tak. Velbekomme Jeg kommer tilbage med sindet indrettet efter lang tids opdragelse og en mand som dig

Tekster og udsigelse

Kender du typen? http://www.dr.dk/tv/se/kender-du-typen/kender-du-typen-3-8-2 Den måde mennesker lever og bor på beskriver, hvem de er. Den måde tekster er på beskriver, hvem deres forfatter eller afsender er.

DSB-information Udsigelse, autoritet og tillid ”City Night Line til Amsterdam, Basel, München og Innsbruck, spor 1. Pladsbillet er nødvendig. Vogne til Amsterdam over Dortmund og Köln holder i perronafsnit A fra B. Vogne til München fra Innsbruck, holder i perronafsnit C og D. Vogne til Basel holder i perronafsnit E”. http://www.toglyde.dk/lyde/EN483.mp3

Hvad sagde de i Radioavisen? ”Tony Blair lover at fortsætte omkalfatringen af skolevæsenet, forsvaret og sundhedssektoren”. ”Tony Blair lover at fortsætte reformerne af skolevæsenet, forsvaret og sundhedssektoren”. ”Tony Blair lover at fortsætte udhulingen af skolevæsenet, forsvaret og sundhedssektoren”.

En højesteretsdom Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal HK Danmark som mandatar for A betale 50.000 kr. til DIO II ved DI som mandatar for BMS A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal HK Danmark som mandatar for A betale 50.000 kr. til DIO II ved DI som mandatar for BMS A/S. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

Åbningsscenen i Wood Allens Manhattan. 1979. IKE'S VOICE-OVER "Chapter One. He adored New York City. He idolized it all out of proportion." Uh, no, make that: "He—he . . . romanticized it all out of proportion. Now ... to him ... no matter what the season was, this was still a town that existed in black and white and pulsated to the great tunes of George Gershwin." Ahhh, now let me start this over. "Chapter One. He was too romantic about Manhattan as he was about everything else. He thrived on the hustle . . . bustle of the crowds and the traffic. To him, New York meant beautiful women and street-smart guys who seemed to know all the angles." Nah, no . . . corny, too corny . . . for . . . my taste (Clearing his throat) ... I mean, let me try and make it more profound. "Chapter One. He adored New York City. To him, it was a metaphor for the decay of contemporary culture. The same lack of individual integrity to cause so many people to take the easy way out . . . was rapidly turning the town of his dreams in—" No, it's gonna be too preachy. I mean, you know . . . let's face it, I wanna sell some books here. "Chapter One. He adored New York City, although to him, it was a metaphor for the decay of contemporary culture. How hard it was to exist in a society desensitized by drugs, loud music, television, crime, garbage." Too angry. I don't wanna be angry. "Chapter One. He was as ... tough and romantic as the city he loved. Behind his black-rimmed glasses was the coiled sexual power of a jungle cat." I love this. "New York was his town. And it always would be."

Det teoretiske problem

nogen siger noget til nogen om noget Kommunikation nogen siger noget til nogen om noget

Når "nogen siger noget til nogen om noget", siger nogen også noget om nogen og nogen.

Kommunikation og udsigelse Kommunikationsmodeller (fx Jakobsons til højre) forudsætter, at deres dele kan adskilles. Men er afsender, modtager, kontekst, kontakt og kode stabile? Ændrer både afsender, modtager, kode etc. sig ikke i kraft af, at der finder en meddelelse sted? Man kan også spørge sig selv, hvilket tidspunkt i kommunikationen billedet afbilleder? Modellen skjuler, som modeller ofte gør, det tidsmæssige aspekt. Jakobsons kommunikationsmodel: KONTEKST MEDDELELSE AFSENDER ………….……… MODTAGER KONTAKT KODE

Tid og tekst Hvad er afsenderen inden han meddeler sig? En afsender? I løbet af kommunikationen ændrer afsenderen løbende meddelelsen, men meddelelsen ændrer også løbende afsenderen.

Peter Plys besøger Ninka Ninus “Er der nogen hjemme?" Der lød en skrabende støj derinde fra, og så blev der stille. “Jeg spurgte, om der var nogen hjemme?” råbte Plys meget højt. “Nej,” var der en stemme, som svarede, og et øjeblik efter tilføjede samme stemme, “du behøver ikke råbe så højt, jeg hørte dig udmærket første gang.” “Det er da også en skam!” udbrød Plys. “Er der virkelig slet ingen hjemme?” “Nej, slet ingen.” Peter Plys trak hovedet ud af hullet og tænkte sig lidt om.

