Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver
Advertisements

1 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Overgang til testdagsmodel Tyrenes ændringer i avlsværdital for ydelse Anders Fogh Afdeling for Specialviden.
Aktuelt nyt om fodring med majsprodukter
1 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Overgang til testdagsmodel Anvendelse af data i testdagsmodellen Anders Fogh Afdeling for Specialviden.
Grovfoderdyrkning: 2,3 Hurtig og skånsom håndtering af grønne afgrøder Superhøst kræver jævne marker og rigtigt udstyr Maskinkonsulent Carl Høj Laursen.
Hvor stor forenkling vil koen acceptere?
Toksinanalyser af foder, blod og mælk
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2005.ppt Ensilagekvalitet i forhold til høst og opbevaringsform.
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkens kvalitet? John E. Hermansen og Kristen Sejrsen Danmarks Jordbrugsforskning.
NorFor Foderoptagelse og Fyldeværdi
Grønne regnskaber Søren Kolind Hvid Landscentret | Planteavl.
Sund og velsmagende mælk baseret på græsmarksafgrøder.
Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen.
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage
Nettoudbytte og foderværdi
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Landbrugets Rådgivningscenter Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kvalitet af grovfoder ved forskellige udviklingstrin Martin Riis Weisbjerg Institut.
Samensilering af majs og roer høstet som helplante
Landbrugets Rådgivningscenter Betydning af grovfoderets fordøjelighed +1%-enhed i fordøjelighed af NDF i grovfoder: +0,17 kg tørstof i foderoptagelse +0,25.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Matematik B 1.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Kaliumindhold i foderrationen til køer Grovfoderseminar.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Grovfoderseminar Kaliumindhold i græs med nuværende praksis Kalium og græsproduktion Bruger vi for meget kalium.
Grunde til at jeg elsker dig
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Crimpet korn Hvad er det? Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen Landscentret, Byggeri og Teknik.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Proteinkvalitet i ensilage
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Fedtsyrer i frisk græs Grovfoderseminar 2004 Konsulent.
Sidste nyt om ensilering
Foderets fordøjelse og omsætning
Kæl for din græsmark Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Opfølgning til maskinstationer om ensilagekvalitet.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\HBB\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Effekt af ensileringsmidler vurderet ud fra analyser.
Hvordan vurderer NorFor værdien af grovfoder?
Aktuelt om fodring med majs
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
Landskonsulent Jon Birger Pedersen
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
Sporer i ensilage og mælk
Suppleringsfoderets sammensætning
Crimpning og ensilering af korn
Ole Green, ph.d. studerende Plantekongres 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsteknik Teknik.
Landskonsulent Karsten A. Nielsen Strategi for valg af kløvergræsblanding sammen med kvælstofgødskning Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar Aktuelt nyt.ppt Aktuelt nyt - Majsanalyser - Værdi.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor.
Fodringens indflydelse på tilgængeligheden af kvælstof i gylle Peter Sørensen Afdeling for Plantevækst og Jord, Foulum. José A. Fernández, Martin R. Weisbjerg.
Tidsbegrænset afgræsning
Nye arter til slæt og afgræsning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg Selenberigede gødninger til græs -set fra køernes side Grovfoderseminar 2006 Landskonsulent Ole Aaes.
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indpasning af korn- og proteinafgrøder i foderforsyningen på økologiske malkekvægbrug.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Konkurrenceevne og kvalitet i rajsvingel, rødkløver og lucerne Karen Søegaard, Martin.
S:\SUNDFODE\RUT\PowerPoint\Grovfoderseminar Ensileringsmidler.ppt Dansk Kvæg Ensileringsmidler til græs og majs Grovfoderseminar 2004 Specialkonsulent.
– konkurrenceforhold og cellevægskarakteristika
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\Dansk Kvægs Kongres 2004\TEMA 11\Rudolf_Thoegersen.ppt Aktuelt om fodring med majsensilage.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Dansk Kvæg S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2004.ppt Aktuelt nyt - Svovl Grovfoderseminar 2004 Landskonsulent.
Fodring med kerne- og kolbemajs til kvæg
Havre – Sorter og Afskalning
Græssorter med høj FK NDF Ole Grønbæk. Kvalitet af fodergræs.
