Økonomisk politik under højvækstperioden Baggrund i en vesteuropæisk højvækstperiode The golden Age of European Growth Der igen byggede på nogle gunstige udbudsfaktorer: Catch-up med amerikansk teknologi. Hvad var fordelen? Liberaliseingen af vare- og kapitalbevægelser (EF mm.) Bemærk sammenhængen mellem amerikansk teknologi og udvidelsen af det europæiske marked

Dertil kom relativt lave råvarepriser Og et relativt mildt forhandlingsklima på flere nationale arbejdsmarkeder. På hvilke betingelser? På efterspørgselssiden: tro på efterspørgselsstyring og fuld beskæftigelsesmålsætningen Her så man især en aktiv rolle for finanspolitikken

Lønstigninger og indkomstpolitik Problem at den danske lønudvikling udhulede konkurreneceevnen Ud fra erfaringer fra andre europæiske lande – indkomstpolitik som mulig en løsning DØR 1962 politisk uafhængigt, anbefalinger til politikerne ‘Helhedsløsningen’ 1963 et stop for stigning i alle typer indkomst

Et andet tiltagende problem var den relative vækst i boligbyggeriet Bemærk faktorer der trak i denne retning: Indkomstelasticiteten af boligforbrug Ingen direkte subsidiering efter 1958 men stadig rentefradragsretten kombineret med stigende skattetryk En stigende inflationsrate – negativ realrente efter skat I nogle år Et stigende antal husholdninger med to indkomster

Stigende offentligt finansieringsbehov Givet de politiske ønsker om højere udgifter, jf. senere lektion om velfærdsstatens udbygning Reformer af skattesystemet: Fra 1967 ikke længere fradrag af betalt skat 1962 OMS, 1967 MOMS en generel afgift på varer og tjenester Fra 1970 kildeskat, samtidig skat

På udgiftssiden: reform og incitamenter Kommunalreformen 1970, større og mere økonomisk bæredygtige enheder. Fra statslig refusion af en række kommunale udgifter Til generelle bloktilskud efter objektive udgiftskriterier

En bedømmelse af finanspolitikken Der var overskud på budgetsaldoen i alle år Men ser vi på den korrigerede ændring i budgetsaldoen Dvs. når der korrigeres for automatiske stabilisatorer Så er der tale om en lempelse i den diskretionære finanspolitik ved flere lejligheder Selvom det ikke var tilsigtet, bemærk især 1964 og 1969

Pengepolitikken – fra interne til eksterne hensyn Jf. tidligere om faste kurser og pengepolitisk autonomi Endnu er de internationale kapitalbevægelser ikke helt frie 1960’ernes pengepolitik akkomoderede de nominelle pris- og lønstigninger. Dvs. NB købte obligationer således at pengemængden steg og den lange rente dermed ikke steg (som den ellers ville have gjort)

Et forsøg på en alternativ aktivitetsdæmpende politik (givet at man altså ikke ville bruge renten) Deponeringsaftalen 1965 for at bremse udlånsstigning I private pengeinstitutter Obligationsrationeringen 1965 for bremse realkredit- institutternes udlån Ikke gode resultater, specielt ikke af obligations- rationeringen

Fra foråret 1969 skifter hensynet til pengepolitikken fra fortrinsvis internt til at være eksternt Baggrunden var en spekulation mod kronen under stadigt friere kapitalbevægelser I en situation Danmark gennem flere år havde haft underskud på betalingsbalancen

Et forsøg på en samlet vurdering af dansk økonomisk politik Konkurrenceevnen udviklede sig ikke tilfredsstillende En svag og delvis mislykket efterspørgselsstyring Betød også at vi ikke kunne udnytte de gode afsætningsmuligheder i udlandet i disse år