When The Center Does Not Hold: The Importance Of Knotworking

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Anskaffelse af ny teknologi
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Den 16.august 2010 Regionsgården
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
Region Hovedstadens Inspirationsseminar 30. april 2014 Din Gode Udskrivning i psykiatrien – et samarbejde mellem tidl. patienter, pårørende og medarbejdere.
Livsvilkår for børn på asylcentre
Konklusion på Workshop om sindslidende
Processuelle netværksmøder – et psykologisk perspektiv på samarbejde i praksis Af Rikke Kann, cand. psych. Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Analyse af eksterne og interne forhold
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Det grænseløse arbejde
FRIVILLIGHED OG MEDBORGERSKAB
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Cand.mag. Lise Vandborg, Chefredaktør Litteratursiden
Det udvidede klasserum
Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse
Hvad er netværk? Forskellige typer af netværk Netværkskompetencer
Handicap, idræt og social deltagelse
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
Erfaringer efter simulationsbaseret undervisning i genoplivning
Richard A. Walker The Geography of Production. Hvad er industriel produktion? • Produkt kan være: - en håndgribelig vare (bil, tøj etc.) - en service.
kursusmateriale til plejefamilier
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
Den gode patientrejse og det gode liv
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Evnen til at se og forstå talenternes forskellighed og behandle dem individuelt ud fra deres præmisser, gøre sig umage for at forstå de bagvedliggende.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Klæder skaber folk Viden skaber resultater
Afdelingsledelsen Vision og værdigrundlag i Planlægningsområde Syd.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Niveauer for læring i organisationen
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Indsigt og udvælgelse – forstå hvad det betyder for jer
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Leder-seminar d november 2014 Hornstrup Kursuscenter.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
To konkurrerende diskurser i interventioner ift. Arbejdsmiljø/stress
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
1 Socialrådgiver Rikke Holme Otterup Kommune Unge – Forældre – Skoler – Læge – Sygehus - Andre Opfølgning Fagligt beredskab Kontaktperson Handleplan Kommunalt.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Rammesætning og frihed under krydspres Rebildkonferencen 2012 Skolelederforeningen.
Offentlige goder, succeskriterier og ledelsesformer
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004 Måleovervejelser Overvejelser inden I beslutter jer for en måletype Præsentation af hovedmåletyper Oplæg til.
Region Midtjyllands sundhedsplan set i et regionalt psykiatrisk perspektiv. Chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatrien Henrik.
Learning Museum Linjefaget historie, UCL, Møntergården og Den Fynske Landsby.
Pårørende er dem, som har den tætte relation til den sindslidende  Den nære familie  Far, mor, søskende og børn  Andre familiemedlemmer  Arbejdskollega.
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Stress En folkesygdom?.
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Frivillig - Alle vil elske dig…også kommunen.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Relationel Kapacitet: Ledelse af relationel velfærd Carsten Hornstrup
Metoden fælles beslutningstagning
Præsentationens transcript:

When The Center Does Not Hold: The Importance Of Knotworking Engeström m.fl: When The Center Does Not Hold: The Importance Of Knotworking Af: Anders Colding-Jørgensen

Myten om det eksploderende samfund Engeström m.fl / Baggrund: Myten om det eksploderende samfund I gamle dage var: Tilværelsen organiseret omkring relativt stabile kontekster, som f.eks. landsbyen og slægten. Mennesker generalister og funktioner og kompetencer lå indlejret i familiens og landsbyens hverdagspraksis. Praksis organiseret omkring fælles tid (temporalt) og rum (spatialt) Problemer med sundhed blev klaret hjemme, ellers hos landsbyens præst eller kloge kone M/K

Industrialiseringen Med industrialiseringen (TM) følger at: Engeström m.fl / Myten om det eksploderende samfund: Industrialiseringen Med industrialiseringen (TM) følger at: Tilværelsen bliver organiseret omkring skiftende kontekster, som f.eks. landsbyen, storbyen, fabrikken, familien etc. Mennesker bliver specialister (fabriksarbejdere f.eks) og funktioner og kompetencer bliver udlejret (Giddens) fra familiens og landsbyens hverdagspraksis. Skriftsprog, transportmidler og medier muliggør en organisering af arbejde på tværs af tid og rum En specialist, lægen, tager sig af sygdom.