Det spændende (og det komplicerede) er, at meddelelsen ændrer afsenderen, og når afsenderen ændres, ændres meddelelsen.

Hvad gør vi i praksis – i den konkrete analyse?

Flyttet udsigelse - det her står ikke i jeres tekster, og man skal ikke nødvendigvis kunne det til eksamen, men det er godt, hvis man kan

To former for flyttet udsigelse Der er tale om flyttet udsigelse, når forfatteren eller afsenderen faktisk giver ordet til en anden (flyttet udsigelse) eller b) giver sig selv mere end en stemme at tale med (flyttet refleksiv udsigelse)

Eksempler på tekstformer der typisk involverer flyttet udsigelse Citat - også annoncen hvor et menneske taler af erfaring Flash Mobs Dokumentation Faktaboksen Kommentaren (på debatsider, på facebook, oversætter eller udgivers til en tekst).

Eksempler på tekstformer der typisk involverer flyttet refleksiv udsigelse Metasproglige kommentarer Anvendelse af den poetiske funktion Fiktionalisering (fx brug af fortællere, fiktive karakterer osv.) Intertekstuelle refererencer (der ikke fremstår som citat) Det man i en meget bred forstand af ordet omtaler som ironi Polyfoniske tekster - flerstemmighed

Brug af konsulenter: Flyttet eller refleksiv flyttet udsigelse? Nemmere at bruge McKinsey som 'the bad guys' Når man tilkalder McKinsey, er det ikke for sjov, siger Nina Munch- Perrin. Så er der konkrete problemer og udfordringer, der skal løses nu og her. - De optimerer processer. Selvfølgelig handler det om penge, men det handler også om at gøre tingene smartere, mere effektivt og få mere ud af de samme midler. Man hiver dem ind, fordi det bare er nemmere at få andre til at være the bad guys og sige: 'hør her, fire mand til at lave én mands arbejde er ikke godt nok'. Så kan man skyde skylden på dem, når der skal fyres: 'Det sagde McKinsey', siger Nina Munch-Perrin. - Fra DR-Nyheder: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/02/26/135536.htm

Flash mobs – Flyttet eller flyttet refleksiv udsigelse? Flash mobs er et eksempel på, hvordan man ved hjælp af en performance måske kan undgå mere traditionelle kommunikationsformers problemer med udsigelsen. Metro med musik i eller Press to add more drama

Undervisningsredskaber – Flyttet eller flyttet refleksiv udsigelse? Der er mange undervisningsværktøjer – ofte omtales de som selvkontrollerende – der virker ved at flytte ud- sigelsen. I arbejdet med disse pædagogiske redskaber er det ikke læren eller den voksne, der siger til barnet, om opgaven er løst rigtigt. Det gør undervisningsværktøjet selv.

Udsigelse på sociale medier – Flyttet eller flyttet refleksiv udsigelse? I løbet af de otte år, jeg har fulgt og forsket i danske teenageres brug af sociale netværkssider, har jeg hæftet mig ved, hvor meget unge skriver om og afbilder hinanden. Det indhold, de publicerer, handler ofte om vennerne; hvor sjovt man har det sammen, hvor meget man elsker hinanden, hvor smukke og dejlige vennerne er. Frem for at iscenesætte sig selv, iscenesætter man hinanden. »Åeha skaat<333 du bare så smuuk: ’D<33 Jeg elsker dig af hele mit hjerte og du er virkelig noget helt specielt <333,« lyder det eksempelvis fra en ung bruger til en anden. Det er et ubevidst, gensidigt bytteforhold, hvor den gangbare valuta er ros. Som en 15-årig respondent sagde engang: »Jeg skriver ikke selv, jeg er smuk.« I stedet lader man vennerne om at vise eller fortælle det. - Malene Charlotte Larsen, forsker i unges brug af sociale medier: http://www.information.dk/307368

Facebook – Flyttet eller flyttet refleksiv udsigelse?

