Sund og velsmagende mælk baseret på græsmarksafgrøder.

Præsentationer af emnet: "Sund og velsmagende mælk baseret på græsmarksafgrøder."— Præsentationens transcript:

1 Sund og velsmagende mælk baseret på græsmarksafgrøder

2 FORMÅL At udvikle nye velsmagende mælketyper baseret på fodring med specifikke græssorter, der sikrer ensartet smag og sammensætning uafhængigt af årstid.

3 Partnere Institut for råvarekvalitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Foulum, Aarslev, AAU Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Foulum, AAU Institut for Jordbrug og Økologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, København, KU DLF-Trifolium ARLA Foods

4 DELMÅL 1.At beskrive variation i fodersammensætning ud fra sorter og slættidspunkt 2.At opnå en forståelse af vommetabolismens betydning for mælkens smag og sammensætning 3.At forstå sammenhænge mellem foderets struktur, fedtsyre umættethed og mælkens indhold af a-linolensyre 4.At opnå viden om hvorledes man kan producere mælk af høj ernæringsmæssig kvalitet baseret på græsmarksprodukter

5 Baggrund Ønsket: flere essentielle fedtsyrer (linolsyre,  -linolensyre) – plant udgør en stor ressource To afgørende faktorer for  -Linolensyreindhold i mælk: –Tilførsen af precursor (  -18:3 n-3) –Biohydrogenering i rumen (eller i siloen) Adgang til græs meget vigtig for  -18:3 n-3 og CLA indhold i mælk (Stanton et al 1997) Fodring med græsensilage kan øge  -Linolensyreindholdet betydeligt, sammenlignet med majsensilage (Havemose et al, 2004) Afgræsning af forskellige rajgræssorter giver forskelle i mælk-CLA indhold, til trods for at der ikke er målbare startforskelle i indholdet af 18:2 n-6 and 18:3 n-3 fedtsyrer (Loyola et al 2002) Forøget fodring med grovfoder giver generelt set øget biohydrogenering Hvilke andre faktorer end det primære fedtsyreindhold i græsset er afgørende for biohydrogeneringsprocessen? –Fruktan, vitaminer, Foderstruktur?

6 Essentielle fedtsyrer 18:2 n-6 18:3 n-3 Linolsyre Linolensyre

7 Fase 1 6 førsteårs-slet, 20 sorter Lab-ensilering Fruktananalyse Fedtsyreanalyse Kemisk analyse Fase 2 Ensilage, 2 typer, 2 slet Fodringstudie 2 4x4 romerkv. Hydrogenringsanalyse analyse for flygtige stoffer NMR vommetabolit analyse Fase 3 Mælkekvalitet Fedtsyresammensætning Sensorisk bedømmelse Holdbarhedsundersøgelse Kemisk analyse Projektfaser 20082011 Her er vi

8 Sletforløb Variety nameTypeEarliness KimberPRG 2nEarly NeptunPRG 4nEarly PerunFestulolium 4nInter HykorFestulolium 6nInter TetratopHybrid 4nInter Butara 1PRG 2nInter IndianaPRG 2nInter GlenstalPRG 4nInter AmosRødkløverInter StormHybrid 4nLate AsturionPRG 2nLate CancanPRG 2nLate EiffelPRG 2nLate FoxtrotPRG 2nLate KentaurPRG 4nLate LoporelloPRG 4nLate PolimPRG 4nLate TurandotPRG 4nLate DonataCocksfoot 4nInter/Late RieslingHvidkløver DaisyLucerne

9 HYKOR 21 sorter – Slet 4 22%21%15%0%16%21%22% 20%11%17%21%23% 21% 17% 19%18%22%11% 17%

10 Fruktan Analyse 19% 10%

11 Udvælgelse til markforsøg Undersøgte parametre: To fruktan niveauer med 90% forskel mellem A og B –ens mht. linolensyreindhold To linolensyre niveauer med 22% forskel mellem C og D –ens mht. fruktanindhold Mineral sammensætning ens In vitro FQ ens for alle pånær lav-fruktan sorten (lavere) To slet: Tidlig og sen Alle rajgræsser

12 FODER KØER 1234 1ABCD 2BCDA 3CDAB 4DABC Fodringsstudie 8 Ensilagepartier –Høj, lav fruktan (A, B) –Høj, lav linolensyre (C, D) –2 udviklingstrin To 4 x 4 romerkvadrat –4 køer pr. kvadrat –I alt 128 datapoints Vomprøver –Kemisk analyse + NMR Mælkeprøver –Kemisk analyse + sensorik FODER KØER 1234 1ABCD 2BCDA 3CDAB 4DABC Slet 1 Slet 2

13 Ny viden – Ny maælk… TAK