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Crimpning og ensilering af korn
Fodring som passer vommen og de flermavede dyr
Søften d Karen Søegaard, AU Torben S. Frandsen, SEGES
NorFor Struktur/tyggetid
LMO, Søften Tirsdag den 20. oktober 2015 Rudolf Thøgersen, Kvæg
Præsentationens transcript:

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især rødkløver var en vigtig foder- og vekselafgrøde Fra 1950 til 1990 Billigt N og store udbytter fra N-gødet græs Fra 1990 Socioøkonomiske faktorer øger interessen for bælgplanter som hvid- og rødkløver og lucerne Eksempler: Økologi, mælkekvoter, low cost og miljø Fra 2005 Samme tilskud til lucerne og kløver som til græs Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? Fordøjelighed af organisk stof har været vigtig i bedømmelse af grovfoderets foderværdi i mange år Potentiel fordøjelighed af NDF, nedbrydnings-hastighed af NDF og passagehastighed ud af vommen er vigtige i NorFor Netop disse parametre karakteriserer forskellen mellem bælgplanter og græsser, og mellem de enkelte bælgplantearter Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? fortsat Omstående kan forklare meget Andre kemiske forbindelser kan også have betydning for foderoptagelse og ydelse Tanniner og quinoner reducerer proteinnedbrydningen, måske både i silo og i vom (Rødkløver) Rødkløver ændrer på fedtsyre sammensætningen i mælk Mere forskning nødvendig! Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Sammenligning af bælgplanter og græs Typetal! Stor variation i kemisk sammensætning af forskellige arter i forskellige undersøgelser Udviklingstrin Slæt nr. Høstdato Analysemetode Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Udviklingstrin og foderværdi før ensilering Høsttidspunkt 7. juni 21. juni Rodskuddenes længde 0 – 5 mm 5 – 10 mm Afgrødens udvikling Ikke i blomst Begyndende blomstring Tørstofprocent 45,0 47,0 Råaske, % 11,2 9,9 Råprotein, % 19,0 17,5 Sukker, % 5,9 5,4 Træstof, % 25,5 29,4 NDF, % 34,5 41,2 FK organisk stof 70,8 63,6 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Europæisk forskningsprojekt om bælgplanter (Legsil) Produktions- og fordøjelsesforsøg i England og Sverige På de fleste områder er der overensstemmelse, men på enkelte (fordeling af VFA og passagehastighed) er der forskel Svenskerne meget uheldig med vejr, slættidspunkt og kvalitet. Derfor udgangspunktet er de engelske resultater Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Ensilagetype og sammensætning Art G Græs GRC Græs/ Rødkl. RC GWC Græs/Hvidkl. WCHvid-kl. A Lu-cerne Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 NDF, % af ts i ensilagen 52,7 44,5 41,9 41,8 26,7 45,0 Råprotein, % af ts i ensilagen 14,0 16,6 19,6 18,3 26,1 24,0 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Vom pH og VFA-fordeling Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 pH i vom 6,56 6,53 6,41 6,51 6,29 6,43 Total VFA, mmol/l 79,1 80,5 94,1 83,1 107,3 93,8 Eddikesyre andel, % 66,3 67,4 67,6 66,0 64,8 66,5 Propionsyre andel, % 19,9 18,1 18,6 18,9 19,5 17,7 Smørsyre andel, % 10,6 11,0 10,7 11,5 11,3 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Vomindhold og passagehastighed af tørstof Art G GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Vomindhold, kg 94,0 92,2 93,6 94,4 73,3 77,1 Vomindhold, kg ts 11,0 10,6 11,2 10,8 8,5 9,3 Vomindhold,kg NDF 6,4 5,8 6,1 5,7 3,3 5,3 Passage af ts. ud af vom, %/h 4,3 4,9 4,8 6,5 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Partikelfordeling i vom GRC RC GWC WC A Ensilageoptagelse, kg/ko 10,2 13,9 12,1 14,9 13,6 12,4 Partikler >2 mm, % af ts 40,6 37,9 38,4 41,2 41,1 33,7 Partikler 0,1-2 mm, % af tørstof 24,3 26,1 21,8 17,3 30,2 Partikler <0,1 mm, % af tørstof 34,1 37,8 35,5 37,0 41,6 36,1 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Betydning af fordøjelsesprocesserne Lucerne og kløver giver høj foderoptagelse fordi nedbrydningshastigheden af NDF er høj, og NDF indholdet ”lavt” (fordøjelsen sker hurtigt) og