Matrikulær sagsudarbejdelse arbejdsfunktionen og informationskilderne ( ) skeltyper - dias ( ) materiale udleveres og sorteres Skelfastlæggelse Kursusoversigt Anden kursusgang Første kursusgang markarbejdet ( ) uoverensstemmelser ( ) Den praktiske del foregår over de nærmeste uger i marken m.h.p. at fastlægge skellene (ejendomsgrænserne) indenfor det område, der skal opmåles. Vejlederen bistår grupperne ved vurderingen af materialet og i f.b.m. markarbejdet.

Matrikulær sagsudarbejdelse Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører med beskikkelse (LL § 4 og UL § 13) Det omfatter også afsætning (fastlæggelse) af skel (UL § 13) Ejendomsgrænser (skel) må kun afmærkes eller fastlægges ved mål i overensstemmelse med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed (den registrerede grænse) (UL § 34) Fastlægges bestående skel, skal landinspektøren undersøge, om grænsen i marken er i overensstemmelse med den regi- strerede grænse (BMA § 4) Er der uoverensstemmelse, skal parterne inddrages inden skellet fastlægges. Årsagen til uoverensstemmelsen må søges klarlagt, og der må tages stilling til, hvordan den kan af- hjælpes Skelfastlæggelse Lovgrundlaget

Matrikulær sagsudarbejdelse matrikelkortet (KMS) - skal I selv downloade fra KMS måloplysninger (KMS) - findes i skuffedariet i rum 18 fikspunktskitser (KMS) - findes i mappe I rum 60 a Skelfastlæggelse Matrikulære basismateriale Sekundære informationskilder vurderingsoplysninger tingbogsoplysninger (indhentes senere over nettet) topografiske kort (udleveres) tekniske kort (udleveres) luftfotos (udleveres) Primære informationskilder

Matrikulær sagsudarbejdelse er fremstillet på grundlag af analoge kort (med varierende - ofte ringe nøjagtighed) ved en kombination af digitalisering og konstruktion (på grundlag af foreliggende mål) udskiftningsskel (oprindelige skel mellem forskellige stamnumre) ikke målsat ældre veje anført med standardbredde (omregnede alenmål) tvivlsom relativ nøjagtighed - rimelig absolut nøjagtighed. Kortkoordinater kan ikke bruges til skelfastlæggelse er et juridisk kortværk, der viser de registrerede forhold de faktiske ejendomsgrænser kan afvige som følge af aftale, hævd eller naturlige ændringer Skelfastlæggelse Det digitale matrikelkort

Matrikulær sagsudarbejdelse enten systemkoordinater eller efter digitalisering af målebladet Skelfastlæggelse Duller på det digitale matrikelkort de har altså stor nøjagtighed Skelpunkter, der er markeret med dulle (kredse), er indlagt i kortet på grundlag af koordinater der kan udmærket være måloplysninger til disse punkter (som altså bare ikke har været anvendt ved konverteringen) Nøjagtigheden i disse punkter varierer og kan være ringe Punkter uden kredse er indlagt på grundlag af det tidligere analoge kort i forhold til kredsede punkter.

Matrikulær sagsudarbejdelse stammer fra tiden omkring år 1800 Skelfastlæggelse Matrikulære skel er dels dels Udskiftningsskel (de færreste) som er opstået efterfølgende i forbin- delse med matrikulære forandringer Udstykningsskel 7a 5b 5a 5c 9b

Matrikulær sagsudarbejdelse Før 1037på udstykningkort efter 1949på måleblade på udstykningkort/måleblade vejmålinger er altid på måleblade Skelfastlæggelse Måloplysninger Målangivelsen Før 1910mål angivet i alen Efter 1912mål angivet i meter mål angivet i alen eller meter OBS! De udleverede måloplysninger må kun fjernes fra skuffearkivet med henblik på kopiering!

