Suppleringsfoderets sammensætning DJF Suppleringsfoderets sammensætning - indhold af kvælstof og synkronisering af protein og kulhydrat nedbrydning Peter Lund & Martin Weisbjerg

Omsætning af kvælstof NH3

PBV er en vigtig værdi Protein Balancen i Vommen (PBV) = Nedbrudt foderprotein - Behov til mikrobiel proteinsyntese PBV/FE > 0 for rationen Madsen et al. (2003)

Tidligere danske PBV-forsøg Nielsen et al. (2003) fandt at negativ PBV for rationen sænkede mælkeydelsen Søegaard et al. (2001) fandt at reduktion i PBV sænkede ydelsen, men PBV niveau kunne ikke adskilles fra stivelsesniveau Dette forsøg: PBVration>0 PBV justeret med urea

Afgræsningsforsøg Periode 1: Forsommer (19/5-17/6) Periode 2: Sensommer (4/8-2/9) 64 malkekøer (50% 1.kalvs, 91/142 DIM) 2x2 behandlinger i marken Græstype (diploid vs. tetraploid ~ -/+ sukker) Græshøjde (lav vs. høj ~ 6 vs.10 cm) 3 gentagelser

Afgræsningsforsøg 2x2 behandlinger i stalden PBV niveau (lav vs. høj ~ 0 vs. 145 g urea) Kraftfoderstrategi (synkron vs. asynkron) Morgen:Sojaskaller, Aften:Byg (synkron strategi) Morgen:Byg, Aften:Sojaskaller (asynkron strategi) Sojaskaller (fibre, langsom) Byg (stivelse, hurtig) Alle køer tilbudt samme mængde FE på stald !

Afgræsningsforsøg Morgenfodring (-30 min) (3,6 kg byg eller sojaskaller) Afgræsning (7.5 t) Aftenfodring (3,6 kg byg eller sojaskaller) Aftenfodring (mixed ration) Majsensilage, restriktivt (3.2 kg TS) Mineraler, Type 2 (250 g) Vitaminer (30 g) Fodersalt (50 g) Natriumsulfat (50 g) (Urea (145 g))

Foderoptagelse (FE) Per. Lavt PBV Højt PBV Asynkron Byg-Soja Synkron Soja-Byg Stald 1 2 8.3 8.8 8.7 8.5 8.2 Græs† 9.8 7.7 7.9 9.3 7.5 10.3* 8.1* Total 18.2 16.4 18.1 16.7 17.8 16.3 18.5T 16.8T †Beregnet som (FEmælk+FEvedligehold)/0.87 – FEstald T = Tendens *, **, *** = Signifikans

PBV niveau Per. Lavt PBV Højt PBV Asynkron Byg-Soja Synkron Soja-Byg PBVration (g) 1 2 305 121 646*** 497*** 430 284 521* 333T PBVstald -529 -532 -194*** -176*** -370 -352 -353 -355 Danske anbefalinger: min. -200 g PBV i staldfoderet

Effekt af strategi eller Mælkeydelse Per. Lavt PBV Højt PBV Asynkron Byg-Soja Synkron Soja-Byg Protein g 1 2 989 831 996 835 978 825 1007T 842 % 3.21 3.29 3.25T 3.28 3.31 3.25 3.27 EKM kg 27.6 23.6 27.3 23.9 27.2 23.4 27.7 24.1 Urea mmol/l 3.8 4.1 4.4*** 4.7*** 3.9 4.2 4.3*** 4.5** Effekt af strategi eller græsoptagelse (PBV) Effekt af PBV Højere urea på sunkron ration tyder ikke på bedre balance I vommen og bedre foderudnyttelse, men højre græsoptagelse højere PBV Mælkens ureaindhold kan ses som et udtryk for balancen mellem koens energi- og proteinforsyning. Det optimale niveau for mælkens ureaindhold er 3 – 5 mmol/l. Tabellen viser hvordan ureamålinger bør tolkes.  Ureatal, mmol/LTolkning i forhold til køernes foderoptagelse  < 3Underskud af PBV  3-5Proteinforsyning tilpas  >5Overskud af PBV og/eller AAT og/eller mangel   på letfordøjelige kulhydrat Der er en måleusikkerhed på det enkelte ureatal på 1,2 mmol/l. Hvis der er målt et ureaindhold på 4,5 mmol/l er det reelle ureaindhold altså mellem 3,3 og 5,7. Man bør derfor ikke justere fodringen ud fra en enkelte ureamåling på tankmælk, med mindre ureatallet afviger mindst 3 enheder i forhold til den forrige måling. I de fleste besætninger vil et gennemsnit af de seneste 3-4 ugers ureatal være et forholdsvis sikkert grundlag for tolkning af ureatal i forhold til fodringen.

Kvælstof-kredsløb Per. Lavt PBV Højt PBV Asynkron Byg-Soja Synkron Soja-Byg Nudnyttelse % 1 2 30 28 28*** 24*** 29 26 Noptag græs g/d/ko 377 319 376 330 359 312 393* 336* Nudskilt† 112 107 128*** 129*** 117 116 123T 121T Nfraført mark 264 211 248 201 242 196 270* 216* Antagelse: Effekt på ydelse ved strategi skyldes højere foderoptagelse på græs og ikke højere foderudnyttelse †Udskilt på marken ved 7.5 t afgræsning (antaget jævn fordeling af udskillelsen over døgnet)

Konklusion - PBV I modsætning til tidligere forsøg havde en sænkning af suppleringsfoderets indhold af PBV udover de nuværende anbefalinger ikke en negativ effekt på mælkeydelsen Lavere PBV sænkede køernes udskillelse af kvælstof på marken betydeligt og forbedrede koens N-udnyttelsen i begge afgræsningsperioder

Konklusion - Synkronisering Pga. højere græsoptagelse (eller bedre foderudnyttelse) var mælkeydelsen 0,5 kg og 0,7 kg højere på den synkrone ration i de to perioder Under forudsætning af højere græs-optagelse havde synkronisering af nedbrydningen af kulhydrat og protein ingen effekt på koens N-udnyttelse