passagehastighed af resten høj Flydelag tilbageholder materiale så længe der sker fordøjelse Luftblærer holder materialet i flydelaget Færdigfordøjet materiale falder til bunds og flyder ud, hvis det er findelt Hvidkløver og lucerne var ikke begrænset af vomfylden For græs er nedbrydningen af NDF langsom, NDF-niveauet højt og passage langsom Foderoptagelsen er derfor lavere fordi græsensilage er et fyldende foder Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Konklusion på årsagen til høj foderoptagelse Lucerne Høj forgæringshastighed, høj partikelnedbrydning og høj passagehastighed Hvidkløver Meget høj forgæringshastighed og høj passagehastighed Rødkløver Ligner mere græs, med begrænset ”over” hastighed på forgæring Andre egenskaber giver måske et lift Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Ensilagetyper anvendt i modelberegninger Kløvergræs- ensilage 1. slæt Gennemsnit af 2006 analyser Navn: Kl. græs 2006 Ren græs-ensilage Alm. Rajgræs Græs Hvidkløver-græsensilage Høj kløverandel Hvidkløver Rødkløver-græsensilage Høj kløver- Andel Rødkløver Lucerne-ensilage Lucerne Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Sammensætning af ensilagetyper Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Hvid-kløver Rød-kløver Lucer-ne Råprotein g/kg ts 160 173 235 210 200 NDF 413 491 273 330 390 Ufordøjelig NDF g/kg NDF 121 98 120 140 350 Nedbr. hastighed af NDF %/time 4,7 4,2 7,4 8,9 7,8 Organisk stof fordøjelighed % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Tyggetid min./kg ts 54 63 36 44 60 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

AATp og energi i ensilagetyperne Parameter Enhed Kl. græs 2006 Græs Hvid-kløver Rød-kløver Lucer-ne AATp 20 kg TS g/kg ts 80 79 86 84 78 PBVp 20 kg TS 30 37 91 71 Nettoenergi Relativ forskel Kg ts/FE 1,15 87 1,18 85 1,00 100 1,08 93 1,30 77 NELp 8 kg TS MJ/kg ts 7,40 96 7,36 95,5 7,70 7,43 96,5 6,73 NELp 20 kg TS 6,66 92 6,44 89 7,27 7,02 6,34 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Ensilageoptagelse og rationskarakteristika Kl. græs 2006 Græs Hvid-kløver Rød-kløver Lucerne Foderoptagelse kg ts/dag 21,5 21,7 21,2 21,4 21,8 Ensilage 6,5 5,8 10,5 8,3 6,1 Ford. Org. stof % af OS 76,8 74,5 83,0 81,0 71,0 Kraftfoder 8,0 8,9 3,7 6,2 8,7 NDF g/kg ts 314 322 295 305 306 Stivelse 226 237 142 203 247 Vombelastning 0,57 0,60 0,34 0,49 0,58 Tyggetid min./kg ts 34 35 Fylde FVL 7,8 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Hvad siger køerne? Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Køernes optagelse af græsensilage eller bælgplanter Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder kg tørstof pr. dag Hvidkløver Lucerne Rødkløver Rødkløver/ græs Græs 69 64 65 72 FK. DM 27 45 42 53 % NDF 12,9 13,6 13,4 11,4 Optagelse Ensilage Dewhurst 2003 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder Rødkløver Lucerne Rajgræs Broderick 2000 Hoffmann 1998 Forsøg 67,1 64,1 73,5 70,5 FK org. stof 13,7 14,5 13,8 15,7 Optagelse Kg ensilagestof Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Køerne æder mere af bælgplanter På trods af lavere fordøjelighed er optagelsen af bælgplanter større end optagelsen af græs Køerne æder især meget lucerne Rødkløver og rødkløvergræs er næsten ens Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Kommer der så mælk ud af bælgplanter? Foto: Jens Tønnesen Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Græs Rød- kløver/ græs Hvid-kløver/ græs Rød-kløver Lucer-ne Hvid-kløver FK. ts. Ensilage opt. Kg ts 72 11,4 69 12,9 13,2 65 13,4 64 13,6 EKM 26,5 31,0 30,7 30,5 29,3 33,6 Dewhurst 2003 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Rødkløver Lucerne Rajgræs Broderick 2000 Hoffmann 1998 Forsøg 67,1 64,1 73,5 70,5 FK org. stof 31,6 33,3 29,0 29,8 Kg EKM 930 970 880 Protein g pr. dag Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Der kommer mælk og protein ud af bælgplanter Selv ved markant lavere fordøjelighed af lucerne, giver det ofte mere mælk end græsensilage