Matrikulær sagsudarbejdelse dimensionmål eller målsat i forhold til andre skel - typisk på udstykningskortet ortogonal måling - typisk på selvstændigt måleblad edm - koordinatliste Skelfastlæggelse Måleblade Der har altid været krav om indmåling af nye eller ændrede skel - og kravene er stedse blevet større. Målingen findes anført som:

Matrikulær sagsudarbejdelse har nyere mål præference frem for ældre ellers foretrækkes den måling, der passer med forholdene i marken Skelfastlæggelse Skal matriklens mål holdes? Mål kan forkastes, hvis der konstateres fejl i målingen Som udgangspunkt JA (UL § 34) Men er der uoverensstemmelse mellem forholdene i marken og ældre mål (f.eks. målangivelse i halve alen), kan målene forkastes, SÅFREMT FORHOLDENE I MARKEN ER UFORANDREDE. Er der uoverensstemmelse mellem mål

Matrikulær sagsudarbejdelse Før 1937:krav om ”tydelige og varige mærker” : –skelsten (natursten) ovenpå en (omvendt) flaske eller et drænrør –betonblokke eler armerede betonpæle –profiljern eller jernrør (min. 70 cm) –doler (hedeegne) –træpæle (eg, lærk, imprg. træ) :natursten, doler og profiljern udgår, anv. af træpæle begrænses. Gældende:se VMA afsnit I praksis anvendes alene store (ved veje) og små betonpæle samt jernrør Skelfastlæggelse Skelafmærkning

Matrikulær sagsudarbejdelse hvad enten de benyttes til at beregne systemkoordinater eller til skelafsætning Skelfastlæggelse Fikspunkter Der findes to slags fikspunkter: Har med GPS i nogen grad mistet deres betydning, men de har fortsat betydning i forbindelse med skelafsætning GI-punkter: og (overordnede) MV- punkter: og (etableret af landinspektører) - er typisk af beton 3-leddet nummerering: de to første markerer opmålingsdistriktet, det sidste punktets nummer, også anført på matrikelkortet

Matrikulær sagsudarbejdelse Fastlægge ejendomsgrænserne i marken (kommer ikke ikke nødvendigvis til udtryk ved afmærkning) Registrere ejendomsgrænserne i matriklen vedrørende nye og ændrede skel (i form af mål) - omfatter også registrering af ændrede (bedre) mål til eksisterende skel Skelfastlæggelse Formålet med skelfastlæggelsen Til fastlæggelsen hører at der findes mål til skellet, ligesom der ved registrerring af nye/ændrede skel skal foreligge skelerklæring

Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelse Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988 mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan NB ! Beskyttelsen gælder formentlig kun veje og jernbaner i drift vejskel sideskel indmålt punkt

Matrikulær sagsudarbejdelse men på målebladet sideskellet anført som et alm. skelpunkt i så fald kan koordinaterne kun fast- holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet ved sideskellet mens sideskellet må fastlægges og treskelspunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet) Skelfastlæggelse Sideskel til udskilte veje Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt Grænser i marken Sideskelspunktet

Matrikulær sagsudarbejdelse at skelafmærkning kan normalt ikke forventes om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres om målingen kan retableres at der kan være netspændinger om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordinater lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overensstemmelse) Skelfastlæggelse Problemer i forbindelse med vejmålinger Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges. Men man må da være opmærksom på:

Matrikulær sagsudarbejdelse et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser må skelpunktsdata tilvejbringes på grundlag af målebladet –hvis det er muligt (transformationsgrundlaget skal være i orden) –målebladet skal have den fornødne nøjagtighed Skelfastlæggelse Hvorfor fastlægge skellene? Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Vi ønsker: Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag.

Matrikulær sagsudarbejdelse fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.) vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande vurdere hegnene i marken (originalitet og alder) fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål) etablere opmålingsnet og foretage opmåling beregne koordinater til nye skel Skelfastlæggelse Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet?