Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Advertisements

Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Gødningsplacering i majs
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret EU-støtte til forskning og udvikling 7. Rammeprogram for forskning og udvikling Andre relevante EU-programmer Landscentrets.
TATIONpRÆSEN 11 JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET SÅDAN ETABLERES RANDZONERNE, SÅ MAN OGSÅ FÅR FORNØJELSE AF DEM! PLANTEKONGRES 2012 P3 RANDZONER - SÅDAN.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Ilse A. Rasmussen Sortsvalg – BAROF Netværksmøde Risø Sortsegenskaber.
Plantekongres 2005 – Indlæg 1,2,2. S. Mathiassen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Er to behandlinger med halv.
Status for strobilurinresistens Lise Nistrup Jørgensen Karin Thygesen Danmarks JordbrugsForskning Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Plantekongres 2007 DJF i Aarhus Universitet – hvad betyder det for planteavlen?
VMP III forskningsprogram – Landbrugets husdyrhold, naboerne og miljøet Præsentation af Jens Aage Hansen, Aalborg Universitet.
Fosfor – fagligt grundlag for VMP III
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
1 CAP – også i fremtiden DN støtter fortsat en betydelig CAP: - Der er brug for pengene til at understøtte miljøet, naturen og udviklingen i landdistrikterne.
Forbrænding af husdyrgødning i Danmark – omfang og muligheder Torkild Birkmose + Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Effekter af randzoner på natur og miljø
Det faglige grundlag for Vandmiljøplan III Sammenfatning
Biogasanlæg ved Andi.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Plantekongres 2006 Niels K. Kirketerp. De vigtigste miljøeffekter - som følge af landbruget Grundvand:Nitrat Søer, fjorde og have:Kvælstof og fosfor Den.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Forberedelsesudvalget Region Midtjylland A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet  studerende pt. 
Motivation for gylleseparation
Natur, miljø og landbrug Per Christensen Aalborg Universitet & Naturrådet Fokusgruppen Miljø og Trafik 25. Februar 2003.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Biogassens rolle i samfundet.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Grønt Teknologisk Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug DJF FØI FØJO TM-Innovation.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kartoflers rodsystem: 1. Dybde og udbredelse 2. Betydning af jordtype Rødders.
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
fastholder en bæredygtig udvikling
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
H:\EJO\Præsentationer\Planteko.ppt De danske marker om 5-15 år - set med de politiske briller Carl Aage Dahl Adm. Direktør, Dansk Landbrug.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Fremtidens staldbyggeri Bygholm Park Hotel 16. marts 2006 Arne Grønkjær Hansen.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
MVJ - Mål og forventninger
DJF Hvilken P-tilførsel er bæredygtig på langt sigt? Indlæg på Planteproduktion Herning 13/ af Tommy Dalgaard Arne.
Specialiserede driftsformer og jordens indhold af organisk stof
DANETV fokusering Projektseminar 3. september 2008 Lars Byrdal Kjær AgroTech.
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Udspredning af fiberfraktionen fra gyllesepareringsanlæg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Præsentation af Jens Aage Hansen, Aalborg Universitet
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Jørgen F. Hansen
Ny målrettet regulering
Potentielle miljøgevinster fra afgasset husdyrgødning
Projekttilskud Adam Conrad
Organic RDD 5 Det nye økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationssprogram
Præsentationens transcript:

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres 2005 Søren A. Mikkelsen

Nogle udfordringer Fortsat stor (animalsk) produktion i Danmark –i balance og harmoni med natur, miljø og naboer VMPIII specifikt: –halvering af fosforoverskud –13% reduktion af N-udvaskning –begrænsning af lugtgener Vandrammedirektivet Produktionsdokumentation og sporbarhed i hele kæden Landdistriktsudvikling Klimaændringer

Allerede iværksatte projekter, VMPIII-aktstykke Fem projekter: Forbedret udnyttelse af fosfor i foder Fosfortab til overfladevand-risikoområder Ammoniakemission og – spredning Udvikling af gylleteknologikoncepter Lugt fra husdyrproduktion Aktører: DJF, DMU, GEUS og erhvervet Sigter specifikt på VMPIII-målopfyldelse

Forskningsprogram Forbedret udnyttelse af næringsstoffer i foder med særlig fokus på fosfor Næringsstoffer i jord- og vandmiljø Udledning og spredning af lugt Bedre udnyttelse af næringsstoffer og kontrollerbare næringsstofkredsløb ved håndtering af gylle Systemanalyser og økonomi-vurderinger Program i udbud med følgende temaer:

Betragtninger- yderligere behov Øget procesforståelse for øget præcision Opdyrkning af positive bidrag: –CO 2 -binding/klimaændringer –bioenergi –udnyttelse af samfundets affaldsstoffer Teknologiudvikling og innovation: – gylle- og biomasseteknologi –”IT i alting” Helhedsorientering –kæde- og systembetragtninger –tværfaglighed incl. ”bløde” kompetencer Regions- og stedspecifik tilgang Forsknings- og vidensformidling