Det moderne samfund Med den teknol./industrielle udvikling følger at: Engeström m.fl / Myten om det eksploderende samfund: Det moderne samfund Med den teknol./industrielle udvikling følger at: Tilværelsen organiseres omkring mange fysiske kontekster med begrænset udstrækning som f.eks. boligkvarteret, arbejdspladsen, daginstitutionen, familien, sportsklubben, fagforeningen, etc. Medier muliggør en organisering af arbejde uafhængigt af tid og rum - imellem folk der aldrig har mødt hinanden. Faglige specialer bliver spaltet op i underspecialer og funktioner. Forskellige specialister, læger, psykologer, socialrådgivere etc. Tager sig af sygdom.

Netværkssamfundet Med globale medier, som internettet, følger at: Engeström m.fl / Myten om det eksploderende samfund: Netværkssamfundet Med globale medier, som internettet, følger at: Tilværelsen organiseres omkring virtuelle kontekster uden fysisk udstrækning, som f.eks. Virtuelle organisationer, netfora, chat, vidensbaserede produktionsfælleskaber, foruden et utal af fysiske kontekster. Ingen fælles kontekst - subjektet bliver konteksten - netværket bliver mest levedygtige organisationsform. Faglige specialer bliver konstant spaltet op i yderligere underspecialer og funktioner og kompetencer, krævede særlig uddannelse, værktøjer. Forskellige specialister, terapeuter, psykologer, psykiatere, fodlæger, idrætslæger, kirurger, socialrådgivere etc, tager sig af sygdom.

Knudesamfundet? Med den høje grad af specialisering følger: Engeström m.fl Knudesamfundet? Med den høje grad af specialisering følger: At der må mange professionelle til for at løse det enkelte menneskes problemer. At disse professionelle oftest kun mødes i korte øjeblikke - baseret på praksis - dette møde kaldes en ”knude” (knot). At der bliver problemer med at distribuere viden imellem deltagerne i en knude. At ansvaret for behandling af den enkelte ikke kan placeres, da den ikke længere findes én professionel, der kan være center… Det virker ganske enkelt ikke Den enkelte er det nærmeste man kommer et center. Der er et problem - der kræver en analyse >>

Forudsætninger for analyse Engeström m.fl / Knudesamfundet? Forudsætninger for analyse Den analytiske ligeværdighed imellem: Mennesker fra forskellige faggrupper Professionelle og klienter Mennesker og grupper - grupper kan være subjekter Mennesker, grupper og ting - en dør kan være en ”agent” Spørgsmål: Hvilken betydning har det for analyse og resultater at en læge, en socialrådgiver, en patient, en gruppe og en dør kan inddrages i analysen? Er disse forudsætninger bedre til nogle opgaver - f.eks. Til at dekonstruere strukturer - end andre? Har de ulemper? Hvilket ideologisk metabudskab følger med dem?

En knude Er en ustabil (pulserende) stuktur der skabes og forsvinder Engeström m.fl / Knotworking: En knude Er en ustabil (pulserende) stuktur der skabes og forsvinder Er centreret omkring en klient Gentager en mere stabil strukturel form (at blive behandlet) Indvolverer mange forskellige professionelle Er ikke et klassiske netværk Har intet center (ud over klienten) Er knyttet til specialisering Koster penge, da informationer og ansvar er svært at håndtere Dette ressourceproblem medfører konkret forsøg på at formalise knuder >>

Formaliserede knuder Arbejdet i Helsinki: Engeström m.fl / Knotworking: Formaliserede knuder Arbejdet i Helsinki: Workshopbaseret proces med indragelse af professionelle Udgangspunkt i tanker om behandling som produkt Længerevarende relationer frem for enkelte ydelser Diagnosecentrerede fællesskaber er fastholdende Co-configuration ”Care agreement” En aftale om gensidig udveksling af informationer Installeres i praksis via journalen (som en central ”agent/artifact”) Giver problemer med forståelse af, hvilken handlinger der forventes af den enkelte professionelle Giver forvirring hos de pårørende

Spørgsmål Er myten om det eksploderede samfund sand? Engeström m.fl Spørgsmål Er myten om det eksploderede samfund sand? Er vejen frem nødvendigvis at formalisere det fragmenterede - hvad med at skabe nye kontekster? Er modernitetsprocesser virkelig irreversible (Giddens)? Hvis de er - hvad kommer så efter knotworking - flashworking? Bliver samfundsanalyse en nanoteknologi? Kan man se vores opgaver som andet end produkter, der kan co-configureres? Skal vi tage en pause?