Flyttet eller flyttet refleksiv udsigelse? Kære 8.1ere På fredag skal I have jeres tredje øvelsestime, som kommer til at handle om udsigelse. Udsigelse er generelt mere sjovt end svært, men det er til gengæld ret vigtigt, at I forbereder jer til lige netop den her time. I skal læse Naja Marie Aidts Bulbjerg, som er i kompendiet, og da vi kun har to timer at arbejde med, har I ikke tid til at læse novellen under selve øvelsestimen. (Denne mails overordnede sproghandling er LÆS NU BARE BULBJERG!) Bedste hilsner fra Caroline

Det her skal man kunne til eksamen Udsigelse i fiktion Det her skal man kunne til eksamen

Den litterære udsigelsesanalyse Der er ingen generel enighed om, hvilke instanser det er hensigtsmæssigt at inddrage i en udsigelsesanalyse. I litteraturen finder man mange modeller. Men det er MEGET omdiskuteret. Generelt er de vigtigste instanser indenfor æstetiske fag disse: Forfatter – Implicit forfatter – Fortæller – Tekst – Implicit læser – Læseren Forfatteren er den empiriske person / det juridiske subjekt, der er årsag til meddelelsen. Den implicitte forfatter er enten eller både: 1. den etiske og/eller æstetiske norm der er i teksten, 2. det billede af forfatteren som er i teksten, 3. Det billede af forfatteren som læseren skaber sig. Fortælleren er typisk den, man koncentrerer sig om i den litterære analyse. Den implicitte læser er det billede af læseren, som teksten beskriver. Læseren er den, der faktisk læser teksten.

Noget lignende med kommunikative termer Kontekst Faktisk afsender – Implicit afsender – Produkt – Implicit modtager – Faktisk modtager Medie Kode (Lisbeth Thorlacius 2002, s. 49) desuden artikel på http://www.kommunikationsforum.dk/Log/webmodel.pdf

Fokalisering

Genette: Fokalisering i litteratur Hvad siger fortælleren i forhold til karakterernes viden: Fortæller siger mere end karaktererne ved Nul fokalisering Fortæller siger det som karaktererne ved Indre fokalisering Fikseret fokalisering (Vi følger kun én karakter) Variabel fokalisering (Vi følger flere karakterer) Fortæller siger mindre end karaktererne ved Ydre fokalisering

Eksempler på fokalisering Nul fokalisering Fra den tredje version af Søren Brun-historien: ”Da Søren Brun gik i 4. klasse, sværmede han for én som han i sit stille sind kaldte ‘den lille rødhårede pige’; men i virkeligheden hed hun Helle” (Brask: 220). Indre fokalisering Findes i både version 5, 6, 7 og 9 af Søren Brun-historierne. Ydre fokalisering Eksempelvis den fjerde version af Søren Brun-historien: ”Senere står den samme dreng uden for skoleporten med blyanten i venstre hånd (det er sikkert den samme blyant). Fra højre kommer en pige…” (Brask: 223).

Fokaliseringsskift ”Hun ville ikke gå ud i køkkenet og se efter, for så ville hun selv kunne ses gennem vinduet. I stedet stod hun op og stillede sig ved dørkarmen og lyttede. Saddie fulgte efter, men sank sammen på tæppet under sofabordet og begyndte at snorke igen. Der var ingen stemmer at høre. Til sidst gik hun alligevel ud i køkkenet. Uden geværet. Det er vist sådan, man gør. Man tror nok det skal gå”. - Kerstin Ekman: Hændelser ved vand, s. 7 (s. 197 i kompendiet)

Begreber til analyse af fortælleren Udefrasyn eller indefrasyn Medsyn eller bagudsyn Er der en rammefortælling Er fortælleren med i fortællingen? Homodiegetisk og heterodiegetisk fortæller.

Miguel de Cervantes: af Don Quijote 1. Er det en homo- eller heterodiegetisk fortæller 2. Er der medsyn eller bagudsyn? 3. Er der udefrasyn eller indefrasyn? 4. Hvordan er fokaliseringen? 5. Hvilken betydning har tekstens udsigelsesforhold for læsningen? 6. Kan man på baggrund af teksten sige noget om tekstens forfatter og/eller implicitte forfatter?

Karen Blixen: "Det ubeskrevne blad" 1. Er det en homo- eller heterodiegetisk fortæller 2. Hvad handler fortællingen om? Giv et resumé. 3. Fortælleformen: Hvem taler og hvornår? 4. Er der medsyn eller bagudsyn? 5. Hvordan er rammen for fortællingen? 6. Hvordan er fokaliseringen? 7. Kan man på baggrund af teksten sige noget om tekstens hhv. forfatter og implicitte forfatter?