Proteinydelsen er højere ved bælgplanter Fedtprocenten varierer Rødkløvergræs lige så godt som rødkløver i ren bestand Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Strukturværdi/tyggetid af bælgplanter Lucerne og rødkløver har muligvis højere strukturværdi end græs Ikke fordi der tygges mere på foderet Ikke fordi det er langt og stift Partiklerne i vommen er kortere Fordi partiklerne er hårde Hårde partikler giver god spytsekretion Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Fytoøstrogener i rødkløver kan påvirke frugtbarheden Fytoøstrogener har negativ virkning på frugtbarheden hos får Kvæg er mindre følsomme Vi anbefaler en grænse på 4-5 kg ts. pr. dag, det svarer til 12,5 kg ensilage ts. med 40% rødkløver Under afgræsning, hvor køerne selekterer, kan der blive et problem Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Hvordan vil vi anvende rødkløver og lucerne? I blanding med græs som eneste grovfoder eller som supplement til majsensilage Lucerne Sjældent i renbestand, men som supplement til majsensilage Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Konklusion Vi skal glemme vores normale stræben efter høj fordøjelighed, især når det drejer sig om lucerne Fordi lav fordøjelighed (få slæt) giver høj udbytte Fordi det alligevel giver høj foderoptagelse Fordi det giver samme eller bedre ydelse Fordi det giver god strukturværdi Fortsættes… Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Konklusion Vi skal se på andre vigtige parametre end fordøjeligheden af organisk stof, når vi bedømmer bælgplanter Rødkløvergræs giver gode udbytter og en høj mælkeydelse Hvidkløver er uovertruffen til malkekøer Lucerne har et udbyttepotentiale vi skal lære at udnytte Lucerne kan give en høj foderoptagelse og en høj ydelse Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Kan jeg ensilere det ordentligt? Kan jeg overhovedet dyrke lucerne og rødkløver? Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er en god ensilagekvalitet God ensilagekvalitet kan sikres ved: Fortørring Ensileringsmidler Syre Mælkesyrebakterier Tilsætning af sukker Melasse Samensilering med sukkerrige fodermidler Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er et højt markudbytte Ren hvidkløver yder for lidt Hvidkløvergræs middel udbytte – høj persistens Rødkløver stort udbytte – lav persistens Rødkløvergræs giver stort udbytte Lucerne har et stort udbytte potentiale Lucerne med græs – måske et alternativ til lucerne i ren bestand Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerne Tons tørstof pr Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerne Tons tørstof pr. ha – gennemsnit af 2 år Land Art Tyskland England Sverige Hvidkløver/græs 6,8 9,2 8,1 Rødkløver 9,0 7,3 Rødkløver/græs 9,8 9,7 7,4 Lucerne 10,1 10,2 6,7 Lucerne/græs 11,0 8,4 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Udbytte i relation til antal slæt Tons tørstof pr. ha Skovborg 1991 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Udbytte i relation til antal slæt Foderenheder pr. ha Skovborg 1991 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Karakteristika for rødkløver og lucerne Udbyttet falder ved stigende antal slæt Foderværdien falder ved faldende antal slæt Mest protein i lucerne – mindst i græs Laveste fordøjelighed af lucerne – højst i græs og rødkløvergræs Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Hvorfor æder koen mere lucerne og rødkløver? Bælgplanter har færre cellevægge Cellevæggene er hårde og splintres let i små stykker De små stykker fordøjes hurtigt Resten passerer hurtigt ud af vommen og ”fylder” derfor ikke op Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Hvidkløver Lucerne Rødkløver Rødkløver/ græs Græs 69 64 65 72 FK. ts. 33,6 29,3 30,5 31,0 26,5 EKM 1.006 891 882 920 807 Protein g pr. dag Dewhurst 2003 Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

Højere fordøjelighed giver mere mælk og højere optimalt foderniveau Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt